*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

torsdag 23. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten blogs

Profil

En blog om emner og foreteelser, som sædvanligvis forstås ud fra på forhånd accepterede, korrekte, kritikløse, pseudoelitære antagelser.

Baggrund:

Rubén Palma er født i Chile, i 1954. Ankom til Danmark fra Argentina i 1974, som FN-flygtning. Arbejdede i 23 år i Asylcenter Sandholm som nattevagt.

Begyndte i 1985 at skrive på dansk; et sprog han aldrig har behersket til fulde.

Andet:

Forfatter til bl.a. novellesamlingen "Fra lufthavn til lufthavn", 2003, USA 2005, digtsamlingen "Landet efter i går", 2006 og operalibrettoen "Waiting in nowhere", Det Kongelige Teater, 2010. Og romanen "Jens", 2013

Sted:

København

Website:

Besøg

Emneord:

Progressiv

Et uhyrlig svært tankeeksperiment: Et intelligent asylsystem

Dato: 5. februar, 2013

Emner:

 

 

Er man til venstre- midt- eller højre i politik, så gælder følgende:

Vi vil aldrig opnå fuld kontrol over de omstændigheder, som er bestemmende for vores livs udfoldelse.

Men… det er en kendsgerning at jo bedre vi kan forudsige disse omstændigheder, og jo mere kontrol vi kan opnå over dem både som individer og samfund, des bedre muligheder har vi for frigørelse af ressourcer, vidensanskaffelse og velstandsøgning… ja, des bedre muligheder for selvbestemmelse og fremskridt.

Når det er lykkedes Danmark at placere sig blandt verdens rigeste, mest demokratiske og udviklede lande, er det nok fordi noget af denne forståelse gjorde sig gældende i praksis over længere tid.

Formuleret fra en modsat vinkel: Frivilligt at underlægge sig omstændigheder man ikke kan kontrollere er imod selvopretholdelsesinstinktet, er at begrænse mulighederne for at gøre fremskridt… hvilket i sin ekstreme konsekvens er decideret uintelligent og selvdestruktivt.

Det ovenstående er ikke højere metafysik. Det skulle faktisk være ret indlysende. Dog var jeg alligevel ved at berige bloggen med pædagogiske, forklarende illustrationer. For når den sunde fornuft svigter, så bliver det indlysende ikke-indlysende og uendelig kompliceret: Asyl i Danmark er et udmærket bevis herfor.

Det store asyllotteri

Asylpolitikken har kastet Danmark ind i uforudsigelige omstændigheder, som ikke kan kontrolleres. Det har i praksis betydet hjælp til nogle reelle flygtninge, men på bekostning af en indvandring af før usete dimensioner

Siden 1983 år har man ikke vist hvor mange asylansøgere der ville komme i løbet af måneder eller år. Man har heller ikke vidst hvem disse asylansøgere var. Først når de er i landet forsøger myndighederne, baglæns, at rekonstruere informationer om et forløb som for det meste er umuligt at rekonstruere.

Er der tale om fjender af Danmark og dens kultur, uintegrerbare personer og/eller forbrydere, er det ren lotteri hvor i Danmark de ender og hvem deres asociale adfærd og kriminalitet det vil gå ud over. Set i lyset af de nævnte eksempler er bekvemmelighedsflygtninge, af den slags der blot ønsker at forbedre deres levestandard ved at arbejde her i landet, et mindre onde.

Endvidere er det nuværende system i svær grad underlagt bagmænd - de fleste af dem med interesse i at skabe asylsøgere af enhver slags, af den forståelige grund at de sælger asylrejser i dyre domme.

De primitive stammer i Anders And bladene

Sammenlign muslimsk antidemokratisk fundamentalisme, “udsatte/belastede” ghettoområder, udgifter til integration, kriminalitet i alle dens former og sociale spændinger i det hele taget i 1983 - og nu. Ligeledes sammenlign antallet af ansatte i sikkerhedsfirmaer, tyverialarmer og alskens beskyttelsesforanstaltninger der udgør et uomtvisteligt tegn på en livskvalitet, som er blevet og bliver stadig væsentligt forringet. Endelig sammenlign nyheder og statistiker angående kriminalitet begået af asylsøgere, flygtninge og/eller indvandrere - i 1983 og nu. Og i stedet for vilje til at hjælpe verdens forfulgte ligner det mere en afsporet romantisk drift efter at være som resten af verden… i et fattigere og mere kriminelt land.

