

Vores soap har lidt et stort tab i dag. Herman Cain toget har nået sin endestation. Mr Cain har suspenderet sin præsidentkampagne.
Av av av det virkelig et tab for vores soap. Og ikke bare for vores soap. Som Herman selv siger: Det her gør ondt på min kone, mig selv og det amerikanske folk, fordi de går glip af løsninger på problemerne. Det er ikke til at bære. Hvordan skal det dog gå nu for Det Amerikanske Folk.
Men det er også væltet ned over stakkels Herman den seneste tid. Først de anonyme anklager om sex chikane. Så de knap så anonyme. Og så den enlige mor, der siger, at hun har haft en affære med Herman i 13 år. Jamen altså.
Det, der er så dybt fascinerende ved amerikansk politik, og især republikanere er, at dit familieliv er fuldstændig afgørende for din politiske karriere. Du har bare ikke en chance, hvis du ikke har været gift i 23 år og din kone står i hvide perler to skridt bag dig og klapper af alt, hvad du siger.
Damerne i The View (det dybt seriøse formiddags-dameblads TV show med fire damer med forskellige synspunkter, heriblandt Whoopi Goldberg) diskuterede sagen forleden, og formulerede som altid sagen i sin kerne: kan man stole på en kandidat, der ikke er tro mod sin kone?
Her vil de allerfleste republikanere svare nej og med blanke øjne tale om karakter og integritet. Den ultimative kvalifikation for at lede landet er bare, at du er Husbond og Far. Eller i hvert fald ikke går i seng med andre end din kone. Eller i det mindste sørger for, at det ikke kommer frem i medierne.
Eller som Gingrich, der har en hel stribe elskerinder bag sig, sørger for, at der går lidt tid, inden du melder dig ind i kampen igen.
Selv min absolutte favorit republikaner (altså næstefter Palin) Meghan McCain har drukket af The Family First juice - og her taler vi altså om den unge blondine, der skabte røre ved at sige, ja hun var republikaner med alt, hvad der til hører, men hun var også pro-sex.
Nu siger hun siger i et tv-interview “Karakter er det der tæller, når jeg stemmer. Jeg elsker, at Mitt Romney har været gift i 40 år. Jeg elsker, at Michele Bachmann mødte sin mand i kollege og har det perfekte kærlighedsliv.”
Nemlig ja, hvorfor skal en præsidentkandidat kunne huske hovedstæder eller have noget så plat som uddannelse og politisk erfaring, hvis han har mødt sin kone, dengang han var 18 og stadig er hende tro. Så har han da bevist mere end rigeligt, at han er klar til at lede en supermagt.
Som den rødhårede i The View siger: Det er da klart, at Herman Cain ikke kan huske, at Kina har atomvåben, han har jo haft rygende travlt med alle de kvinder.
Nå, hvor om alting er, så er dette en trist dag for vores præsident-føljeton. Heldigvis har Herman lovet ikke at tie stille og ikke at gå væk. Phew.
Og der er stadig helt fantastiske hovedpersoner i vores soap, som vi endnu ikke har haft på banen. Vi har trukket den længe, men nu må Dronningen af vores soap meget snart ind på scenen.
Indtil da nyd en sidste analyse af Herman Cains kandidatur. Her med den altid skarpe analytiker, Sarah Palin, om at komme fra The Real People of America. For De Falske Amerikanere er, som vi alle ved, nogen værre nogen. Og helt sikkert demokrater. Med uddannelse. Yikes.
@Sara
The View er lige så dybt seriøs som resten af dit blogindlæg, en gang uverfladisk twaddle.
Upassende ? Klag over indlæg
Det er dog utroligt hvad JP vil med en bloggene lobbyist for det amerikanske demokratiske parti.
Tilmed en blog der er plat , useriøs og helt blottet for den mindste form for humor.
Fortryder allerede at jeg har spildt tid på den.
Gad vide hvilken JP journalist der har godkendt den og hvilke motiver der ligger bag.
Upassende ? Klag over indlæg
Nu er det ret ligegyldigt med hans eventuelle elskerinder. Det værste var, da han blev spurgt om Obamas politik med hensyn til Libyen. Han var totalt blank! Det er da lidt af en præstation! USA deltog trods alt i en krig i Libyen.
Upassende ? Klag over indlæg
“Nu er det ret ligegyldigt med hans eventuelle elskerinder.”
Det er nok derfor sexskandaler ikke indgår i feministernes liste over herskerteknikker.
http://da.wikipedia.org/wiki/De_fem_herskerteknikker
Upassende ? Klag over indlæg
Goddag og farvel.
