Profil
Ved et tilfælde vandt et danskskrevet nummer Andorras Melodi Grand Prix 2009. Frem til den internationale finale rapporterer de danske sangskrivere i Andorras delegationen direkte fra Moskva.
Baggrund:
Nummeret “Get A Life”/“La Teva Decisio” var oprindeligt tiltænkt en ny Me & My plade, men vandt i stedet Andorras Melodi Grand Prix (med Susanne Georgi som artist).
Derfor er Marcus Winther-John & Lene Dissing sammen med de øvrige ophavsmænd (Rune Braager, Pernille & Susanne Georgi) rejst til Moskva som danske deltagere i Andorras delegation.
Det er Lene Dissings anden MGP-oplevelse (hun deltog i Dansk Melodi Grand Prix i 2007 med “Underneath The Moon”) og Marcus Winther-Johns debut.
Dissing & Winther-John har udstået deres levetid i egne bands (henholdsvis Steam & Inside The Whale), inden de blev signet til Goodsongs som sangskrivere på fuld tid.
Andet:
Lene Dissing har skrevet sange til bl.a.
Sanne Salomonsen, t.A.T.u., Martin Hedegaard, MLTR.
Marcus Winther-John har skrevet sange til bl.a. Inside the Whale, Tim Christensen, Michael Learns To Rock, Julie Berthelsen, Sanne Salomonsen, Celina Ree og Me & My.
Sted:
Moskva
Website:
Besøg
Skrevet af Lene Dissing og Marcus Winther-John
Dato: d. 17.05.09, 17:09
Af: Lene Dissing og Marcus Winther-John
Emner:
Aftenen i går bød på Grand Prix-finale. Et show, der som lovet overgik de to forudgående semifinaler - ikke mindst pga. Cirque Du Soleil’s surrealistiske akrobatnumre. Man havde kunnet frygte, at showet (der først startede kl. 23 lokal tid) kunne blive lidt af en sejtrækker med så mange sange. Men showet klappede endnu engang supereffektivt, og det blev nogle helt rare gensyn med mange af numrene. Til gengæld var der ikke meget spænding om førstepladsen, da de 42 lande skulle aflevere stemmer. Norge satte i den grad fra allerede fra start, og der blev den så liggende, imens deltagernationernes tv-værter på skift fremstammede noget på (højst sandsynligt) gebrokken russisk.
Gårsdagens resultat har manet rygterne om østeuropæisk dominans i jorden. Norge og Island placerede sig helt velfortjent i toppen af feltet, og selvom de øvrige nordiske landes opbakning omkring DK var skuffende, må man sige, at feltet blev godt fordelt imellem øst og vest. Måske skyldtes den tilsyneladende temmelig fair og ensartet pointfordeling, at ekspertjuryer også havde et input. Pudsigt nok var det højest placerede “øst-nummer” Azerbaijan stort set kun skrevet af svenskere. Dagen før havde Anders fra Goodsongs også spået dem en høj placering - helt imod vores forventning.
Hvor grebet man end havde følt sig af den grande finales storhed var det som om gassen stille og roligt sivede ud af ballonen under stemmeafgivningen. Da så Norge skulle ind og hyldes, var det til et temmeligt slattent og spredt bifald. Måske ikke så mærkeligt i virkeligheden i et forum, der udgøres af én vinder og omkring 40 gange så mange “tabere”! D
et var heller ikke lagt op til nogen fest, da vi stavrede ud af stadion til vores bus ved 3-tiden. Med ét føltes det store, opkørte, vanvittige cirkus som en netop overstået supersize Big Mac-menu, der engang havde lokket med sit farverige løfte om “instant gratification”.Nu spøgte den bare som en lettere forspist uro i maven.
Nu sidder dobbeltagenterne i SAS-fly på vej hjem - trætte men en oplevelse rigere (på godt og ondt). Vi er stolte af vores holds - og i allerhøjeste grad Susannes - indsats. Vi ved, at vi har prøvet noget, som kun få er forundt, men vi er samtidig glade og lettede over at være kommet ud på den anden side. Det bliver med en sjælden stor længse, at vi om lidt betræder dansk jord igen!
Hermed er det slut for denne gang, vi takker dem, der har fulgt med i vores Moskva oplevelser i løbet af den sidste uge, der var så meget mere end “another day at the office”!
Farvel & Spasiba
En enkelt kommentar: Den østeuropæiske dominans er ikke forbi…Husk at det var en hviderusser der tog sejren hjem for Norge ! - Lidt af en “fairytale”, men var det rent trav ?
Upassende ? Klag over indlæg