Politisk krabask (arkiv)

Danmark har interesse i et stabilt euroområde

EU’s regeringsledere har vedtaget at skabe en permanent lånemekanisme nu. Dels fordi der stadig er risiko for at, at andre eurolande end Grækenland og Irland får problemer. Dels for at berolige finansmarkederne om, at der vil blive slået igen, hvis de sender de spanske statsobligationer ned i kurs og op i rente. Lånemekanismen er et rigtigt signal om, at EU står last og brast i ønsket om økonomisk stabilitet.Ordningen skal efter tysk ønske være en del af EU’s traktatgrundlag, da …

EU overvinder også denne krise

Den Europæiske Unions (EUs) historie er fyldt med kriser, som bliver overvundet. Budgetkriser, forfatningskriser, folkeafstemningskriser, valutasamarbejdskriser, ja, selv kriser, hvor en medlemsstat boykottede Ministerrådet, er blevet overvundet. Hver gang har EU løst kriserne på en måde, som har styrket samarbejdet i EU. Derfor har de løbende kriser også været med til at skabe EU som den næsten-føderation, den er i dag.

Den bedste prognose i dag er derfor også baseret på historiske erfaringer, at EU kommer styrket ud af den nuværende …

EU - et europæisk føderalt system

Med Lissabontraktaten bliver EU på mange måder et europæisk føderalt system uden af den grund at være en stat. Udviklingen har været undervejs længe, men der sættes med det nye traktatgrundlag et foreløbigt punktum. EU er omvendt langt mere end en almindelig international organisation. Det betyder også, at også, at vi som danskere efterhånden må have vænnet os til, at vi er danskere OG europæere. Vi har vort land eller medlemsstat i form af Danmark, og vi har vor føderation i …

Radikal dobbeltmoral

Der er næppe noget parti, der som Det Radikale Venstre har skoset regeringen for ikke at leve op til EU-regler, -traktater og –domme. Tænk blot på de mange radikale udmeldinger i forbindelse med Metock-dommen sidste sommer. Nu viser det sig, at Det Radikale Venstre i Danmark kun mener, at man skal overholde EU-reglerne, hvis partiet ellers på forhånd er enige i, at de skal overholdes.

For tiden behandler Folketinget et forslag, som implementerer et EU-direktiv, der fastsætter grænseværdier for andelen af …

Manglen på EU-visioner er et sundhedstegn

Valgkampen til Europa-Parlamentet lignede en national valgkamp med mærkesager, kampagner, digressioner, intern uro og så videre. Der var ikke særligt meget for og imod EU, og der var ikke store ord om EU som fredens projekt og overordnede visioner fra nogen af kandidaterne med undtagelse af Sofie Carsten Nielsen fra Det Radikale Venstre.

Bl.a. Uffe Ellemann-Jensen og Henning Christophersen har været ude med en kritik heraf. Det savnede netop de europæiske visioner og ja-partierne traditionelle 12 stjernede EU-begejstring.

Jeg er ikke enig …

EU er verdens klimapolitiske leder

Den 7. – 18. december 2009 vil alle hoteller i København være fuldt bookede og byen vil summe af tusindvis af repræsentanter fra alverdens lande, som er her for at mødes til Klimatopmøde. Det er det vigtigste klimatopmøde siden Kyoto i 1997, hvor Kyoto-protokollen blev udformet. Mange håber, det i København lykkes at nå til politisk enighed om endnu skrappere krav til udledning af CO2 end i Kyoto, og at disse krav bakkes op af alle store lande – også …

EU minder mere og mere om en føderal stat

EU’s opgaver er delt mellem Kommissionen, Ministerrådet, EU-Domstolen og Europa-Parlamentet. EU’s magtdeling afviger fra den magtdeling, som ofte fremhæves som idealet i den vestlige verden. Her er der normalt tale om, at staterne har en mere eller mindre tydelig tredeling af magten mellem regering den udøvende magt), parlament (den lovgivende magt) og domstole (den dømmende magt).

Samtidig minder EU’s institutionelle system mere og mere om det system, man finder i føderale stater. Derfor er EU også blevet karakteriseret som en kvasi-føderation. …

Tyrkiet får lang snor

Tyrkiet beklager sig jævnligt over, at EU ikke vil have dem ind som medlem, fordi man ikke vil have et stort muslimsk land ind i den kristne klub, og at EU derfor behandler landet efter helt andre og hårdere standarder end andre ansøgerlande.

De faktiske forhold peger imidlertid på, at det forholder sig lige omvendt. Tyrkiet får langt hen ad vejen positiv særbehandling, idet EU’s beslutningstagere på grund af geopolitiske hensyn og ønsket om at sikre landets forsatte demokratisering giver det …

Stadig mange gode argumenter for ØMU-medlemskab

Island vil gerne ind ØMU’en, og de østeuropæiske lande kommer efterhånden med ét efter ét. Det viser, at rygterne om ØMU’ens død på grund af finanskrisen er helt forkerte. ØMU’en er Europas solide og solidariske monetære anker.

Der er stadig mange gode argumenter for et ØMU-medlemskab. Besparelserne med hensyn til valutatransaktionerne for eurolandene ligger i størrelsesordenen 0,1-0,3 % af BNP pr. år. Samtidig er der engangsomkostninger i forbindelse med overgangen fra de individuelle valutaer til euroen. Særligt omkostningerne til den …

Tyrkiet hører stadig ikke hjemme i EU

Tyrkiet har med sin optræden i forbindelse med valget af en ny generalsekretær i NATO endnu engang bevist, at landet ikke hører med i EU. Lederne i Tyrkiet forstår ganske enkelt ikke, hvordan et rigtigt europæisk demokrati fungerer.

Når man kan bebrejde en statsminister for, at en avis trykker satiretegninger, og når man kan kræve, at samme statsminister skal kortslutte anklagemyndighedens behandling af en sag (sagen vedrørende ROJ TV), så demonstrerer man, at der er meget langt til en forståelse …