*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

torsdag 27. november 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten blogs
Gratis på SMS: Send JPBREAK til 1218 | Få nyheden på mail

Profil

En blog om emner og foreteelser, som sædvanligvis forstås ud fra på forhånd accepterede, korrekte, kritikløse, pseudoelitære antagelser.

Baggrund:

Rubén Palma er født i Chile, i 1954. Ankom til Danmark fra Argentina i 1974, som FN-flygtning. Arbejdede i 23 år i Asylcenter Sandholm som nattevagt.

Begyndte i 1985 at skrive på dansk; et sprog han aldrig har behersket til fulde.

Andet:

Forfatter til bl.a. novellesamlingen "Fra lufthavn til lufthavn", 2003, USA 2005, digtsamlingen "Landet efter i går", 2006 og operalibrettoen "Waiting in nowhere", Det Kongelige Teater, 2010. Og romanen "Jens", 2013

Sted:

København

Website:

Besøg

Emneord:

Progressiv

Helten Che Guevara: Den kendte - og den mindre kendte

Dato: 11. maj, 2012

Emner:

 

 

I 1999 var Che Guevara på Time Magazines liste over de 100 mest betydningsfulde skikkelser i det udrindende århundrede. Hvad ved vi om ham?

Grundlæggende om Che Guevara
Hans fulde navn var Ernesto Rafael Guevara de la Serna, og han blev født i juni 1928, i Argentina.

Che Guevara (Argentineren Guevara) fik sit øgenavn af de cubanske revolutionære fra “26. juli Bevægelsen”, som han sluttede sig til i kampen mod Cubas diktator Fulgencio Batista, i 50erne. Denne kamp blev ledet af Fidel Castro som sejrede i 1959, og derpå overtog magten på Cuba. Che Guevara udmærkede sig i denne kamp for både beslutsomhed og kompromisløshed.

Under Fidel Castros nyetablerede regering blev Che Guevara direktør for Cubas centralbank, chef for landbrugsreformen og skiftevis minister for økonomi og industri. Hans skrifter om guerilla krigsførelse og Det Nye Menneske blev obligatorisk læsning for enhver seriøs venstreorienteret revolutionær.

Che Guevaras marxistiskorienteret idealisme tilskyndede ham til at igangsætte revolutioner andre steder i verden. Han sendte revolutionære patruljer til flere latinamerikanske lande, og forsøgte personligt i Congo i 1965 - og i 1967 i Bolivia, hvor han, til sidst underernæret og plaget af livslang astma, blev fanget og derpå henrettet af den bolivianske hær.

Syntese: En helt, som døde i kampen for de fattige og undertrykte.

Den meget kendte Che Guevara
Allerede før hans død var Che Guevara en verdenshelt; et forbillede. Filosoffen Jean Paul Sartre besøgte ham på Cuba, i 1960. Ifølge den begejstrede filosof var Che Guevara intet mindre end ”det mest fuldkomne menneske i vores tid”.

Efter Che Guevaras død blev der trykket (og bliver trykt) millioner af plakater, kaffekrus, t-shirts, kalendere og mere til med hans portræt, som sandsynligvis er det mest reproducerede nogensinde. Samme portræt er dukket op ved BZ- og bøssedemonstrationer verden over, København inkluderet. Kinesiske disidenter har også vist sig i Che Guevara T-shirts. Ligeledes har folkevalgte politikere, også europæiske og danske, i årenes løb åbenlyst udtrykt deres beundring for ”el guerrillero”. Che Guevara, den venstreorienterede, marxistiske revolutionære, er selve symbolet på enhver kamp for retfærdighed og frihed.

Inden for de senere år er der ukommet to glorificerende film.”Diarios de motocicleta” (”Motorcykeldagbog”) fra 2004. Her ser man den unge Che Guevara, søgende og vandrende gennem Argentina - og Chile, hvor den sociale uretfærdighed fremskynder hans omvendelse til politisk revolutionær. En hel del dyrere i produktion og promovering blev filmen “Che, a revolutionary life”, på 268 minutter i to dele, med Steven Soderbergh som instruktør. Skuespilleren Benicio del Toro er Che Guevara, der kæmper for friheden på Cuba og i Bolivia.

