Profil

Peter Nedergaard, samfundsforsker og professor, skriver om dansk og international politik – analytisk og med nye skarpe vinkler.

Baggrund:
Cand.scient.pol., ph.d.

Andet:
Peter Nedergaard har udgivet et væld af fagbøger og fagartikler om dansk og international politik.

Sted:
København

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Politisk krabask (arkiv)

Skrevet af Peter Nedergaard

Er 100 millioner kroner til spindoktorer i orden?

Dato: d. 17.03.10, 19:16
Af: Peter Nedergaard
Emner:

Ifølge en ny opgørelse fra finansminister Claus Hjort Frederiksen på baggrund af et folketingsspørgsmål brugte VK-regeringen i sit første år i 2002 i alt 6,5 millioner kroner på de særlige rådgivere. Det beløb var sidste år var vokset til 16,5 millioner kroner.

I alt har regeringen i perioden fra 2002 til 2009 betalt sine spindoktorer 92,9 millioner i lønninger finansieret af skatteborgerne. Det er oven i købet et beløb, som finansministeren erkender reelt er højere. Alle ministerområder har nemlig ikke kunnet fremskaffe oplysninger for årene mellem 2002 og 2004, da der kun er pligt til at opbevare regnskabsmæssigt materiale i fem år.

Anders Fogh Rasmussen har været dyrest i drift, når det drejer sig om spindoktorer. I alt har den særlige rådgivning af først Anders Fogh Rasmussen og siden Lars Løkke Rasmussen gennem årene kostet skatteyderne 10,5 millioner kroner.

Netop Anders Fogh Rasmussen var ellers - indtil regeringsskiftet i 2001 - som Venstres formand, en af bannerførerne i kampen mod den daværende SR-regerings kontroversielle brug af politiske rådgivere. SR-regeringens langt mindre anvendelse af særlige rådgivere blev karakteriseret i meget ublide vendinger af Anders Fogh Rasmussen. Den nytiltrådte statsminister indførte imidlertid på trods heraf  i 2001 den nuværende ordning med, at hver minister kan ansætte én særlig rådgiver som hovedsagelig skal betjene pressen, som i udgifter overgår alt, hvad vi hidtil har set i dansk politik.

Folketingsspørgsmålet bør rejse en debat om anvendelsen af spindoktorer. Er udgifter til spindoktorer i orden, fordi det er vigtigt at have partitro rådgivere i et moderne mediedemokrati? Eller har det taget overhånd?

Hvad synes du, kære blog-læser?



Kommentarer
Carsten Pedersen, Kbh N | Skrevet: 17. mar 10 kl. 19:29

Spindoktorerne har ødelagt den politiske debat. Men det er åbenbart i politiernes interesse, især VKOs, at det forholder sig sådan.

Og medierne er kun glade for det, da spindoktorer jo er gode til at levere mediemateriele. Ja, de kritiserer brugen af spindoktorer, men kritiken er hul, da de elsker at bruge spindoktorernes pressemateriele og hader dybe analyser, da de kunne skræmme de betalende læsere væk.

Så vi sidder i saksen. Det bliver sikkert 200 millioner for 10erne.

I bund og grund er det befolkningens skyld. Vi har det politiske system vi fortjener.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lise Rasmussen, Middelfart | Skrevet: 17. mar 10 kl. 20:03

Er der tale om at brugen af spindoktorer er øget, eller er der blot tale om pænt store lønstigninger ??

Hvis reglen er en “hjælper” pr. minister, og det var det samme for SR i sin tid, så er “brugen” jo den samme, blot er lønudgiften øget.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Maria Due, Århus | Skrevet: 17. mar 10 kl. 20:05

Jeg er enig med Carsten Pedersen og mener, at Anders Fogh Rasmussens eftermæle bliver et ganske andet, end han selv regner med. Han har i flere henseender været et dyrt bekendtskab, og han fik også kuet Venstre på en ubehagelig måde, som jeg som Venstre vælger er stærkt utilfreds med.

Først løb Fogh i hælene på Blair og blev socialliberal, og så løb han i hælene på Bush, og aller mest løb han indimellem som en lakaj efter pingerne i EU og forsømte i 1½ år sit arbejde som statsminister; på det tidspunkt var Venstre slet ikke et liberalt parti mere, fik vi at vide, og hvad Fogh sagde, var lov i Venstre. Man fik endda på fornemmelsen , at Fogh var holdt op med at interesserede sig for danske politik og blev irriteret, når han blev konfronteret med den. At vi var blevet for små for den store mand.

