Ret til at være menneske (arkiv)

Mens vi venter…

November til april. Et halvt år er gået. Og jo tak - det går super fint med projektet. Det skal man jo sige, ikke? Super, fænomenalt, verdensklasse! I love it! Det hele står bøjet i neon og verden er blevet til en stor do-good-bevægelse! Alle bøjer sig hovedrystende men benovede i støvet over, hvor fantastisk innovativt, eksperimenterende og modigt Danmark er.

Med andre ord - vi har lige fået afslag på ca. 3 millioner kroner til en konkret udmøntning af projektet. Ak ja. Og den fondsansøgning tog 14 dage at lave, og var mere kompliceret end skatteretten på 4. årsprøve på Jura. Og ja, selvfølgelig ser jeg straks sammenfald mellem dem, der har fået pengene, og dem der sidder i bestyrelsen. Dertil minder nogle af de projekter, der har fået støtten i øvrigt til forveksling om flere af mine planer. Og nej, jeg har ikke set for mange konspirationsfilm her i Påsken.

Og hvad gør man så i en sådan situation? Man tænker på den første strofe af et engelsk ordsprog: “Try, Try and Try again” … citeret af såvel Churchill som Glistrup!

Mission red verden
Som I måske ved startede dette som en kreativ idé. En idé om at få så mange som muligt til at interesse sig for indholdet af Menneskerettighedskonventionen/erklæringen. For at dette kunne ske var jeg vis på, at det skulle gøres kreativt, nærværende og opsigtsvækkende. Og igennem noget mennesket kunne forholde sig til: sig selv. Retten til at være den man er.

Min idé var at sætte en lang række aktiviteter i værk i løbet af året på skoler, kulturinstitutioner og virksomheder. Så kom der en strategisk samarbejdspartner ombord på vognen - som hævede sit øjenbryn og gjorde den 4. november 2010 til startdatoen for løjerne og ikke slutdatoen.

Mange dele af projektet kan jeg endnu ikke afsløre, da de indeholder overraskelsesmomenter (den sang, har jeg sunget et par gange, og det er så her i siger Pif Paf Puf). Men jeg har sendt et brev af sted til 20 markante instruktører med en opfordring til at udarbejde kortfilm med under overskriften “retten til at være” - som gerne skulle vises på Cannes Film Festival 2011. Derudover er jeg ved at lægge sidste hånd på et manifest - et sæt dogmeregler om I vil - som er den stafet der skal gå fra hånd i hånd til de samarbejdspartnere der er, og forhåbentligt (!) vil være i projektet.

Hvad har jeg lært indtil videre?

1. At stå tidligt op - et år går meget meget meget hurtigt.
2. At tale om menneskerettigheder på en JP blog er det samme som at være venstrefløjsaktivist.
3.  At vi har en fond der hedder “Fonden til markedsføring af Danmark”, hvor man kan søge igen til august…
4. At den amerikanske uafhængighedserklæring er den eneste, hvori der står “Pursuit of happiness”.
5. At et ord som tillid bliver ved med at dukke op - senest støt på hos sociolog Anothony Giddens, som anfører, at det eneste middel, der kan få det senmoderne samfund til at hænge sammen, er at mennesket har og udvikler tillid.
6. At min tese var rigtig om, at ingen aner, hvad der egentlig står i menneskerettighedskonventionen/erklæringen - endsige hvorfor vi har dem.
7. At jeg havde behov for en strategisk samarbejdspartner.
8. At vi befinder os i et paradigmeskifte. Bedst beskrevet af sociolog Emilia Van Hauen i sin bog “Farvel Ego-fest - goddag til formål og fællesskaber”.
9. At der findes andre diskussioner i verden end den om islam og ytringsfrihed.
10. At gå tidligt i seng og tro på barnelærdommen om, at man kan hvad man vil, og imorgen er der atter en dag…

Godnat!