Profil

Sarah Bruun, kandidat for Enhedslisten, blogger for et kreativt, mangfoldigt og fedt Århus.

Baggrund:
Sarah Bruun stiller op til byrådsvalget i Århus for Enhedslistens. Hun er 20 år og læser i øjeblikket enkeltfag på VUC.

Hun har været århusianer de sidste 17 år af sit liv, og stiller jeg op til byrådet, for at få muligheden for at gøre Århus endnu bedre, end den er i dag.

Sarah Bruun og Enhedslisten stiller op med tre mærkesager: Respekt i ældrepolitikken, flere og billigere busser, og afskaffelse af modulordningen.


Andet:


Sted:
Århus

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

KV09: For kreativitet og mangfoldighed (arkiv)

Skrevet af Sarah Bruun

Bevar Læssøegades Skole

Dato: d. 05.11.09, 13:50
Af: Sarah Bruun
Emner:

Jeg kan lige se det for mig, en gigantskole med 1300 elever. Sikke et kaos og sikken larm? Jeg har erfaret at de borgerlige ofte er vilde med at lukke små, velfungerende initativer ned, for at bygge noget nyt og stort, ja sommetider gigantisk, op. Er det for at imponere? Mig imponerer det nu ikke.

Argumenterne for bevarelse af Læssøegades Skole er mange og jeg vil opfordre de tvivlende og afvisende politikkere fra Konservative, Venstre og Socialdemokratiet om at tænke sig om en ekstra gang og rent faktisk lytte til de involverede. Argumenterne er som sagt mange, og jeg vil fremføre et par af dem her.

For det første, Læssøegades Skole er ikke bare en god skole, den er helt unik med sit glade fællesskab og traditioner som lærerne er stolte af. Ikke mindst kan de med god grund være stolte af deres succes med integration af både invandrere og børn af specialklasser. Det fællesskab og de traditioner har udgangspunkt i det værdisæt skolen har opbygget gennem årene. Beslutter Socialdemokratiet, sammen med Venstre og Konservative, at lukke ned for skolen, vil disse værdier gå tabt. Ja, andet er nærmest helt utænkeligt når man slår flere skoler sammen. Især dén bekymring har jeg hørt flere lærere udtrykke.

For det andet, lukker byrådet skolen vil lokalsamfundet omkring miste dét liv som de glade børn giver. Området vil simpelthen blive drænet for børn. Ja, det kunne jo nemt tænkes at børnefamilier vælger at bosætte sig tæt på en skole, og når området ikke længere vil have en skole tæt på, vil børnefamilierne fravælge området som deres bosted.

For det tredje, ved at lukke små skoler vil det også betyde længere afstande mellem skolerne. Der bliver altså længere for barnet at skulle gå eller cykle, måske endda så langt at forældrene vælger at køre deres barn. Og det er ikke at bebrejde, for med alle de biler susende rundt, er midtbyen ikke just det nemmeste eller mest sikre sted at cykle rundt.

Alt i alt må man sige at det ikke er argumenter der mangler, snarere velvilje og forståelse fra visse partier.



Kommentarer
Simon Jacobsen, Århus | Skrevet: 6. nov 09 kl. 11:50

Fra hvilke partier en sådanne forståelse skulle være en mangelvarer, skal for undertegnede være usagt.

Derimod vil jeg stille spørgstegn ved, hvorvidt du i virkeligheden, har taget stilling til de problemstillinger, som selvsagt ligger bag en debat om lukning af en gammel, og traditionsrig skole.

Istedet for at remse de ting ved skolen, som du personligt mener er unikke, og de mangler området vil få ved en evt nedlægning af skolen, mener jeg du bør hæfte dig i de fakta, som gør at hele debatten omkring videreførelsen af Læssøgadeskolen er aktuel.

Hvorfor nævner du intet omkring det økonomiske aspekt ? Hvorfor nævner du intet omkring de løsningsforslag og modeller som er aktuelle ? Hvorfor skulle grundværdierne forsvinde, men ikke blot blive varetaget andetsteds, af selvsamme lærere, øvrige stab, samt elever fra specialklasser, og eller med anden etnisk baggrund ?

Personligt har jeg i mange år cyklet i området, lige som jeg har benyttet mig af det særdeles gode busnetværk, hvilket gør områdets beboere, uhyre fleksible i forhold til skolegang og arbejdsophold, i andre bydele.

Men faktuelt set, så er trafiksikkerhed og afstand til alternative skoler jo heller ikke noget problem, men derimod måske blot et emne, som for dig personligt har relevans ? Eller måske blot for at gøre opmærksom på dig selv i henhold til den kommende valgkampagne, som på forhånd tyder på at blive et dødvande for dig som person.

Efter svirende rygter om dine personlige aktiviteter i og omkring det venstreestremistiske undergrundsmiljø i Århus, kan du vel næppe tages i betragtning, som en seriøs politiker, som vil Århus det bedst. Her tænker jeg på deltagen i voldelige autonome manifestationer, eller optræk hertil. Din færden i dette miljø, vil forhåbentligvis få mange vælgere, til at afskrive dig og dine tvivlsomme politiske statements på forhånd.

At mænge sig med anarkister, som selvsagt er udemokratiske, men samtidig stille op som folkevalgt demokrat for et etableret parti, virker mildest talt dobbeltmoralsk.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Sarah Bruun , | Skrevet: 6. nov 09 kl. 15:03

Simon Jacobsen,

De partier jeg henviser til er naturligvis de partier som endnu ikke er klar til at lytte på eleverne, de ansatte og forældrene. Disse partier er Socialdemokratiet, Venstre og de Konservative.

Jeg vil ikke bruge tid på at kommentere på resten af dit indlæg, som blot bærer præg af et kæmpe had og usande og urimelige anklager mod mig. Jeg er aktiv i SUF og Enhedslisten - ikke i nogle venstreekstremistiske grupper, hvad disse end må være. Ærlig talt har jeg ingen idé om hvad du taler om.

Yderligere vil jeg opfordre dig til at læse dit eget indlæg igen og revurdere dens seriøsitet og modenhed.

Sarah Bruun

Upassende ? Klag over indlæg

 

Annonce:







Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/