Onsdag 23. maj
It-bossen
It - set fra JP/Politikens hus
Bredside fra Bruxelles
Christel Schaldemoses (S) blog
Min røde tråd
Jacob Bjerregaard blogger bramfrit om politisk substans
Stop madspild
Om opbrug og genbrug - med et twist af mormor
Profil
Skoleleder Rani Hørlyck udfordrer til debat om skole- og integrationspolitiske spørgsmål og giver indsigt i en ellers lukket skolehverdag, hvor forskellige kulturer, religioner, traditioner og grundsyn mødes og forliges.
Baggrund:
Rani Bødstrup Hørlyck blev kendt som ny skoleleder af Nordgård-skolen i 2005. Danmarks første og eneste folkeskole med 100 pct. tosprogede børn.
Hun er uddannet folkeskolelærer fra Marselisborg Seminarium i 1987. I 2008 færdiggjorde hun sin diplomuddannelse i ledelse fra VIA med afgangsprojektet "Pioner-lederen".
I dag er hun skoleleder på Søndervangskolen i Viby – en folkeskole med godt 90 pct. elever med anden etnisk baggrund end dansk.
Rani Hørlyck ankom i 1965 som et af de første indiske adoptivbørn til Danmark.
Andet:
Sted:
Århus
Website:
Besøg
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38
Blogchef
Agnete Stoffregen
Blogredaktør
Tage Clausen
Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen
Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen
Udgiver
JP/Politikens Hus A/S
Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse
Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07
Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten
RSS
DelRanis skole (arkiv)
Ingen skal dumpe den rummelige skole…
Over 20 pct. af den samlede beløbsramme til folkeskolen bruges på special-undervisning og anden specialpædagogisk bistand. Mon dette er udtryk for forkerte børn eller en forkert skole?
Beskyldninger fyger henover katederet:
-
Det er lærernes skyld, fordi de ikke kan styre anno 2009 børnene, og fordi de ikke kan finde ud af at differentiere deres undervisning
-
Det er forældrenes skyld, fordi de ikke sørger for at opdrage deres umulige unger, så de leveres til ’klar-parat-skolestart’
-
Det er politikernes skyld, fordi de vil så meget på så kort tid
-
Det er de manglende resursers skyld, fordi …
-
Det er de dårlige rammers skyld, fordi …
-
Det er samfundets skyld, fordi …
I det hele taget ser det ud til, at det er alle andres skyld, fordi …
Som en uundseelig skolelederbrik i dette komplekse puslespil, kan det til tider opleves pinligt, når man kan konstatere, hvordan alle de interessenter, der i virkeligheden burde arbejde fælles sammen om folkeskolens opgave i stedet ser ud til at have mere travlt med at skyde med skarpt …
Lad mig slå fast: Det er ingens skyld! Derimod har vi alle et fælles ansvar for at tage folkeskolens opgave på os.
-
Som skoleleder har jeg oplevet et utal af gudsbenåede lærere med 20-25 børn i deres klasser, der formår med en klar og tydelig ’klasserumsledelse’og en kærlig omsorg at lave en dybt professionel og differentieret undervisning
-
Som skoleleder i folkeskolen har jeg oplevet elevgrupper på 5-6 børn med 2-3 tilkyttede voksne, der ikke har kunnet løfte opgaven.
-
Som skoleleder har jeg oplevet lærere, der hylder princippet om en privatpraktiserende lærer, som de stadig mener, de er i deres ret til at argumentere for i leveringen af en ’enheds’undervisning
Derfor:
-
Kan vi ikke aftale, at der ikke automatisk er en direkte proportional kurve mellem antallet af elever og antallet af voksne i folkeskolen?
-
Kan vi ikke aftale, at det er måden / tilgangen / grundforståelsen af opgaven, der ses ud til at forvaltes vidt forskelligt?
-
Kan vi ikke aftale, at vi i stedet forholder os til, hvad det er for nogle børn, og hvad det er for nogle voksne, vi har i folkeskolen i 2009?
Folkeskolen - folkets skole - ER én af de vigtigste fælles socialiserende platforme, vores børn møder. Folkeskolen er børnenes lærested, legested og værested! En platform hvor livet læres, en platform hvor forskelligheder mødes - kort sagt en platform hvor man lærer, hvad det egentlig vil sige at kunne begå sig for at være menneske.
Folkeskolen er til for børnene - og ikke omvendt!
Folkeskolen er børnenes skole, og derfor SKAL børnene være i naturligt i centrum - dvs. alle børn!
