Politisk krabask (arkiv)

Kan ræven vogte gæs?

EU forsøger for tiden at slå ned på de amerikanske kreditratingbureauer i form af Standard & Poor’s, Moody og Fitch. EU’s kritik har fået ekstra momentum efter, at Standard & Poor’s i sidste uge lavede en brøler, da bureauet fejlagtigt kom til at nedgradere Frankrigs kreditværdighed. Standard & Poor’s er ellers kendt som det bedste af de tre kreditratingbureauer.

Siden finanskrisen begyndte i 2008 har de tre kreditratingbureauer været under beskydning fra Kommissionens side. Særlig hård blev kritikken, da Grækenland fik …

Den danske økonomi har det værre, end vi tror

EU-Kommissionen er netop kommet med en vurdering af dansk økonomi. Den indeholder både ros og ris. Der er ros til tilbagetrækningsreformen, som sætter Danmark på ret kurs med hensyn til at overholde EU’s fornuftige krav om, at man i medlemsstaterne maksimalt må have et underskud på de offentlige budgetter på tre procent af bruttonationalproduktet.

Samtidig roser Kommissionen forsøgene på at lægge loft over udgifterne i kommuner, regioner og staten. Det skulle imidlertid helst ikke blive ved forsøgene. Udgiftslofterne skal effektueres.

Kommissionen kommer …

Lider det offentlige af vaniljekranssyndromet?

Vaniljekranssyndromet henviser til det, at fænomeners oprindelige funktion bliver udhulet til fordel for ting, som ligger på kanten heraf.

Når det drejer sig om den danske velfærdsstat, er dens eksistensberettigelse at sikre kollektive goder i form af almene skoler, hospitaler, sikre veje, el, gas, vand, ordentlige universiteter, folkepensionsordninger og lignende, som bedst og billigst klares i fællesskab. Udgifterne til disse klassiske velfærdsstatsopgaver fylder imidlertid stadig mindre på de offentlige budgetter i Danmark.

I stedet bruges pengene på at betale raske og rørige …

Har Sverige Europas bedste regering?

Sverige går til valg den 19. september, og meget tyder på, at statsminister Fredrik Reinfeldt fortsætter på posten.

Det er der ikke så meget at sige til. Den siddende svenske regering har gjort det usædvanligt godt med hensyn til den økonomiske politik. Sverige er kommet gennem finanskrisen på en overbevisende facon.

Sidste år faldt bruttonationalproduktet med omkring fem procent, således som vi også så i Danmark. Det meste forventes imidlertid hentet ind i år allerede. (Det er mere, end hvad man kan …

Hvordan tøjler vi de skatteforslugne kommuner?

Kommunerne i Danmark er over årene løbende blevet tildelt opgaver og økonomiske ressourcer, som gør, at der næppe findes noget land, hvor kommunerne (forstået som de mest decentrale politisk-administrative enheder) har større magt end i Danmark. Økonomisk set betyder magten, at godt en tredjedel af det samlede danske bruttonationalprodukt går via de kommunale kasser. Det tal overgås ikke af noget andet land.

Man kan overveje forskellige forhold i den forbindelse: Er de økonomisk magtfulde danske kommuner også medvirkende årsag til, at …

Regeringens økonomistyring sejler

Der er netop kommet nye tal fra Danmarks Statistik, som viser, at den offentlige sektor sidste år brugte fire milliarder kroner mere, end regeringen spåede så sent som i sidste måned. Udviklingen i årets første fire måneder peger i samme gale retning.

Sidste år voksede det offentlige forbrug alt i alt med 3,4 procent eller 16 milliarder kroner ud over inflationen. Det er tre gange mere, end regeringen selv lagde op til med sidste års finanslov. Ikke mindst udgifterne til ældre …

Velfærdssamfundets moralske grundlag

Det danske velfærdssamfund hviler ikke kun på regler og lovgivning. Endnu vigtigere er dets moralske grundlag. Det er samtidig det moralske grundlag, som skrider i disse år. Derfor er velfærdssamfundet i krise.

Indtil for 15-25 år siden var det stadig en udbredt holdning i brede dele af befolkningen, at man så vidt muligt skulle klare sig selv. Middelklassens børn gik ikke bare ned på kommunen for at få udbetalt bistandshjælp, hvis man ikke havde et job i en kortere periode.

Ældre fik …

Hvorfor bruges en mild henstilling fra Kommissionen til at legitimere en økonomisk hestekur?

EU’s økonomier skal overholde de såkaldte konvergenskrav om et maksimalt årligt budgetunderskud på 3 procent af bruttonationalproduktet og en ophobet offentlig gæld på maksimalt 60 procent af bruttonationalproduktet. Det er Kommissionen, som ser efter, at det sker.

Disse konvergenskrav er hovedreglen, og de skal repræsentere langtidstendensen med henblik på at sikre bæredygtigheden af økonomierne i EU. Kommissionen accepterer imidlertid betydelige afvigelser, når en økonomisk krise som nu ruller hen over landene. Det vigtige er så, at man efterfølgende bevæger sig tilbage …

Rigtig solidaritet findes i Gentofte

De højestlønnede danskere er blandt verdens mest solidariske. Det har skattereformen ikke ændret meget på ifølge nye tal fra Skatteministeriet. I 2010 betaler de 20 % med de højeste lønninger i alt 49,5 % af de samlede indkomstskatter.

I 2009 (før skattereformen) betalte de samme danskere 50,1 % af de samlede indkomstskatter. Alt i alt betyder det, at 20 % af de mest vellønnede danskere betaler omkring 200 milliarder kroner i indkomstskat.

Omvendt betaler landets 40 % dårligst lønnede kun omkring 10 …

Kolossal stor kommunal udligning til Udkantsdanmark

Der flyder milliarder af kroner i en lind strøm fra kommuner i det østlige og til kommuner i det vestlige i Danmark. Det sker via den såkaldte kommunale udligningsordning.

Det betyder, at mange kommunale skatteborgere i Københavnsområdet må afgive meget store beløb til resten af Danmark udover, hvad man betaler hertil via den nationale skatteomfordeling. Bidragyderne til det kommunale udligningssystem er bl.a. borgerne i Gentofte, Hørsholm, Allerød, Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Furesø og Vallensbæk.

Borgerne i disse kommuner må hvert år afgive mellem 10.000 og …