Politisk krabask (arkiv)

Kommunerne er som service- og administrationsenheder ekstremt ineffektive, da der hverken kan oparbejdes stordriftsfordele eller en tilstrækkelig grad af specialkompetancer i en så diversificeret organisation. Desuden er organisationen ikke underlagt tilstrækkelig markedsøkonomisk disciplinering.

Løsningen hedder afvikling…. gradvist tømning af kommunerne for opgaver og fratagelse af indtægtsmuligheder i samme takt. Udlicitering af opgaver til private og selvejende virksomheder, pengene følger borgeren (voucher princippet, staten fordeler pengene direkte til borgerne i form af vouchers)

En anden ide kunne være ikke længere at definere kommuner strengt geografisk. Borgere vil kunne “flytte” til en af nabokommunerne simpelthen ved at meddele at man nu ønsker at tilhøre en anden administrationsenhed… pengene ville selvfølgelig flytte med. Dermed ville kommunerne blive kastet ud i et hæsblæsende effektiviseringsræs for at holde på kunderne (og deres penge).

Upassende ? Klag over indlæg

Problemet er det manglende lederskab og købmandsskab blandt både de inkompetente embedsmænd og lokalpolitikere! Ligeledes er det et problem at vel 80-90% af de lokalpolitikere (og folketingspolitikere) som vælges har en baggrund i det offentlige - hvis de da har en baggrund - og derfor ikke er vant til at udvise ansvarlighed og effektivitet og ingen forståelse har for hvorfra pengene kommer. De skal heller ikke have klinket noget hvis/når de skal tilbage i deres offentlige stillinger! En løsning kunne da være at inddrage kommunernes ret til selv at opkræve skatter, men jeg mener også at 98 kommuner er alt for mange i et lille land som Danmark. Et sted mellem 15-20 kommuner ville være passende og så burde man nedlægge regionerne! Og så burde det være mere økonomisk attraktivt at være lokalpolitiker så man også kunne tiltrække nogle dygtige mennesker fra den private sektor! Endvidere burde man gøre langt mere brug af åremålsansættelser i det offentlige så der skete en udskiftning af de offentlige chefer, som generelt ikke har bevist hvorfor de egentlig er berettigede til at være chefer! Når man ansætter i det offentlige bør man også i langt højere grad ansætte folk med erfaring fra den private sektor istedet for bevidtsløst at ansætte canc.scient pol’er uden erfaring! Det er jo skandaløs dårlig styring at der efter kommunalreformen, som gav alle muligheder for stordriftsfordele, alene i administrationen er ansat ca. 9.000 flere mennesker i kommunerne/regionerne! Arbejdskulturen i det offentlige skal også ændres. Man bør finde et belønningssystem så de afdelinger eller kommuner som ikke har et overforbrug på en eller måde belønnes. Omvendt skal man straffes hvis man ikke overholder budgetterne! Det kan jo ikke være rigtigt at de samme chefer/afdelinger år efter kan få lov til at overskride deres budgetter og samtidig beholde deres jobs! Sidst men ike mindst bør Folketinget holde op med alt deres regel- og kontroltyranni! Alt for mange ressourcer bruges på millimeterretfærdighed og på at kontrollere hinanden! I lørdags læste jeg i Politiken at VKO-regeringen har indført ca. dobbelt så mange love og bekendtgørelser som den forrige regering!

Upassende ? Klag over indlæg

Far Jensen har ret: det eneste middel til at få styr på økonomien, er en genopbygning af det nationale og lokale demokrati.

Kombineret med at vi holder op med at smide om os med penge i tilfælde af naturkatastrofer hos fjenden og skadelig ulandsbistand, undlader at importere tabere fra den 3. verden og får en mere økonomisk sund indstilling til opbevaring af unge lovbrydere og skærer ned på specialundervisning, som vist i øjeblikket sluger 1/3 af folkeskolens budget.

Kort sagt: at vi får en sund og nøgtern indstilling til offentlige udgifter fremfor den følelsesmæssige porno, som diverse ‘eksperter’ advokerer for.

Upassende ? Klag over indlæg

`Far´ Jensen
“Så det eneste middel til at få styr på økonomien, er en genopbygning af det nationale og lokale demokrati.´´

Hvilket må være en opgave for Socialistisk Folkeparti og ingen andre. Samfundslagene er nu gået totalt i opløsning, og der er nærmest ikke plads til nye muligheder indenfor det private, på grund af de borgerliges ønske om at snyde beslutninger uden om indbyggerne, samt skaffe sig af vejen med alle ubehagelighederne ved at gemme dem væk, som med bl a ghettoerne.
_
PS De borgerlige caffè latte-partier er S-R-V-K-O.

Upassende ? Klag over indlæg

De omfattende synergi-effekter og økonomiske besparelser som følge af kommunesammenlægningerne lader stadig vente på sig. Der må da være et væld af dobbeltfunktioner (især administrative) rundt omkring i landets kommuner, som der bør luges ud i. De økonomiske besparelser i en sådan effektivisering kunne derefter passende enten 1) hældes over i de områder, hvor der klynkes og hyles op om såkaldte “varme hænder” (og ikke “iskolde hoveder”), eller 2) eller føres tilbage til skatteyderne, i form af en nedsættelse af kommuneskatterne. Sidstnævnte spås dog ikke store chancer, da “man i det kommunale system altid kan finde på et eller andet at bruge de frigjorte midler til”. Kun fantasien sætter her efterhånden grænserne.

