Profil

Colombia gemmer et eldorado af rigdomme. Interne konflikter og stærkt bevogtede kokamarker har hidtil beskyttet landets enestående artsrigdom. Men med større sikkerhed kommer infrastruktur og udvikling. Tør Colombias nye regering satse på de økologiske værdier? Eller vælger den et hurtigt økonomisk fiks ved at sælge retten til guld og kul på bekostning af skov og drikkevand?

Baggrund:
Anna-Katarina Gravgaard er multimediejournalist og har tidligere
blogget om vand- og klimaændringer i Sydasien.

Hun rejser i Colombia for at rapportere om vand og regnskov for TIME Magazine og Jyllands-posten.


Andet:


Sted:
Colombia

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Midt i klimakampen (arkiv)

Skrevet af Anna-Katarina Gravgaard

Colombias levende vandtårn

Dato: d. 19.12.10, 16:05
Af: Anna-Katarina Gravgaard
Emner: , , ,

Vi er lige kommet hjem fra en dag i de såkaldte paramos, hvor en anderledes plante former Colombias fremtid. Klokken syv hentede geologen Julio Fierro os i Bogota og kørte os to timer nordpå til området Rabanal. På vejen hentede vi hans ven, biologen Felipe Rubio.

Planten, vi leder efter, kaldes for ”frailejon” og vokser i et unikt svampe agtigt økosystem højt oppe i Andesbjergene. Områdes kaldes for paramos, eller højlandsmose, og er hurtigt ved at forsvinde.

Ligesom gletsjere fanger højlandsmosen vand når det regner, hvad der får den til at virke som et naturligt værn mod oversvømmelser, men det afgiver også drikkevand til millioner af mennesker i Sydamerikas mega-byer. I modsætningen til gletjere er dette levende vandtårn ekstremt sårbar i forhold til kortvarige økologiske ændringer.

Fornyet interesse for minearbejde i Colombia og kartoffelmarker æder sig hurtigt ind på området, der ellers burde være beskyttet ved lov.

Vi stoppede ved flere forskellig miner, der var som taget ud af en Charles Dicken´s roman. Luften var tyk af sod og orange flammer sprang fra de underjordiske ovne. Efter en halv times tid havde min makker Lorenzo, sod overalt i skægget og vores tøj var fyldt med små partikler. Vi var begge tørre i halsen og måtte hoste. Det var sørgeligt at se, at overfor en af disse miner lå en skole.

Selve paramosområderne er vidunderligt smukke og ser ud, som man ville forestille sig et økosystem på Mars. Så langt øjet rækker strækker der sig marker af flere årtier gamle ”frailejones” og dækket af tyk gullig pels. Vi var heldige at have godt lyst til at fotografere i til henover middag, men så rullede skyerne ind og alt ændrede sig hurtigt. Regnen ramte hårdt og vi måtte løbe i ly i Julios bil.

Felipe Rubio blev dybt rørt under en samtale om ”frailejones,” og paramos. Han forklarede, at der er en direkte forbindelse mellem området og colombianernes helbred. Mange søger hertil for at finde ro og fred i naturen, men endnu vigtigere er det, at det er herfra de får deres drikkevand. Hvis paramos forsvinder, mister colombianerne deres vand og udvikling. ”Hvis vi mister vores paramos, mister vi vores fremtid,” sagde Felipe.

Læs mere i Indblik i JyllandsPosten i dag.

Colombianerne får deres vand fra en højlandsmose der vokser i 3-5 kms højde

Colombianerne får deres vand fra en højlandsmose, der vokser i 3-5 kms højde



Kommentarer
Poul Poulsen, København | Skrevet: 21. dec 10 kl. 02:49

Dejligt at se, at du har haft en spændende betalt rundrejse i fjerne egne af verden. Formentligt er det jo en rejse der er betalt af os skatteydere (det plejer det at være når miljøets selvudnævnte frelsere rejser rundt og redder verden), men det er i det mindste rart at se, at du ikke længere prædiker CO2-religionen.
Det skal forhåbentligt tages som et udtryk for, at du ikke længere vil pålægge andre mennesker en anden livsstil, fordi du har erkendt at den bygger på en løgn. I modsat fald ser jeg frem til at få svar på nogle af de spørgsmål, som du ikke har besvaret i din seneste blog. Specielt glæder jeg mig til at høre din dokumentation for, hvorfor den globale opvarmning ikke nødvendigvis betyder at jorden bliver varmere. Det er revolutionerende nyt hvis du kan dokumentere denne Greenpeace-påstand, og vi er mange der venter på at der endelig kommer en miljøforkæmper som ikke kun ukritisk videregiver andres mantraer, men rent faktisk dokumentere dem.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Peter Krogsten, 6640 | Skrevet: 23. dec 10 kl. 12:41

Kære Anna-Katherina

Du skriver nogle gode rejseberetninger, helt på niveau med store navne som Jørgen Bitsch, Håkon Mielche, Arne Falk-Rønne eller for den sags skyld Kløvedal. Du er en fornøjelse at læse, når du holder dig til det du er god til.

Men jeg får kvalme, når du hælder klimahysteriet ud over det, og man kan af dine svar her tydeligt se, at du ikke har den vidensmæssige ballast der skal til. Det gør heller ikke noget, bare man holder sig væk fra det, og holder sig til det man ved noget om, eller har talent for.

Jeg tror du har en stor fremtid indenfor rejseskildringer, men lad være med at blande klimaet ind i det. Er det nødvendigt for at få Pulitzer Crisis Reporting til at sponsorere det? Så få en anden sponsor.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Poul Poulsen, København | Skrevet: 23. dec 10 kl. 15:35

@ Peter Krogsten, 6640 : Anna-Katarina Gravgaard og hendes jorden går under i morgen-venner lever fedt af at fortælle, at CO2 er kilden til alt ondt. De offentlige kasser holder for, når folk som hende får fantastiske rejseoplevelser til høj løn. Med andre ord er det dig og mig sammen med de andre skatteydere der betaler for at Anna-Katarina Gravgaard kan føre sig frem på 1. klasse, mens hun fortæller os andre at det er forfærdeligt at flyve jorden rundt. Men de gør det selvfølgelig for dig og mig, og ikke for dem selv.
@ Anna-Katarina Gravgaard : Bare rolig, vi skal nok huske dig når hele CO2-hykleriet bliver afsløret. Til den tid glæder vi os til at få svar på, om vi kan få de penge tilbage, som vi over skatten har betalt til omrejsende dommedagsprædikanter som dig. For slet ikke at tale om, at vi selvfølgelig vil holde et vågent øje med hvilke andre projekter du kaster dig over for vores regning.

Upassende ? Klag over indlæg

 

Annonce:







Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/