Profil

Efter et årti i det amerikanske har Claus Elholm slået sig ned i den finske hovedstad. Herfra blogger han om lidt af hvert: kulturkamp, politik, internationale relationer og hvad der ellers falder ham ind.

Baggrund:
Claus Elholm Andersen er skribent og litterat, bosat i Finland, hvor han er lektor på Helsinki Universitet.

Fra 2000-2011 var han bosat i USA, hvor han bl.a. underviste på University of Minnesota, University of Texas at Austin og UCLA.

Han skriver hyppigt i danske medier, tidligere især om amerikanske forhold, og har ofte kommenteret amerikansk politik på DR2.


Andet:


Sted:
Helsinki

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Set fra en sauna

Skrevet af Claus Elholm

Statsministerens nytårstale

Dato: d. 29.12.11, 02:43
Af: Claus Elholm
Emner: , , , , ,

Søndag d. 1. januar klokken 19.15 holder Helle Thorning-Schmidt sin første nytårstale som Danmarks statsminister. Fra flere kommentatorer har det allerede lydt, at talen er en af statsministerens sidste chancer for at sætte sig igennem og vise, at hun slet ikke er så ringe, som vi indtil nu ellers har fået indtryk af.

Det følgende er den nytårstale, som Helle Thorning-Schmidt burde holde nu på søndag:


Undskyld.

Sådan burde jeg selvfølgelig ikke begynde min første nytårstale som statsminister - i hvert fald er jeg flere gange blevet advaret om, at det er dumt rent politisk. Men en ting er politik. Noget helt er, hvad der er rigtigt. Og det eneste rigtige er, at jeg giver alle jer danskere den undskyldning, som I fortjener, og som jeg burde have givet jer for længe siden.

Så undskyld. Undskyld af hele mit hjerte.

Undskyld for de mange løftebrud. Undskyld for de bommerter, som vi i regeringen har begået i vores første måneder. Og undskyld for, at jeg undervurderede jer og troede, at I ikke ville gennemskue det, når vi forsøgte at gøre os lidt bedre end vi faktisk var.

Der er ingen grund til at benægte, at vi i regeringen er kommet dårligt fra start. Rigtig dårligt endda. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at det bliver bedre. Men jeg kan love, at vi hver især vil gøre det endnu bedre i det nye år og at vi vil arbejde hårdt for at gøre os fortjent til jeres tillid. Det sidste gælder ikke mindst mig selv, hvor jeg gerne vil give mit ord på, at jeg i det kommende år vil yde mit bedste for at være den statsminister, som Danmark fortjener.

Jeg ved godt, at de politiske kommentatorer allerede nu sidder med det røde blæk og skriver deres analyser af, hvad jeg siger. Og jeg er sikker på, at I, så vel som jeg, godt kan gætte jer til, hvad de vil skrive i morgendagens aviser. For politik er for dem en kamp på linje med fodbold eller håndbold, hvor ingen siger eller gør noget, uden en eller anden taktisk eller konspiratorisk bagtanke. Ja, de politiske kommentatorer har gjort gætteværk og gisninger til deres levevej, hvor dem, der bedst til at kunne få disse gætterier til at lyde som seriøse analyser, ophøjes til nutidens orakler.

Men lad os et øjeblik prøve at glemme de politiske kommentarer og deres såkaldte politiske analyser. For politik handler ikke om taktik, konspirationer og konstante magtkampe. Nej, politik handler om mennesker. Om dig og mig. Om vores hverdag. Om vores valgmuligheder. Og om, hvilket samfund, vi gerne vil have.

Det var netop disse spørgsmål, der i sin tid fik mig til at gå ind i politik. Og det var ikke tilfældigt at jeg dengang meldte mig ind i Socialdemokratiet. For den socialdemokratiske vision om et samfund, hvor der er plads til alle, og hvor vi, der har, hjælper dem, der ikke har, var for mig at se en af de ting, der gjorde Danmark unikt.

Denne vision har for mig at se aldrig handler om, at de mange skal arbejde ekstra hårdt og betale regningen for de få, der så får fribillet til velfærdssamfundets goder. Nej, visionen handlede for mig fra starten om at skabe vækst og velstand for alle, så både dem, der allerede har, og dem, der ikke har så meget, vil få mere. Og som historien viser, så var det ofte offentlige investeringer i uddannelse, forskning og innovation, der førte til vækst i den private sektor, så vi i sidste ende fik det fantastiske samfund, som vi allerhelst ville have.

Det er det samfund, som jeg som statsminister, vil gøre alt, hvad jeg kan for, at vi kan bevare. Det er et samfund, som vi bør være stolte af, da det både gør Danmark stærkt og unikt. Og det er et samfund, som er baseret på solidaritet.

Ja, jeg ved godt, at det er et frygteligt umoderne at tale om solidaritet. Men der er ingen vej udenom. For når tre ud af fire danskere siger, at især dem, der har det allersværest i vores samfund, dem, der af en eller anden grund ikke kan tage del i arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid, har det alt for godt og kræver alt for meget, så er der noget galt og så er solidariteten gået fløjen. For hvis ikke vi tager os af de allersvagest i Danmark, og gør alt, hvad vi kan for, at de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, og ikke blive yderligere marginaliseret og isoleret, hvem skal så tage sig af os den dag vi måske står i samme situation?

Det er rigtigt, at vi står overfor en række kolossale udfordringer i de kommende år. Velfærdstaten, som vi kender den, skal til serviceeftersyn, og der er store ændringer i vente. Vi bliver nødt til at bryde nogle af de tabuer, som ellers præger debatten om vores samfund, inden vi træffer de endelige valg. Er brugerbetalingen på lægebesøg måske vejen frem? Eller skal børnepenge for familier, der tjener mere om en halv million om året, afskaffes?

Spørgsmålene er mange og der findes ingen enkle svar. Men debatten er vigtig, selv om vi må huske hinanden på ikke at dæmonisere nogen gruppe frem for andre. Og vi skal huske på de ting, som resten af verden misunder os for, og som vi ikke bør lukke ud med  badevandet. Her tænker jeg bl.a. på den unikke kombination af et fleksibelt arbejdsmarked med indkomstmæssig sikkerhed, der har gjort dansk erhvervsliv stærkt og yderst konkurrencedygtigt, men som i de seneste to-tre år langsomt er blevet udhulet.

Når Danmark her fra d. 1. januar sætter sig i formandsstolen for EU vil vi kæmpe for, at EU ikke udvikler sig til børsmæglernes og finansfyrsternes forlængede arm. Vi vil kæmpe for, at EU har et menneskeligt ansigt. At bureaukraterne i Bruxelles ikke skal bestemme over den danske finanslov og at fokus igen vil blive på at skabe vækst og arbejdspladser.

