Politisk krabask (arkiv)

Hvis Løkke skal lykkes

Som spritny statsminister har Lars Løkke Rasmussen en enestående chance for at sætte en helt ny politisk dagsorden. Det er også nødvendigt for ham, hvis han skal lykkes som statsminister, for regeringen står med en meget lav tilslutning i meningsmålingerne.

En sådan ny politisk dagsorden kunne fx tage afsæt i følgende tre punkter:

1) Økonomisk krisestyring.
Hidtil har Lars Løkke Rasmussen som finansminister som oftest undervurderet den økonomiske krise. Som nyudnævnt statsminister har han chancen for at indrømme, at krisen er langt mere alvorlig, end han hidtil har troet. På baggrund af denne indrømmelse kunne han nedsætte en hurtigt arbejdende krisekommission, som skulle se på alt fra nye uddannelsesinitiativer for de nye ledige og til eventuelle opstramninger i lovgivningen vedrørende den finansielle sektor.

Undersøgelser har vist, at økonomisk krisestyring er det eneste område, hvor Lars Løkke Rasmussen opfattes som bedre end Helle Thorning-Schmidt. Derfor drejer det sig for Lars Løkke Rasmussen om at få dette område til at fylde mest muligt i det politiske landskab.

Nedsættelsen af en krisekommission med diverse høringer og offentliggørelse af delrapporter kunne være en måde at lade dette ske på.

2) Nyt ministerhold.
Som ny statsminister får Lars Løkke Rasmussen mulighed for at foretage en større udskiftning i regeringen. De fleste iagttagere regner med en lille regeringsudskiftning nu og en større senere på året. Men hvis han virkelig ville sætte sin egen dagsorden, kunne det være værd at overveje en langt større udskiftning med det samme.

Kandidaterne til udskiftning er de ministre, som gang på gang har ligget nederst i den folkelige opinions vurdering. Det drejer sig i hvert fald om Helge Sander, Ulla Tørnæs, Birthe Rønn Hornbech og Claus Hjort Frederiksen.

Hertil kommer, at der skal findes en ny finansminister og en ny velfærdsminister (sidstnævnte ministerium skal måske oven i købet splittes op). Undersøgelser viser, at Lars Løkke Rasmussen står svagest hos de kvindelige vælgere. Derfor kunne han fx lade alle eller næsten alle nye ministre være kvinder. Det ville være et markant signal til netop den gruppe vælgere, som han har behov for at nå ud til.

3) Nye politiske mærkesager.
Regeringen mangler i udpræget grad nye politiske mærkesager. Skattestoppet er lidt svært at relancere nu tæt efter skattereformens omkalfatring af borgernes mange skatter. Den ”faste og fair” udlændingepolitik er heller ikke rigtig nogen billetsælgende politik, når arbejdsløsheden truer, og der er alvorlige problemer med kriminalitet blandt grupper, der allerede er i landet.

Nye politiske mærkesager kunne blive integrationsområdet fulgt op med en vifte af nye konkrete initiativer. Området har hidtil været oppositionens monopol, og ved at tage det ind kunne regeringen signalere en anden måde at bekæmpe bandekriminalitet på, som ikke kun drejer sig om længere straffe. Et andet politisk område kunne være lov og orden, som er på nippet til at blive stjålet som en mærkesag af oppositionen. Igen skulle relanceringen af denne traditionelle borgerlige mærkesag naturligvis bakkes op med en vifte af konkrete initiativer.

Skal Løkke lykkes, skal han smede nu, for jernet er varmt, men bliver meget hurtig koldt, når dagligdagen melder sig.