Politisk krabask (arkiv)

Den danske tabermodel

Danmark er på vej ned ad rangstigen i EU. Fra i 1995 at have været det næstrigeste land i EU (målt som BNP pr. capita i købekraftspariteter) er Danmark i dag kun det 5. rigeste land. Prognosen fra EU-Kommissionen viser endvidere, at nedturen fortsætter. I 2020 vil Danmark således være rykket ned som det 8. rigeste land i EU og det fattigste land i Norden. I EU vil følgende lande i 2020 ifølge prognosen klare sig bedre end Danmark: Luxembourg, …

Danmarks deroute

I den seneste Economic Outlook har OECD udarbejdet en mellemfristet fremskrivning for perioden 2011-2017 for de 29 lande, som er medlemmer af organisationen. I fremskrivningen tager udgangspunkt i, hvor meget beskæftigelsen og produktiviteten ifølge OECD forventes at vokse i Danmark i perioden. Cepos har på baggrund heraf udarbejdet et notat, hvis hovedkonklusioner vedrørende OECD’s fremskrivning er gengivet neden for. Notatet kan i fuldt omfang læses på Cepos’ hjemmeside – www.cepos.dk   Man kan også læse videre om OECD’s Economic Outlook og …

Kritikken af Lars Løkke Rasmussen - en sag uden kød på

Rigsrevisionen har i deres seneste beretning fastslået, at Lars Løkke Rasmussen som sundhedsminister betalte en højere pris end markedsprisen for visse af privathospitalernes ydelser. Der er imidlertid intet ulovligt heri. Det er velkendt, at det offentlige betaler overpris i en vis periode for bestemte ydelser, hvis der er tale om en sektor, man ønsker at udbygge mere, end markedspriserne danner grundlag for.

Hele udbygningen af vindmølleindustrien bygger på, at det offentlige har fastsat overpriser på strøm leveret herfra, som forbrugerne så værsgo …

Noget tyder på, at kristendommen er en vækstskaber

Mange ungdomspolitikere vil gerne have kirken adskilt fra staten og er i det hele taget ofte ret kritiske overfor folkekirken og dens protestantiske kristendom. Denne klumme er først og fremmest rettet til dem, for de er måske i færd med at slå en gås ihjel, der lægger guldæg.

Jeg tager ikke stilling til, om protestantisk kristendom er bedre eller sandere end andre religiøse retninger. Argumentationen drejer sig alene om økonomiske resultater målt som bruttonationalprodukt per indbygger i form af såkaldte købekraftspariteter …

SF vil præmiere uansvarlig adfærd

SF foreslår at halvere optjeningsperioden, så man efter kun et halvt års medlemskab og tilsvarende fuldtidsarbejde har ret til dagpenge. I dag er det sådan, at man skal have været medlem af en a-kasse i mindst et år og have haft mindst 52 ugers fuldtidsarbejde inden for en treårig periode, før man kan få dagpenge.

Som begrundelse for forslaget siger SF’s formand Villy Søvndal til Ritzau: »Cirka en halv million mennesker er ikke forsikrede. Det har vi aldrig prøvet før på …

Påtager de stadigt yngre førtidspensionister sig en offerrolle?

Førtidspensionister i Danmark bliver stadigt yngre og dermed stadigt dyrere for samfundet. Når den ny førtidspensionist i 1998 kom på førtidspension, var vedkommende i gennemsnit 50 år gammel. I dag er de nye førtidspensionister i gennemsnit 46½ år. Dermed har de i gennemsnit 18½ år på ordningen, inden førtidspensionen bliver erstattet af folkepensionen. Ifølge eksperterne skyldes udviklingen ikke mere sygdom. Forklaringen er i stedet blandt andet, at flere danskere påtager sig en offerrolle.

Antallet af år, en førtidspensionist i gennemsnit er …

Skal man kunne få førtidspension oveni fuldtidslønnen?

Den danske førtidspensionsordning koster ca. 30 milliarder kroner årligt, og den omfatter næsten en kvart million borgere her i landet. Noget tyder på, at kommunerne kunne hente store beløb, hvis de var mindre lemfældige i deres administration af ordningen.

Dansk Arbejdsgiverforening har netop fået Danmarks Statistik til at lave en samkørsel af dem, der får udbetalt løn og så dem, der får førtidspension. Den viser, at hver 10. førtidspensionist har et arbejde ved siden af førtidspensionen, og ca. 2.000 førtidspensionister har …

Vi-alene-vide kultur i Danida

Noget tyder på, at den er gal med sagligheden og fagligheden i Danida. Der har tilsyneladende udviklet sig et vi-alene-vide kultur, som ikke tåler kritik. Danske skatteborgere kan så se undrende til, at deres penge måske bruges på projekter, hvor ingen ved, om de har nogen virkning.

Det er ikke mere end et par år siden, at udviklingsminister og chef for Danida, Ulla Tørnæs blev kritiseret for et forslag om at lade en flok kendte fra medierne stå for udvælgelsen …

Plat principløs borgmesterprofilering i Odense kommune

Odense kommune har besluttet sig for at gå ind og sørge for, at fodboldkampen mellem Sverige og Danmark bliver vist på storskærm foran byens rådhus.

Kommunens folk har brugt tid på at holde møder med Tv-selskabet Viasat, der ejer rettighederne til kampen, og kommunen har købt rettighederne for 60.000 kroner.

Samtidig skal kommunen opsætte en storskærm, hvilket koster 40.000 kroner. Den samlede udgift bliver derfor 100.000 kroner samt de udgifter, som er brugt administrativt på sagen og mulige udgifter til oprydning, toiletter …

Mange kommuner ødsler med skatteborgernes penge

Kommunerne har efterhånden overtaget landmændenes tidligere rolle som dem, der altid brokker sig over, at de har for få penge. Den ene gang efter den anden står de kommunale repræsentanter frem og forlanger flere penge af staten til vedligeholdelse, brokker sig over påståede statslige budgetstramninger osv. Nu viser en undersøgelse af Cepos baseret på offentligt tilgængelige tal, at sandheden er, at der er et overforbrug på 25 milliarder kroner i de danske kommuner, hvis man tager udgangspunkt i den mest …