Det bliver en hård kamp og oddsene er ikke med os denne gang. Men vi vil kæmpe ufortrødent for, at Danmark kan sætte sit præg på det europæiske samarbejde, og at det EU, som vi selvfølgelig bør og skal være fuldgyldige medlemmer af, ikke reduceres til økonomisk konservatisme, som hverken skaber vækst eller arbejdspladser, og hvor de store lande ignorerer alle andre og blot dikterer budget-disciplin og nedskæringer.

Nytårstid er forsætenes tid. Og mit nytårsforsæt er, at jeg vil gøre endnu mere og kæmpe endnu hårdere for at få Danmark på rette kurs. Men jeg kan ikke gøre det alene. Jeg har brug for, at alle giver en hånd med og gør, hvad de kan for, at vi får det Danmark, som vi fortjener og ønsker. Det kræver ikke meget, men det kræver, at vi indimellem stopper op og ikke blot spørger, hvad der er godt for os selv, men hvad der er godt for fællesskabet, for Danmark.

Sådan skaber vi fremtidens Danmark. En fremtid, som vi kan være bekendt at overdrage til vores børn og børnebørn. Så lad os smøge ærmerne op, lade de daglige politiske slagsmål bag os og begynde at stole på hinanden.

Det fortjener vi. Det fortjener vores børn. Og det fortjener Danmark.

Godt nytår.

Følg mig også på Twitter.



Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
Steen Mølgaard, Bindslev | Skrevet: 29. dec 11 kl. 2:56 am

Og så vågnede vi op fra drømmen og så den hovne Helle give den tidligere regering skylden for, at det ikke blev en hvid “højtid” (ordet “jul” er jo bandlyst, da det kunne risikere de muslimer, der er flygtet hertil fra et muslimsk land!) og at der ikke er medvind på cykelstierne!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jan Petersen, Humlebæk | Skrevet: 29. dec 11 kl. 4:17 am

En gang ord-onani for åben skærm. ellers tak. Jeg klarer 1. januar 2012 uden den opblæste gimpe!

Upassende ? Klag over indlæg

 
torben plesberg, grevinge | Skrevet: 29. dec 11 kl. 4:51 am

Det bliver jo interessant at høre, i hvor stort et omfang CE får ret i sin “profeti”.

Men jeg tror nu ikke på, at hun vil undskylde nogetsomhelst, men nøjes med at skyde skylden for alle ulykkerne på den gamle regering.

Men jeg har lige nu erfaret, at et “panel” umiddelbart efter nytårstalen vil kommentere den, altså skamrose den, da paneldeltagerne ikke tæller partilederne fra oppositionen!

Det er en højst uheldig nyskabelse, og viser DRs helt ubetingede og uberettigede støtte til HTS og hendes parti.

Her er chancen for at rette lidt op på de dårlige meningsmålinger, som den nye regering er “plaget” af.

Hvor er generallissimaen henne? Der er her tale om et groft brud på DRs pligt til at være objektiv i sin formidling overfor befolkningen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Claus Elholm , | Skrevet: 29. dec 11 kl. 4:55 am

Torben Plesberg:

Om jeg vil få ret i min profeti? Næppe. Og af den simple grund, at der ikke er tale om et profeti, men mit burd på, hvad hun burde sige, hvis hun vil forsøge at redde stumperne her på falderebet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Ole Mejlstrøm, Kalundborg | Skrevet: 29. dec 11 kl. 5:27 am

Udover det rent politiske og den manglende statsmands-egenskab fra pseudo-statsministeren,enhver ved jo,at den virkelige statsminister er vestager,må jeg indrømme,at jeg for første gang i mit 53-årige liv denne gang springer nytårstalen over!
Ganske enkelt magter jeg ikke at høre på dette hysteriske kvindfolks rundsavshylen…alene hendes stemmeleje og snobbede “elite”-attitude får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig!
Tænk at der ved sidste valg virkelig var et flertal af vælgere,som er afhængige af penge fra det offentlige,lønmæssigt eller bistandsmæssigt,som stemte på dette rødradigale sammenrend!?!
Men nu hænger tåberne så også på dem i 4 år,for hvem forestiller sig,at Frau Schmidt vil udskrive valg før tiden,uanset hvor mange politiske kameler,som skal sluges?!!!?
De skal da også lige have sikret sig de livsvarige ministerpensioner,forstås!!!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Ole Andersen, Kalundborg | Skrevet: 29. dec 11 kl. 5:29 am

Udover det rent politiske og den manglende statsmands-egenskab fra pseudo-statsministeren,enhver ved jo,at den virkelige statsminister er vestager,må jeg indrømme,at jeg for første gang i mit 53-årige liv denne gang springer nytårstalen over!
Ganske enkelt magter jeg ikke at høre på dette hysteriske kvindfolks rundsavshylen…alene hendes stemmeleje og snobbede “elite”-attitude får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig!
Tænk at der ved sidste valg virkelig var et flertal af vælgere,som er afhængige af penge fra det offentlige,lønmæssigt eller bistandsmæssigt,som stemte på dette rødradigale sammenrend!?!
Men nu hænger tåberne så også på dem i 4 år,for hvem forestiller sig,at Frau Schmidt vil udskrive valg før tiden,uanset hvor mange politiske kameler,som skal sluges?!!!?
De skal da også lige have sikret sig de livsvarige ministerpensioner,forstås!!!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jørgen Olsen, 9000 | Skrevet: 29. dec 11 kl. 5:36 am

Den nye regering er kommet svagt fra start og S/SF har svigtet deres kernevælgere men nu skal folk jo ikke glemme hvad det var som regeringen overtog fra VKO! VKO afleverede et budgetunderskud på 95 mia. kr, VKO gjorde verdens i forvejen dyreste offentlige sektor 74 mia. kr. dyrere p.a. end under Nyrup, VKO indførte 285 nye skatter og afgifter - bl.a. en iværksætterafgift, VKO sørgede for at el- og varmepriserne steg dramatisk da man “liberaliserede” branchen og VKO indførte et regeltyranni- og kontrolhelvede uden sidestykke! Desuden indførte VKO nogle reformer som har kostet skatteyderne dyrt, bl.a. politireformen, tinglysningsreformen og kommunalreformen og nu er endnu en VKO-reform ved at blive en fiasko, nemlig den reform hvor ATP skal overtage nogle af kommunernes ydelser i 5 nye centre. Istedet for at påstået besparelse på 300 mio. kr. er det ved at ende som endnu en omkostning for borgerne fordi ATP ikke kan finde ud af at drive det effektivt og ansætter alt for meget personale i.f.t. til de mest effektive kommuner!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Preben Jensen, København | Skrevet: 29. dec 11 kl. 7:53 am

Jørgen Olsen har jo ret, VKO var en dilettantisk, evnesvag og borgerfjendsk omgang, og den drev og piskede nærmest vælgerne til at forsøge sig med noget andet, som desværre har vist sig at være, om muligt, en smule værre.