Upassende ? Klag over indlæg

Jens Christiansen
“..eller føres tilbage til skatteyderne, i form af en nedsættelse af kommuneskatterne. Sidstnævnte spås dog ikke store chancer, da “man i det kommunale system altid kan finde på et eller andet at bruge de frigjorte midler til”.´´

Sidstnævnte ville forresten også være ensbetydende med at hælde pengene ud ad vinduet fordi, der ville gå inflation i deres nytteværdi, i takt med det private forbrug.
_
Sikkerhedsord: blokeret

Upassende ? Klag over indlæg

Prøv at følge en lille smule med i, hvad der sker i jeres kommuner. Det ene sæt varme hænder efter det andet erstattes af koordinatorer, kommunikationsrådgivere, coacher, konsulenter osv. Der er selvfølgelig en forklaring på, at kommunerne aldrig har brugt så mange penge, som de gør i dag og aldrig har givet borgerne så lidt for dem.

Nogen kalder det DJØF-ifisering, faktum er i hvert fald, at de almindelige medarbejdere skiftes ud med højtuddannede folk, der har så travlt med at gå på kursus og coache hianden, at de aldrig får tid til at se en almindelig borger.

Så Danny Jensen, vi ønsker os ikke et kapitalistisk tusindårsrige, vi ønsker blot helt almindelig jordbunden service for vore skattekroner, og det resultat nås næppe ved at blive ved med at være eftergivende overfor vore grådige kommuneadministration.

Upassende ? Klag over indlæg

Kære Peter Nedergaard,

Hvem er disse “vi”, der skal tøjle kommunerne? Kommunerne ledes jo faktisk af folkevalgte politikere, som hvert 4. år kan afsættes af vælgerne.

Hvis regeringen vil gøre noget, kan den starte med at tage ansvar for reduktioner af offentlig service. Det er karakteristisk for fx Claus Hjort, at hans forslag til begrænsninger af kommunernes budgetter på magisk vis aldrig vil påvirke serviceniveauet. Kommunalpolitikerne får derfor den lidet attraktive udsigt, at regeringen vil tage æren for de forbedrede budgetter, men kommunalpolitikerne kan forvente at få skylden for forringet service. Ikke noget stærkt incitament til at overholde aftalerne.

Upassende ? Klag over indlæg

Der er desværre kun en vej, og det er den som Kim Goltermann antyder: Pengene skal følge personen og formålet - ikke kommunen og institutionen.
Dette er den eneste vej til at skabe fornuftig borgeradfærd baseret på frit valg mellem pris og kvalitet. Suppleret med krav om ophold i Danmark i en vis årrække for at opnå tilskud (ligesom med folkepensionen)kan dette tillige løse globaliseringsproblemet.

Upassende ? Klag over indlæg

Mange i denne blogstribe har fremlagt gode idéer, feks. Niels B. Larsen, Kim Golthermann, Lene Reichel mfl.

Men Danmark er desværre blevet et propagandaland hvor befolkningen dagligt manipuleres med løgne og halve sandheder. Ind i mellem er der så strålende og dygtig journalistik som afslører betændte forhold rundt omkring, hos DSB, hos borgmestre og diverse forvaltninger osv., men alt i alt er der brug for et gevaldigt løft af den journalistiske standard. Et varmt forsvar af nationalstaten, folkestyret og danskernes værdier og interesser, burde kendetegne journalistikken langt mere end tilfældet er i dag.

Hvis journalistik degenererer til bare at være et middel til at tjene penge, så at lysten til at kæmpe for sandhed og retfærdighed forsvinder, bliver fremtiden forfærdelig.

Hvis der er noget der er brug for, hvis Danmark skal genopbygges, er det folkeoplysning. En demokrati-bevægelse burde startes.

Upassende ? Klag over indlæg

hi øvrigt fantastisk at en regering der har lavet en kæmpehul på 90 mia kr. vil kræver økonomisk tilbageholdenhed fra nogensomhelst. Hvis man skulle noget, var det at lægge ansvaret væk fra christiansborg og VKOs uansvarlighed

Upassende ? Klag over indlæg

Med stemmesedlen. Vi har jo kommunalt selvstyre, det er der, slaget slås.

Upassende ? Klag over indlæg

Danmark får jo tilbudt en masse direktiver nede fra EU-DirektivCentralen, som vi kan vælge at implementere eller springe over. Vi har en del undtagelser fra det solidariske EU.

Kommunerne har store udgifter på en masse enkeltområder følgende det, de undskylder sig er retskrav. F.eks. at indvandrere og asylanter, som i flere år har undladt at lære sig dansk eller engelsk, har ‘retskrav’ på at resten af kommunens borgere betaler for en vaskeægte tolk. Det bør en kommune kunne vælge fra, ligesom et EU-direktiv Staten ikke implementerer.

Ligeledes siger f.eks. Kalundborg Kommmune, at et af deres bysbørn har retskrav på gratis solotaxi hver dag fra Kalundborg i Vestsjælland, tværs over landet til Ballerup, hvor forældrene føler undervisningen er bedst for deres ordblinde barn. Prisen er 500.000 kr pr år. Ikke for forældrene, men alle borgerne i Kalundborg. Tillige er denne gave skattefri for familien fortæller SKAT mig. Betaler din arbejdsgiver et kreditkortgebyr på 6 kr for dig, seks kroner, er det derimod skattepligtigt fortæller SKAT, da der ikke er nogen nedre grænsebeløb.

