På spidsen (arkiv)

Forhuds-plejer er død!

En kommentar under et andet af mine blogindlæg inspirerer mig til at kigge lidt på den synsvinkel, der hedder: ’sådan har vi altid gjort, ergo skal vi fortsætte med det.’ I kommentaren kaldes det hyklerisk, at når man nu har tilladt drengeomskæring siden den første jødiske menighed herhjemme i 1684, så har man nu problemer med drengeomkæring alene af den grund, hævder kommentatoren, at vi i’ løbet af få årtier fået en stor muslimsk befolkningsgruppe herhjemme, og så skal omskæringen lige …

Den flerkulturelle forhud

I arbejdet med min bog ’Med eller uden skræl’, stødte jeg flere gange på historier om drengeomskæring i et flerkulturelt forhold, hvor den ene af parterne er enten jøde eller muslim og den anden ikke. Det er klart, at de historier interesserede mig meget, fordi det er dér, hvor det bliver meget synligt, at kulturmødets ’både-og’ har sine begrænsninger. Der er noget, der bliver nødt til at være ‘enten-eller’. Forhuden kommer jo ikke med en lynlås på, så der kan …

Opgiv drengeomskæring

Hvis der var nogen, der for år tilbage havde fortalt mig, at jeg skulle skrive en hel bog om forhud, havde jeg slået en høj latter op. For hvad i alverden skulle der - isoleret set - være så spændende ved det lille stykke hud for enden af tissemanden?

Men forhuden skulle vise sig at være nok så interessant. For ligeså snart vi fjerner det lille stykke hud af andre grunde end de lægelige, bliver forhudens fravær et kulturidentitetstegn. Rituel omskæring …