Ranis skole (arkiv)

Misundelse er ikke kun grimt…

Lokale sheriffer - det dur!

I hvertfald hvis man skal tro den afgående københavner borgmester Ritt Bjerregaard. Hun har set lyset efter, at hun i sidste uge aflagde den århusianske nærpolitistation i Gellerupparken en visit.

‘Århus har noget, vi i københavn kan være misundelige på’, udtalte hun begejstret efter besøget hos de lokale panserbasser.

Integrationsudfordringerne har de seneste årtier stået på nakken af hinanden i den omtalte urobydel. Men med en placering - og endog en udvidelse - af et nærpolitikorps i selve hjertet af parken, udføres der nu almindeligt politiarbejde i Gellerup - dagen lang - også i weekenden!

Pointen er, at når politi’drengene’ udgør en naturlig del af hverdagen, så skabes der relationer mellem mennesker. Relationer mellem mennesker skaber vilje, evne og muligheder. Relationer kreeerer viden. Det, som politidrengene med deres relations-skabende nærvær gør, er at de viser interesse for, hvad den almindelige beboer i Gellerupparken er optaget af. For langt størstedelen af disse, er naturligvis optaget af helt universelle spørgsmål og bekymringer som deres børns tryghed, uddannelse og trivsel. Pioner-betjentene viser, at de har forstået, hvad det hele handler om….nemlig at få størstedelen af beboerne i tale…

Og, ja, så er der ‘klaphattene’ - bøllerne, ballademagerne eller hvad man nu ynder at kalde dem. Dem er vi allesammen ikke bare trætte af - men har fået nok af! Samtidig kan jeg allerede nu høre koret:’Det er ikke politiets opgave at skabe relationer. Der skal ’stokkemetoder’ til - et udtryk hentet fra et af mine tidligere blog-kommentarer…

Men, nuancer, tak, ikke blot ifht. den generelle debat, men også ifht nogle af blogkommentarerne.

Det ser ud til, at den lokale sherif har fundet en tilgængelig sti at betræde - men naturligvis kan hans ganger ikke ride alene.  Det er derfor de centrale aktører som institutioner, skole og socialvæsen i den såkaldte ‘gellerupmodel’ træder til. På denne måde udgør disse en særlig task force, der dels har til opgave at sikre en helhedsorienteret indsats og dermed muliggør nødvendigt netværk og - samarbejde, og dels at træde sammen, når det ‘brænder’.

Velvidende at de enorme integrationsudfordringer ikke alene kan løftes af en nærpolitistation alene, så synes jeg sgu at de gør det godt. Ja, altså dem allesammen - ikke blot de lokale sheriffer - men alle de andre hverdagshelte derude. Det være sig pædagogen, skolelæreren, socialrådgiveren og det kæmpe antal af frivillige, der hver dag lægger deres hjerteblod for at løfte en helt særlig opgave for ikke blot bydelen, men for Århus, for hele Danmark.

Hvorfor ikke give disse mennesker et velfortjent skulderklap?

Og, ja, kære Ritt Bjerregaard, jeg synes faktisk, at det er med god grund, at du er misundelig….