Kommunerne fortæller også, at ekstremt voldelige personer, som hende med over 150 voldssager, har retskrav på ikke at blive låst inde, men kommunen eller dvs de få arbejende borgere i Kalundborg igen, betaler 7,3 mio for en villa og 18 pædagoger for at undgå at låse ekstrem-voldsmanden inde.

Kunne kommunerne kaste alle disse retskrav af sig, ville de kunne have nogle slankere budgetter.

Upassende ? Klag over indlæg

Ved kommunesamenlægningen blev der udstedt jobgaranti til alle. Der sidder mange tidligere ledere i en stilling uden ledelsansvar, men til lederløn.
Stordriftsfordelene ved sammenlægningen er totalt udeblevet. Det ville aldrig ske i det private erhvervsliv.
Jan Trøjborg (formand for KL) oplyste forleden, at der var ansat rigtig mange fleksjobbere det seneste år.
Iflg. JP’s artikel forleden kan de bedst lønnede fleksjobbere få en løn på op til kr. 700.000 selv om vedkommende kun arbejder på deltid. Det hører slet ingen steder hjemme.
De 98 kommuner er hver især organiseret som en stat i staten. Der er ansat en stab af højtbetalte IT-folk, kommunikationsmedarbejdere, jurister, miljøeksperter o.lign.
Det må være muligt at samle f.eks. jurister og mijøeksperter i Kommunernes Landsforening, hvor kommunerne så kunne søge bistand. Jeg tror der kunne spares rigtig mange ansatte på den konto.
IT-support kunne privatiseres.
Endelig kan man se på antallet af kommunalbesty-relsesmedlemmer. Nedsæt antallet og indfør en regel om, at maximum 50 % af de opstillede til kommunevalget må være offentlig ansatte.
Der er også grund til at se på arbejdstiden i det offentlige. Betalte spisepauser, omsorgsdage, sygedage, møder, rejser, kurser, kørsel.
Der er nok at tage fat på.

Upassende ? Klag over indlæg

Et vidtgående forslag kunne være at bevare regionerne og nedlægge kommunerne. Med indførslen af IT, er der ingen begrundelse for at hver enkelt kommune har en kæmpe administration.
Skatteopkrævning er flyttet fra kommunerne, nu bliver pension, børnebidrag og andre generelle udbetalinger flyttet til 5 centre. Det næste kunne være centralisering af løn-udbetalinger, udbetaling til kreditorer m.v. Den ansvarlige godkender blot en betaling via PC’en. I hver enkelt kummune findes adskillige økonomiafdelinger, der har et kæmpe hieraki af ansatte og dertil hørende isenkram (IT-udstyr) De skal alle på kurser og opdateres i love, regler og nye indberetnings-systemer. Tænk hvad det koster for 98 kommuner at holde det kæmpe system kørende. Private virksomheder bruger f.eks. dataløn, der håndterer tusindvis af lønsedler og indberetninger til relevante myndigheder. Kommunerne må kunne sende opgaverne i udbud og spare mange millioner/milliarder på sådanne opgaver.

Upassende ? Klag over indlæg

Årsagen er naturligvis den uhyrlige dårlige styring af kommunerne af et embedsmandværk, der hovedsageligt består af akademikere, som kommer direkte fra universiteterne uden føling med det almindelige liv, hvorefter man tror pengene kommer som sne fra himlen og teoretiske modeller automatisk giver penge i kassen. - Svage politikere, som ikke forstår at sige nej, og som ønsker at have et buffer af embedsmænd, der står i front for dem, så de undgår selv at konfrontere vælgere med upopulære beslutninger. - Derudover har det store antal af offentlige ansatte med pårørende haft den ulyksalige betydning, at de også politisk har fået stor magt og via deres organisationer ikke holder sig tilbage for at udnytte den magt, så bl.a. er offentlige ansatte idag lønførende i landet, samtidig med at de har en betydelig større arbejdsmæssig sikkerhed - hvilket jo er helt i modstrid med al rimelighed!! - De har fået det bedste af begge verdener. - De varme hænder er blevet udskiftet med kolde akademikerhænder, som i det store hele er uproduktive !! - De sore kommuner såsom København og Århus er jo idag hver for sig langt større end hele EU administrationen, og mærkeligts nok kan vi nok finde ud af at anklage EU som et helt overvældende burokrati, men sammenlignet med de Danske kommuneadministrationer, er EU jo de rene effektivitetsbomber!! - men det pådutter jo den politiske k0rrekthed at man ikke siger!! - Vore børn og børnebørn får en stor regning for politikernes manglende vilje til at gennemføre de nødvendige reformer.

Upassende ? Klag over indlæg

Problemet med kommunerne er mere komplekst end Peder Nedergaard umiddelbart gør det til, og som mange indlæg også påpeger.

Som udgangspunkt er det jo borgernes eget valg om de vælger en kommunalbestyrelse der vælger skatteskruen som instrument, eller vælger en anden der foretrækker nedskæringer og besparelser. Det må grundlæggende være borgernes valg, såfremt vi ønsker et nærdemokrati i form af det kommunale selvstyre. Og fundamentet for det kommunale selvstyre er retten til skatteudskrivning, alt andet er blot en administrativ enhed, der handler på statens vegne.