Politik er blevet til underholdning for masserne på tvangsbetalte kanaler, og det er vi slet ikke tjente med. Ud med de spindoktorer, så at vi får politikerne som den rene vare.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lene Udstødt af DK, Køge | Skrevet: 17. mar 10 kl. 20:25

Hvem har betalt spindoktorernes lønninger?

Hvis det er politikerne selv, ser jeg intet problem. Er det derimod skatteyderne, er det en helt anden sag.

Jeg forstår ikke at blog-skribenten ikke har bragt denne relevante info på banen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
jens sørensen, silkeborg | Skrevet: 17. mar 10 kl. 20:31

De politikere som bruger disse spindoktorer, tjener en høj nok løn til selv at betale for dem. Hørte for et stykke tid siden, at kronprinsen har ansat indtil flere af slagsen (i forbindelse med sin udnævnelse til IOCrepræsentant), som alle andre også er forpligtet til at betale for over skatten. Rystende, at bare fordi man har en position i samfundet, kan påtvinge at andre betaler for sådan noget. Forbandet ulækkert svineri, men det kommer dog ikke bag på nogen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Peter Nedergaard , | Skrevet: 17. mar 10 kl. 20:35

@ Lise

Det naturligvis skateborgerne, der har betalt lønningerne til spindoktorerne. Er nu rettet i indlægget.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Peter Nedergaard , | Skrevet: 17. mar 10 kl. 20:37

@ Lise

Jeg mente “skatteborgerne”.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Maria Due, Århus | Skrevet: 17. mar 10 kl. 20:39

Skateborgerne er ellers ikke et dårligt ord. :-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bo Nake, 8220 | Skrevet: 17. mar 10 kl. 20:45

Det er trist, men pesten spreder sig. F.eks. får enhver rådmand i Århus per automatik en kommunikationsrådgiver. Jeg ville da ellers ikke have troet, at rådmænd havde så meget at kommunikere. Men så må løsningen være, at skolens danskundervisning når et så højt niveau, at selv politikere lærer at udtrykke sig forståeligt og til sagen.
Men desværre er problemet snarere, at informationsmedarbejderne skal sørge for, at borgerne kun får de informationer, som informnationsmedarbejderne mener, ar borgerne kan tåle at få.
Endnu et eksempel på, at vi lever i en post-demokratisk tidsalder.

Upassende ? Klag over indlæg

 
JAN AAGE JEPPESEN, Almunecar, Spanien | Skrevet: 17. mar 10 kl. 20:46

Forhøj politikernes lønninger med 500%, så er det muligt at jobbet kunne tiltrække nogle hoveder som kunne tænke selv. ,-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Oluf Krage, Århus | Skrevet: 17. mar 10 kl. 21:43

@ Bo Nake:

Post-demokratisk tidsalder?…glimrende udtryk! Er det dit eget, og må man i så fald citere dig?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bo Nake, 8220 | Skrevet: 17. mar 10 kl. 22:08

@ Oluf Krage.
Nej, jeg hørte Nigel Farage bruge udtrykket i sin velkomsttale til Herman van Rompuy, EUs - ja vores (!) - præsident; det var den hilsen, der udløste en bøde på € 3000; det er dagsprisen for ytringsfriheden i EU lige nu. Både Farages flotte karakteristik af van Rompuy og hans kommentar til bøden er på YouTube.
Både EU og mange træk i Danmark lige nu peger på en afdemokratisering. Det er et emne, vi i højere grad bør få ind i debatten. Jeg er sikker på, at Peder Nedergaard kan sige noget relevant om det også.
Min egen formulering er snarere: Vi har ikke de politikere, vi fortjener, men dem vi ikke kan komme af med. Den må du gerne overtage.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Maria Due, Århus | Skrevet: 17. mar 10 kl. 22:27

De politiske bloggere har længe skrevet om problemet, og det må være det meste af et par år siden, at jeg fik optaget et læserbrev om demokratiets afskaffelse.