Hvor længe skal det fortsætte? Flyvebilletter bliver stadig billigere. Den psykologiske afstand fra Somalia, Mali eller Mongoliet til Danmark bliver mindre og mindre. Hvad hvis det om få år bliver til 20 eller 30.000 asylsøgere om året? Understreges må, at 30.000 om året er et lille tal. Principielt, ud fra asyllovens hidtil anvendte tolkninger, er hundrede tusinder (eller flere) mennesker i verden i deres fulde ret til at bosætte sig i Danmark. Er det ikke bare en smule på sin plads at tænke på… hvordan vil vores samfund se ud om 20 eller 30 år? Hvilket land efterlader vi til kommende generationer?

Denne bizarre situation, hvor danskerne frivilligt udsætter sig selv for belastning udefra, afstedkommer forståeligvis ligeså bizarre som fatalistiske forklaringer. Mennesker som i andre sammenhænge virker normalt tænkende, kan fremsætte udsagn af slående enfoldighed når det kommer til asyl og indvandring. Eksempelvis: Man kan ikke mere sige Danmark for danskerne” -”Vi kan ikke bygge en mur omkring os selv” - “Det er ikke humanistisk at holde nogen ude.” - “Man kan ikke kontrollere grænserne” - “Vi skal ikke afskære os fra omverdenen” - “Vi skal ikke være racister” - Og så videre.

En anelse mere sofistikeret i forhold til denne patetiske, hjernevaskagtige opgivenhed hvor man hverken kan eller må noget, for den har en hvis juristeriagtig klang, er det argument der optræder under daglige tale som: “Konventionerne”.

På samme måde som hos primitive stammer fra Anders And bladene, tror danskerne blindt på “Konventionerne”, som en magt de for bestandigt skal underlægges og belastes af. Det kan næppe undre at de trofast bliver ved med at stemme på politikere, der øjensynligt og ihærdigt arbejder for at bevare, rettere: forværre, tingenes tilstand.

Ja: “Konventionerne”… altid i flertal - det skal jo lyde uoverskueligt. Det skal lyde af den uoverkommelighed som indgyder afmagt hos mentalt passiviserede mennesker - ligesom guderne, naturkræfterne, karma eller planeternes positioner.

Kære Konventionstroende danskere:

En konvention er ikke andet end en aftale. Der findes ikke den konvention et suverænt land, som ikke er truet militært, ikke kan trække sig ud af. Desuden… er kernen i den nuværende asyllov ikke noget Folketinget vedtog i 1983?

En ting er sikker, før asylloven fra 1983 fandtes der ikke asylcentre i Danmark. For man kunne ikke komme spontant til landet for at søge asyl. Og jeg erindrer overhovedet ikke, at der før 1983 skulle indgå konventioner i nogen form for argumentation i den offentlige debat.

Så… disse konventioner, hvis de fandtes før 1983, blev åbenbart ikke respekteret af Danmark. Eller: Danmark underskrev konventionerne  i 1983 - og netop på grund af disse vedtoges en asyllov, som tillod en ukontrolleret indvandring af før usete dimensioner. Under alle omstændigheder er der tale om en asylkonstruktion af forholdsvis nyere tid.

I forbifarten: Det er foruroligende at tænke på, at før 1983 var Danmark åbenbart et forfærdeligt lukket og derfor helt sikkert racistisk land. Uha?! Hvordan kunne vi se hinanden i øjnene dengang? Tænk på de mange tusinder af mennesker, vi ikke lod bosætte sig i landet før 1983. Sikken en god portion skam, mange følsomme højthumanistiske danskere kunne få ud af denne grusomme kendsgerning.

Et uhyrlig svært tankeeksperiment: At hjælpe reelle flygtninge

For de astronomiske summer som asyl/indvandrings-systemet koster - plus de sociale/menneskelige omkostninger samt integrationsapparatet - kunne man i væsentlig grad optimere indsatsen for at hjælpe reelle flygtninge.

Kendt er det, at opgivende mennesker har svært ved at mobilisere forestillingsevnen til at ændre på hvad de opfatter som værende urokkeligt. Så hermed nogle tankeeksperimenter, som vil virke uhyrlig vanskelige for flertallet af dette lands befolkning.

1 - Danmarks ve og vel skal gå forud for hjælpen til mennesker, som påstår at være i fare i et andet land.

Enhver konvention eller lov som modarbejder det ovenstående, skal omgående undsiges. Det er patologisk at anse det som en uundgåelig skæbne, at hjælp til fremmede skal være uigennemtænkt og resultere i et fattigere og voldeligere land.

