Det klinger hult, at Kristian Thulesen-Dahl hævder at være bekymret for social dumping i Grønland, når han intet problem har med social dumping i Danmark.

Dansk Folkeparti har pludselig fået utrolig travlt med at tale om social dumping. Partiet har meldt ud, at man er imod den såkaldte storskalalov, der skal bane vejen for kinesiske investeringer i at udvinde råstoffer fra Grønlands undergrund, fordi den vil føre til social dumping.

Det er det grønlandske selvstyre som har vedtaget loven, men den skal også igennem det danske Folketing, fordi den vedrører udlændingeområdet. Loven åbner op for, at de udenlandske firmer, som investerer i minedrift i Grønland, kan gøre brug af arbejdskraft til en løn langt under den normale, overenskomstfastsatte løn.

Personligt er jeg meget uenig i grønlændernes beslutning. Jeg mener det er helt forkert at acceptere underbetalt arbejdskraft. Det virker for mig helt absurd, at firmaer kan tjene formuer på Grønlands råstoffer, samtidig med, at de selvsamme firmaer betaler deres arbejdskraft en ussel løn.

Men det er ekstremt hyklerisk, at Dansk Folkeparti nu forsøger at gøre sig til arbejdernes beskytter, der kæmper for gode løn- og arbejdsforhold. Lad os bare skrue tiden et par måneder tilbage, til konflikt om Restaurant Vejlegården.

Stod Kristian Thulesen-Dahl dengang sammen med fagbevægelsen og krævede ordentlige lønforhold samt respekt om de faglige rettigheder?  Vel gjorde han ej. Han støttede, sammen med resten af højrefløjen, helhjertet op bag Vejlegården. Han mente det var helt okay, at en arbejdsgiver forringede overenskomsten fra den ene dag til den anden. Det skulle medarbejderne på Vejlegården bare rette ind efter, og fagbevægelsen blande sig helt udenom.

Og ikke nok med det. I Folketinget stod hans parti, sammen med Venstre, bag et forslag om at indskrænke den faglige konfliktret meget betydeligt. Dansk Folkeparti og Venstre vil nemlig forbyde faglige blokader af en virksomhed, så snart virksomheden havde tegnet en overenskomst. Det vil betyde, at virksomheder, der opererer i Danmark, kan tegne overenskomst med fx en polsk fagforening til polske løn- og arbejdsforhold, uden den danske fagbevægelse så har mulighed for at gribe ind.

Det vil, ifølge Beskæftigelsesministeriet, åbne op for lønninger på helt ned til 30 kroner i timen – her midt i Danmark! Her kan man virkelig tale om social dumping. Det hører også med til historien, at Dansk Folkeparti i ti år intet gjorde for at forhindre social dumping, selvom det ellers var udbredt, fx på rigtig mange byggepladser rundt om i landet. Det er derfor noget, den nuværende regering er i gang med at rydde op i.

Det klinger hult, at Kristian Thulesen-Dahl hævder at være bekymret for social dumping i Grønland, når han intet problem har med social dumping i Danmark.

Men hvad ligger der så bag DF’s modstand mod storskalaloven? Jeg ved det ikke. Men DF har i årevis bekæmpet, at grønlænderne fik mere selvstyre. I 2009 stemte man nej til den grønlandske selvstyrelov, og i DF’s arbejdsprogram står der, at man ønsker at ”udbygge Rigsfællesskabet med Grønland og Færøerne”.

Dansk Folkeparti skal droppe hykleriet om social dumping og i stedet for sige det som det er, nemlig at de ønsker Danmark tilbage i rollen som koloniherre på Grønland.