Den nye EU udenrigstjeneste er noget af det mest skræmmende, synes jeg. Man starter med ambassader i 100 lande og med omkring 6.000 ansatte og regner med senere også at skulle fungere som konsulater. Inden vi ser os om, udsteder de visa til højre og venstre.

Men der er mange andre ting i gang, som vi aldrig har hørt om, og der er skam også taget hensyn til, at vi gør oprør en dag. En række EU lande har allerede i et stykke tid haft militser til at kue civilbefolkningen, når den får nok, og politiet ikke kan klare situationen.

En dag har vi også EU hæren, for den har Frankrig og Tyskland drømt om i mange år, og hvor mange af os ønsker at lægge børn til den? At der bliver brug for den, tvivler jeg ikke på.

http://www.eurogendfor.eu/

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bo Nake, 8220 | Skrevet: 17. mar 10 kl. 22:28

Nej, det var i beskrivelsen af Lady Ashton - EUs udenrigsminister -, at Nigel Farage ( UK Independence Party ) brugte udtrykket “post-democratic”.
Lady Ashton er perfekt til tjansen. Hun er aldrig blevet valgt til noget, og som en karikatur af en engelsk aristokrat er hun ramt lige på kornet.
http://www.youtube.com/watch?v=8y2VrhjWj9E

Upassende ? Klag over indlæg

 
carsten nielsen, bjerringbro | Skrevet: 17. mar 10 kl. 22:31

Ja, den er god er den, vi maa ikke forstaa HVORDAN… ministre eller embedsmaend reelt taenker, ogsaa vil de skjule sig bag andre’s maade at kommunikere budskaberne ud paa. HURRA!!!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Far Jensen, 6100 | Skrevet: 18. mar 10 kl. 00:19

Af flere grunde er folkestyret blevet noget af en illusion. Folketinget består mest af folk uden erhvervs-erfaring, uden afsluttet uddannelse og uden føling med menigmands vilkår. Desuden trækkes politikerne i vidt omfang rundt ved næsen af masse-medier og lobbyister. Og dertil kommer at en stor del af lovgivningen dikteres af EU.

Folketinget fører sig ganske vist mere og mere aktivistisk frem på de områder som EU endnu ikke har overtaget. Men aktivismen kommer desværre mest til udtryk i form af lovsjusk, hovsa-løsninger og udsendelse af “signaler”. Tag blot den skøre kniv-lov, den tossede madpakke-ordning og den rablende vanvittige ny “læge-lov” som skaffede udenlandske svindlere, kvaksalvere og andre uuddannede og falske “læger” ind på hospitalerne, hvor nogle af dem huserer endnu. Nyordningen som intet ordnede, tværtimod, blev indført i 2002 af Lars Løkke, antagelig i samråd med Anders Fogh.

Det kan for så vidt godt være i orden med spindoktorer, men det kommer selvfølgelig lidt an på hvordan de bliver brugt. Hvis en politiker synes at han til gengæld for vælger-tilliden og den pæne løn, gerne vil gøre noget godt for Danmark og danskerne, og lader sin “spindoktor” hjælpe sig dermed, så er det vel OK?

Men desværre ser det ikke ud til at millionær-klubben på den gamle borg, interesserer sig særlig meget for danskernes vé og vel. Feks. har klubben ikke kunnet finde ud af noget så enkelt som at indføre en effektiv grænsekontrol overfor fremmede landes busser, lastbiler og varevogne mv. Resultatet er frygtindgydende: tyvebander, hjemmerøvere, voldtægtsforbrydere, indbruds-specialister, mordere, svindlere og våbensmuglere mv. kan drøne frem og tilbage som de lyster, tomme vogne ind og med fuldt læs ud.

Som mange andre skandaler og eksemplet med “lægerne” viser, er den politiske “elite” ved at miste jordforbindelsen. Fædrelandets skæbne og folkets fremtid går man ikke op i, og virkeligheden og realiteterne fortrænges i stigende omfang af teorier, fantasier og almindelig ligegyldighed.