Det næste problem er så, at man i dag har samlet en masse opgaver i kommunerne, der financieres forskelligt. Noget financieres rent via skatter og udligning, og andet financieres delvist via statsrefusion og kommunal financiering. Og det sidste er netop en af de væsentligste grunde til at den såkaldte kassetænkning er så aktuel. Jeg mener jeg så et eksempel på sådan kassetænkning i forbindelse med aktivloven. En borger på kontanthjælp giver 50% refusion fra staten, mens en borger i aktivering giver en statsrefusion på 65/75 % af udgifterne.

Dertil kommer hele udligningen, der baserer sig på statistik, og et væld af parametre, der er så kompleks at de færreste kan gennemskue beregningen af den statslige udligning.

Derfor burde man foretage en gennemgående ændring af det økonomiske samspil mellem kommune og stat. Fastlægge hvilke opgaver, der er “universielle” og bør financieres 100% af staten, og hvilke opgaver der udelukkende bør financieres af kommunen via kommunalbestyrelsens beslutningskompetance.

Hvorfor er det lige at en kommune skal straffes økonomisk med store udgifter til eks kontanthjælp og samtidig lide med lavere skatteindtægter på grund af alle de arbejdsløse, hvis en stor arbejdsplads lukker ? Og samtidig opleve at statsrefusionen afhænger af om man smider en borger i tåbelig aktivering eller ej? Eller om en syg langtidsledig ryger på førtidspension eller forbliver på kontanthjælp ? Det er jo virkeligheden i dag, og uanset om man vil indrømme det eller ej, en væsentlig faktor i den kommunale sagsbehandling.

Argumentet for denne refusion er at man vil sikre at kommunerne gør en indsats. Men hvilken indsats er det lige man forventer, når man har tonsvis af offentlige medarbejdere der tjener deres daglige brød på at betjene og til tider fastholde borgere i det offentlige system? Med kommunernes meget tætte bånd til de faglige organisationer, og deres tvivlsomme politik om jobsikkerhed, kan man ikke forestille sig en kommune der pludselig afskediger 100′vis af administrative medarbejdere, alene fordi antallet af kontanthjælpsmodtagere eller andre borgere med hjælp behov, falder drastisk. Det er den sørgerlige sandhed.

Vi har samtidig en alt for stor kommunal administration. Og denne er både selvskabt, og påtvunget fra folketingets side af. Som det er nævnt tidligere er det en uhyggelig udvikling når kommuner ansætter flere og flere kommunikationsmedarbejdere, når man ansætter flere og flere “DJØF’ere” til at flytte papir fra den ene bunke til den anden, alene fordi man kræver rapporter og statistikker en masse. Det er jo utroligt, at der er flere akademiske medarbejdere der alene arbejder med at påvise at kommunen ikke er ringere, eller at den overholder lovene osv, end man har medarbejdere til rent faktisk at forbedre systemet. Når det er tilfældet, så har den politiske ledelse, den administrative ledelse, og ikke mindst det kommunale selvstyre spillet fallit. Så er det blevet “en stat i staten” Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har oplevet hvormange siders rapporter man alene på et år kunne skrive, for at fortælle at kommunen IKKE har begået fejl i en sagbehandling, i stedet for at få løst et problem. Og det uagtet at der beviseligt var sket et svigt i den hjælp borgeren fik. Kommunerne er jordens bedste når det kommer til at bortforklare hvorfor man ikke yder den service man har ret til. Derfor de mange DJØF’ere.

Sandheden er jo at kommunerne i dag IKKE er borgernes lokaldemokrati og deres lokale forvaltning. I dag er kommunerne i alt for høj grad mere borgerens modstander end hjælper og medspiller. Altså et ufejlbarligt magtorgan, hvor det, for den politiske ledelse og særligt den akademiske administration, er et mål at vokse sig større og større, og sprede sig over flere og flere områder, der ikke hører til de kommunale kerneområdet.

Hvor mange kommuner har ikke deres egen “mand” i Bruxelles ? Hvad med regionerne? Det er idag mere blevet til en kamp kommunerne imellem at rage EU-penge til sig, end at servicere deres borgere med kerneopgaverne. Hvor mange penge bruger kommunerne årligt på turistfremstød, på alle mulige former for markedsføring? Det er ikke småpenge der er tale om.
Hvormange kommunale kulturpaladser er der ikke blevet bygget, hvor den oprindelige anlægssum er overskredet med mange mio kr ? Hvor ofte overskrider de kommunale kulturaktiviteter ikke budgettet, uden at man lader det få konsekvenser? Se blot på kunstmuseet AROS i Århus. Det er jo mere reglen end undtagelsen at man overskrider budgettet, enten med argumentet om for få besøgende, for store udgifter, eller for dyre udstillinger, der iøvrigt krævede 10 personers deltagelse i en studietur til australien. ALDRIG får dette konsekvenser for de ansvarlige, eller konsekvenser for institutionen. Man bruger rask væk penge på et hav af områder, der ikke er kerneopgaver. Og ofte bruger man betydelig flere penge på disse “prestige” projekter, end godt er. Sjovt nok er intet for stort eller for flot når det kommer til at kommunerne bruger borgernes penge.