Alene det faktum at bloggeren har været kampagnefreak for Obama siger alt - Goodbye
Upassende ? Klag over indlæg
Skillingen i håret skal sidde perfekt,hustruen skal udstråle lykke,et par børn og en kæk lille hund,hele gruppen skal foreviges,på det grønne græstæppe med flag og flagstang i baggrunden så har vi en ny Ronald Reegan,og Kennedy,i en og samme person!for som alle vælgere,så vil også den amerikanske,snydes og bedrages,-vi overser typer som Løkke- Barfoed eller Hornbeck,men måske er det i virkligheden dem vi skal satse på,nogen der møver sig frem,stille og rolig.
Upassende ? Klag over indlæg
Man skal altid passe på med offentligt tilkendegivet ironi. Folk, som ikke kan fatte den, bliver sure. Desværre på budbringeren i stedet for over deres egen manglende fatteevne/humoristiske sans!
Upassende ? Klag over indlæg
Tjae, amerikansk politik er noget for sig selv. Trods den officielle puritanisme har nogle af de mest elskede præsidenter været nogle værre horebukke(undskyld udtrykket). Roosevelt havde en elskerinde hele sit liv, med hustruens accept. JFK var formentlig utro med sine mafia-elskerinder hver dag af sit ægteskab. Clinton var ligeledes helt ustyrlig.
Savner i øvrigt Sarah Palin. Hun havde en eller anden uforklarlig tiltrækning for mig.
(Men er denne blog strengt taget nødvendig ?)
Upassende ? Klag over indlæg
Benny Mortensen, Arden |
Vi er da meget godt med herhjemme. VI har en udenrigsminister der tror Fort Bragg ligger under indlandsisen, og ikke engang bare grined med da læsefejlen blev afsløret, og ikke vil gi i krig i den syriske jungle. Palins overmand, men Sara Palin ser noget bedre ud.
En stor del at befolkningen er også overbevist om at den forrige regering foretog massive nedskæringer, og sendte en stor del af befolkningen i den sociale massegrav. Er der nogen der tænker på Carina lige nu?
Hvis man synes den amerikanske valgkamp er “soap” og noget på linje med vild med dans og X-factor, så burde man bruge sin tid på at skrive referater fra hønseavlerforeningen og blive journalistisk moden - og måske voksen.
Over and out Sara.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg er vist den eneste der syntes at denne blog meget passende og i god humor stil beskriver hvad der sket - der ovre.
Jeg giver Sara ret i af de er et underligt folkefærd der ovre, men ville man virkelig stemme på en politikker der havde masser af elskere, selv om hun var top uddannet? Desværre er det amerikanske system ved at blive det vi også bruger her i Danmark… nu er det mere interessant hvordan politikere dummer sig end det de kan..
Man kan spørge om bloggen er nødvendig? 3/4 af ethvert nyhedsmedie er unødvendig det er fyld for at få folk til at læse det. På nær lige EB der er 100% unødvendigt.. men det sælger da meget godt.
Upassende ? Klag over indlæg
Selv den dårligste soap-opera har en smule humor…
…gav du din blog et twist humor kunne den sikkert blive et friskt pust i debatten, nu virker den blot som en skjult dæmonisering af republikanerne.
Upassende ? Klag over indlæg
Egentlig er disse seksualmoralske ovejelser jo et sideshow i forhold til den ekstremt ulykkelige kendsgerning, at kriminelle organisationer og financielle megakoncerner har sat demokratiet ud af kraft i USA. Alle er klar over at Obama skylder sit embede til mafiaen i Chicago og den jødiske lobby (mafia) der kontrollerer megakoncernene i Wall Street.
Tilsvarende var Nixon (hvis bedste ven var gangsteren Bebe Rebozo)i lommen på den mafiakontrollerede fagbevægelse.
Og sådan kunne man blive ved. Clinton var heller aldrig blevet president uden støtte fra underverden i Arkansas.
Man må håbe at USA på et tidspunkt genfinder sine idealer, så magten bliver givet tilbage til folket. Men det ser unægtelig sort ud.
Upassende ? Klag over indlæg
The View? you mean crazy joy behar and whoopi and all the others, gee you are one smart one. I wonder why JP wanted you to blog about anything, kind of scary. But let’s see, so Cain has some problems, but why not just wait until your the prez and then get that blowjob in the oval office, oh duh that would be Bill, ups forgot to talk about that. Dude, you got to get a grip on the things before writing about them.
Upassende ? Klag over indlæg
Et af mine indlæg er censureret af JP’s spamfilter.
Med mindre JP kan oplyse hvad problemet er, er det jo umuligt at omformulere indlæget, så det ksn indgå i den offentlige debat.