Spin-doktorer eller ej, Danmark er på spanden. Og bliver regeringen skiftet ud ved næste valg, risikerer vi at vi kun kommer til at ligge i venstre grøft i stedet for i højre grøft.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Far Jensen, 6100 | Skrevet: 18. mar 10 kl. 00:32

PS: Tænke sig, massevis af danske håndværkere og vognmænd har mistet deres job fordi disse overtages af folk fra Østeuropa mv. Murere, snedkere, tømrere, lastbilchauffører, smede og mange andre er blevet arbejdsløse, fordi millionær-klubben ikke har foretaget sig noget effektivt for at beskytte dem mod udenlandsk dumping.

Og så nedlægger man Gud bedre det stribevis af skadestuer rundt om i landet. Den lokale skadestue er da af stor betydning for folk i og omkring den pågældende by. Det søges bortforklaret med ævl og vås om superhospitaler og helikoptere. Hvor dumme tror de vi er?

Deres arrogance overfor almindelige menneskers liv og helbred kan de altså bare ikke bortforklare.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Christiansen, Frederiksberg C | Skrevet: 18. mar 10 kl. 00:40

“Af flere grunde er folkestyret blevet noget af en illusion. Folketinget består mest af folk uden erhvervs-erfaring, uden afsluttet uddannelse og uden føling med menigmands vilkår.”

Ja, den var en anden tid dengang ihvertfald en S-formand havde mærket det hårde slid på fabrikken på egen krop, og derfor helt præcist vidste hvad han talte om, når det drejede sig om at forbedre vilkårene for tidligere kollegaer. Idag idag taler forskellige politikere meget abstrakt om andres vilkår, som de mest kun kender fra de statistikker af forskellig art, som lander på deres bord. Som bekendt opnås den bedste forståelse hvis man kunne kombinere de hårde tal med praktisk kendskab fra hverdagen - det giver et bedre perspektiv, istedet for den uigennemtænkte hovsa-lovgivning, der konstant er præget af utilsigtede konsekvenser for borgerne. Tidligere var jeg også af den overbevisning at “folket har de politikere, som det fortjener” - men med levebrødspolikernes fremkomst sammen med deres populistiske metoder, så hælder jeg efterhånden også mest til tesen om at “folket har de politikere, som de af en eller anden årsag ikke formår at få smidt på porten”. Det er jo kun midt i en valgkamp man oplever forskellige politikeres mediestunts - fx at besøge så mange plejehjem som muligt på så kort tid som muligt - sammen med et i forvejen presset program. Hvad med at lægge disse besøg mellem valgene - Nåh, nej det afkaster ikke ligefrem noget PR, der kan bruges til noget. En lille pudsighed.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Flemming Eriksen, Skagen | Skrevet: 18. mar 10 kl. 00:58

Det viser endnu engang VK POLITIKERNE er svindlere og dommenikere de tænker kun på sig selv og dem har mange borgere stemt på HA HA HA

Upassende ? Klag over indlæg

 
Thomas Rasmussen, Århus | Skrevet: 18. mar 10 kl. 05:33

Det er jo ikke kun i Folketinget men overalt i både kommuner, regioner og store offentlige virksomheder at man har ansat en horde af disse mere eller mindre overflødige HR- og kommunikationsfolk! Prøv f.eks. at se den socialdemokratisk ledede Århus Kommune!
Det vigtigste spørgsmål lige nu er imidlertid hvor den uansvarlige venstrefløj vil finde de yderligere penge til den overdimensionerede offentlige sektor som de lover! De vil ikke selv fortælle hvorfra pengene skal komme selv om vi jo allesammen godt ved at skatterne vil stige kraftigt og at de vil gældsætte vores land i en grad så vi igen vil få en kæmpe rentebyrde at slås med som vil forværre ledigheden og konkurrenceevnen! Samtidig vil både De Radikale, SF og Enhedslisten fortsætte med importen af udenlandske bistandsklienter!
Det eneste oppositionen ikke vil oplyse er hvorfra pengene skal komme til alle julegaverne og den uansvarlige overbudspolitik!
Man køber sig til stemmer hos de naive vælgere!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Erik Bramsen, 1622 | Skrevet: 18. mar 10 kl. 06:48

@Marie Due
Godt inlæg @20.05 Men jeg tror at det eftermæle, som først og fremmest kommer til at blive stående i historiebøgerne er, at AFR kvit og frit forærede Grønland væk til Big Oil. Dårligere handel er nok ikke set siden Hækkerup byttede Ekofisk-feltet væk for en flaske snaps. Godt for Fogh at han er ekspatrieret, for når det går op for danskerne hvad Fogh har gjort, bliver der ballade.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Erik Bramsen, 1622 | Skrevet: 18. mar 10 kl. 06:53