2 - Danmarks ve og vel kræver at der skabes en så høj grad som mulig af kontrol over asylsituationen.

Sagt på en anden måde: Udviklingen skal vendes ved at satse på forsætlighed og egen vilje i stedet for tilfældighedernes lotteri.

3 - Asyl i Danmark skal tilrettelægges efter et bærende princip: Demokrati og fremmelse af denne.

Ret til at søge asyl i Danmark har kun personer som har lidt, lider eller vil lide last på grund af deres indsats for demokrati, menneskerettigheder og/eller beslægtede aktiviteter. Eksempelsvis: Politikere, journalister, kunstnere, samfundskritikere, jurister, fagforeningsfolk, religionsafvigere, abort- homoseksuelle- og kvinderettighedsaktivister… listen kan blive ret lang.

Følgelig nægtes denne ret til forbrydere samt religiøse og politiske ekstremister.

Det gælder om at bevæge sig i stik modsat retning end de sidste 30 års principløshed.

4 - Der skal lukkes helt for spontan asylansøgning i Danmark.

Og dermed lukkes der for et omfattende misbrug af asylretten- og for asylcentre som kendt hidtil.

5 - Folketinget skal hvert år fastsætte en kvote for hvor mange flygtninge der kan hjælpes effektivt.

Baseret på en grundig vurdering af disponible ressourcer; penge, arbejde, boliger, m.m., vedtager Folketinget en årlig flygtningekvota.

6 - Den hidtil passive modtagelse af asylsøgere skal vendes til selektiv udvælgelse af reelle flygtninge.

Der oprettes et center (for at kalde det noget) eller udvides noget allerede eksisterende med tværfaglig ekspertise, der overvåger verdens brændpunkter; lande og steder, hvor demokrati og menneskerettigheder krænkes.

Dette center arbejder opsøgende for at lokalisere mennesker, som i henhold til de ovennævnte kriterier måtte have behov for asyl i Danmark.

Centret behandler også fjernansøgninger. Er man iraner i Iran eller Tyrkiet - eller kineser i Kina eller i Thailand, ja, så kan man søge asyl i Danmark fra en computercafé. (Se * 1).

Asylvurderinger må kun gælde individer. Tilhørsforhold til større grupperinger må ikke i sig selv give ret til asyl. (Se * 2).

Centret arbejder opsøgende for at hjælpe større flygtningestrømme i nærområder. Eksempelsvis i tilfælde af konflikter forårsaget af religiøs, etnisk og politisk fanatisme. Ligeledes konflikter på grund af klan- stamme- bande- og militsgrupperinger, m.m. Det er påvist, at for de summer som bruges på asylansøgere og flygtninge i Danmark kunne man hjælpe op til 50 flere gange flygtninge i nærområder.

Tilbage til virkeligheden

Et fornuftigt, gavnlig for alle parter og tidsvarende asylsystem er naturligvis umuligt at gennemføre.

Flertallet af Danmarks befolkning er fast besluttet på, at asylsystemet helst skal være uintelligent og -allerhelst- destruktivt for deres land.

Rubén Palma

* 1 - Endnu et eksempel: Jeg var chilensk flygtning i Argentina, i 1974. Jeg henvendte mig til den danske ambassade i Buenos Aires, som sendte en ansøgning til Danmark. Kunne det lade sig gøre dengang, så kan det også nu.

* 2 - Mens jeg arbejdede i Sandholmlejren var der perioder, hvor jeg uddelte breve med opholdstilladelser som var de bolsjer. Eksempelsvis til større grupper af palæstinensere, somaliere og tamiler på centret. På grund af systemets principløshed tilgodeses i perioder hele grupper af asylsøgere.

 

 

 

Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her

Seneste kommentarer

Forløsende ord. Læs mere
Tommy Nagel skriver
02.01.14 09:56
Den videnskabelige socialisme er død. Længe lede den demokratiske Læs mere
Kurt Rosenstrøm skriver
31.12.13 12:58
Bjørn Falk Kristiansen glem ikke min bog, jeg er Læs mere
Kurt Rosenstrøm skriver
29.12.13 07:24
Herdis Nørtoft Thomsen Guldkornene husker man altid. Læs mere
Torben Plesberg skriver
28.12.13 18:13
Tak til Rubén Palma for originale synspunkter, der ikke oser af det etablerede system. Pressen anser sig for at have en vigtig mission i at være Læs mere