Havde Lars Løkke, Barfod og Pia K haft noget format, havde de med lethed vundet valget. Men formatet og evnerne manglede. Selvglæde, driveri, lovsjusk og asocial arrogance var der derimod ingen mangel på.

Det er fuldt fortjent at de tabte valget. Men hvor er det sørgeligt at politikere som vil kæmpe for at bevare Danmark som et ordentligt, fredeligt og velstillet fristed og folkehjem for danskerne, er blevet sjældne. Hvorimod det vrimler med pladderhumanister og jelvedske typer der er parate til at lade Danmark forvandle til et samfundshelvede.

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, 2800 Kgs. Lyngby | Skrevet: 29. dec 11 kl. 7:55 am

@Claus Elholm

“Om jeg vil få ret i min profeti? Næppe. Og af den simple grund, at der ikke er tale om et profeti, men mit bud på, hvad hun burde sige, hvis hun vil forsøge at redde stumperne her på falderebet”.

Falderebet?

Jeg mener ikke, at der er valg igen før i 2015, hvis regeringspartierne kan holde sammen på tropperne, men jeg er ellers helt enig med dig.

Efter 10 års magtarrogance - specielt fra Venstres side - så ville en smule ærlighed og ydmyghed klæde vores nye statsminister.

For selvfølgelig er der ALTID noget at komme efter!

Alt andet ville være løgn og fortielse - og det har der længe været for meget af.

Upassende ? Klag over indlæg

 
poul pedersen, 7451 sunds | Skrevet: 29. dec 11 kl. 8:42 am

Det er dejligt at Ole Mejlstrøm og Ole Andersen fra Kalundborg er enige. Er det den nye oppositions bedste bud. At gentage samme åndssvage indlæg under forskellige navne.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Inge Petersen, Vordingborg | Skrevet: 29. dec 11 kl. 9:15 am

Jeg vil overhovedet hverken se eller høre hende! Jeg vil “nøjes” med at læse hendes tale på tryk.

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, 2800 Kgs. Lyngby | Skrevet: 29. dec 11 kl. 9:23 am

@Inge Petersen, Vordingborg

En af statsministerens spindoktors vigtigste opgaver er naturligvis at skrive hans/hendes nytårstale, så det bliver spændende at se, om Venstre eller Socialdemokraterne har ansat den mest velformulerede spindoktor.

Jeg synes, at Løkkes nytårstale om folkeskolen var sød.

Upassende ? Klag over indlæg

 
kaj hansen, Horsens | Skrevet: 29. dec 11 kl. 9:25 am

Skal vi gætte på at der står et lille EU-flag på skrivebordet på Marienborg.

Upassende ? Klag over indlæg

 
poul pedersen, 7451 sunds | Skrevet: 29. dec 11 kl. 9:29 am

kaj hansen
Hvorfor skulle der stå et EU-flag på skrivebordet?

Upassende ? Klag over indlæg

 
"finn rasmussen, tånning/ skan. | Skrevet: 29. dec 11 kl. 9:35 am

jeg tror at fru margrethe vestager er ved at være færdig med at skrive talen for helle Barbie thorning-schmidt.
nu skal marianne jelved så lige se, og godkender hun er der kun manu sareen, der lige skal sikre sig at der ikke står noget om jul i den.
derefter er det bare at aflevere den til barbie helle, så er den skåret.
gad vide om manu sareen kan godkende en juledekoration på skrivebordet under talen.
sikkert ikke, den kunne jo virke stødende.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Karsten Søberg, Glumsø | Skrevet: 29. dec 11 kl. 9:56 am

Det kan gøres meget kortere, hr. Elholm. HTS kunne jo fx sige; ” Vi vil gøre alt for at bevise I 62 %, der tror at der ikke findes reel fattigdom i Danmark, at indvandrere generelt er mere kriminelle og ikke er alvorligt interesserede i at indgå i det danske samfund, men foretrækker at isolere sig, og alle I andre, der bare mener noget andet end venstrefløjen; at I med beviser, ikke bare politiske argumenter bliver overbevist om noget andet. Og vi lover, at vi ikke vil dæmonisere jer pga. jeres overbevisning.” For virkeligheden, hr. Elholm, har en fantastisk overbevisningskraft.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Erik Nielsen, Lyngby | Skrevet: 29. dec 11 kl. 10:26 am

Helle Thorning-Schmidt skal fremlægge de planer og reformer, for hvorledes vi får konkurrenceevnen tilbage. Det skal være et resume af de rapporter, vismændene kom med allerede i 2004, men som ingen politikker ville implementerer.

“Fair-Løsning” og “Sammen om Danmark” planerne, var åbenbart kun planer, for at skaffe stemmer op til valget. Disse planer har være skrinlagte siden valget og regeringens politik har desværre været indholdsløst og uden perspektiver.

Derfor er danske politik blevet personfnidder og døgnflue historier, som præger forsiderne på medierne, men som absolut ikke løser de fundamentale problemer, med at vi mister konkurrenceevne, flere og flere står uden for arbejdsmarkedet, ungdomsarbejdsløsheden er alarmerende høj, og vi vil se flere konkurser, og Dansk økonomi, vil svinge omkring 0% vækst, imens de offentlige budgetter overskrides kritisk.

Helle thorning-Schmidt, skal fremlægge skitser til reformer, vi kan ikke vente længere.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Hansen, Lyngby | Skrevet: 29. dec 11 kl. 10:44 am

Den tyske rigsbefuldmægtigede Dr. Werner Best var vel egentlig en venlig mand der ikke gjorde underkastelsen under det tredie rige sværere for de samarbejdsvillige danske politikere end nødvendigt?

Jeg ved ikke om han holdt nytårstaler eller om nogen i så fald havde gidet lytte til den?

Nu er det så EU der med lidt andre midler har påtaget sig at samle Europa, idet man dog stadig så vidt muligt forsøger at undgå alle de problemer som demokrati skaber. Senest har man afsat regeringer i Grækenland og Italien og har sikkert også været meget optaget af at få en loyal rigsbefuldmægtiget fra EU’s overklasse indsat i vor delstat.

Så mon ikke den rigsbefuldmægtigedes tale får meget fokus på EU og det såkaldte EU-formandsskab og hvem gider ærlig talt høre om det?