Hell, vi skal vist længere tilbage end til Hækkerup. Vi snakker om opløsningen af den dansk-norske helstat, hvis der skal drages sammenligninger. Fogh har foræret 95% af kongerigets territorium væk.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Knud Andersen, Gedved | Skrevet: 18. mar 10 kl. 08:54

Det er uhyggeligt.
Er de politikere vi vælger så store skvat, at de ikke selv kan magte den opgave, de har påtaget sig??
Spin er udtryk for, at man behøver en barnepige til at hjælpe sig med at tage beslutninger, ikke andet.
Hvis politikerne skal have krykker, må de selv betale af deres politikerløn.

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, lyngby | Skrevet: 18. mar 10 kl. 10:21

Man må da gå ud fra, at regeringen kun bruger de mange millioner kroner på spin, fordi de ikke kan klare sig uden.

Hvad skulle forklaringen ellers være?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Hans Jensen, Hellerup | Skrevet: 18. mar 10 kl. 11:22

Der er en hel der her i tråden, der skælder ud på regeringen for brug af spindoktorer. Det er synd, for det forplumrer debatten, og gør den til en af de ørkesløse “de andre er dumme” debatter.

Det var ikke Lykketofts egen beslutning at studse Trotskij skægget og iføre sig briller med glas uden styrke, det var en medierådgiver - altså en spindoktor. Hvordan tror i lige pludselig Villy Søvndal, der mest var kendt for at stille tåbelige §20 spørgsmål, pludselig skriver pæne læselige kronikker uden faktuelle fejl? Hvor mange spindoktorer har HTS? Hvor mange sekretærer er der ansat pr MF, er forholdet 1:1? I EU er det omvendt, der har hver MEP adskillige sekretærer og rådgivere, og der drives udbredt svindel med det, ved at ansætte børn, ægtefæller og partikammerater.

Vil man vide noget om en politikers intellektuelle niveau, er der kun en ting at gøre: Mød dem ansigt til ansigt. Det sker i vælgerforeningerne og politiske møder op til valgene, hvor de er nødt til at komme for at blive genvalgt. Presser man dem lidt, så vil man ofte opdage er der intet er bag facaden, og “den vandrende mikrofon” kommmer aldrig mere hen i nærheden af ens plads.

Marie Due har, som sædvanligt, fat i det rigtige: Det er ikke kun her den er gal, det er meget værre i EU, hvor man direkte, og sandsynligvis bevidst, skjuler sandheden for Europas befolkninger. Desværre godt hjulpet af samtlige MF’er i Danmark.

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, lyngby | Skrevet: 18. mar 10 kl. 12:18

Der er heldigvis stadig politikere, som tør sige, hvad de mener.

http://borsen.dk/okonomi/nyhed/179081/

Upassende ? Klag over indlæg

 
D Madsen, Aarhus | Skrevet: 18. mar 10 kl. 12:44

Maria Due og Erik Bramsen.
Helt enig med jer. Hvornår skal ministre stå til ansvar for deres handlinger, som alle andre?
Foreslår en kæmpe skamstøtte, der skal jo være plads til mange klokkefår, hvorpå navn og
omkostninger for DK opgives.
Husker I ham her, en helt gal professor.

Energiminister Poul Nielson underskriver i Saudi Arabien en kontrakt om dansk statskøb af råolie. “En klokkerén aftale”, udtaler han ved hjemkomsten, men aftalen viser sig at inde­holde flere mislyde.
1980 - Energiminister Poul Nielson indrømmer overfor Folketinget at have fortiet to klausuler i en oliekontrakt med Saudiarabien, nemlig at olien skal fragtes på saudiske skibe, og at Danmark ikke må bringe Saudi i miskredit.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Peter Larsen, 2000 F | Skrevet: 18. mar 10 kl. 15:56

Så vidt jeg er orienteret var den kontrakt startskuddet til særbehandlingen af islam og muslimer. “Ikke bringe i miskredit” blev fortolket som “Ingen kritik overhovedet”.

