Profil

Sarah Bruun, kandidat for Enhedslisten, blogger for et kreativt, mangfoldigt og fedt Århus.

Baggrund:
Sarah Bruun stiller op til byrådsvalget i Århus for Enhedslistens. Hun er 20 år og læser i øjeblikket enkeltfag på VUC.

Hun har været århusianer de sidste 17 år af sit liv, og stiller jeg op til byrådet, for at få muligheden for at gøre Århus endnu bedre, end den er i dag.

Sarah Bruun og Enhedslisten stiller op med tre mærkesager: Respekt i ældrepolitikken, flere og billigere busser, og afskaffelse af modulordningen.


Andet:


Sted:
Århus

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

KV09: For kreativitet og mangfoldighed (arkiv)

Skrevet af Sarah Bruun

Lyt til BUPL og forældrene: Afskaf modulordningen

Dato: d. 03.11.09, 07:23
Af: Sarah Bruun
Emner:

Modulordningen skal afskaffes. Dét er en mærkesag jeg personligt, og Enhedslisten som parti, går til valg på. Modulordningen er i virkeligheden blot en skjult besparelse, idet den giver mulighed for at lave besparelser på personaletimer, uden at fremmødet af børn nødvendigvis bliver mindre. For at komme med konkrete eksempler på konsekvenser, vil jeg henvise til BUPLs lokale hjemmeside i Århus. Her kan jeg læse at:

Ved valg af modul på 45+ timer, giver det ingen besparelser. Det gør det til gengæld ved valg af deltidsmodul på 35/25 timer. Hvis 33 % af forældrene vælger deltidsmodulerne, vil en institution med 36 vuggestuebørn miste 37 personaletimer. Og en institution med 60 børnehavebørn vil miste 28 personaletimer.

Som en væsentlig bemærkning hertil, kan det tilføjes at Århus kommune forventer at 27 % vælger deltidsmodul.

I forvejen kan vi i kommunen ikke prale af de bedste dagsinstitutioner, i hvert fald ikke når det kommer til normeringen. I en århusiansk institution er der hhv. 1 3/4 pædagog til 10 vuggestuebørn og 1 ½ pædagog til 20 børnehavebørn. BUPL forslår 3 pædagoger til samme antal vuggestue- og børnehavebørn. Det er tal jeg finder bemærkselsesværdigt og det er faglige vurderinger jeg mener vi skal tage seriøst.

Socialdemokratiet, SF og de Radikale er kommet med et nyt udspul der erstatter de nuværende 4 moduler til 2 moduler. Dét forslag kritiserer BUPL-formand Henning Truelsegaard som vurderer at der ingen reel forskel er. Dén kritik bakker vi i Enhedslisten op om.

Det er mit grundlæggende princip om “lige muligheder” der forhindrer mig i at være imod et modulordningssystem. Når vi vælger at indføre moduler - med forskellige prissatser - vil det være helt naturligt for forældre med lav indkomst at vælge det billige modul, udelukkende på grund af økonomiske overvejelser. Det tør ikke siges at være godt for hverken barnet eller familien. Vi skal sørge for at alle børn, uanset social og økonomisk baggrund, har lige muligheder. Lige muligheder for at deltage i alle dagsinstitutioners aktiviteter og legefællesskaber.

Enhedslistens alternativ vil være dagsinstitutioner uden moduler, men også et prisloft for forældrebetalingen. Vi foreslår et loft på max 25 % som første skridt til helt at afskaffe brugerbetaling.

I Enhedslisten gør vi en dyd af rent faktisk at lytte til eksperterne. Ikke “eksperterne på tv”, vel at mærke, men de ansatte og faglige organisationer. Derfor tager vi BUPLs kritik seriøst.



Kommentarer
søren Rasmussen, 8530 Hjortshøj | Skrevet: 14. nov 09 kl. 21:08

Hej Sarah.

Der er nogle der mener at unge ikke har nok erfaringer til at sidde i byrådet.
Du er kun 20 år, men jeg tror du har mere arbejdsmæssig erhvervserfaring end Nicolai Wammen. Som har gået i skole, studeret på universitetet, været i byrådet, i folketinget og været borgmester i 4 år.
Hvilke erhvervsmæssige erfaringer har du og hvad betyder det for din balast som kommende byrådsmedlem?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Sarah Bruun , | Skrevet: 15. nov 09 kl. 09:39

Jovist, jeg er kun 20 år, men al den snak om alder er jeg efterhånden ved at være træt af. Det er klart at der i byrådet også skal være plads til gamle nisser, men et byråd FYLDT af gamle nisser - det tror jeg ikke at Århus er tjent godt med :)

Erhvervsmæssigt har jeg haft forskellige studiejobs. I sommeren 05 tog jeg et år til London og arbejdede som au pair. Der blev jeg et år.
Herefter har jeg gjort rent på hoteller, pakket varer i Coops lager og lavet mad i IKEAs kantine. Lidt af hvert og det man nu kommer ud for som studerende i Århus.

Og jeg ved hvordan det er at være ung i Århus - for jeg er det jo selv. Jeg har selv boet i en studielejlighed, jeg lever selv for den lave SU, jeg har i flere år taget bussen og cykler nu i stedet frem og tilbage. Dét tror jeg er en klar fordel, at der i byrådet for det første kommer et frisk pust, men også et pust der ved hvad der rører sig når det kommer til de unge.

Århus skal være en god by for de offentlige ansatte, men det skal også være en fed by for de unge. Det er det også langt hen ad vejen - men jeg er sikker på at vi kan gøre det bedre.

Upassende ? Klag over indlæg

 

Annonce:







Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/