En ægte interesse for den almindelige danskers ve og vel bliver formentlig svær at få øje på?

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, 2800 Kgs. Lyngby | Skrevet: 29. dec 11 kl. 11:10 am

@Jens Hansen, Lyngby

Med hensyn til EU, så håber jeg, at vores statsminister vil holde en tale, der inkluderer holdningerne fra alle EU-tilhængerpartierne (SF, R, LA, K og V) og ikke kun socialdemokraternes.

Jeg tvivler på, at hun vil gøre noget specielt for at glæde de to anti-EU fløjpartier EL og DF.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Krister Meyersahm, Malmö | Skrevet: 29. dec 11 kl. 11:25 am

Nu er det vel ikke helt sikkert, at statsministeren overhovedet vil holde nytårstale?

Det kunne tænkes, at hun i stedet trak sig fra embedet. Det ville være den bedste nytårsgave til danskerne.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lars Vangslev, 4060 Kirke Såby | Skrevet: 29. dec 11 kl. 11:37 am

Meget humoristisk blog. Men den fra Bruxelles af socialdemokraterne importerede overklassekone fra Østerbro vil næppe undskylde; ordet: at undskylde eksisterer simpelthen ikke i hendes ordforråd. Selv om det ville være det eneste rigtige at gøre, når man har løjet og bedraget og snydt siden overtagelsen af regeringsmagten. I stedet for vil hun tale om, hvor fantastisk regeringen er kommet fra start (hun er vokset op politisk nede i Bruxelles og lever derfor i en anden verden end almindelige mennesker); hun vil lægge ansvaret for den stigende arbejdsløshed og de trængte danske virksomheder på den tidligere regering (som ikke har indført konkurrencesvækkende afgifter); og hun vil forsøge at gejle en eller anden rabiat, pro-EU fanatisk stemning op i anledning af, at Danmark overtager formandskabet næste år (og her vil hun afsløre, hvor hendes hjerte ligger: nede hos de af økonomiske privilegier overlæssede bureaukrater i Bruxelles, som er dem, hun først og fremmest identificerer sig med). Men hun kunne også være anstændig, tage konsekvensen af sine løftebrud og fortælle, at vi skal til folketingsvalg i 2012.

Upassende ? Klag over indlæg

 
kim laursen, odense | Skrevet: 29. dec 11 kl. 12:08 pm

Det eneste positive VKO gjorde i 10 år var at styrke virksomhedernes konkurrenceevne betalt af skatteyderne og forbrugerne. Det samme gjorde Nyrup’s og Schlutter’s regeringer. Derfor er dansk konkurrenceevne i verdenstoppen, betalingsbalancen boomer og borgerne jobs udflages, som blev ofret og konkurrenceudygtige. Det svier nu til staten, som lever af velstående borgere, der nu er gældsatte, brandbeskattede og lavforbrugende.

Vil HTS ændre samfundet økonomisk, gøre op med Jantelov, reaktionær konservatisme og feminisme eller blot fortsætte med spin-demokrati, elitær ufolkelig, uborgerlig bureaukrati og socialistisk neoliberal politik mod uskøn fallit? Formentlig, håbende at vækst fra det intelligente udland igen vil komme og redde økonomien som så mange gange før.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Peter Krogsten, 6640 | Skrevet: 29. dec 11 kl. 12:15 pm

En uforbeholden undskyldning, og et løfte om at det nokk skal blive bedre er jo en del at den 3-brevs strategi enhver leder benytter. 3-brevs strategi??

Jo, i skrivebordsskuffen ligger der tre kuverter skrevet af den afgåede leder. De er mærket Krise 1, Krise 2, Krise 3. Man åbner så kuverterne efterhånden som problemerne ruller ind.

I Krise 1 kuverten står der “Skyd skylden på mig, og sig der er meget mere at rydde op end du forestillede dig.”
Den er brugt mange gange nu, og går næppe længere, nu da det er regeringens finanslov der styrer.

I Krise 2 kuverten står “Påtag dig skylden, sig undskyld, det er ikke gået så godt som jeg/vi forventede. Vi har lært af det, og nu bliver det meget bedre. Undskyld.”
Nytårstalen.

I Krise 3 kuverten står “Skriv 3 kuverter”.
Det vil HTS gøre når formandsskabet udløber til Juli, og Merkozy belønner indsatsen med et fedt ben i EU. Der vil ikke blive valg, for det tør sicialdemokaternes ledelse ikke, så der bliver regeringsskifte uden valg, med Vestager som statsminister og Løkke Rasmussen på finanserne. Det er muligt den kan trækkes til hen på efteråret, hvor de livsvarige ministerpensioner er i hus.

Upassende ? Klag over indlæg

 
poul pedersen, 7451 sunds | Skrevet: 29. dec 11 kl. 12:20 pm

Nu må vi snart have fået de sædvanlige dumme kommentarer fra de liberale. Kan vi så ikke komme videre?

Upassende ? Klag over indlæg

 
"finn rasmussen, tånning/ skan. | Skrevet: 29. dec 11 kl. 12:35 pm

poul

det bliver ihvertfald nemmere for os at komme videre end det gør for fru vestagers regering.

vi skal bare ignorere til de går af, og så starte med at rydde op efter dem.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Anders Jensen, Aalborg | Skrevet: 29. dec 11 kl. 1:44 pm

Jeg ved ikke hvordan I har det, men jeg er færdig med at være en god og dum skatteyder.

Fra nu af vil jeg til at “overholde reglerne til punkt og prikke” - læs: finde alle de smuthuller der findes.

Og dernæst vil den indsnige sig en række sjuskefejl begyndende med mit kørselsfradrag. HTS har lært mig, at de brede skuldre ikke nødvendigvis skal bære den største byrde.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Flemming Rickfors, 4873 Væggerløse | Skrevet: 29. dec 11 kl. 1:44 pm

Jeg tror nu ikke HTS er bleg for at undskylde hvis det var hvad hun mente var på sin plads.

Fru Kinnock købte for mange år siden et spejl i ILVA, Ishøj. Spejlet er for længst gået itu, og i stedet er indsat et fotografi af en ung Helle i fuld størrelse.

Hver morgen stiller EU’s Rigsbefuldmægtigede sig foran spejlet og tilspørger spejlet:

*Spieglein, Spieglein an der Wand,
wer ist die Schönste im ganzen Land?*

so antwortete der Spiegel:

*Frau Kinnock, Ihr seid die Schönste im Land*.

Hendes, af andre skrevne, tale vil afspejle dette.