På internettet er det ikke ualmindeligt at finde hjemmesider, der beskriver Che Guevara i de bedste vendinger: “An intellectual and an idealist, able to speak coherently about Aristotle, Kant, Marx, Gide or Faulkner, he also loved poetry, and was equally at home with Keats as with Sara De Ibáñez, his favorite writer. It is said that he knew Kipling’s “If” by heart.”

Danske hjemmesider viser også begejstring for hans menneskelige kvaliteter. I følge Wikipedias danske version, er et af hans mest berømte citater: “Lad mig fortælle dig, med risiko for at synes latterlig, at den sande revolutionære er styret af store følelser af kærlighed. Det er umuligt at tænke på en autentisk revolutionær uden denne kvalitet.”

Og i Store Danske Gyldendals åbne encyklopedi kan man læse: ”Che Guevaras karismatiske figur har stadig stor symbolsk betydning i Latinamerika og dele af den øvrige verden på grund af hans personlige integritet og revolutionære idealisme.” Artiklen har et grønt verificeret stempel, som oplyser at dens indhold er godkendt af redaktionen.

Che Guevara var belæst, talte om kærlighed, foragtede høje stillinger og penge, var modig og havde en meget stærk tro på sine idealer, osv. Jeg tror gerne, at han - også - var sådan.

Den anden - og meget mindre kendte Che Guevara
Det følgende videoklip, på 06:40, er et godt bevis på, at det er umuligt at afmontere en myte, når der er et massivt ønske om og/eller behov for at fastholde denne.

Vi ser Che Guevara d. 11. december. 1964, overfor FNs General Forsamling. Han siger: “Fusilamientos, sí, hemos fusilado, fusilamos y seguiremos fusilando mientras sea necesario. Nuestra lucha es una lucha a muerte!” Oversættelsen: ”Henrettelser (ved skydning), jo, vi har henrettet, vi henretter og vi vil blive ved med at henrette så længe det er nødvendigt. Vores kamp er en kamp til døden!”

Che Guevaras klippefaste overbevisning skinner igennem hans næsten syngende, henrevede stemmeførelse. Men… han taler om henrettelser af politiske fangere. Denne “kamp til døden”, var en kamp mod mænd bundet til en pæl. Altså: En kamp til andres død.  Nogle af fangerne havde Che Guevara egenhændigt henrettet med sin pistol. Skulle dette klip, som blev vist på alverdens TV stationer, ikke have været nok til at føle dyb afsky for denne “helt”?

Nyere materiale om Che Guevara viser, hvordan hans evner er blevet voldsomt overdrevet - og hans afstumpede og voldelige personlighed, metikuløst skjult. Det ville være en umulig opgave for denne blog, at beskæftige sig indgående med de utallige udeladelser og halve sandheder, som har været med til at skabe det glorificerede billede. Opgaven er ellers grundigt udført i bogen: “El Canalla - La verdadera historia del Che “, 2010, (”Den Nederdrægtige - Ches sande historia”) af Nicolas Marquez, argentinsk jurist og journalist. Bogen kan købes på www.amazon.com.

