Onsdag 23. maj

It-bossen It - set fra JP/Politikens hus

Bredside fra Bruxelles Christel Schaldemoses (S) blog

Min røde tråd Jacob Bjerregaard blogger bramfrit om politisk substans

Stop madspild Om opbrug og genbrug - med et twist af mormor

Blogs

Samfund

Erhverv

Kultur

Puls

Politik

Aktuelt

Om Blogs

Profil

Efter et årti i det amerikanske har Claus Elholm slået sig ned i den finske hovedstad. Herfra blogger han om lidt af hvert: kulturkamp, politik, internationale relationer og hvad der ellers falder ham ind.

Baggrund:
Claus Elholm Andersen er skribent og litterat, bosat i Finland, hvor han er lektor på Helsinki Universitet.

Fra 2000-2011 var han bosat i USA, hvor han bl.a. underviste på University of Minnesota, University of Texas at Austin og UCLA.

Han skriver hyppigt i danske medier, tidligere især om amerikanske forhold, og har ofte kommenteret amerikansk politik på DR2.

Andet:

Sted:
Helsinki

Website:
Besøg

Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Klik på "+" og "-" for at forstørre og formindske tekst

Tip

RSS

Del

Set fra en sauna

Skrevet af Claus Elholm

Statsministerens nytårstale

Dato: d. 29.12.11, 02:43
Af: Claus Elholm
Emner: Danmark, EU, Helle Thorning-Schmidt, Nytårstale, Politik, visioner

72 kommentarer

Søndag d. 1. januar klokken 19.15 holder Helle Thorning-Schmidt sin første nytårstale som Danmarks statsminister. Fra flere kommentatorer har det allerede lydt, at talen er en af statsministerens sidste chancer for at sætte sig igennem og vise, at hun slet ikke er så ringe, som vi indtil nu ellers har fået indtryk af.

Det følgende er den nytårstale, som Helle Thorning-Schmidt burde holde nu på søndag:

Undskyld.

Sådan burde jeg selvfølgelig ikke begynde min første nytårstale som statsminister - i hvert fald er jeg flere gange blevet advaret om, at det er dumt rent politisk. Men en ting er politik. Noget helt er, hvad der er rigtigt. Og det eneste rigtige er, at jeg giver alle jer danskere den undskyldning, som I fortjener, og som jeg burde have givet jer for længe siden.

Så undskyld. Undskyld af hele mit hjerte.

Undskyld for de mange løftebrud. Undskyld for de bommerter, som vi i regeringen har begået i vores første måneder. Og undskyld for, at jeg undervurderede jer og troede, at I ikke ville gennemskue det, når vi forsøgte at gøre os lidt bedre end vi faktisk var.

Der er ingen grund til at benægte, at vi i regeringen er kommet dårligt fra start. Rigtig dårligt endda. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at det bliver bedre. Men jeg kan love, at vi hver især vil gøre det endnu bedre i det nye år og at vi vil arbejde hårdt for at gøre os fortjent til jeres tillid. Det sidste gælder ikke mindst mig selv, hvor jeg gerne vil give mit ord på, at jeg i det kommende år vil yde mit bedste for at være den statsminister, som Danmark fortjener.

Jeg ved godt, at de politiske kommentatorer allerede nu sidder med det røde blæk og skriver deres analyser af, hvad jeg siger. Og jeg er sikker på, at I, så vel som jeg, godt kan gætte jer til, hvad de vil skrive i morgendagens aviser. For politik er for dem en kamp på linje med fodbold eller håndbold, hvor ingen siger eller gør noget, uden en eller anden taktisk eller konspiratorisk bagtanke. Ja, de politiske kommentatorer har gjort gætteværk og gisninger til deres levevej, hvor dem, der bedst til at kunne få disse gætterier til at lyde som seriøse analyser, ophøjes til nutidens orakler.

Men lad os et øjeblik prøve at glemme de politiske kommentarer og deres såkaldte politiske analyser. For politik handler ikke om taktik, konspirationer og konstante magtkampe. Nej, politik handler om mennesker. Om dig og mig. Om vores hverdag. Om vores valgmuligheder. Og om, hvilket samfund, vi gerne vil have.

Det var netop disse spørgsmål, der i sin tid fik mig til at gå ind i politik. Og det var ikke tilfældigt at jeg dengang meldte mig ind i Socialdemokratiet. For den socialdemokratiske vision om et samfund, hvor der er plads til alle, og hvor vi, der har, hjælper dem, der ikke har, var for mig at se en af de ting, der gjorde Danmark unikt.