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, 2800 Kgs. Lyngby | Skrevet: 29. dec 11 kl. 1:55 pm

@Flemming Rickfors, 4873 Væggerløse

Gad vide hvad spejlet vil sige, hvis fadbamsen bliver statsminister igen!

“Der Tischbanger ist wieder zurück”?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Flemming Rickfors, 4873 Væggerløse | Skrevet: 29. dec 11 kl. 2:02 pm

Gad vide hvad spejlet vil sige, hvis fadbamsen bliver statsminister igen!….

Spiegel hat kein Zoom. Bitte nehmen Sie sich einen Schritt zurück. Wo ist Frank Klam?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Erling Rasmussen, Frederiksberg C | Skrevet: 29. dec 11 kl. 2:10 pm

Det er mig uforståeligt, at nogen vil debattere på så lavt et plan som med udtryk som “fadbamsen”.

Slå op i fx “The Advanced Leaners´s Dictionary of Current English” og se, hvad der står om “banging in the table”, så vil alle de uvidende, der gør sig lystig over den tidligere statsministers udtryk, se, at det er helt korrekt engelsk.

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, 2800 Kgs. Lyngby | Skrevet: 29. dec 11 kl. 2:31 pm

@Erling Rasmussen, Frederiksberg C

Det var et ‘plat’ svar på et ‘plat’ indlæg fra Rickfors.

Har du aldrig hørt om juleplatter?

Sure opstød frabedes!

Kodeord: fest

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jesper Hansen, Greve | Skrevet: 29. dec 11 kl. 2:53 pm

@ Erling Rasmussen

Har du overvejet om begrebet “humor” spiller en rolle her?

Iøvrigt glemte du at påpege Jan Petersen’s omtale (se ovenfor) af vores nuværende statsminister som en “gimpe”. Men det var måske vand på din mølle?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Hansen, Gentofte | Skrevet: 29. dec 11 kl. 3:18 pm

@poul pedersen, 7451 sunds | Skrevet: 29. dec 11 kl. 9:29 am

“Hvorfor skulle der stå et EU-flag på skrivebordet?”

Fordi det er i EU Frau Kinnocks virkelige loyalitet ligger.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jørgen Andersen, Sønderborg | Skrevet: 29. dec 11 kl. 3:21 pm

Nu behøver man vel ikke at være plat, fordi andre er det, niels hansen.

Du har arbejdet i England, så om nogen må du da vide at LLR brugte et korrekt udtryk, men det er altid sjovere at bruge det platte “bodegasprog”.

Mht nytårstalen bør det være regeringens mål og visioner(de er pt svære at få øje på) der bliver talt om, og så kommer der højst sandsynligt noget om EU-formandsskabet.Et EU formandsskab, der i den grad står i skyggen af situationen i EURO-landene samt Englands “enegang”.

Godt Nytår til alle.

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, 2800 Kgs. Lyngby | Skrevet: 29. dec 11 kl. 3:36 pm

Kære Jørgen Andersen,

“Du har arbejdet i England, så om nogen må du da vide at LLR brugte et korrekt udtryk, men det er altid sjovere at bruge det platte “bodegasprog”.”

Tak for påmindelsen. Jeg synes dog, at det ville klæde dig, hvis du var lige så ihærdig, når ‘platte’ indlæg kommer fra regeringsmodstanderne.

Dem har jeg stadig til gode.

“En gang ord-onani for åben skærm. ellers tak. Jeg klarer 1. januar 2012 uden den opblæste gimpe!”

“Ganske enkelt magter jeg ikke at høre på dette hysteriske kvindfolks rundsavshylen…alene hendes stemmeleje og snobbede “elite”-attitude får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig!”

“Så mon ikke den rigsbefuldmægtigedes tale får meget fokus på EU og det såkaldte EU-formandsskab og hvem gider ærlig talt høre om det?”

“Men den fra Bruxelles af socialdemokraterne importerede overklassekone fra Østerbro vil næppe undskylde;”

Og det er bare i denne korte blog.

Og Godt Nytår til dig!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jesper Hansen, Greve | Skrevet: 29. dec 11 kl. 3:49 pm

@ Niels Hansen

Hvor er jeg enig!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Flemming Rasmussen, Hørsholm | Skrevet: 29. dec 11 kl. 4:38 pm

“Jeg kan slå Anders Fogh !”

Hvis hun nu allerede dengang i stedet havde sagt:
“Jeg kan gøre det bedre for Danmark og nationen !”… så var der måske nogen, der havde gidet at lytte.

Upassende ? Klag over indlæg

 
poul pedersen, 7451 sunds | Skrevet: 29. dec 11 kl. 4:38 pm

Finn Rasmussen
Vil du rydde op efter en regering, der ikke engang har siddet i 3 mdr.? Hvad med, at du ryddede op efter en regering, der sad i 10 år?

Jens Hansen
Ligger Helle Thornings loyalitet i EU? Hvad bygger du det på?

Når man læser alle disse platte indlæg, der må antages at være skrevet af liberale, har Thorning intet at frygte. Jeg tvivler nemlig på, at disse personer overhovedet kan finde ud af at sætte et kryds rigtigt på en stemmeseddel.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Flemming Rasmussen, Hørsholm | Skrevet: 29. dec 11 kl. 4:48 pm

“…Jeg tvivler nemlig på, at disse personer overhovedet kan finde ud af at sætte et kryds rigtigt på en stemmeseddel.”

Hmm… gør du nu også det, eller var det blot endnu et plat indlæg ?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jørgen Andersen, Sønderborg | Skrevet: 29. dec 11 kl. 5:12 pm

niels hansen Kgs Lyngby Nu mener jeg ikke, at jeg er særlig ihærdig på diverse blogs. At andre er platte betyder da ikke at man nødvendigvis selv skal være det.

poul pedersen Sunds Jeg tror alle sætter deres kryds det “rigtige” sted.

God debat

Upassende ? Klag over indlæg

 
Kim Nielsen, Taastrup | Skrevet: 29. dec 11 kl. 5:15 pm

poul pedersen, 7451 sunds

Tja, hvis Socialdemokraterne blev flyttet til det rette bogstav S, så ville socialdemokraterne miste mindst 50% af vælgerne. Det må være en gyselig tanke for alle LO pamperne i Socialdemokratiet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
S. Jensen, Helsingør | Skrevet: 29. dec 11 kl. 6:03 pm

Jeg synes at HTS, Danmarks statsminister og formand for Socialdemokraterne (Danmarks overførselsindkomstparti - tidligere arbejderparti) helt burde droppe nytårstalen. Dels går det hende mindre ringe når hun tier helt helt stille, dels slipper vi andre for at høre hvad hendes spindoktorer har beredt til hende af floskler uden politisk indhold.