Che Guevara… den kolde dræbermaskine
I den dagbog fra 1952, som dannede grundlag for filmen “Motorcykeldagbog”, fantaserede Che Guevara allerede om sin fremtidige fremfærd. Han skrev: ”… aullando como poseído, asaltaré las barricadas o trincheras, teñiré en sangre mi arma y, loco de furia, degollaré a cuanto vencido caiga entre mis manos…Ya siento mis narices dilatadas, saboreando el acre olor de pólvora y de sangre, de muerte enemiga; ya crispo mi cuerpo, listo a la pelea…” Oversættelse: “… hylende som en besat, vil jeg storme barrikader og skyttegrave, vil jeg dyppe mit våben i blod og, skør af raseri, vil jeg halshugge enhver besejrede som måtte falde i mine hænder… Jeg mærker allerede mine udvidede næsebor, smagende den syrlige duft af krudt og blod, af fjendens død; jeg spænder allerede min krop, rede til kampen…”

Che Guevara var en flittig leverandør af sociopatperler. I et brev sendt i januar 1957 til Hilda Gadea, hans første kone, skrev han. “Aquí, en la selva cubana, vivo y sediento de sangre, escribo estas ardientes líneas inspiradas…” Oversættelse: “Her i den cubanske jungle, levende og tørstig efter blod skriver jeg disse glødende inspirerede linjer…” Dette brev og flere andre, ligeledes dele af hans dagbøger, underskrev han som ”Stalin II”.

“Marcharemos el sendero de la victoria incluso si cuesta millones de víctimas atómicas… debemos mantener nuestro odio vivo y aventarlo hasta el paroxismo”. November 1962, til London Daily Worker. Oversættelse: “Vi vil marchere på sejrens sti selvom dette skulle koste millioner af atomofrer… vi skal holde vores had levende og blæse det op til et klimaks.”

“El odio como factor de lucha, el odio intransigente al enemigo, que impulsa más allá de las limitaciones naturales del ser humano y lo convierte en una eficaz, violenta, selectiva y fría máquina de matar.” Sagt af Che Guevara, i april 1967, i en tale til delegerede fra Asien, Afrika og Latinamerika.” Oversættelse: ”Hadet som en kampkatalysator, det kompromisløse had, som bringer et menneske ud over dets naturlige begrænsninger, og forvandler det til en effektiv, voldelig, selektiv og kold dræbermaskine.”

En hurtig besked til de bøsser, som skulle tænke sig at bruge Che Guevaras portræt i en demonstration: Han var dybt homofobisk. Ifølge flere kilder, var han med til at oprette den første cubanske fangelejr, Guanahacabibes, for homoseksuelle og andre ”afsporede”. Angående BZere og kinesiske dissidenter med sympatier for Che Guevara… i en stat under hans indflydelse, ville de for alvor have fået kærligheden at føle.

Che Guevaras henrettelser
Da Che Guevara henrettede en mand for første gang, i januar 1957, skrev han i sin dagbog: “Acabé con el problema dándole un tiro con una pistola del calibre 32 en la sien derecha? Sus pertenencias pasaron a mi poder” Oversættelse: “Jeg løste problemet ved at give ham et skud med en pistol kaliber 32 i hans højre tinding. Hans ejendele blev mine.” Den henrettede var en bonde, som mistænktes for at være stikker for regeringens tropper. Cubanerne i guerillagruppen, Guevara var leder af, var ikke overbeviste om at manden var stikker, og de tøvede med at henrette ham. Dette var ”problemet”, som Che Guevara løste. Fra 1957 til begyndelsen af 1959, beordrede Che Guevara 33 registrerede, summariske henrettelser – de fleste blev udført af ham selv.

Efter oprørshærens sejr blev Che Guevara militærchef for ”La Cabaña”, fra januar til september 1959. “La Cabaña” var et gammelt fort, hvor politiske fjender; funktionærer, soldater og kollaboratører for den forhenværende regering, blev holdt i fangenskab. Che Guevara, som også var medlem af Comisión Depuradora (bare navnet: Udrenselses Kommission), stod for hundredvis af henrettelser, som han ofte overværede mens han drak spiritus og røg cigarer. Om disse henrettelser kan man også læse i bogen “Cuba 1959: La Galera de la Muerte”, 2007, (”Cuba 1959: Dødens Galej”) af baskeren Javier Arzuaga, som var fængselspræst i “La Cabaña”.