Banalt, ja, vil nogen måske sige, men så er det, at jeg som skoleleder ikke helt forstår, hvorfor det så ikke altid lige er det, som sker. Som ansat i en folkeskole er der nemlig kun én eneste grund til ens berettigelse: At hjælpe og understøtte det enkelte barn bedst muligt - længere er den ikke!
Jeg undres, når jeg oplever situationer, hvor det er andre hensyn end børnene, der forsøges argumenteret for. Eksempelvis når det ud fra en fornuftig pædagogisk begrundelse besluttes at erstatte en ’klasselærer’ordning med en ’kontakt’lærerordning, fordi det vurderes, at dette er til gavn for Morten og Mohammed. Her kan man mødes med argumentet om, at der er to lærere på skolen, for hvem dette vil betyde, at deres hidtidige klasselærertillæg reduceres en anelse med indførelse af den nye ordning, og som igen i sidste ende medfører en evt. pensionering fra et løntrin lavere (!).
Så bliver jeg træt - rigtig træt - og så er det lige, jeg spørger: hvem er det egentlig, vi laver skole for?
Skåret ind til benet burde enhver beslutning på en skole træffes ud fra det simple spørgsmål:
Vil dette være til gavn for Alexander og Ahmed, eller vil det ikke? Hvis svaret er ja, så er det ’go’, hvis svaret er nej’, så er det ’no’.
Fremtidens medarbejdere i skolen
Hvem er det så, vi i folkeskolen 2009 vil have til at tage vare på det dyrebareste, vi har - nemlig vores børn? Igen - såre banalt: Vi vil have de bedste, vi vil have de dygtigste, og vi vil have de voksne, der med ægthed og kærlighed har tid, ønske, vilje og evne til at tage sig af vores børn. I denne henseende skal vi være kompromisløse. For min skyld må den danske folkeskole gerne være verdens dyreste - hvis også den er den bedste.
Der skal ikke herske nogen tvivl: At arbejde i Folkeskolen 2009 stiller store krav - heldigvis. For det det er vigtigt arbejde. Et arbejde, hvor det hver dag er af betydning, hvad der leveres. Jeg ynder at sige til vores lærere: ’I er på den mest privilligerede arbejdsplads i DK - for I har fået lov til at tage vare på børn’.
Heldigvis har vi i dag i folkeskolen rigtig mange gudsbenåede lærere. Lærere, der hver dag med hjerte og hjerne udfører en kæmpe indsats, og lærere hver dag gør en kæmpe forskel for de børn, som de har ansvar for.
Børnene i Folkeskolen 2009 er forskellige - tak for det, børn - at arbejde på en skole kræver derfor først og fremmest, at man gider børn. Her mener jeg alle børn - dvs. de store, de små, de stille, de forstyrrende, de smukke, de mindre smukke osv. For det er et faktum, at anno 2009 børnene ikke kommer krybende langs væggene. De går lige på og hårdt. De kræver svar og forklaring her og nu. Til at hjælpe dem på vej til både god lærdom og god opførsel, skal de have kompetent med- og modspil af alle ansatte på skolen.
Det, jeg vil sige med ovenstående er, at der er ingen, der kan tillade sig at ’dumpe den rummelige skole’, som en overskrift var at læse forleden. I dette tilfælde var overskriften møntet på lærerne. Heldigvis udtaler lærernes egen formand i Århus, Gordon Ørskov Madsen, noget klogt, når han modificerer overskriften ved at kalde ’rummeligheden for en kæmpe udfordring og inviterer alle relevante parter på skoleområdet til et samarbejde’.
Som sagt: Det er vores opgave at lave en skole, der uanset hvor kompleks opgaven kan synes, matcher deres mangesidede behov vores komplekse elevgruppe består af.
Det er folkeskolen, der har et problem, hvis ikke varen leveres - ikke børnene.
Derfor, tak for invitationen Gordon Ørskov Madsen. Jeg er klar - skal vi gå i gang?
Kommentarer
Jesper Bjork, København |
Kære Rani Hørlyck
Du skriver: ”Som sagt: Det er vores opgave at lave en skole, der uanset hvor kompleks opgaven kan synes, matcher deres mangesidede behov vores komplekse elevgruppe består af.”
Jeg har stærkt på fornemmelsen, at hvis du skal have dit ovenstående ønske opfyldt, kræver det en hel anden tilgang til, hvilket kriterium seminarieuddannelsen skal bygges på.
Man skal lægge vægt på seminarieansøgerens menneskelige kvalifikationer frem for faglige kvalifikationer.