Denne vision har for mig at se aldrig handler om, at de mange skal arbejde ekstra hårdt og betale regningen for de få, der så får fribillet til velfærdssamfundets goder. Nej, visionen handlede for mig fra starten om at skabe vækst og velstand for alle, så både dem, der allerede har, og dem, der ikke har så meget, vil få mere. Og som historien viser, så var det ofte offentlige investeringer i uddannelse, forskning og innovation, der førte til vækst i den private sektor, så vi i sidste ende fik det fantastiske samfund, som vi allerhelst ville have.

Det er det samfund, som jeg som statsminister, vil gøre alt, hvad jeg kan for, at vi kan bevare. Det er et samfund, som vi bør være stolte af, da det både gør Danmark stærkt og unikt. Og det er et samfund, som er baseret på solidaritet.

Ja, jeg ved godt, at det er et frygteligt umoderne at tale om solidaritet. Men der er ingen vej udenom. For når tre ud af fire danskere siger, at især dem, der har det allersværest i vores samfund, dem, der af en eller anden grund ikke kan tage del i arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid, har det alt for godt og kræver alt for meget, så er der noget galt og så er solidariteten gået fløjen. For hvis ikke vi tager os af de allersvagest i Danmark, og gør alt, hvad vi kan for, at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, og ikke blive yderligere marginaliseret og isoleret, hvem skal så tage sig af os den dag vi måske står i samme situation?

Det er rigtigt, at vi står overfor en række kolossale udfordringer i de kommende år. Velfærdstaten, som vi kender den, skal til serviceeftersyn, og der er store ændringer i vente. Vi bliver nødt til at bryde nogle af de tabuer, som ellers præger debatten om vores samfund, inden vi træffer de endelige valg. Er brugerbetalingen på lægebesøg måske vejen frem? Eller skal børnepenge for familier, der tjener mere om en halv million om året, afskaffes?

Spørgsmålene er mange og der findes ingen enkle svar. Men debatten er vigtig, selv om vi må huske hinanden på ikke at dæmonisere nogen gruppe frem for andre. Og vi skal huske på de ting, som resten af verden misunder os for, og som vi ikke bør lukke ud med badevandet. Her tænker jeg bl.a. på den unikke kombination af et fleksibelt arbejdsmarked med indkomstmæssig sikkerhed, der har gjort dansk erhvervsliv stærkt og yderst konkurrencedygtigt, men som i de seneste to-tre år langsomt er blevet udhulet.

Når Danmark her fra d. 1. januar sætter sig i formandsstolen for EU vil vi kæmpe for, at EU ikke udvikler sig til børsmæglernes og finansfyrsternes forlængede arm. Vi vil kæmpe for, at EU har et menneskeligt ansigt. At bureaukraterne i Bruxelles ikke skal bestemme over den danske finanslov og at fokus igen vil blive på at skabe vækst og arbejdspladser.

Det bliver en hård kamp og oddsene er ikke med os denne gang. Men vi vil kæmpe ufortrødent for, at Danmark kan sætte sit præg på det europæiske samarbejde, og at det EU, som vi selvfølgelig bør og skal være fuldgyldige medlemmer af, ikke reduceres til økonomisk konservatisme, som hverken skaber vækst eller arbejdspladser, og hvor de store lande ignorerer alle andre og blot dikterer budget-disciplin og nedskæringer.

Nytårstid er forsætenes tid. Og mit nytårsforsæt er, at jeg vil gøre endnu mere og kæmpe endnu hårdere for at få Danmark på rette kurs. Men jeg kan ikke gøre det alene. Jeg har brug for, at alle giver en hånd med og gør, hvad de kan for, at vi får det Danmark, som vi fortjener og ønsker. Det kræver ikke meget, men det kræver, at vi indimellem stopper op og ikke blot spørger, hvad der er godt for os selv, men hvad der er godt for fællesskabet, for Danmark.

Sådan skaber vi fremtidens Danmark. En fremtid, som vi kan være bekendt at overdrage til vores børn og børnebørn. Så lad os smøge ærmerne op, lade de daglige politiske slagsmål bag os og begynde at stole på hinanden.

Det fortjener vi. Det fortjener vores børn. Og det fortjener Danmark.

Godt nytår.

Følg mig også på Twitter.

Velkommen til debatten

Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler

Steen Mølgaard, Bindslev | Skrevet: 29. dec 11 kl. 2:56 am

Og så vågnede vi op fra drømmen og så den hovne Helle give den tidligere regering skylden for, at det ikke blev en hvid “højtid” (ordet “jul” er jo bandlyst, da det kunne risikere de muslimer, der er flygtet hertil fra et muslimsk land!) og at der ikke er medvind på cykelstierne!