Republikanere og andet godtfolk (orlov)

Global opvarmning: en vindersag for republikanerne

Modstanden mod regulering af C02-udledning bliver et stadig stærkere trumfkort for det republikanerne parti.
Republikanernes medvind skyldes først og fremmest, at amerikanerne de seneste er år blevet mere skeptiske i forhold til omfanget af problemet. Faktisk tror en stor del af befolkningen i dag ikke på, at der findes menneskeskabt global opvarmning. Jeg har selv flere gange oplevet amerikanere kigge måbende på mig, når jeg siger, at jeg tror på fænomenet.

Der er nok begrænset, hvor stor indflydelse politikerne har haft på den ændrede holdning. For eksempel gik både Mitt Romney og Newt Gingrich tidligere ind for nedbringelse af CO2-udledningen.
Holdningsskiftet kan snarere tilskrives den økonomiske krise, og at klimaforandrings-skeptikere og skeptikere af CO2-kvoter har, og har haft, en meget mere fremtrædende plads i den amerikanske debat, end de har i Danmark. For eksempel er det bemærkelsesværdigt, at Bjørn Lomborg er mere eksponeret i de amerikanske end i de danske medier. Han har optrådt i alt lige fra David Lettermans talkshow til på Fox News Business Network med budskabet om, at C02-udledningen er med til at forårsage global opvarmning, men at konsekvenserne ikke er katastrofale. Han argumenterer for, at løsningen på problemet ikke er at tvinge folk til at bruge mindre CO2, men derimod at forske mere i grøn teknologi, så prisen på ren energi kommer ned på et konkurrencedygtigt niveau.

En række enkeltstående begivenheder har også påvirket opinionen i USA. Især den såkaldte Climate-gate bliver fremhævet, når jeg diskuterer global opvarmning med amerikanere. Betegnelsen Climate-gate dækker over offentliggørelsen af e-mails mellem amerikanske forskere, der aftalte at skjule detaljer om global opvarmning, som kunne skade deres dagsorden.
Senest har det også fået stor opmærksomhed i den amerikanske presse, at 16 forskere skrev i Wall Street Journal, at jordens temperatur ikke er steget de sidste 10 år, og at frygten for global opvarmning er stærkt overdrevet.

Den stigende benzinpris har også stor betydning for, at republikanernes politik i forhold til global opvarmning er blevet populær. En kobling der, i hvert fald delvis, skyldes, at de republikanske medier benytter enhver lejlighed til at kæde Obamas miljø- og klima-politik sammen med de stigende priser.

Det er også tydeligt, at de republikanske præsidentkandidater har vejret folkestemningen. Mitt Romney og Newt Gingrich har travlt med at benægte enhver tiltro til C02-regulering, og de konkurrerer om at love at tillade flest ny olieboringer. Det er dog Rick Santorum, der for alvor har vind i sejlende på grund af sin “uplettede” fortid. Han taler rigtig meget om, at regulering af CO2-udledning er skadelig for økonomien, og han vinder stor tilslutning ved at gøre det.

Konklusionen er, at ethvert skridt på miljøområdet de næste måneder kan blive meget dyrt for Obama. Faktisk spekuleres der i, at en eksploderende benzinpris kan komme til at afgøre valget. Fortsætter benzinprisen med at stige, er det derfor sandsynligt, at Obama bliver nødt til at distancere sig selv mere fra miljøorganisationerne i sit bagland. Det kan han for eksempel gøre ved at tillade The Keystone Pipeline, som er en olierørledning fra Canada til USA, som han har fået heftig kritik for at blokere.