Som det er i dag er der utrolig mange fagligt dygtige lærer der kommer til kort udelukkende på grund af, at de ikke har den fornødne personlige integritet, indsigt og modenhed som jobbet tilsiger.
Hvad så med fagligheden, kan du med rette spørge. Den vil komme sammen med glæden ved at have engagerede børn.
Er der noget som en lærer der mentalt fylder rummet og kan få budskabet ud over kanten – nej vel.
Upassende ? Klag over indlæg
jenni christensen, udland |
Jeg har ikke læst det hele endnu, men jeg har på forhånd to hovedpunkter jeg længe har set som centrale for det danske skoleproblem.
1. at folk kan få ansættelse i folkeskolen uden at have en gnist af egnethed til det.
2. at børn begynder for sent i skole.
Upassende ? Klag over indlæg
Poul Teichert, 2990 Nivå |
Det overses tit, at lovgivningen i mange år ikke har drejet sig om elevernes bedste, men om lærernes magelighed. Derfor har man også en udtalt mangel på engagement,dækket af floskler, i et kollektivt forsøg på at bevare den bedst betalte halvdagsstilling, som var det egentlige insitament.
Vi har altid haft skoleledere, som i kraft af professionalitet, har skabt både gode skoler og gode arbejdspladser og dygtige elever; men den stadige leflen for laveste fællesnævner, i lovgivning som uddannelse, har med stadig større hastighed, gjort verdens dyreste skole til også verdens dårligste. Når Antorini omtaler tidligere klassedeling som dummeskole og klogeskole, nedvurdere hun i den grad den produktive andel af Danmarks befolkning, som tidligere var synonym med faglig stolthed, og fortsætter på udmærket vis, den RS dominerede destruktion af arbejdsglæde og visioner, som R. Bjerregård påbegyndte. En direkte linie til special-undervisning og privatskoler.
Måtte Rani Hørlyck være tegnet på en ny trend.
Upassende ? Klag over indlæg
Bo Nake, 8220 |
@Poul Teichert. Din kommentar er godt timet, for i dag fortæller Politiken, at mange københavnske skoler frivilligt laver niveaudeling med held og til elevernes tilfredshed. Naturligvis svarer Antorini igen, at det skader enhedsskolen. Men hvad nu hvis enhedsskolen skader eleverne?
Men naturligvis kan man ikke argumentere over for en ideolog. Over for det politiske design spiller det ikke nogen rolle, at den forfejlede lighedstænkning ( ligemageri over for forskelle ) jo i virkeligheden er en nedvurdering af forskelligt begavede mennesker.
Er det flovt ikke at være bogligt begavet? Og er en dreng, der skader sig selv i sløjd, en håbløs idiot?
Sådan set er den socialdemokratiske skolepolitik en protest virkelige mennesker.
Det kan da ikke være et mål, at alle danskere skal være lige så uvidende som Ritt Bjerregaard eller Villy Søvndal.
Upassende ? Klag over indlæg
henrik jensen, århus |
“lad mig slå fast”
Jeg elsker når såkaldte eksperter mener at have patent på sandheden 
bla bla bla - ævle løs… Hvis vi i Danmark krævede lidt mere af såvel forældre som ansatte - frem for at lade alt gå i udvalg og tro at vi alle er ens… ja, så stod det nok lidt bedre til.
Upassende ? Klag over indlæg
Per N., 2980 Kokkedal |
Noget af det der er skrevet fra nogen komentare og fra oplæggets ansvarlig, jeg må tage mig til hoved at der igen og igen tales om DEN rummelige skole, skolen har ALTID været rummelig i de sidste 50-60 år mig bekendt, den har udviklet sig i de år der er gået og blevet bedre, men alle her går uden om det reelle, der er en KÆMPE disciplin problem med total vanartede skole børn der aldrig er indprentet og forstår en moral om hvad de må og ikke må at man skal til enhver tid have respekt for den voksne, i dette tilfælde skole læren, og det har kun forværret det med indvandre børn, men det er ikke kun dem.
Jesper Bjork, København:
Undskyld mig her, du lyder som en af dem jeg beskriver, virkelig snot forvirret.
“Man skal lægge vægt på seminarieansøgerens menneskelige kvalifikationer frem for faglige kvalifikationer.”
Er der noget jeg har misset her….? En skole skal lære elever viden, en pædagog og eller forældre skal rette på børns adfærd, helst forældre, det virker som den omvente verden.
Upassende ? Klag over indlæg
Birgit Skou Ernstsen, 8260 Viby J |
Kære Rani
Jeg er helt enig med dig i at folkeskolen er til for børnenes skyld. Kunderne i danske folkeskole er børnene plejer jeg at sige, og de skal behandles efter de behov de har.
