Pokerbloggen (arkiv)

Dansk nedtur

2008 var et vidunderligt år set med danske briller. De store resultater hænger ikke sædvanligvis på træerne, alligevel tog vi pokerverdenen med storm. Adskillige store online triumfer, EPT finaleborde, en WPT titel og ikke mindst hele 4 WSOP armbånd heriblandt Peter Eastgates 9,1 million $ eventyr.

2009 skulle gå hen og blive natten, hvis 2008 var dagen. Væsentlig færre online resultater og ikke en eneste større livetitel til de rød/hvide.

Nu skal man passe på, med at bedømme graden af succes kun baseret på store turneringer og titler. Man bør ikke glemme de pokerspillere, der ikke gør meget væsen af sig, men samtidig renser af i cashgame. Dog er det mit umiddelbare indtryk, at størstedelen af de professionelle danske pokerspillere er i alvorlige problemer med at generere et stort overskud hjem - dette var ikke mit indtryk i 2008.

Så kommer spørgsmålet til en million: Hvad er der sket indenfor dansk poker, der fra det ene år til det andet, ændrer eufori og succes til fiasko og nederlag?

Svaret til millionen er dog ikke helt så entydigt og ligetil, som man kunne håbe. Alligevel afgiver jeg mit bud, som er mere end bare et skud i tågen.

1) Varians

Det naturlige og mest oplagte svar. Ind imellem må man erkende, at kortene går modstanderens vej, og ens eget held er ikke-eksisterende. Varians er en valid årsag til manglende succes, men at den kan ramme samtlige danskere, der spiller store live turneringer på én og samme tid, virker højst usandsynligt.

2) Hårdere spil

Det gælder egentlig både turneringer og cashgame. Om finanskrisen har en finger med i spillet, er svært at drage en endegyldig konklusion på, men faktum er, at det er væsentligt sværere at finde donks og donators i de store spil nu, end det var tidligere.

I 2008 hørte vi om Martin El-Kher og Christoffer Egemos drømmeår med over 1 million dollars i onlinegevinster. Dengang var der yderligere 8-10 danskere, der nærmede sig den gyldne milepæl.
Nu skriver vi 2010, og jeg tager hatten af og bøjer mig i støvet for den dansker (måske på nær Gustav Hansen), der præsterer at vinde 1 million $ online i år. Jeg kan simpelthen ikke se det ske!

3) Analyse

Jeg tillader mig, at dele danske pokerspillere ind i 4 kategorier:

Eliten

Talenter

Hobbyspillere

Nybegyndere

For 2-3 år siden var der en fin balancegang mellem de 4 kategorier, men der er sket en underlig udvikling de senere år. Det virker som om en stor del af eliten ikke vil ud med guldkornene, der kan gøre mindre gode spillere bedre. 90 % af eliten deltager ikke på pokerforums, men diskutere hellere strategi i små grupper med spillere på samme niveau. Det kan man slet ikke bebrejde dem for, og jeg må da også erkende, at jeg selv heller ikke er synderligt god til at dele min info. Det gør dog at talenterne, har betragteligt sværere vilkår i deres stræben efter at dygtiggøre sig, hvilket munder ud i at der er langt færre nye ansigter på den danske pokerscene. Det er en skam. Specielt set i lyset af, at et par folk fra eliten, finder nye græsgange (al ære og respekt for det).

I den forbindelse vil jeg gerne give et lille shoutout til min gode kammerat Jonas Klausen. En formidabel turneringsspiller med et væld af store resultater bag sig. Jonas skærer markant ned for pokeren, i håbet om at blive den nye Anna Pihl, og der skal lyde et stort ’held og lykke’ herfra.

Jeg skal ikke benægte, at min patriotisme og håb om dansk succes, bliver en tand for meget i denne blog. Poker er nu engang en individuel disciplin. Faktum er dog, at en eller flere danskere på store finaleborde er langt mere liret og seværdigt, for alle os der kipper med dannebrog, for at natten igen skal blive til dag og for danskerne på den internationale pokerscene.

Spil godt, Lars Hougaard