Derfor har vi idag religiøs diskriminering i svømmehaller, skoler, og alle mulige og umulige steder. Derfor har EU vedtaget retningslinier, der forbyder at nævne terror og islam i samme sætning. I England siger man “Muslimer der har misforstået islam”, når det handler om terrorister. Disse følger bare nogle af koranens bud, og gør som Muhammed, rollemodellen for alle muslimer, har gjort, og som er bredt og autoritativt beskrevet i hadith’erne.

Men Nielsson klarede sig da i det mindste uden spindoktor, han løj selv - helt uden hjælp.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Maria Due, Århus | Skrevet: 18. mar 10 kl. 19:25

D Madsen

Poul Nielson var aldrig en mand af mange ord, men det er da ubehageligt med alle de løgne og al den manipulation.

Derfor har jeg også flere gange kritiseret, at denne avis ikke sørger for at holde sine læsere dagligt orientret om, hvad der foregår i Brussel. Det er jo der, det sker, så hvorfor får vi ikke mindst et par daglige sider med direkte referater og informationer?

Imens vi svæver i temmelig stor uvidenhed om Brussel, kører der et dagligt show fra Christiansborg med dyrt betalte spindoktorer som iscenesættere og stylister, og hvor jeg ville have foretrukket, at politikerne koncentrerede sig mere om deres arbejde end om at optræde for publikum.

For et par år siden så jeg en norsk tv-udsendelse, hvor en forsker fortalte om sine studier af forholdet mellem medierne og politikere. Hun var meget ligefrem i sin konklusion da hun med et sarkastisk smil understregede, at der ikke er noget politikere elsker højere i denne verden end at optræde på tv. Jeg håber sandelig, at hun har uret.

I løbet af dagen er jeg flere gange kommet til at tænke på den video, som Bo Nake henviste til ovenfor med Nigel Farage. Alene Barrosos og Margot Wallströms forargede mimik gør den værd at se. Wallströms syn på demokrati kommer forresten også frem i denne video, hvor hun giver en opvisning i overbærende og stålsat svensk pædagogik:

http://www.youtube.com/watch?v=Cvcdsj3ZWkg

Upassende ? Klag over indlæg

 
D Madsen, Aarhus | Skrevet: 18. mar 10 kl. 21:24

Maria Due, Århus | Skrevet: 18. mar 10 kl. 19:25
Nielson var blot een af mange, de sidste 30 år, som har kvajet sig for millioner. Folkevalgte er beskyttet i hoved og røv, får super lønninger og
lider af ansvarsforflygtigelse, man skal jo helst
være 12-16 stykker til et møde, hvis noget skal
besluttes.
For min skyld måtte en minister gerne få 10mill
om året, men han skulle være dygtig, langt ud over
standarden i dag og tage ansvar. Samtidig burde den
slags stillinger kræve et højt erfarings niveau, altså ikke konfirmander på 35 år eller folk, som
kommer direkte fra en læreanstalt til folketinget.
Hvis en leder i et privat firma kvajer sig for millioner, så er det selvfølgelig ud af vagten,
men det gælder ikke i det offentlige, der bevilges
blot nye penge.
Enig med dig i, at der ikke informeres godt nok fra Brussel. Der skal graves godt og længe på internettet, når man søger nyt derfra.
Det samme gælder såmen, de folk herfra, der suser
frem og tilbage til Brussel, hvad fanden laver de
i grunden andet end at score rejsepenge?
Politikere har haft det alt for let og godt i mange år. Der stille jo ingen krav til politikere. Der skal totalt ryddes op i folketinget, inkl.
nepotismen

Upassende ? Klag over indlæg

 
Bo Nake, 8220 | Skrevet: 18. mar 10 kl. 22:14

Maria Dues link til Margot Wallström. Ja, det er virkeligt politikeren som forstående og repressiv pædagog. Bemærk hvorledes hun knytter ordene “efficient” og “democratic” sammen i eet led, når hun taler om udviklingen i EU.
Hendes udtalelse er som Marianne Jelveds - men mindre vulgær - , da Jelved sagde efter danskernes forkastelse af Maastricht: “Vælgerne har ikke forstået, hvad afstemningen gik ud på.” Det var også det, Estrup sagde til kongen, når Højre havde tabt et valg, men ønskede at danne regering alligevel.
En EU-skeptiker, det også er værd at abonnere på på YouTube, er Daniel Hannan (Tory).