Mine børn går bla. i folkeskolen for at lære at omgås alle former for mennesker, rige, fattige, meget begavede og mindre begavede, for sådan vil det være hele livet for dem.
Som skolebestyrelsesformand på Højvangskolen synes jeg rigtig mange lærer gør et helt fantastisk stykke arbejde med få alle elever til at fungere godt og få en rigtig god skolegang.
Rummelighed er blevet et stort ord i den danske folkeskole og nogle gange har børn med problemer meget bedre af at få en helt anden hjælp end den man kan tilbyde i en almindelig klasse.
Der er desværre bare utrolig lang ventetid for at få disse børn hjulpet videre til den bedste skolegang, den tid kunne jeg rigtig godt ønske blev formindsket.
Men jeg vil hele tiden holde fokus på, at børnene er centrum i skolen, og det er dem, der skal have en rigtig god skolegang både socialt og fagligt, for de er fremtiden for os alle.
Jeg stiller op til byrådet for de konservative for at bringe positiviteten og glæden tilbage i folkeskolen og omkring vores børn.
For som du skriver personalet på skolerne har verdens bedste job. De arbejder med vores dejlig børn, som er fremtiden.
Upassende ? Klag over indlæg
Niels B. Larsen, Svenstrup J |
@ Bo Nake
Ja, hvad kommer der ud af at tvinge alle til at blive undervist i nøjagtig samme stof uanset evner?
Kan det blive til andet end laveste fællesnævner?
Har de mere begavede elever ikke lige så meget ret til at blive hæget om som de mindre begavede?
Del efter evner - det er bedst for ungerne og for landets fremtid.
Upassende ? Klag over indlæg
jenni christensen, udland |
Per N., 2980 Kokkedal | Skrevet: 1. apr 09 kl. 18:59
@
I mange år har der hverken været lærer-faglighed eller lærer personlighed.
De, der har søgt ind på lærerseminariet er ikke blevet tilstrækkeligt personlighedstestet.
Uddannelsen er en kvarttidsuddannelse til et halvtidsjob med yderligere lange ferier, hvilket kan tiltrække virkelig uegnede personager.
Desuden er ufaglærte rask væk blevet ansat som lærere.
Jeg har et eksempel på en lærer til 9. klasse, der var ansat til undervisning i matematik, som var fotograf og ikke havde begreb skabt om matematik.
Så, beklager Per N.
Dansk folkeskole er gået ned og ned og ned- og er faktisk helt i bund.
25 % af børnene går ud efter 9 år i “lærernes” klør, som funktionelt analfabeter.
Men bevars. Lærerne har da haft det bekvemt i al den tid med kvart studie, eller intet - halv arbejdsdag, en dag om ugen sygemeldt og mange og lange ferier.
Upassende ? Klag over indlæg
Per N., 2980 Kokkedal |
jenni christensen, udland | Skrevet: 2. apr 09 kl. 23:13:
Desvære først set dit svar nu.
Der er ikke meget jeg kan være uenig om, men jeg er lidt loren om.
“De, der har søgt ind på lærerseminariet er ikke blevet tilstrækkeligt personlighedstestet”
Hvordan vil du gøre det?? Jeg har min anelse om i vilken retning du vil svare, men venter at se dit svar.
Upassende ? Klag over indlæg
jenni christensen, udland |
@ per N.
Hvad går din anelse ud på? 
Til enhver offentlig stilling skal ansøgeren selvfølgelig testes grundigt om vedkommende er velegnet.
Vedkommende kommer jo i sin offentlige stilling til at repræsentere staten - VÆRE staten på det konkrete felt.
For at staten kan give en person titel/autorisation til at virke som lærer, må statens grundkriterie selvfølgelig være, at staten har har grundigt forvisset sig om, at vedkommende ansøger opfylder de nødvendige krav, der skal opfyldes for at bestride embedet.
Når det handler om folkeskolelærere er det faglige jo basalviden for alle mennesker, der har gået i folkeskole i barndommen, har lært i de 9 års obligatoriske skolegang. Intet nyt.
Det springende punkt, som lærere skal testes grundigt for, er altså om deres personlighed egner sig til at formidle denne almenviden og deres omgang med børn fremmer processen.