Samtidig er kommunerne berøringsangste overfor deres umiddelbare problemer, som stort sygefravær - op til 20% på visse områder - spild af mia af kr på nyttesløse møder, og spildt arbejdstid, alle ders evindelige “projekter” på det ene eller andet område, der gladeligt gives et par mio kr uden krav om målbare succeskriterier, alene fordi en medarbejder eller 2, finder det interessant. Ikke mindst på socialområdet, herunder integrationsområdet, har dette været særdeles udbredt. Og i kommunalbestyrelserne klapper man i sine små hænder, når projektet fremlægges, for det er jo præsenteret som en sikker vinder. Når det er vedtaget, og pengene bevilget, glemmer man alt om det, indtil det efter 2-3 år fremlægges til forlængelse, med argumentet om at man endnu ikke har kunnet måle resultatet, men at det ser positivt ud. Og vupti får man lige et år eller 2 ekstra på budgettet. Nåe ja, så glemte jeg lige, at man ansætter 2-3 ekstra “konsulenter” eller “projektmedarbejdere” til denne opgave, da man sandelig ikke har nok medarbejdere i forvejen til at løfte denne opgave.

Det store sygefravær er en faktor i sig selv, der har stor økonomisk betydning. Og år efter år holder de politiske ansvarlige den ene dundertale efter den anden, og man laver det ene projekt “sygefravær” efter det andet, naturligvis med ekstra kroner bundet i halen. Og ve den arme kommunalpolitikker der tillader sig at påpege at ingen af de tidligere positive tiltag har hjulpet, hvorfor skulle dette så. Omgående falder - særligt venstrefløjen - over den arme stakkel, der netop påpeger kernen i problemet. Nemlig at kommunernes alt for tætte bånd til de faglige organisationer, og fagligt aktive politikkere, beskytter systemet fremfor at varetage borgernes tarv og forventning til god forvaltning og administration af deres skattepenge. For sagen er jo, at det eneste der reelt virker mod for højt sygefravær er en trussel om fyring, og at dette også føres ud i livet. At man kombinere det med en bonus til de medarbejdere der har et lavt sygefravær, og dermed sparer kommunen for vikarudgifter, kan sagtens kombineres.

Men da en stor del af kommunerne i dag er styret af et flertal af S og SF, hvoraf mange af disse er offentligt ansatte og fagligt aktive, fortsætter dette massive spild af mia af kroner på overdrevent sygefravær, som samtidig suppleres af mio af kroner på div velfærdstilbud, altså guleroden frem for pisken. Men uanset alle disse projekter, er status at sygefraværet stadig er alt for højt. Og jo større kommune, jo værre er det. For så er det jo let at være et tal i statistikken, frem for en person i kød og blod.

Den politiske indblanding fra statens side i mange af de kommunale kerneområder, er endnu en faktor der spiller ind i kommunerne. Et eksempel er lukkedage i institutionerne. Når kommunerne kritiseres for deres lukkedage, er svaret som altid, at det er regeringens skyld. Da der igen flygtede folk fra retspsykiatrisk afdeling i Århus, var Borgmester Nikolai Wammen hurtigt ude og kritisere Bertel Haarder, på trods af at det er regionens ansvar. Hvor var pressen henne i denne sag? Pressen der skal agere som samfundets vogtere? Hvorfor var der ingen der grillede denne borgmester og spurgte ham, hvorfor det nu var ministerens ansvar at regionen ikke kunne sørge for sikkerheden ? Hvorfor grillede man ikke borgmesterens partifælle regionsrådsformanden, og spurgte ham, hvorfor man ikke havde fået styr på problemet ?

Og her er netop et helt andet problem, nemlig pressen, folketinget/regering kontra kommunerne.

Når en kommune ledes af et flertal der ikke hører til regeringspartierne, er skylden ALTID regeringens. De sidste 10 år har vi set den ene S borgmester efter den anden i tv hælde vand ud af ørene og kritiseret regeringen og flertallet, for denne kommunes dårlige og svigtende service. Og det på trods af at disse kommuner har et flertal der kan beslutte alt mellem himmel og jord, herunder serviceniveauet. Men politisk er det mere interessant at kritisere VKO-flertallet og anklage dem for alverdens dårligdom, end at rydde op i egen andedam. Pressen har det store problem og ansvar at det ikke er interessant at køre en historie om en kommune, når man kan hente det ene FT-medlem efter det andet i studiet, og bede dem forklare hvorfor kommunen har problemet. Husk på at dette S-SF flertal jo har vedtaget et antal lukkedage, ikke regering eller folketing. Og den går naturligvis begge veje. Jeg mindes også i 90′ hvordan borgerlig ledet kommuner konstant angreb Nyrup-regeringen for sine problemer. Kan man overbevise borgerne om at man ikke selv har fejlet, eller at man sandelig har gjort alt for at gøre det bedre, og på den måde sender aben til sine politiske modstandere, har man jo et godt udgangspunkt for at blive genvalgt og fortsat sidde på magten, og fortsat svigte sine egne borgere - “for det er jo ikke vores skyld”.

