Profil

Sarah Bruun, kandidat for Enhedslisten, blogger for et kreativt, mangfoldigt og fedt Århus.

Baggrund:
Sarah Bruun stiller op til byrådsvalget i Århus for Enhedslistens. Hun er 20 år og læser i øjeblikket enkeltfag på VUC.

Hun har været århusianer de sidste 17 år af sit liv, og stiller jeg op til byrådet, for at få muligheden for at gøre Århus endnu bedre, end den er i dag.

Sarah Bruun og Enhedslisten stiller op med tre mærkesager: Respekt i ældrepolitikken, flere og billigere busser, og afskaffelse af modulordningen.


Andet:


Sted:
Århus

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

KV09: For kreativitet og mangfoldighed (arkiv)

Skrevet af Sarah Bruun

Det er en menneskeret at få et bad!

Dato: d. 16.11.09, 08:43
Af: Sarah Bruun
Emner:

Gårsdagens JP-historie om at de ældre ikke får deres bad, som de har krav på, er desværre ikke en unik nyhed. Det er tværtimod en historie vi har hørt igen og igen. Jeg mener at det at få et bad er en menneskeret, og det skal vi safsusme tage seriøst. Jeg er derfor chokeret over Dorthe Laustsens negligering af forholdene.

I JPs historie kan man læse at man i plejesektoren ikke har råd til at ansætte flere vikarer og det betyder fx at den ældres ugentlige bad må vente. Ærgerlig talt - kan vi være det bekendt?

For det første må jeg slå fast, at jeg ikke er tilhænger af den udvikling vi ser i dag, nemlig at der kommer flere og flere vikarer ind. Jeg har ikke noget imod ufaglært arbejdskraft, men jeg har noget imod at det tager overhånd. Og det er mit indtryk, at det er det ved at tage. En klog kvinde, med fingeren i dette område, sagde en dag til mig at “det man ikke ved, ser man ikke”. Og det er netop dét problem der kan være når de ufaglærte får opgaver som de slet ikke er uddannet til. Det kan i sidste ende betyde katastrofe for den ældre, fordi at symptomerne ikke bliver opdaget i tide.

Men når det så er sagt, så er det klart at mangel på ansatte som betyder at de ældre ikke kan få deres ugentlige bad, ikke er noget vi skal acceptere. Og kan vi, på kort sigt, løse det ved at give plejesektoren flere ressourcer til at ansætte flere vikarer, så er det dét der må gøres. Andet kan vi ikke være bekendt.

Men vi må ikke stoppe ved de kortsigtede løsninger. Hvis vi ønsker en fremtidig plejesektor, hvor mangel på ansatte ikke længere er et problem, så skal vi se på nogle af de faktorer der gør, at vi har denne mangel. Det er ikke fordi at ledigheden af sosu’ere er høj. Snarere tværtimod. Og ser vi på sosu-uddannelsen er frafaldet på omkring de 25 %. Dét kan vi godt gøre bedre, men det kræver at vi begynder at føre en uddannelsespolitik, der faktisk får de studerende til at færdiggøre deres studie. Vi skal have bedre og mere vejledning på sosu-uddannelsen så vi kan få frafaldet ned. Dét vil give flere sosu’ere. Og så skal Århus Kommune tage ansvaret til sig og ansætte de hænder der er brug for.

Endelig vil jeg sige, at jeg er chokeret over ældrerådmand, Dorthe Laustens udmelding om at, når de ældre ikke får deres ugentlig bad, er det ikke en overtrædelse af de kvalitetsstandarder, som kommunen har vedtaget for ældreplejen. Dét må jeg bare sige: Så er der noget galt med kvalitetsstandarderne! Er det noget du vil tage fat om, Dorthe, eller negligerer du virkelig problemstillingen?



Kommentarer
M B, Århus | Skrevet: 16. nov 09 kl. 12:25

Bullshit i metermål,

Kære søde ven. Jeg synes at du skulle tage at læse lidt op på, hvad menneskerettigheder egentlig er for en størrelse. Det har ihvertfald intet med “retten til et bad at gøre”. Ja det er skrækkeligt at vi behandler vores ældre medborgere sådan. Det bør vi lave om på. Det er et politisk spørgsmål som så mange andre.

Men det har ikke en fløjtende fis med menneskerettigheder at gøre!
At påstå, indikere eller sige dette, er i bund og grund at gøre grin med de mennesker der fængsles eller henrettes uden rettergang, får deres ejendom stjålet af staten eller ikke kan ytre deres holdninger eller udøve deres tro. At sidestille de ting med “retten til et bad” er en hån, slet og ret en hån. Føj.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Peter Hegner Bonfils, Århus | Skrevet: 16. nov 09 kl. 15:19

Jeg synes nu det er meget sympatisk at Sarah ønsker at forbedre forholdene for de ældre.

Og jeg har lidt svært ved at se, at det skulle være en hån mod nogen. Men fred være med det.

Og jeg synes det er fornuftigt, at Sarah tager fat i problemet omkring nogle kvalitets-standarder, der åbenbart er temmelig ringe, når det kommer til stykket.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Sarah Victoria Bruun, Århus C | Skrevet: 16. nov 09 kl. 16:38

M. B,

Det er fint at du vil være min søde ven, men det ville også være fint at holde tonen sober.

Når jeg bruger ordet “menneskeret” henviser jeg ikke til FNs menneskerettigheder og det er på ingen måder for at håne de politiske fangere eller andre som lever under tortur. Det tror jeg også godt at du ved.

Når jeg tværtimod bruger ordet “menneskeret” er det for at pointere, at jeg faktisk mener det seriøst. Jeg mener seriøst at dét at få et bad ikke skal negligeres eller ignoreres. At være beskidt rent fysisk er utrolig nedværdigt - og utrolig hånligt mod én som menneske.

Når jeg bruger ordet “menneskeret” er det ikke for at sammenligne vores velfærdsforhold i Danmark med forholdene i Iran eller andre diktaturstater - for det er slet ikke sammenligneligt. Men taget i betragtning af hvilket land vi lever i, og hvilke forhold vi burde leve i, så er det ærlig talt for ringe at vores ældre ikke kan få deres ugentlig bad.

Ja, jeg mener at det at få et bad er en menneskeret. Ligesom det selv at beslutte hvad man spiser og hvor man skal bo, er en menneskeret. Og de rettigheder vil jeg kæmpe for at alle har i Århus kommune.

Upassende ? Klag over indlæg

 

Annonce:







Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/