En fri offentlig debat, som baserer sig på faktuelle kendsgerninger, og som ikke frasorterer meninger man er uenig i,er vel i overensstemmelse med JP’s politik ?
Upassende ? Klag over indlæg
“The view” er noget af det mest userioese pladder, der findes, saa naar kronikoeren synes godt om det program, behoever serioese mennesker faktisk ikke sige mere. Ioevrigt er demokraterne imod Cain, fordi han er en sort amerikaner, som er republikaner, og han passer defor ikke ind i deres billede af, hvad og hvordan en sort boer vaere. Som Belafonte sagde: “Cain er et raaddent aeble.”
Demokraterne er gaaet helt over i det socialistiske helvede, som ogsaa Europa tilhoerer, og derfor duer partiet ikke til noget, og forhaabentlig bliver Obama og hele det ros, der vil oedelaegge Amerika, smidt ud ved naeste valg.
Upassende ? Klag over indlæg
“Uddannet i litteraturhistorie”. Lyder som en uddannelse fra et dårligt universitet, som aldrig blev gjort færdig. Det formodede manglende uddannelsesniveau forklarer jo også, hvorfor niveauet i bloggen er lige så lavt som den reelle indsigt i amerikanske forhold. En halvstuderet røver, som har nok i sine egne teorier uden hold i virkeligheden. En typisk socialist når man tænker over det.
Upassende ? Klag over indlæg
Standretten har talt, man kan spørge sig selv, hvad person sagerne har med mandens evne til drive politik at gøre, men det er lige som i Den hjemlige Andedam der har Cirkuset osse kørt hele weekenden med drama og Skandale, medierne har sat dagsordenen med Troels Lunds skattesag, sådan så er sagen vendt 180 grader og mediekværnen kører, sådan er det vist alle steder, måske var det tid at få en debat, om medierne ikke nogen gange bare skulle spise brød til. Virkeligheden skal være mere spændende end fiktionen, de har alle se for mange afsnit af “Borgen”
Upassende ? Klag over indlæg
Ole Olesen, 2200 N | Skrevet: 4. dec 11 kl. 2:00 pm.
Enig!
Upassende ? Klag over indlæg
Tjae, amerikansk politik er noget for sig selv.
Soap er en amerikansk genre. Det private er også gjort politisk i Danmark.
http://www.rolf-r.dk/artikels/allegifte.JPG
Upassende ? Klag over indlæg
På nær lige EB der er 100% unødvendigt.. men det sælger da meget godt.
Det skyldes måske den særlige måde avisens journalister vinkler utroskab,
http://www.rolf-r.dk/artikels/sjovutro.jpg
Upassende ? Klag over indlæg
Det er helt klaer at du ikke kender meget til Amerikansk TV. The View er dybt userioest og er engang fruetimmersnak af vaerste kaliber (isaer med Whoopi Goldberg), kun set af damer der ikke har andet at deltage i.
Upassende ? Klag over indlæg
“Nemlig ja, hvorfor skal en præsidentkandidat kunne huske hovedstæder”
Ja, for det er jo utrolig vigtigt at Mongoliets hovedstad ligger direkte på rygraden….
Kan du SAMTLIGE amerikanske delstaters hovedstad? Didn’t think so..
I øvrigt hedder Mongoliets hovedstad Ulan Bator
Upassende ? Klag over indlæg
Det her er den underligst blog jeg har set. Det eneste der nærmer sig var et par af klimabloggerne, de havde lige så lidt forstand på det de skrev om. De blev jævnligt debatteret ned under gulvbrædderne, hvorefter de skyndsomt oprettede en ny tråd.
Jeg vil støtte John Jensens forslag om at blogskribenten fuldfører et par at sine uddannelseer og lærer det journalistiske håndværk fra bunden.
Det her er simpelthen under lavmålet, og måske - måske - egnet til skolebladet på en amerikansk Highschool.
Upassende ? Klag over indlæg
“Her på bloggen vil vi følge føljetonen tæt, præsentere nøglekaraktererne og dække de diskussioner, der fylder i de amerikanske medier op til valget 2012″. Med andre ord så vil der ske genfortælling af alt det vi ved i forvejen i en ny indpakning, som forsøges fremlagt som anderledes. Nyhedsværdien bliver i bedste fald dårlig, men Sara Alfort vil uden tvivl føle sig som den store USA-kender og vil snart kræve at blive omtalt som “ekspert”.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
“Du har bare ikke en chance, hvis du ikke har været gift i 23 år og din kone står i hvide perler to skridt bag dig og klapper af alt, hvad du siger.”
Journalister ser derfor helst, at koner er illoyale.
http://www.rolf-r.dk/artikels/cheating husband.jpg
Upassende ? Klag over indlæg