Profil

Kristian Jensen, gruppeformand for Venstre, blogger om politik, samfund og kultur. Direkte og uden filter.

Baggrund:
Kristian Jensen er næstformand for Venstre, tidligere skatteminister fra 2004 og har siden februar 2010 siddet på den centrale post som gruppeformand.

Kristian Jensen er uddannet bankassistent, kom i folketinget i 1998 og har beskæftiget sig med arbejdsmarked, kultur, transport, idræt og meget andet.


Andet:
Kristian Jensen udgav i 2003 bogen "Hurra for globaliseringen".

Sted:
Herning

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Nye tider

Skrevet af Kristian Jensen

US: 7 små cyklister bliver til en duel

Dato: d. 21.01.12, 10:12
Af: Kristian Jensen
Emner: , ,

Republikanernes 7 små kandidater til præsidentperioden er ved at være faldet fra og når vi kommer efter lørdagens afgørelse i South Carolina ser alt ud til at det spidser til i en duel mellem en dalende Mitt Romney og en højt flyvende Newt Gingrich. Huntsmann og nu Perry har trukket sig. Dvs. deres sponsorer har besluttet at lukke for pengestrømmen,og så er du helt færdig i amerikansk politik. Ron Paul har sine trofast tilhængere og er efterhånden den eneste af den “ægte” tea party kandidater tilbage. Altså de, som ønsker en tilbagerulning af staten og markante skattelettelser og så bare at politikerne ville holde op med at blande sig i borgernes liv. Rick Santorum har godt nok fået sejren i Iowa på fintælling, men han vinder ikke momentum i South Carolina og dermed ser hans rolle ud til at være fordi.

Mitt Romneys store styrke har indtil nu været, at de andre kandidater har splittet stemmerne og dermed har han kunne tage føringen. Men med færre og færre kandidater skal Romney vinde flertallet og ikke bare det største mindretal. Det bliver chancen for Newt Gingrich.

Det kan virke mærkeligt fra et dansk perspektiv, at republikanerne kan vælge en person, som er så skandale ombrust som Newt. Brudte ægteskaber, utroskab, en lang historie som insider i Washington, hvilket normalt er en stor ulempe for at vinde opstillingen. Jeg havde også regnet med, at da Newt tabte sit momentum tidligere i kampagnen, så var hans rolle udspillet. Men hvor en kat kun har 9 liv, så har Newt tilsyneladende en fugl-Fønix evne til altid at genrejse sig. Hver gang han virker udslidt og udbrændt, så rejser han sig fra asken med en vilje til at flyve til nye højder.

I et forsøg på at forstå logikken bag Newt genkomst (hvis der altså er en logik), så tog jeg fat i en af mine ældst amerikanske venner, Todd, som selv er aktiv i det republikanske parti, fra Wisconsin og normalt med et klart religiøst standpunkt. Han burde være manden, som kunne forklare hvordan Newt kan overvinde sin egen personlighed igen og igen. Todd svarede mig:

Newt wakes up everyday with ten ideas. Three of them are brilliant, three of them are ok, and four of them are just nuts, but intellectually, he’s a brilliant man who’d transcend the presidency. I’d love to vote for him because I think he’s a man of action, but his three marriages in the US is a big deal, and his ego sometimes gets in the way of his mouth. He can be bombastic. But again, a smart, smart man who could make President Obama sweat in the debates.

Newt forsøgte i starten af valgkampen at være en “normal kandidat” med skovmandsskjorte og cowboybusker ude på cafeerne og i butikscentre. Han lagde en dæmper på sine store armbevægelser og - ja gæt selv - og mistede sin ægthed og dermed sin karisma, som han har levet hele sit politiske liv på.

Det erkender han i dag og er klart tilbage i den gamle storladne stil, som begejstrer og fascinere mange amerikanere: Asked about a single regret in the campaign, Newt gave a lesson in Newtonian physics: “I would skip the opening three months where I hired regular consultants and tried to figure how to be a normal candidate. And I would just go straight to being a big ideas, big solutions, Internet-based campaign from day one.”

Spørgsmålet for Newt, for republikanerne og for Obama er bare om Newt kan holde stillen og temperamentet gennem både nomineringsprocessen og en evt. valgkamp mod Obama. En småkedelig og mudret intern valgkamp er i hvert fald blevet gjort højspændt og dramatisk. Vi bliver klogere i aften med valget i South Carolina, men det bliver mindst lige så spændende at følge perioden bagefter frem til det sandsynlige endelige opgør i Florida d. 31. januar.

Intet er afgjort - ikke i amerikansk politik og særligt ikke når Newt er på spil.



Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
Jens Erik Hansen, Esbjerg | Skrevet: 21. jan 12 kl. 10:27

Lidt ved siden af emnet - Ron Paul er ikke Tea Party kandidat, men Libertarianer. Det har han været igennem årtier, og han er nok den kandidat, som har holdt den mest konsekvente linje igennem alle årene, og som derfor høster rimelig respekt. Uanset hvor urealistisk hans politik måtte være i en moderne verden.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jakob Rasmussen, København | Skrevet: 21. jan 12 kl. 10:29

Hvad synes du om Ron Paul?

Upassende ? Klag over indlæg

 
L Amm, 4300 | Skrevet: 21. jan 12 kl. 12:11

Utroligt og helt ufatteligt at nogen af de to herrer skulle kunne udgøre en trussel mod Obama til november. På den baggrund kan man godt forstå de massive problemer på alle fronter i USA.

Upassende ? Klag over indlæg

 
dan christensen, 2770 | Skrevet: 21. jan 12 kl. 14:14

På denne video fra 2002 kan man selv se hvor “urealistisk” Ron Paul er.Næsten 100 pct. af hvad han forudsagde er blevet til tragisk sandhed her 10 år senere.

Ansvarelige politikere er derimod folk der indfører politistats metoder,starter angrebskrige,bevidst kører deres lande i sænk ved at gældsætte dem.

Se og lyt og døm selv:
http://www.youtube.com/watch?=ifjg-oFFDKO.

“truth is treason in the empire of lies”-citat,Ron Paul.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jesper Wormstrup, 4053 Basel (Schweiz) | Skrevet: 21. jan 12 kl. 16:10

Lad os ikke glemme Stephen Colbert …

Upassende ? Klag over indlæg

 
Merethe Egeberg Holm, Gedved | Skrevet: 21. jan 12 kl. 16:20

Hold op hvor er der bare laaaaaaaaaang tid til november, for i mellemtiden skal vi plages med de republikanske præsidentkandidater, deres sexliv eller mangel på samme, deres religionog andre ligegyldigheder. Bare vi kunne nøjes med at høre om det fra midten af oktober eller så. Gab - gab.

Upassende ? Klag over indlæg

 
josephine wind, thisted | Skrevet: 21. jan 12 kl. 16:35

gad vist hvordan det vil påvirke Danmark og Eu om de vælger en demokrat eller republikaner

Upassende ? Klag over indlæg

 
Ellen Emmeluth, 3480 Fredensborg. | Skrevet: 21. jan 12 kl. 18:56

Mon det ikke er at undervurderer situationen lidt rigeligt at kalde 7 kandidater i USA (konservative) for “7 små cyklister” ???
Med venlig hilsen Ellen Emmeluth, “Fredsgaarden”, 3480 Fredensborg.

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, 2800 Kgs. Lyngby | Skrevet: 21. jan 12 kl. 20:58

@Kristian Jensen

“Mitt Romneys store styrke har indtil nu været, at de andre kandidater har splittet stemmerne og dermed har han kunne tage føringen.”

Du mener vel fordel - og ikke styrke???

“Intet er afgjort - ikke i amerikansk politik og særligt ikke når Newt er på spil.

Er Newt den eneste kandidat, du er på fornavn med? :-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, 2800 Kgs. Lyngby | Skrevet: 21. jan 12 kl. 20:59

@Jesper Wormstrup, 4053 Basel

“Lad os ikke glemme Stephen Colbert …”

Helt klart min favorit. :-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jørgen Andersen, Philippinerne | Skrevet: 22. jan 12 kl. 10:02

Helt personligt mener jeg at Gingrich vandt i South Carolina, fordi han turde gå til modangreb på pressen efter hans eks udtalte sig til den om deres (forhenværende) forhold. Gad vist hvor Cain havde været i kampen hvis han var gået til angreb på damen der, frisk fra damefrisøren, anklagede ham for uanstændige forslag fremsat for over et årti siden.

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, 2800 Kgs. Lyngby | Skrevet: 22. jan 12 kl. 12:15

@Jørgen Andersen, Philippinerne

“Gad vist hvor Cain havde været i kampen hvis han var gået til angreb på damen der, frisk fra damefrisøren, anklagede ham for uanstændige forslag fremsat for over et årti siden.”

Formodentlig på vej til Phlippinerne - selv om han troede, at han var på vej til Libyen. :-)

http://www.guardian.co.uk/world/2011/nov/15/herman-cain-libya-gaffe

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jacob Selchau, Århus N | Skrevet: 22. jan 12 kl. 14:41

Ron Paul er ikke en Tea Party mand. Ikke for alvor. Tea Part’et er meget mere moralistisk og konservativt end den libertarianske Paul. Forskellen er at Ron Paul faktisk tager det med at skære i regeringen alvorligt, mens Tea Party-folkene ikke brokkede sig, da det var Bush, der forøgede statens størrelse.

