*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

onsdag 3. september 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten blogs

Profil

Rune Selsing bedriver reaktionær kulturkritik. Han kritiserer en kultur, der dyrker det nye, det unge og såkaldt innovative. En kultur der opløser familien, kunsten, sammenhængskraften, dannelsen og det personlige ansvar.

Baggrund:

Rune Toftegaard Selsing (f. 1982) er cand.polit. og bachelor i filosofi. Begge fra Københavns Universitet.

Han har en fortid i politik blandt andet som ledende medlem af Venstres Ungdom, ghostwriter for en minister og privatansat assistent for Lars Seier Christensen i forbindelse med dennes politiske aktiviteter.

Andet:

Bidragyder til antologierne "Manifest", "11 Konservative Tænkere" og "89’erne – politiske visioner fra en borgerlig revolution".

Sted:

Nordsjælland

Website:

Besøg

Rune Selsing

Den palæstinensiske selvmordskult

Dato: 21. november, 2012

Emner: , , ,

 

 

Palæstinenserne vil ikke have fred. De vil ikke have deres egen stat i fredelig sameksistens med Israel. Det er en sørgelig kendsgerning, som ikke desto mindre kan være svært at forstå for en vesterlænding. Folkelig selvbestemmelse er kernen i vores udenrigspolitiske forståelse og har været det i snart 100 år.

Men hvorfor vil palæstinenserne ikke have fred? Det skyldes ikke mindst, at de ikke er et folk i traditionel forstand, og derfor er ønsket om folkelig selvbestemmelse svagt, hvis ikke fraværende. Før 1967 var der så godt som ingen palæstinensiske krav om en selvstændig stat, men derimod et ønske om at blive indlemmet i Jordan eller Syrien. Dette er helt i tråd med den romerske opfindelse af et Palæstina, der udgøres hovedsageligt af Jordan.

Og det minder os om den lidt besynderlige identitet som det at være palæstinenser må være. Begrebet er oprindeligt en romersk stedangivelse med reference til et ægte folkeslag (filistrene), som ikke har noget at gøre med de nuværende palæstinensere. De nuværende palæstinenseres oprindelse er en blanding af nomadestammer og rejsende fra Det Osmanniske Rige, der søgte lykken i området efter at jøderne opkøbte og opdyrkede jorden.

Den dominerende kulturelle identitet i den palæstinensiske befolkning har først og fremmest rod i historien efter Israels oprettelse. Og det er et forfærdeligt udgangspunkt for et folk. For hvad er historien? I fire store krige har araberne kæmpet mod Israel med det eksplicitte formål at udrydde jøderne. En komplet amoralsk og foragtelig historie, der ikke findes nogen undskyldninger for. Men på tragisk vis har palæstinenserne ikke taget det mindste skridt i retning af et opgør med egen historie. De har i stedet valgt radikaliseringen.

Hadet til jøderne er i dag det tætteste, vi kommer på en palæstinensisk sammenhængskraft. Kampen mod jøderne står over alt. Også egen overlevelse. Som resultat har et flertal af palæstinenserne valgt at stemme på terrororganisationen Hamas, mens alternativet var en tidligere terrororganisation. I en pervers propagandakrig søger Hamas bevidst at maksimere tabet af palæstinensiske liv ved at bruge kvinder og børn som forsvar. Døde palæstinensiske børn kan bruges til at vinde den vestlige offentlighed, og prisen er åbenbart rimelig. Og af samme grund brugte ledelsen af Hamas Gazastribens største hospital som menneskeligt skjold under sidste Gaza-konflikt. Et Israelsk angreb ville være den største sejr, de kunne opnå.

Som samfund er det palæstinensiske helt dysfunktionelt. Omfanget af udefrakommende subsidier er på et grotesk niveau svarende til niveauet for de ti mest støttede udviklingslande. Tilsammen. En aggregeret velfærdsnarkoman, der fatalt mangler motivationen til at skabe et bæredygtigt samfund. Men det bliver værre. To tredjedele af befolkningen er under 25 år. En kritisk overvægt af unge uden fremtid, der i et hvilket som helst samfund ville være en tikkende bombe.

Men de er ikke blot unge uden fremtid. De er unge, der bliver hjernevasket til had. Fra barnsben lærer de om jødernes ondskab. Tøjkaniner bevæbnet med våben i børne-tv, der opfordrer til drab på jøder. Zions Vises Protokoller som sandheden om jøderne. Hitlers Mein Kampf som bestseller. Den største moralske udmærkelse er døden som martyr.

I Vesten har vi efterhånden lært, hvad kultur betyder. Efter de lallende kosmopolitiske 90ere står værdien og nødvendigheden af vores nationale kulturer lysende klart. Vi er begyndt at spørge os selv, hvad vestlige værdier er. Og hvad danskhed er. Vi har diskuteret tillidskultur, sammenhængskraft og historie og indset deres fundamentale værdi for vores samfund.

Vil nogen mene, at den palæstinensiske kultur er grundlaget for et folk i traditionel forstand? Næppe. For en stabil statsdannelse? Endnu mindre sandsynligt. Er det overhovedet grundlaget for nogen form for statsdannelse? Svært at forestille sig. Og uden nogen stat kommer palæstinenserne heller ikke til at ønske fred. Det er den triste virkelighed.

 

 

 

Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her

Seneste kommentarer

skriver
24.04.14 18:34
Nåh? Det var ellers den danske nationalliberale bevægelses trussel om revolution der lagde enevælden ned og sidenhen førte til det Læs mere
Kære Rune; det er jeg ikke enig i. Arendts holocaust paradigme som jeg har beskæftiget mig índgående med siden jeg boede i Israel i 70'erne har Læs mere
Alvoren og hadet til den gemene snak, trangen til at få skovlen under al den ligegyldighed, som karakteriserer dagligdagen, massemedierne og deres Læs mere
Bjarne Poulsen skriver
23.04.14 23:31
Spørgsmålet er vel om, hvorvidt man ved at sætte sig ind i Heideggers filosofi oplever sig tilskyndet til at slutte op om den nazistiske ideologi. Læs mere
Rune Selsing skriver
23.04.14 21:36
Ole Jensen: Men Heidegger var skam også én af de væsentligste inspirationskilder for Frankfurterskolen - hvis ikke ligefrem den vigtigste. Læs mere

Arkiv