Jeg fik i onsdags lov til at være med til og holde tale ved den Ramadan middag, som avisen Zaman afholdt i Glostrup for ca. 500 muslimer. Her er, hvad jeg sagde:

Tak for indbydelsen til at være med her i dag. Det er jeg både glad for og stolt af. Jeg vil derfor starte med at ønske alle en god Ramadan.

Jeg tror på, at man bliver et rigere og mere helt menneske af at møde andre kulturer og lære om andres måde at leve livet på. Det er første gang, at jeg har haft muligheden for at være med til en aften som i aften. Og det vil jeg gerne sige tak for.

Selv om det er nemt at få øje på forskellighederne, så er der på mange måder også ligheder mellem tanken bag den kristelige højtid - julemåneden - og Ramadan måned.

Både julen og Ramadan har fokus på næstekærligheden. Vi skal tænke på de, som har det hårdere end os og være med til at række ud og hjælpe dem. Julen handler i sin kerne om at give: give gaver og give kærlighed. På samme vis er næstekærligheden central i jeres fejring af Ramadan.

I både den kristne julemåned og i Ramadanen er traditionen er vigtig del. Genkendelsen af ritualer fra år til år er med til at gøre vores højtider til noget specielt. Vi får nogle traditioner med fra barndommen og skaber nogle nye i det voksne liv sammen med vores familie.

Og netop familierne er det stærkeste lighedspunkt mellem de 2 højtider. Både julen og Ramadan har sammenholdet med familierne som omdrejningspunkt. Vi bruger højtiden til at se familien og knytte endnu stærkere bånd mellem hinanden på tværs af generationer og af geografiske skel. Fordi vi har brug for familiens rødder - ikke bare under Ramadan og jul, men i hele vores liv.

Uanset hvilken religion eller hvilken kulturel baggrund vi kommer med, så har vi også brug for et fællesskab. Og jeg ønsker, at det danske fællesskab skal være åbent. De opgaver, vi vil møde, vil kræve, at vi arbejder sammen, at vi skaber sammenhold og ikke opsplitning, og at alle er med til at løfte deres del af opgaverne.

Det er derfor, at vi i Venstre siger velkommen til alle de, som kan og vil være med til at skabe et godt og stærkt Danmark. Uanset hvor man kommer fra, eller hvor man retter sine bønner hen, så skal Danmark byde velkommen til mennesker, som vil være med til at gøre Danmark til et stærkere og bedre sted at bo, leve og se sine børn vokse op.

Vi siger velkommen til de som kan og vil
- Kan - fordi de har evnerne til at bidrage med arbejde, viden og vækst. Det betyder, at man skal være med til at gøre Danmark til et rigere land gennem sit arbejde, sin uddannelse og sin vilje til at skabe muligheder for sig selv og sin familie.

- Vil - fordi de er indstillet på at respektere de danske værdier. Det betyder ikke, at vi skal blive ens og ligne hinanden. Det betyder, at vi med hver vores personlighed, skal være en lille del af den smukke mosaik, som udgør det danske folk. Men som en del af en mosaik giver det kun mening, når man ses i sammenhæng med andre, og hvor det er vigtigt, at der er rum til at alle kan have deres plads.

Danmark er vores land. Det er ikke mit land, eller jeres land. Danmark er det land, vi har sammen og det sted, hvor vi skal bygge vores fremtid sammen. I fællesskab - i mangfoldighed - i respekt for andre.

I dag er jeg gæst ved jeres fest. For nogle årtier siden var det jer eller måske rettere jeres forældre, som var gæster i Danmark. Vi kaldte det nemlig for gæstearbejdere, når udlændinge i 1960′erne og 70′erne kom til Danmark for at tage arbejde her. Det var vel fordi, at både danskere og de, som kom hertil troede, at det kunne ville blive tale om et kort gæsteophold, og så ville man tage hjem til det land, som man havde forladt.

I dag er I ikke gæster. I er værter. Både for mig her i dag og i forhold til Danmark hver eneste dag. I er værter i forhold til andre, som måtte komme ude fra og i forhold til at sikre, at de kommer til at kende den fælles danske kultur og værdier.

Som gæst er det mere acceptabelt at holde sig for sig selv og være nok i sig selv. Som vært har man et ansvar for at samfundet fungerer. Som vært skal man tage aktiv del i fællesskabet.

Et fællesskab er ikke noget, som kan formes med lovgivning og paragraffer. Vi kan ikke lave et fællesskab ved at fjerne ord eller ved at kalde ting ved et nyt navn. Vi skaber ikke et holdbart fællesskab ved at tvinge nogle ind i fællesskabet.

Et fællesskab formes kun ved, at alle har en vilje til at bidrage og lytte til hinanden. Et fællesskab kan ikke kun formes ud fra én persons ønsker, men omvendt skal der være plads til, at alle kan finde deres rum i fællesskabet.

I skal være med til at forme fremtiden, og det gøres kun ved at tage ansvar for fællesskabet.
- Det drejer sig både om det fællesskab, som er på arbejdspladser eller i de mange foreninger,
- i folkeskolen eller andre fælles institutioner i vores samfund
- eller det store politiske fællesskab ved kommunalvalg eller folketingsvalg.

Jeg er liberal. Liberal betyder frihed og frisind. At være liberal betyder, at vi vurderer hver eneste på sine egne evner og indsats.

Venstre blev for over 130 år siden stiftet for at kæmpe mod de privilegier og særrettigheder, som gjorde at ikke alle have lige muligheder. Det er stadig i dag vigtigt for os at kæmpe for, at ingen bliver vurderet ud fra deres religion, titler eller hudfarve, men at alle skal vurderes ud fra deres egne evner

At have et liberalt samfund er at have et samfund med nogle sikre frihedsrettigheder. Blandt andet friheden til at vælge religion og vælge, hvordan man ønsker at ære Gud. Men samtidig med det også friheden til at ytre sig, som man vil, om de emner, som man ønsker. Jeg mener, at alle skal have friheden til at leve det liv, som man selv ønsker og kan skabe sig mulighed for.

Men forudsætningen er, at man er klar til at lade andre nyde den samme frihed og respekterer, at andre træffer valg, som man er uenig i. Jeg vil, som far til 3 fantastiske drenge, give dem nogle værdier med og en kultur, som jeg håber, at de vil bærer videre.

Men det giver mig ikke ret til at bestemme, om andre skal leve efter de samme værdier. Grænsen for min frihed går der, hvor jeg krænker din ret til samme frihed.

Sammen med friheden kommer også ansvaret. Når man har friheden til at leve sit liv, som man ønsker det, så har man også ansvaret for det liv, man så får. Dermed også ansvaret for uddannelse, arbejde og indflydelse i samfundet. Uddannelser er den vigtigste forudsætning for at klare sig godt i fremtiden.

Men det er op til hver enkelt at få det meste ud af livet, og det er en selv, som har hovedansvaret for, at det lykkedes. I kan ikke pege på andre end jer selv, hvis I skal se, hvem der har ansvaret for en god uddannelse.

Derfor håber jeg, at alle I unge, som er her i dag vil benytte jer af de mange uddannelsesmuligheder, som Danmark tilbyder. For I skal sammen med mine børn være med til at skabe fremtiden for Danmark.

Som jeg startede med at sige, så tror jeg på, at man bliver et rigere menneske af at have mødt og forstå andre. At være her gør mig rigere. Jeg glæder mig til at være en del af jeres højtid i aften og en del af jeres fremtid.

Tak for ordet.