Musikalske dobbeltagenter (arkiv)

Korporligheder og tandpastasmil

I dag startede vi frisk og frejdigt allerede før middag!

Efter en del problemer med at orientere os landede vi på Moskvas SAS Radisson, der tog sig ud som det forjættede land efter at have delt hotel med et rend af eskortpiger og stangstive, skuffede grand prix-rejects i snart en uge.

Søren A. (guitarist for Brinck) var i højt humør og fortalte, at de var topfokuserede på at levere varen i aften. Samtidig berettede han om, hvordan hele hotellet var åndet lettet op, efter at den særdeles højrøstede og dominerende 200 mands stærke hollandske delegation og tilhængere var røget ud og hjem.

Bagefter stod den på frokost med vores forlægger Anders Hansen fra Goodsongs (også Brincks forlægger), der afkræftede rygtet om, at Ronan Keating ville dukke op, og viderefortalte at den så omtalte homo-demo vist stod model til korporligheder andetsteds i byen.

Måske ikke det smarteste pr-”move” i forhold til en stor del af Grand Prixets entusiaster rundt i det ganske Europa!

Der har været meget snak om østlandenes dominans, men i dette øjeblik bliver vi enige med nabobordets nordmænd om, at vi i norden må holde sammen. I de senere år har der været diverse konspirationsteorier og østmafia-rygter oppe at vende. Men nu, hvor alle de nordiske lande er i finalen, kan det være, at “vi” også kan gøre os gældende i den stemme-strategiske del af dette spil.

På trods af en del personlig metaltræthed er det jo rent faktisk i aften, at det hele kulminerer, og det forlyder, at showet nu bliver sat endnu et gear op.

Så om nogle få timer vil vi for sidste gang snegle os vej til Olimpiski Stadion for at lade os forblænde af højspændte dansetrin med tandpastasmil, storskærmszapperi og pyroteknik med spredte musikalske oplevelser.