Hvad angår Gingrich er han et gennemført forfærdeligt menneske, nærmest uden forsonende egenskaber. Jeg vil endda gå så vidt som til at sige at han er en god del værre end de andre kandidater

Upassende ? Klag over indlæg

 
C. Halvorsen, Assens | Skrevet: 22. jan 12 kl. 17:14

Hvor står Newt Gingrich udenrigspolitsk?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Wagner Frederiksen, Mijas Costa | Skrevet: 22. jan 12 kl. 19:41

Helt fejlagtigt at kalde Paul “Tea-party”, der afgjort gaar ind for et staerkt USA, hvorimod Paul ligner Chamberlain, der giver efter og derfor ville hans politik - hvis den kunne gennemfoeres - foere direkte til naeste storkrig.

Gingrich er ikke anderledes end mange andre. Taenk paa Kennedy og hans damer, og hvad med Clinton ??

Kristian Jensen virker ikke som venstremand, men lefler for de venstreorienterede, og dermed ligner han mere en marionet/spraellemand som Obama, der ikke ved noget som helst og er styret fra Chicago.

Forskellen paa, om der kommer en republikansk president eller en demokrat bliver, om den vestlige Verden overlever krisen (det kraever en republikaner) eller om vi kan imoedese en ny Verdenskrise og storkrig (det fremmes med en demokrat).

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bergner Frederiksen, Boynton Beach, Florida | Skrevet: 22. jan 12 kl. 20:02

Ron Paul bliver aldrig valgt til President naar man kender hans udenrigspolitik. Han er bestemt ikke Tea-Party man. Han vil hente alle tropper hjem fra alle andre lande og dermed lade andre klare sig som de bedst kan. Det vil sige Sydkorea alene imod Nordkorea/kina, Israel imod alle Araberstaerne uden han ville gribe ind. Da utroligt mange familier her har en forbindelse med militaeret, som de er meget stolte af er han naturligvis udelukket. Han vil ud af FN og ud af Nato - hvor ville Europa staa uden Nato og Amerikansk opbakning. De ville vaere fuldstaendig i kloerne paa Rusland/sovjet med diktatoren Putin, der har tilraget sig al magt.
Obama har oedelagt dette land i utroligt mange retninger, idet hans politik er ikke at skabe flere arbejdspladser for saa havde han forlaengst givet OK til yderligere olieboringer i Gulfen, Alaska (som alene kunne forsyne hele USA) mellem Key West og Cuba (som kineserne nok tager sig af paa vegne af Cuba) og Keystone pipeline ned fra Canada til
Rafinaderierne i sydstaterne, som ville give 10000,vis af arbejdspladser. Men flere arbejdspladser giver flere republikanere, medens flere arbejdsloese giver flere socialister/demokrater. Derfor er det meget vigtigt at Obama bliver gjort til -One term President.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikkel Madsen, Århus | Skrevet: 23. jan 12 kl. 12:11

Ron Paul giver da på ingen måde efter i den Chamberlainske forstand. Det er en meget misvisende sammeligning, IMHO.

Paul repræsenterer en ikke-indblandingspolitik og isolationspolitik, der har dybe rødder i amerikansk politik. Bare så sent som 1. VK og endda 2. VK var det jo absolut ikke givet, at USA ville kaste deres tropper ind. Hvad angår 2. VK skulle der endda et angreb på amerikansk jord (Hawaii) til.

Israel klarer sig såmænd nok uden amerikansk militærhjælp - ligesom Ægypten også med fordel kunne klare sig uden (militær)hjælp fra USA, nu når de selv har valgt (og selv er ansvarlige for…!!) deres parlament.

Europa BØR også kunne klare sig selv, uden amerikanske soldater. Større trussel er den russiske hær altså ikke, uanset hvilken tilstand af semi-demokrati, Rusland befinder sig i pt.

Sydkorea er et af de eneste lande, hvor en USA-allieret for alvor er undermatchet.

Helt generelt har USAs hær jo udviklet sig til en oppustet kolos, der systematisk dræner landet for produktive resurser. Den lægger endda beslag på relativt FLERE resurser (målt ift. BNP) end selv konkurrenten Kinas “Folkets Befrielseshær” gør.

-Chalmers Johnson har skrevet en række glimrende bøger og artikler om netop dette - de kan MEGET varmt anbefales.
http://en.wikipedia.org/wiki/Chalmers_Johnson#The_Blowback_series
http://www.alternet.org/authors/5787/

Upassende ? Klag over indlæg

 
Mikkel Madsen, Århus | Skrevet: 23. jan 12 kl. 12:17

@Wagner Frederiksen, Mijas Costa :
“Forskellen paa, om der kommer en republikansk president eller en demokrat bliver, om den vestlige Verden overlever krisen (det kraever en republikaner) eller om vi kan imoedese en ny Verdenskrise og storkrig (det fremmes med en demokrat).”