Altså en helt klar WIN - WIN situation.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jesper Hansen, København | Skrevet: 29. dec 11 kl. 6:16 pm

@ Kim Nielsen, Taastrup

“Tja, hvis Socialdemokraterne blev flyttet til det rette bogstav S, så ville socialdemokraterne miste mindst 50% af vælgerne.”

Enig.

Nok mest de muslimske kernevælgere, blandt dem er som bekendt en stor del funktionelle analfabeter.

Upassende ? Klag over indlæg

 
C Jørgensen, Næstved | Skrevet: 29. dec 11 kl. 6:21 pm

Claus Elholm glemmer:
“Undskyld at jeg og min mand snød i skat.”
Men så kommer resten af undskyldningerne måske til at lyde lidt tomme ?
Sikkerhedsord: Hykler !

Upassende ? Klag over indlæg

 
dan christensen, 2770 | Skrevet: 29. dec 11 kl. 7:41 pm

“søndag d.1 Januar holder Helle Thorning- Schimdt sin første nytårstale som Danmarks statsminister”

Tak for advarslen!-vil sørge for at holde mig langt væk fra TVet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Viktor Berg, 8200 | Skrevet: 29. dec 11 kl. 8:23 pm

Danskerne ligger som de selv har redt. Tillykke.

Upassende ? Klag over indlæg

 
John Johnsen, 3500 | Skrevet: 29. dec 11 kl. 8:59 pm

Få lige undersøgt den sauna min ven - den er jo helt gal -
HTS gør det glimrende og det er dejligt befriende med nye koste på borgen.
Det er dybt useriøst med den hetz der køres.
Giv nu den nye regering chancen de tager den alligevel i 4 år, brug jeres dyrbare tid på noget mere konstruktivt og kom så videre.
Politik er jo (m)ulighedernes kunst så glem alt om brudte løfter det ene og det andet.
Godt Nytår og tillykke Danmark nu kan det forsat gå fremad.

Politik er-(m)ulighedernes kunst.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Karsten Anker, KB | Skrevet: 29. dec 11 kl. 9:13 pm

Det eneste sted, det går dårligt med regeringen er i den blå presse og oppe i hovedet på dig og alle de andre blå fanatikere.

Hvad er det der kendetegner vælgere fra Venstre?1: Jeg vil ikke se.2: jeg vil ikke høre.3: Jeg vil ikke forstå.4: Venstre er bedst uanset fakta.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Lone Rene, KB | Skrevet: 29. dec 11 kl. 9:18 pm

Nu har vi imidlertid fået en ny regering. En socialdemokratisk af slagsen, og så går den ikke. Derfor må vi sætte en kampagne i gang hurtigst muligt. Derved kan den nye regerings dobbeltmoral udstilles og Venstre få endnu et nøk opad i meningsmålingerne. Det er vigtigt vi holder dampen oppe, der er jo kun 3,5 år til næste valg.
Hilsen Venstres presse afdeling

Upassende ? Klag over indlæg

 
Ulla Petersen, KB | Skrevet: 29. dec 11 kl. 9:26 pm

Borgerlige politikere er pr definition kriminelle..
Det Bedste S-pin-D fra de Borgerlige, var at påstå at de har (forstand) på Økonomi.

http://www.dansk-politik.dk/blog/2010/02/cepos-s-politik-kunne-have-reddet-%C3%B8konomien/

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, 2800 Kgs. Lyngby | Skrevet: 29. dec 11 kl. 11:44 pm

@Tage F., KB

:-) :-) :-)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Gitte Nielsen, Højby | Skrevet: 30. dec 11 kl. 1:47 am

Statsministerens Nytårstale. Godaften, Tak fordi I har valgt mig til hele Danmarks Statsminister. Jeg vil gøre mit bedste for at leve op til det. Et af mine store ønsker for Danmark har hele tiden været at få etableret en trængselsring omkring København. Regeringspartierne + EL er nu blevet enige om, at den bedste vil være at lade den følge Københavns kommunegrænse. Afgifterne vil få en socialt afbalanceret struktur. Alle personer med dansk statsborgerskab eller opholdstilladelse i Danmark, bliver udstyret med et elektronisk Trængselskort. Første gang en man passerer trængselsringen trækkes automatisk kr. 100.000 på det personlige Trængselskort. Herefter vil afgiften være kr. 10 pr. passage. Afgiften vil fremgå at årets slutopgørelse og betalingen indregnes automatisk i næste års forskudsskat. Da børn jo er selvstændige skatteborgere vil afgiften blive modregnet i deres personfradrag og udgiften vil derfor ikke belaste forældrenes økonomi. Personer, der allerede har bopæl i Københavns kommune – og der bor jo mange af landet fattige – vil være helt fritaget for afgiften, blot de holder sig inden for kommunegrænsen. Da Kastrup lufthavn imidlertid ligger inden for trængselsringen vil det ikke påvirke de fattiges mulighed for at tage på ferie. På Frederiksberg bor ca. 100.000 mennesker. Som vi alle ved har borgerne her en høj indkomst. Og da de er spærret inde midt i Københavns Kommune forventer vi at Statskassen allerede det første år alene fra disse borgere vil blive beriget med 7.500.000.000. Som hele Danmarks Statsminister vil jeg gerne møde hele landets befolkning i København. Operaen, balletten og skuespilhuset er jo for alle. Derfor vil Trængselskortet blive indrettet således, at har man kun gæstet Københavns Kommune 1 gang inden for de seneste 12 måneder, vil man automatisk via skatten få godskrevet kr. 99.000. Udenlandske turister skal købe et trængselsmærkat til kr. 5.000 og mærkatet har en løbetid på 2 måneder.
Regeringen forventer at afgiften også vil lette trængslen på Københavns Universitet og de Københavnske socialkontorer. Som hele Danmarks Statsminister vil jeg opfordre alle landets kommuner til at kopiere den københavnske trængselsring. Råd og vejledning vil kunne opnås gratis i indenrigsministeriet samt i udlændingeservice.

Godt nytår.

Upassende ? Klag over indlæg

 
torben plesberg, grevinge | Skrevet: 30. dec 11 kl. 5:08 am

claus elholm: jeg skrev “profeti” i mangel af et bedre substantiv. Gåseøjnene skulle markere, at jeg ikke er helt tilfreds med ordet.

Er der et dansk substantiv for det, som man burde gøre? Er der nogen, der kan hjælpe med at udvide mit ordforråd?