Upassende ? Klag over indlæg

 
G Nielsen, Kbh | Skrevet: 18. mar 10 kl. 23:07

Maria Due, Århus | Skrevet: 18. mar 10 kl. 19:25

Barrosos, ak man bliver skidt tilpas, når han er på
skærmen, fedladen, ingen format og et ubehjælpsomt
engelsk, men en rigtig kransekage figur.
Der har lige på BBC kørt en udsendelsse om Wallström, som har fået stor kritik for ikke, at passe ind i Brussel miljøet.

Vores demokratiske system har jo den svaghed, at
så snart folk er valgt går de andre veje og laver
studehandler helt uden for programmet eller er mere
fokuseret på egen karrierefremgang.
Der mangler ikke ord, når danske politikere udtaler sig om andre lande. Fornylig var det det korrupte Afghanistan, som skulle vise “gennemsigtighed” og
når man så sammenligner med danske forhold, Ak.
Dansk demokrati er ikke noget, at eksportere til andre, der findes langt bedre systemer.
Tag Syd Korea, der fungerer tingene og de har ingen
multikultur problemer. De har deres kriminalitet,
men i en helt anden målestok. Et godt fingerpeg er
, at købmanden ikke tager sine varer på gaden ind om natten, der er automater for sodavand-øl-cigaretter alle steder, og mangfoldige telefonbokse.
Herhjemme er der intet af den slags nu til dags.
Hver større gade i Korea har sit eget kommunekontor, som varetager folks behov med det offentlige system, ganske fint og det kan kaldes service.
Vi skal overhovedet ikke have spindoktorer, men
istedet ansætte ministre, som kan tænke selv.
Det er jo ministerarbejdet det drejer sig om og
ikke profileringen af den enkelte minister. Hans
popularitet skulle jo helst være et produkt af hans arbejde.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Peter Krogsten, 6640 | Skrevet: 19. mar 10 kl. 12:27

Det er en stor fejl at ministre er MF’ er der tildeles ministerier efter et indviklet ranglistesystem. Det vejer f.eks. tungere at være partiformand, end at have kendskab til emnet. Højest er selvfølgelig statsminister posten, tæt fulgt af udenrigs og finansminister posten. Lavest rangerer kirkeministeriet og trafikministeriet.

At ministre samtidigt kan være MF’ er er også i lodret modstrid med magtens tredeling, som er stadfæstet i Grundloven. Lovene skabes i Folketinget (i dag i praksis af et ikke-folkevalgt organ i EU), de udøves - administreres af ministerierne, “kludder” udredes af domstolene. En minister der er i Folketinget sidder altså i 2 af de tre grene, og vil mange gange sidde på begge sider af bordet. I Norge, må man f. eks vælge om man vil være minister eller MF’ er, man kan ikke være begge dele.

Ministerens opgave er at udmønte regeringens politik, de love der vedtages, i praksis da ministeren er chef for ministeriet Det er altså ikke en politiker, dygtig eller ej, der er brug for , men en chef. Det er ikke spor forskelligt fra den ansvar en administrerende direktør har over for selskabets bestyrelse.

Der tages af og til ministre ind udenfor Folketinget Disse opstilles som regel ret hurtigt i en sikker kreds, så man kan få brudt reglerne om magtens tredeling hurtigst muligt. Desværre er der en del mennesker der brokker sig over at nogle ministre ikke er folkevalgte, det skal de heller ikke være. de skal være dygtige ledere.

Upassende ? Klag over indlæg

 
tommy nagel, 5953 Tranekær | Skrevet: 29. mar 10 kl. 20:43

Søren Kierkegaard var imod demokratiet da han mente at det ville medføre at der ville udvikle sig en stand af folkeforførere!
Der er en hårfin grænse imellem at fremstille en sag bedst muligt (og tagende højde for al mulig kritik), og så mere eller mindre bevidst at at påstulere et eller andet som man godt ved ikke er HELT rigtigt; men som kan forsvares ved at tåge ud.
Jeg er bange for at mange politikere snigende har accepteret (i den højere sags tjeneste naturligvis), at det kan være nødvendigt ( fra tid til anden!? I starten)), at tåge ud! Magt korrumperer vist desværre. Og hvilken politiker kan pludselig indrømme at han/hun og partiet har taget fejl! Nej vel? (er her grunden til politikerlede?)
At ansætte professionelle folkeforførere bør ikke være betalt med skatteyderpenge! Det må være partiernes byrde. Men det bliver nok mere end svært for os andre at afgøre hvad der er sandt. Men måske skulle vi spørge os selv om hvem vi helst ville købe en brugt bil af: Lars eller Helle? Eller?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Hugo Pedersen, 8250 EGÅ | Skrevet: 30. mar 10 kl. 00:21