Så skal det altså IKKE være militant keynesianisme og bevidst underskudsbudgettering a la Reagan og GW Bush.
-Hvad er en fed hær værd, hvis den er købt for lånte penge (læs: Kina og diverse oliestater)?!

-Så foretrækker jeg næsten fantasten Ron Paul, hvis det skal være republikansk…:-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lennart Pedersen, Kastrup | Skrevet: 24. jan 12 kl. 07:55

Godt at danskerne ikke har stemmeret i US !!!
Obama stiler efter et samfund af la Europa med dets halvsocialsme og begrænsninger i den personlige frihed……det er ikke godt for US men slet ikke for resten af verden som ser til US som forsvarer af den frie verden.
Den eneste vej for et stærkt US og dermed en garant for VORES frihed,er ikke fire år mere med Obama, men en ny republikansk president.
Jeg håber næstformanden i Venstre,Danmarks Liberale Parti (også mit parti) er enig i denne betragtning.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Niels Jensen, Roskilde | Skrevet: 24. jan 12 kl. 18:52

Hvorfor skal vi belemres med USAs interne bøvl..

Der sker maget mere interessante ting ude i verden som vi til sammenligning næsten ikke hører om.

Får 10 år siden var USA nok verdens ubestridte supermagt, men de er ved at blive overhalet af Kina, Indien og Brasilien. Hvorfor hører vi ikke noget mere om de interne politiske stridigheder i disse lande? Det er nok fordi Journalister stadigt hellere vil en tur til Washington end de vil til Indien….

Upassende ? Klag over indlæg

 
k. hansen, rødekro | Skrevet: 24. jan 12 kl. 19:01

En hilsen til den mand, Kristian Jensen, der som skatteminister ødelagde kommunernes muligheder for at inddrive milliarder af kroner, fra skyldige borgerere.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bergner Frederiksen, Boynton Beach, Florida | Skrevet: 25. jan 12 kl. 23:42

Til alle jer der er saa glade for Ron Paul.
Vi har netop set de Amerikanske seals lave endnu en fantastisk god indsats, dennegang i Somalia hvor de befriede 2 gidsler der var kidnappet af piraterne, nemlig en Amerikansk Dame samt en Dansker
Paul Hagen Thisted. Havde Ron Paul vaeret President
var det aldrig sket, idet han ikke vil deltage i nogetsomhelst udenfor USA, medmindre USA blev angrebet direkte. Altsaa maa jeg konkludere at alle i Ron Paul fans er fuldstaendig ligeglade med gidsler der ellers som her (og i mange andre tilfaelde)kunne og er blevet reddet af Amerikanerne. Godt at han aldrig bliver Presidentkandidat. Det er kun de unge uerfarne venstreorienterede der stemmer paa ham.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bergner Frederiksen, Boynton Beach, Florida | Skrevet: 25. jan 12 kl. 23:50

Hvis Niels Jensen, Roskilde ikke er klar over det saa er USA stadig Verdens eneste Supermagt og Presidentembedet er klart Verdens maegtigste mand.
Kina og Indien er 2 lande der er saa langt bagefter at omkring 800/900 millioner i hvert land lever for under 2 dollars om dagen. Brasilien og lidt mere med, men ogsaa et Uland sammenlignet med Vesteuropa og USA.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Skriv en kommentar [Regler]
Fornavn*
Efternavn*
Adresse*
By*
e-mail*
Telefon**

*
For at sikre kommentarerne imod spam, beder vi dig venligst skrive ordet du ser i billedet til højre.

Anti-Spam Image



* Skal udfyldes.
** Valgfrit.
Kun fornavn, efternavn og bynavn vises på sitet.
Kommentarer uden korrekt navn fjernes.
Når du kommenterer, accepterer du JP Mediers vilkår

Annonce:





Hvis Niels Jensen, Roskilde ikke er klar over det saa er USA stadig Verdens eneste Supermagt og Presidentembedet er klart Verdens maegtigste Læs mere
Til alle jer der er saa glade for Ron Paul. Vi har netop set de Amerikanske seals lave endnu en fantastisk god indsats, dennegang i Somalia hvor de Læs mere
k. hansen skriver
24.01.12 18:01
En hilsen til den mand, Kristian Jensen, der som skatteminister ødelagde kommunernes muligheder for at inddrive milliarder af kroner, fra skyldige Læs mere
Niels Jensen skriver
24.01.12 17:52
Hvorfor skal vi belemres med USAs interne bøvl.. Der sker maget mere interessante ting ude i verden som vi til sammenligning næsten ikke Læs mere
Lennart Pedersen skriver
24.01.12 06:55
Godt at danskerne ikke har stemmeret i US !!! Obama stiler efter et samfund af la Europa med dets halvsocialsme og begrænsninger i den personlige Læs mere


Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/