Upassende ? Klag over indlæg

 
R Engholm, 8600 | Skrevet: 30. dec 11 kl. 8:35 am

HTSs tale vil selvfølgelig aldrig blive andet end en sludder for en sladder og hælden vand ud af ørene.
Virkeligheden er alt for pinlig.
De røde vil klappe i deres små hænder og alle ærlige mennesker vil være fustrerede.

Upassende ? Klag over indlæg

 
R Engholm, 8600 | Skrevet: 30. dec 11 kl. 8:51 am

Kan kun opfordre til at se “Folketinget” på TV og opleve hvad det er for klamphuggere der for tiden styrer landet.
Udstiller hvor utrolig pinligt hele bedrageriet er.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Erling Rasmussen, Frederiksberg C | Skrevet: 30. dec 11 kl. 9:44 am

@Jesper Hansen. 29.12 2.53
“Fadbamse” blev blot brugt som eksempel på lavt debatniveau.
“Gimpen”, “Gucci-Helle” og lignende flabede betegnelser for politikere ligger på samme plan, og jeg kunne aldrig selv finde på at anvende dem i en debat.
Ved at trække en debat ned på det plan svækker man argumenternes gennemslagskraft.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Viktor Berg, 8200 | Skrevet: 30. dec 11 kl. 10:08 am

@Erling Rasmussen

Hvad kom først: De “flabede” betegnelser eller årsagen til at befolkningen bruger dem?

Vi kan vist roligt fastslå, at Dansk politik på de indre linjer heller ikke just er plaget af hverken anstændighed, ansvarlighed eller højt debatniveau.

Upassende ? Klag over indlæg

 
JP Redaktionen , | Skrevet: 30. dec 11 kl. 10:17 am

Kære læsere. Vi beder jer overholde vore debatregler, undgå personangreb og i det hele taget holde en god tone. Endvidere minder vi om, at anonyme indlæg slettes. Husk derfor, at angive for- og efternavn. Venlig hilsen redaktionen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
niels hansen, 2800 Kgs. Lyngby | Skrevet: 30. dec 11 kl. 11:12 am

@Erling Rasmussen, Frederiksberg C

Nu betragter jeg ikke ‘fadbamsen’ som et øgenavn, men som et kælenavn.

Lidt’hyggebamseagtigt’.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jørgen Rønje, Hong Kong | Skrevet: 30. dec 11 kl. 11:18 am

Hvor ville det dog være vidunderligt hvis en politiker kunne holde sådan en tale og mene det.
Jeg kunne ønske mine danske medborgere, selvom jeg bor langt væk, at I fik de politikere I i virkeligheden fortjener, men det har måske lange udsigter
Godt nytår uanset. :)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Simon Frandsen, London | Skrevet: 30. dec 11 kl. 1:32 pm

jeg tror, jeg hopper over. Jeg trives bedst med intelligens, evne, trovaerdighed og integritet fra de folkevalgte. Jeg ser jo heller ikke Paradise Hotel, Big Brother, X Factor etc.

Upassende ? Klag over indlæg

 
kim laursen, odense | Skrevet: 30. dec 11 kl. 2:22 pm

Først døde socialismen så konservatismen. De er så også gået hen og blevet liberale - hhv. såkaldte social-liberale og neo-liberale, men deres menneskesyn har jo ikke forandret sig. I bund og grund er de stadig uinteresseret i at fremme det frie og uafhængige menneske, og fremmer fortsat hhv. fællesskabet eller oligarkiets priviligerede magt over individet.

De Konservative gik hen og blev neoliberale anført af en frafalden Radikal og betalt af en kontroversiel bank-spekulant. Lol til de konservative værdier der blev egoistiske reaktionære.

Statsministeren går nytåret i møde med den liberale Økonomon Keynes’s løsning på at vende en lavkonjuntur til en højkonjunktur. Skal vi tro. Men hun er jo stadig socialist og kan ikke bare sådan nedskyde Jantelov, økonomisk feminisme og fællesskab.

Statsministeren vil derfor kun gennemføre den ene søjle i Keynes’s økonomiske teori: At øge de offentlige investeringer i forbedret infrastruktur.

Keynes vigtigste 2. søjle i at skabe holdvar varig vækst: Lavkonjunkturens genopbygning af liberale borgerlige værdier så som liberale erhverv, frit arbejde og forbrug, vil hun ikke kunne gennemføre fordi de stider mod socialistisk Jantelov, økonomisk feminisme og fællesskabets dominans.

Derfor kan I godt regne med at kick-starten vil stoppe, når de statslånte merpenge slipper op engang i 2014, hvis ikke lige regeringen bliver reddet af vækst kommende fra udlandet, som reddede Schlutter, Nyrup og Fogh-regeringerne inden de endte i sprængte bobler som konen i muddergrøften.

Godt nytår!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Erik Sørensen, 2300 | Skrevet: 30. dec 11 kl. 6:12 pm

Med tanke på taleren, er det stensikkert en nytårstale, jeg med glæde springer over.
Jeg lukker gerne HELT af, når de røde landssvigere åbner munden og rabler løgne af sig.
Politik vil der først blive plads til efter et hårdt tiltrængt regeringsskifte.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Hansen, Lyngby | Skrevet: 30. dec 11 kl. 7:04 pm

Thorning regeringen er vel blot endnu et eksempel på moderne management når det er ringest:

Man siger alt det rigtige og gør alt det forkerte!

Der er masser af eksempler men tænk f. eks. på SF der vil belære private firmaer om at opføre sig ordentligt samtidig med at de fyrer gravide medarbejdere og hyrer gratis arbejdskraft i stedet!

Begynder vi ikke at ligne det gamle Sovjet forbavsende meget hvor den almindelige borger nærmest havde en slags ordbog der kunne oversætte deres management-bullshit til de ubehagelige sandheder som det dækkede over?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Christiansen, Frb. C | Skrevet: 31. dec 11 kl. 7:58 am

Jeg skal naturligvis se denne “spændende” nytårstale udbasuneret fra HTS (og brygget sammen af Harry Potter aka Redington). Men kun på grund af underholdningsværdien, der forventes at være på toppen.

Resten af året blænder jeg ikke op, da alting har det med at køre i samme rille, ligesom en gammel udrangeret pladespiller.

Upassende ? Klag over indlæg

 
T Hansen, Aarhus | Skrevet: 31. dec 11 kl. 12:12 pm

Det bedste HTS kunne sige var:

“Jeg indrømmer det går af Helvede til samt, at jeg ikke har forslag til løsning af problemet. Derfor udskriver jeg valg.”

Det siger hun dog så langt fra hvis man tænker på alle hendes tidligere pressemøder.