Den anden side af problemet er jo så når folketinget vil detailstyre kommunerne, eller ændrer lovgivningen. Eksempler herpå er reduktion af egenbetalingen på institutioner fra ca 33% til 25%. Eller når man lovgiver om en udskillelse af beskæftigelsesområdet fra socialområdet. Det første betød for visse kommuner et tab pga udligningen, og det andet betød ekstra udgifter til administration, eftersom man nu skulle oprette en helt ny og selvstændig forvaltning, særligt beskæftigelseudvalg, og opdeling af de sociale medarbejdere i ydelsesmedarbejdere, og jobkonsulenter, samtidig med at man har særlige medarbejdere til familie og børne området osv osv. I dag skal der 3 medarbejdere til at varetage de funktioner, som en socialrådgiver kunne varetage i gamle dage. Da skat blev udskilt fra kommunerne, kostede det både penge pga udligningen, og bevist en dårligere opkrævning.

Regionerne er et kapitel for sig selv. Man skulle jo tro at ved nedlæggelse af 3 amter i “region midtjylland” ville man kunne spare minimum 2 administrationer. ALtså 100′vis af akademiske medarbejdere kunne fyres og bruge deres uddannelse på et produktivt job i det private. Men sådan blev det jo ikke. Gad vide hvor mange ekstra medarbejdere mon regionerne har ansat i forhold til det antal de 3 amter havde i sin tid? Og hvor mange ekstra medarbejdere har kommunerne måttet ansætte for at lede alle de amtslige institutioner de overtog? Jeg gætter på i begge tilfælde er der i dag flere ansatte i de offentlige administrationer end der samlet var i amternes tid. At man samtidig valgte den bløde mellemvare, med et politisk valgt regionsråd, der i endnu større grad kan politisere, uden at stå til ansvar for deres skatteopkrævning, er for mig at se dybt latterligt. Og den eneste grund til at man i dag kan finde kandidater til regionerne er udelukkende de fede ben, at man har betydning, og at man kan nyde en udlandstur på et godt hotel med alt betalt, og endda få lommepenge. Der er ingen reel grund til at regionerne skal have et folkevalgt organ, andet end at folketingspolitikkerne kan skubbe et ansvar fra sig.

Men som man kan se, - hvis man orkede at læse sig igennem dette - er at problemet er langt større og mere komplekst, end Peder Nedergaard giver udtryk for, når han gør det til et spørgsmål om skatteopkrævning eller ej. Ingen skatteopkrævning, ingen politikkere. Og så er vi tilbage ved de kongelig udpegede borgmestre.

Ellers skal vi fortsætte med skatteopkrævning, alene til dækning af de områder, der alene skal forvaltes af kommunerne, og ved borgernes valg afgøre hvilken service man ønsker, og anerkende at der er forskellig service i de forskellige kommuner. Og så sikre at de områder, der ikke afhænger af bopæl, eller kommune, eller befolkningssammensætning, financieres 100% af staten, med vandtætte skotter mellem denne financiering og kommunens skatteindtægter. Eksempelvis kunne man lade staten betale alt hvad der hedder specialundervisning. Lade statslige konsulenter vurdere om en elev skal have specialundervisning, derefter betale kommunen en gennemsnitspris til staten for en skoleelev, og så er det statens opgave at varetage alle udgifter i forbindelse med denne elev. Hvorfor skal det gå ud over alle andre elever i en kommune at et stort antal elever i denne kommune skal have specialundervisning, og dermed æder 1/3 af det samlede skolebudget? Det forringer jo blot den almindelige undervisning. Og gør alle dummere. ( i dag kan de jo knap nok stave mere )

Der er tonsvis af eksempler på problemerne mellem stat og kommune i dag, og ingen af disse har med skatteopkrævning at gøre. Faktisk er det det mindste problem.

Upassende ? Klag over indlæg

Tak for et rigtigt godt indlæg, Brian Korsgaard, Brabrand | Skrevet: 7. sep 10 kl. 05:32

Dengang KL (interesseorganisationen Kommunernes Landsforening) foreslog regions- og kommunesammenlægning var agumentet, at man ville spare en helvedes masse på administration.

Jeg var ved at dø af grin, og i et håb om at tjene penge, forsøgte jeg at få flere forskellige til at vædde med mig om, at omlægningen (mente jeg) med garanti ville medføre flere administrativt ansatte (papirsnussere, både langt og mellemlangt uddannede, dvs. det ikke nødvendigvis er DJØF’ere).

Af en eller anden grund turde ingen, heller ikke de, der hoppede på propaganda-pinden, at vædde med mig. Det er der aldrig nogen, der tør

Jeg kunne ellers være blevet rig i dag.

Faktum er jo, at man, som du skriver, har ansat administratorer til at administrere administratorerne.

Tegneren fra (det i øvrigt dybt dobbeltmoralske, der modsiger sig selv i een uendelighed) Ekstra Bladet, Morten Ingemann lavede efter Regions- og Kommunalsammenlægningen en sigende tegning.

Før-tegningen viste en flok vejarbejdere og én administrator (et slipsedyr) i baggrunden.

Efter-tegningen illustrerede en større mængde slipsedyr (alle hanner), der diskuterede den ene vejarbejders arbejde.

FOR FANDEN BORGERE I DANMARK, VÅGN DOG OP!