Notorisk var mordet på José Castaño. Episoden beskrives af øjenvidnet Napoleon Vilaboa, Che Guevaras egen medhjælper i “La Cabaña”, i dokumentaren fra 2007; ”Anatomía de un mito”. Mens Che Guevara gik rundt om bordet, hvor José Castaño sad, trak han sin pistol og skød ham 2 gange i hovedet. José castaño var chefen for Batistas antikommunistiske kontor; en bureaukrat, som havde undersøgt kommunistiske aktiviteter, men ikke havde begået ulovligheder.

I “Anatomía de un mito” interviewes ca. 24 mænd og en kvinde, som havde haft kontakt med Che Guevara. Nogle havde været meget tæt på ham. Nogle få, som kvinden der var pårørende til én af fangerne, havde kun set ham én gang. Langt de fleste mænd som optræder i dokumentaren, var cubanske officerer i oprørshæren; patrioter, som havde kæmpet mod Batistas diktatur. Alt kan manipuleres, men jeg har foreløbig ingen grund til at tro, at disse vidner til Che Guevaras ugerninger taler usandt.

”Anatomía de un mito” kan også ses på Youtube med (dårlige) engelske undertitler. Che Guevara beskrives som et hadefuldt og grusomt menneske, som nød at terrorisere og nedgøre fanger og deres pårørende. Andre aspekter af hans personlighed berøres også. Temmelig sigende var hans rivalitet med en anden officer fra oprørshæren; Jesús Carreras. Episoden beskrives af to andre officerer; Armando Feites og Elías Nazario. Rivaliteten var så udtalt, at cubanerne forslog at striden skulle afgøres med en duel; mand til mand. Men Che Guevara trak sig. Efter revolutionens sejr blev Jesús Carreras anklaget for antirevolutionær virksomhed, og derpå henrettet.

Che Guevaras sidste kamp
“No me maten! Soy el Che Guevara y para ustedes valgo más vivo que muerto!” Oversættelse: Dræb mig ikke! Jeg er Che Guevara og jeg er mere værd for jer i live end død!”

Der er bred enighed om, at disse var Che Guevaras ord i det øjeblik, han overgav sig til de bolivianske soldater. Han var omringet, havde ikke den mindste chance for at undslippe og kampen var tabt. Så løftede han sit gevær som tegn på overgivelse, og straks fortalte han hvem han var i et forsøg på at rede sig. Og hvem kan bebrejde ham det, i den situation?

Der er dog en interessant detalje at bemærke. Var det ikke en “kamp til døden”, Che Guevara proklamerede (også) i FNs General Forsamling… den gang, han så besluttet fastholdt retten til at henrette/dræbe politiske fanger? Ja… må læseren nå frem til egne konklusioner.

I 2010, i forbindelse med udgivelsen af ”Den Nederdrægtige - Ches sande historia” gav Nicolás Marquez i Buenos Aires et interview. Blandt andet sagde han:

“I dag er Che (Guevara) én af den progressive snobismes feticher, en souvenir fra tidens letsind… Den kapitalistiske marketing og den sociale alzheimer bidrager til at skabe myter, baseret på et billede der repræsenterer værdier, som intet har at gøre med hvad Che Guevara praktiserede mens han levede.”

Det kunne have været mine egne ord.

Rubén Palma

 

 

 

Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her

Seneste kommentarer

Forløsende ord. Læs mere
Tommy Nagel skriver
02.01.14 09:56
Den videnskabelige socialisme er død. Længe lede den demokratiske Læs mere
Kurt Rosenstrøm skriver
31.12.13 12:58
Bjørn Falk Kristiansen glem ikke min bog, jeg er Læs mere
Kurt Rosenstrøm skriver
29.12.13 07:24
Herdis Nørtoft Thomsen Guldkornene husker man altid. Læs mere
Torben Plesberg skriver
28.12.13 18:13
Tak til Rubén Palma for originale synspunkter, der ikke oser af det etablerede system. Pressen anser sig for at have en vigtig mission i at være Læs mere