Upassende ? Klag over indlæg
Per N., 2980 Kokkedal |
jenni christensen, udland | Skrevet: 4. apr 09 kl. 10:24
Set det nu, klar formulering, kan kun sige
Upassende ? Klag over indlæg
Bjarne Thyregod, Kastrup |
Jenni jeg har hørt at alle udenlandsdanskere er forbryderiske bedragere som har lavet alle mulige forbrydelser før de stak af til udlandet.
Tror du at det er en sand historie jeg har hørt - eller er den måske lige så ubegavet og fordomsfuld som det du skriver om lærer uddannelsen som kvart og lærerjobbet som halvtids.
Upassende ? Klag over indlæg
Karina Dahl, Tarm |
Alle har en mening om folkeskolen, for alle - eller de fleste - har gået i den. Men det skriger jo til himlen, at mange af jer ikke aner, hvordan virkeligheden ser ud i folkeskolen anno 2009.
At læreruddannelsen skulle være “kvart”, og lærerjobbet halvtids er så forkert som det overhovedet kan være. En typisk lærer underviser 24-27 lektioner om ugen, dertil kommer forberedelse til timerne, møder, opringninger om aftenen fra/til forældre (som vi selvfølgelig ikke får betaling for - en typisk lærer betaler selv sin telefonregning for ikke at glemme den uundværlige computer og internetforbindelse, som læreren naturligvis også selv skal betale) samrbejde med PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning i kommunerne) og andre opgaver, der ikke knytter sig direkte til undervisningen.
En almindelig lønmodtager har som regel fri, når han/hun går hjem fra arbejde, hvorimod en lærer altid står til rådighed for forældre, der måtte have brug for at diskutere deres barns skolegang om aftenen.
Det kan godt være, at jeg flere gange om ugen kan gå hjem klokken 14.15, men så sidder jeg altså også og retter stile, forbereder opgaver eller laver andet arbejdsrelateret om aftenen. Og det er så godt som hver aften - undtagen fredag/lørdag. Så fri mig venligst for jeres nedværdigende og fordømmende usandheder om mit lærerjob.
Jeg ved ikke, hvordan vi skal få aflivet de sejlivede myter om, at lærerne ikke laver dagens gerning, men måske kan vi starte med, at dem, der ikke ved, hvordan tingene hænger sammen, tøver med at udbrede løgnene om lærerne…?
Så ville jeg som folkeskolelærer være dybt taknemmelig.
Upassende ? Klag over indlæg
Jesper Bjork, København |
@ Per N.
Ja, der er virkelig noget du har misset og det vil du formodentlig altid gøre. Derudover behøver ikke at undskylde dig her og der.
Men først - personer der kalder andre for snot forvirret, fordi der er noget de selv ikke forstår, arbejder forhåbentlig ikke med børn – det har noget med menneskelige kvalifikationer at gøre.
For det andet – Jeg taler om integritet, indsigt og modenhed og måske skulle jeg også have tilføjet; empati, begejstring og humor. Disse faktorer gælder både for lærer og pædagoger, hvis de ønsker at skabe begejstring og et befordrerne rum for de børn de omgås.Hvis de ikke kan magte dette, er al deres faglige viden spildte guds ord på Ballelars.
Der kan vel ikke være nogen tvivl om, at det er forældrene der har ansvaret for deres børns opdragelse og udvikling af sociale kompetencer. Pædagoger skal ikke under normale omstændigheder påtage sig opdragerens rolle. Derimod vil det være befriende hvis de var rollemodeller for børnene og gik foran som et godt eksempel.
Så kan man diskutere hvad gode eksempel er; I min optik er det f.eks. ikke at hive børn med til demonstrationer eller tørre sine politiske holdninger af på børn, uanset hvilket side man tilhøre og ikke mindst, for at slutte hvor du startede, at kunne tale pænt til andre.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Seneste blogs
Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.
Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/
Naturligvis skal børnene være i centrum og skolen være rummelig. Men er det lige folkeskolen, der gør det bedst? Nogle børn foretrækker privatskole eller friskole, fordi folkeskolen ikke kan rumme lige dem. Og når folkeskolen i den grad befænges med de problemer, som du så klart beskriver, kunne det jo netop være, fordi folkeskolen på forhånd skal opfylde en række formål og tage en del hensyn, som ikke har noget med børnenes interesse at gøre.
Vi kan hurtigt blive enige om, at børnene skal være i centrum. Men hvem er bedst til at lave skole: politikere eller lærere? Jeg holder på de sidste, og en del af skolens problemer kan bestemt henføres til politikere og interessegrupper, der skal bruge skolen til noget bestemt, der ikke vedrører børnene. Så sig hellere: befri børnene, privatiser skolen.
Upassende ? Klag over indlæg