Der er ca. 1/5 af den samlede befolkning, som er medlemmer af Mafia-organisationen “Det offentlige” enten ansat under “Danmarks Rets- og Velfærdsstat”, EU, FN, dit og dat, og derudover er der alle de mennesker, der arbejder i semi-offentlige godshedsindustrier, og et hav af mennesker, herunder jurister og psykologer og læger, som også står på det offentliges lønningsliste.

Som Brian Korsgaard skriver ovenfor, er der kommet flere og flere ’sagsbehandlere’, fordi man har delt folks liv op i flere og flere områder.

Det har ALDRIG vist sig muligt for Myndighederne at overholde loven om, at borgeren, der henvender sig, skal ses i et helhedsperspektiv, og har krav på at blive mødt med respekt, forståelse og retssikkerhed (hvorfor de sociale love trådte i kraft pr. 1.7. 1998 for at hjælpe borgerne mod systemet), men det er blevet mere og mere umuligt for borgeren over tid.

Når borgeren henvender sig, f.eks. efter et samlivsbrud hvor der er børn fra samlivet, eller borgeren skal henvende sig som arbejdssøgende, skal borgeren henvende sig til 20 forskellige instanser. Hver eneste HK’er og ’sagsbehandler’ skal have hele borgerens livshistorie, desuagtet det måske er SAMME KOMMUNE, enhver henvendelse skal rettes til. Jeg kender MASSER af eksempler på folk, herunder mig selv, der har fået ødelagt hele deres liv af den KLAMME FORM FOR HJÆLP (min på det tidspunkt 11-årige datter Dea’s udtryk), Myndigheder og Institutions-ansatte byder folk, der til at starte med står med et måske lille økonomisk problem, som de har brug for at få hjælp til at få løst mhp. at kunne klare sig selv fortrinligt også fremover.

Men som jeg skrev ovenfor, er hensigten med Rets- og Velfærdsstaten aldeles ikke som propagandaen hævder, at den er: Den er stik-modsat.

De skaber problemer for folk, alene for selv at få noget at arbejde med (eller at legitimere deres stillinger med).

I virkeligheden er jeg venstreorienteret, for jeg MENER virkelig, at ligestilling mellem kønnene, folks ret til at gøre sig uafhængige af mænd/ koner/ forældre, ældres og syges og børns og unges behov for hjælp og støtte er nødvendig osv., MEN sådan som virkeligheden tager sig ud, er jeg dog så meget realist, at såfremt det kommer til et demkratisk, egentligt folkeligt valg mellem pest eller kolera; mellem Universalstaten eller Minimalstaten, så agiterer jeg nu for det sidste!

Dette skyldes bl.a. at familie og venner (de sociale netværk), henviser til Staten - mens Staten omvendt henviser til familie og venner.

Jeg er godt klar over, at et system uden Velfærdsstat, vil medføre en masse lidelse overfor uskyldige mennesker, der ikke kan klare sig selv; men sådan er det jo også nu!

Nu er det bare sådan, at Systemet understøtter diverse ekstremister og tabere og kriminelle - mens mennesker, der indet andet samfund, måske funderet på naturfolkssamfundet, sådan som det grønlandske var, før Den Danske Stat ødelagde det, der er født til at være vindere, bliver moset, holdt nede og bliver taber-liggjort.

En systemkritisk advokat rådede mig i februar 2008 til at vende Danmark ryggen. Han sagde: “Flygt for helvede! Danmark er et lorte-land!”

Jeg var enig med ham, men kunne for det første ikke få mig selv til at tage væk uden min kidnappede datter, og for det andet er jeg pengeløs. Man sørger for at holde mig travlt beskæftiget med at bidrage til Papirs-produktions-møllen, så det er umuligt for mig at få tid til et ganske alm. lønarbejde. Derudover er det i periden oktober 2007 - nu lykkedes mine modparter (Den Danske Statslige Myndigheder og min datters far og stedmor), at sikre sig, at jeg heller ikke vil kunne få et job her i landet.

Jeg er højst uretmæssigt blevet fængslet 3 gange, og jeg er blevet tvangsindlagt 3 gange, og jeg er blevet dømt ved Domstolen, så jeg har fået pletter på straffeattesten, og har ikke ligefrem det bedste CV at præsentere en evt. arbejdsgiver for længere.

At jeg KAN BEVISE KONSPIRATIONEN, sort på hvidt, er Staten ligeglad med. Og op i røven med min datter.

Ikke én frivillig organisation kan og vil hjælpe mig uegennyttigt. Næh, næh, Statens Myndigheder SKAL jo hjælpe min datter og mig.

Kors.

Det svarer til at Mafiaen kidnapper éns barn, og så skal man tigge og bede Mafiaen om hjælp til at få sit barn igen; og uanset hvor mange penge man giver Organisationen, så trækker de bare tiden ud, og man ser aldrig barnet igen.

Den Danske Stat, og EU og FN er skod-butikker, der burde lukkes og slukkes. Men det sker ikke, for næsten ALLE er afhængige af Staten, EU og FN, enten ved direkte eller indirekte aflønning (f.eks. har hovedparten af de ‘frie’, privatpraktiserende ‘eksperter’ en del opgaver for det offentlige), eller ved overførselsindkomster mv., af sociale services.

Beklager det rodede, lange brev.