Vi hørte fra Kalundborgs borgmester at for de 7.300.000,- kr det kostede at bevogte en voldelig patient kunne han ansætte og betale ca 100 hjemmehjælpere!! - På Århus Rådhus har vi 44 såkaldte kommunikations rådgivere, der koster skatteborgerne ca 24 millioner kroner altså ca 350 hjemmehjælperes job!! - Samtidig klager forskellige rådmænd om manglen på penge til såkaldte “bløde” jobs og der er ikke råd til skole vedligehold, der lukkes børneinstitutioner - Det er jo nærmest uartigt - hvorfor skal skatteyderne betale for politikernes spindoktorer, som gør politik til et show og fremmer et teflon system, hvor ingen politiker udtaler sig uden først at lade sin spindoktor formulere ordene og undersøge om det nu også rammer den rigtige målgruppe.

Marie Due har ret jeg tror også at dommen for Anders Fogh’s virke i dansk politik ikke bliver så positiv som mange havde forventet - de sidste 18 måneder var jo en stor ansøgningsproces til NATO posten - man fristes ovenikøbet til at tro at den fatale klimakonference i København var Fogh’s mesterstykke i at finde en undskyldning for at rejse NATO landene tynde for at forberede/arbejde på sit kandidatur - Man får jo håbe at hans tilstedeværelse i NATO vil være en hel del mere succesrig end den famøse klimakonference, som danske skatteydere også selvfølgeligt skal betale til i mange år, da vi jo måtte låne pengene til at finansiere konferencen. - Hvem gider idag at tale om klimaet og konsekvenserne heraf udover den lille gruppe frelste og ja rigtigt spindoktorerne!! som jo virkeligt har noget at skrive om der, for at pudse deres politiske herrers glorier!! - men selv det kører man træt i nu når dagligdagen igen melder sig, og det drejer sig om kroner og ører - vækst eller ikke vækst, velfærd eller ikke velfærd. - offentlig eller privat virksomhed - højere skatter kontra lavere skatter - frihed kontra diktatur, etc. - der er nok at tage fat på også for spindoktorer, men lad dem gøre det for egen regning og risiko, og lad vore ærede politikere skrive deres egne taler og udtrykke deres egne meninger - det vil klæde dem.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jannik Thorsen, KBH Ø | Skrevet: 30. mar 10 kl. 12:35

Platon havde i sin tid ret, da han erklærede datidens spindoktorer, retorikerne, for at være ødelæggende for det politiske system.

For mens filosoffen(lidt naivt måske) søgte sandhed, var retorikerne kun interesseret i at få deres politiske klienter til at fremstå så godt som muligt.

Spindoktorer er kommunikationseksperter, men er de rene amatører når den politiske substans skal diskuteres. Hvad er endnu værre, substansen interesser dem ikke.

Den ekstreme mediegørelse af politikken er tegn på en udbredt samfundspatologi i vores samtid. Det hele går op i pop, spin og dygtiggørelse i vælgerbedrageri. Og de ansvarlige har ikke nogen som helst kvaler hvad dette angår.

De dyrker jo bare deres karrierer som levebrødspolitikere og professionelle kommunikations manipulatorer.
Imens tårner de samfundsmæssige problemer sig op.

Upassende ? Klag over indlæg

 

Annonce:





Ditto til de andre bekræftende Læs mere
Tak for mange inspirerende tanker. God vind Læs mere
som kommentar til seneste indlæg: Borgsmidt.Rart at høre fra did. Starter du,please, ikke snart din egen blog? Venligste hilsner Læs mere
Ja også fra min side tak og god vind. Der var lejlighedsvis noget læseværdigt. Det er vel det man kan håbe på. Alt det sludder man skriver - Læs mere


Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/