Mvh.,

En frustreret borger, der er justitsmordsoffer

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg synes det var to gode omend lange indlæg, som Herr Brian Korsgaard og Fru Lene Reichel fremførte. - Fælles for begge indlæg er jo et indblik i hvor håbløs situationen i virkeligheden er, og det værste der kan ske for en borger, det er at komme i kløerne på en offentlig instans!! - Offentlige instanser er jo ikke borgernes venner eller beskyttere, men tværtimod stik imod velfærdsstatens grundprincip borgernes fjende, og det er typiskt at de eneste som ønsker mere offentlig virksomhed og indblandning det er politikere/borgere som er i et afhængighedsforhold til systemet enten i form af et ansættelsesforhold (Politikere, embeds/tjenestemænd, fagforeningspampere og bistandsmodtagere)eller uden livserfaring (ofte nyudklækkede akademikere og folk under uddannelse) - hvorimod folk som ved at penge ikke kommer som sne fra himlen eller har haft systemet inde på livet, eller har haft behov for systemets højt besungne assistance ( og som regel opdager at så eksisterer det ikke lige netop for ham/hende, måske snarere tværtimod) næsten altid er systemfjendske!! - Der findes så mange “systemtabere” idag i Danmark, at jeg har vanskeligt ved at forstå hvad forskellen er på et velfærdssamfund og et frit systemfri samfund!!

Upassende ? Klag over indlæg

Kære Lars F. Jensen, Lyngby | Skrevet: 7. sep 10 kl. 13:04,

Du missede min pointe ved at komme med ET personligt eksempel på det generelle problem, som jeg o.a. her i tråden har forklaret, der eksisterer, og som jeg kender til på såvel teoretisk og erfaringsmæssigt basis.

Tak til Hugo Pedersen, 8250 Egå | Skrevet: 7. sep 10 kl. 16:43, for kortfattet at udvist forståelse for essensen af hvad jeg skrev; og ja, det lader til, at vi ser det samme.

Jeg vil her give et par andre EKSEMPLER fra virkelighedens verden på, at den er helt gal i Danmark. Se venligst flg. links:

http://www.information.dk/101964 (”Annelise arbejder fuldtid i hjemmeplejen uden løn”, og bemærk: uden arbejdsmarkedsrettigheder. Hun behandles som andenrangsborger uden rettigheder! Her er tale om slaveliggørelse. Det er i øvrigt ulovligt efter de sociale love … Hav venligst i baghovedet, at østarbejdere netop nu besætter danske stillinger på danske arbejdspladser, mens de faglærte danskere går arbejdsløse. Men de vil såmænd blive ‘aktiveret’ ligesom Annelise!)

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/366335:Kirke—tro–Kirkegang-koster-samvaer-med-datter?page=2 (”Kirkegang koster samvær med datter”. Statsforvaltningen HEDDER SIG at være en upartisk mægler mellem forældrene; og det hedder sig, at Statsforvaltningen skal vægte barnets tarv højest. I Danmark HEDDER DET SIG endvidere, at der er religionsfrihed. En far har mistet kontakten med sit barn, udelukkende med den sindssyge og ulovlige begrundelse, at han er kristen)

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=286&posting=509656 (16-årig pige, der har set sig nødsaget til at flygte fra sit barndomshjem fyldt med vanrøgt og misbrug, har søgt hjælp hos Kommunen, der har rådet pigen til at flytte hjem igen! Det er dybt ulovligt!)

http://www.justitsmord.net/

(Offentligtgjorte, danske justitsmordsoffer-historier. Under “Historier om justitsmord” findes i brødteksten LINKS til DR-dokumentar proprammer om div. justitsmord, og hvilke taktikker Systemet har anvendt af løgne, bedrag, manipulation o.a. ulovligheder for at ødelægge hele familier)

Se også http://www.justitsmordsoffer.dk/ for flere fortællinger fra det virkelige liv.

BEMÆRK at de offentliggjorte fortællinger kun er toppen af isbjerget.

Næsten ingen beretninger kommer nogensinde frem.

Indenfor Systemet bliver de gode socialarbejdere og de gode retsstatslige arbejdere fyret og udsat for andre former for bundulovlige straffe-sanktioner. Også den slags fortællinger kommer af og til frem - men det er KUN toppen af isbjerget.

ALLE VED - INGEN GØR NOGET ALVORLIGT VED DET.

Tak for ordet,

LR

Upassende ? Klag over indlæg

@ Lene Reichel, Køge
Her er jeg så fundamentalt uenig. Har du selv ‘aktier’ i et problem er du pr def. inhabil.

Det er heller ikke sådan, at nogen sandhed - hvad det så i øvrigt er - eller nogen fornuft kan forventes at kunne sammensættes af ‘mange bække små’ eksempler.

Denne blog handler slet ikke om at hjælpe mennesker, men om - brutalt, effektiv og helt nødvendigt - at forhindre kommunerne i at sende samfundsøkonomien i et stort sort hul. De skal styres nu og sikkert i al fremtid.

Men vel at mærke styres således, at man med lokal viden kan fordele de aftalte midler - og ikke flere - på en god og nyttig og af brogerne accepteret måde.

Når jeg ikke har skrevet mere om det, så er det fordi jeg - som privatansat i en menneskealder - ikke synes det er så let at finde gode løsninger eller blot halvgode.
At råbe beklikke offentligt ansatte eller blindt råbe ‘privatisering’ er med sikkerhed ikke løsningen på vore problemer.

Lars

Upassende ? Klag over indlæg