Af frygt for at belaste det offentlige sygehusvæsen unødigt vælger jeg ikke at se hendes tale.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Christiansen, Frb. C | Skrevet: 31. dec 11 kl. 1:02 pm

Et nyt spil kunne kaldes for S+SF bull-shit bingo, hvor oplagte ord og vendinger på spillepladen kunne være:

Vækst, Varig velfærd, Ufinansierede skattelettelser, Intet udestående med SKAT grundet forældelse af krav, Leasing-fusk, Ikke modtaget KGB-kuffert med små USD-sedler i unummereret orden i Ørstedsparken, brede skuldre bærer de største byrder, privatskoler, Den altomfattende integrationssuccess i Dannevang, Ulighed, Ikke-fattige fattige på 20 års kontanthjælp, befamling af kvindelige ansatte til diverse S-julefrokoster, Serielt løftebrud, Indstuderede spin-replikker eller score-replikker, Varigt ophold eller dansk statsborgerskab til kriminelle asylanter fra den tredie verden.

Fortsæt selv listen.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Tony Ladefoged, Viby J | Skrevet: 31. dec 11 kl. 1:08 pm

Sjovt som Jørgen Olsen, 9000 skriver samme smøre alle steder. VKO har høvlet gælden efter Nyrup væk og på trods af verdensomspændende finanskrise og uansvarlige, stupide danskeres gældsætten sig, formået at holde underskudet ganske lavt. Et bevidst underskud da man jo alternativt bare kunne lade folk sejle og selv skulle slås med sine problemer. Jeg ved godt at det er svært at skulle tage ansvar for sig selv, så det er jo fint at Helle T vil fritage dig for dette - og regningen skal jo bare sendes videre til de folk der er dumme nok til at finde sig et arbejde!

Upassende ? Klag over indlæg

 
kim laursen, odense | Skrevet: 31. dec 11 kl. 2:44 pm

@ Tony Ladefoged
VKO kunne kun høvle gælden af fordi borgerne holdt forbrugsfest, som er brandbeskattet i Danmark. Det samme gjorde VKO, så nu er statens underskud 100 mia. kr. p.a. fordi festen for lånte penge er slut både for borgere og stat.

Regeringen vil imidlertid kickstarte en ny statslig forbrugsfest for nye udlandslån. Det er sig selv ok da renten er lav p.t men kun hvis hjemmemarkedet omlægges til holdbar vækst, som kan få kickstarten til at vare ved, hvilket desværre hvis ikke er regeringens plan.

Så bad business as usual fra Christiansborg.

LOL nytår!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Peter Thomsen, Holstebro | Skrevet: 1. jan 12 kl. 2:10 am

Hvad brokker skattesnyderne sig over, de har jo selv fået indsat Helle “Leasing” Smidth som statsminister, med hjælp fra Europas superelite, uden Bilderberg var dette ikke sket?

Jo, dette var en del af den langsigtede plan, nu skal befolkningen køres ned i hullet, og det sker helt usynligt med Helle som stråkone.

Helle er farlig og burde slet ikke være medlem af S, fordi hun er slet ikke socialdemokrat, men egoist.

Hvis nu alle i Danmark sender deres børn i privatskoler, så kan vi spare mange penge til det offentlige, det gør Helle.

Hvis nu vi leaser vores biler i Tyskland, så taber Danmark penge, det gør Helle.

Hvis nu vi sender vores ægtefælle til udlandet for at arbejde, så sparer vi skat i Danmark, det gør Helle.

Og jeg kan blive ved….

Upassende ? Klag over indlæg

 
Svend Børgesen, Karup | Skrevet: 1. jan 12 kl. 12:52 pm

Kære indbyggere i region Danmark.

Jeg og resten af regeringen ønsker alle et godt nytår. Lars Løkkes kolde liberalistiske regering har gennem 10 år trukket Danmark ned i det kolde dyb, hvor fattigdom og nød hersker. Vor gode hjertevarme regering vil trække alle op på det tørre, vi skal bare lige have kickstartet det spil, der skal trække Jer op.

De onde kapitalistiske virksomheder, der har udbyttet Jer, vil vi nationalisere og sælge til udlandet. Herved går forureningen ned, og de mindst 100 milliarder vi kan få for Danmarks 3 virksomheder, Danfoss, Grundfos og Novo, vil gøre os alle rige, samtidig med at de sidste slipper for at slave for de onde kapitalister. Vi vil også nedlægge – øh omlægge landbruget til den skønneste grønne økologi, så vi alle bliver så sunde, slanke og pæne som jeg.

Nogle venstrefolk vil sikkert påstå, at vi ikke kan leve uden virksomheder, men de er, som vi alle ved, bare ude på at udbytte de fattige. Vi har skabt velfærden, og den kan vi alle leve trygt og godt af, indtil vi atter får rettet op på det uddannelsessystem, der skal sætte hver eneste dansker i stand til at arbejde med eksport af velfærd til hele jorden. Vi vil her tage de enorme summer, der er givet til kolde fag, og flytte dem over til de varme hænders fag. Antropologi, sociologi, multikultur af alle slags vil vi forgylde.

Så rigtig godt nytår til jer alle sammen. Fra nu af går det atter fremad ind i morgenrøden. Og nu skal jeg hjem til min mand, som en sjælden gang er i vor region. Som alle ved, er også han travlt optaget af at frelse verden.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Niels Niels, Roskilde | Skrevet: 1. jan 12 kl. 3:36 pm

HAR VI IKKE HØRT TALEN - for var det ikke Helle T. nytårs tale - som Dronningen “kom til at” læste op af i går - til hele borgeskabet - de egnede til nytårstaffel” - ikke dig ned på slotspladsen der har brug for at få hjælp på Rådhuste

En politisk tale - vi har et kongehus der koster samfundet næsten 1 mill kr. årligt ikke hentet på rådhuset - men direkte nede i statskassen og som ikke på nogem måde viser sine undersotterne i “kaste samfundet” at Danmark er i dyb krise “et kongehus i sus og dus der lever som i de tidligere kejsere og fyrstendømmer tid.

Det rystende når Dronningen siger “sitat” VI KAN IKKE PARKERE HELE ANSVARET PÅ RÅDHUSET - noget af “en ROYAL dumsmart bemærkning” - for at blive i dronningens eget sprog

Vi blevet så Konge tror at man ikke ” længre tror på vi et højt uddannet folk “der stort set ikke en Avis der har et blok indlæg i dag vedr talen - en håbløs tandløs presse fx DR / TV2 mfl der helt er gået i Royalt koma, bare de ser en KRONE 1 bil - taler om mærke farve på bilen som levede vi i KINA og Nordkorea

hvor man ikke tør forholde sig kritisk til den styreform mam har, fx “kongehuset” - et besynderligt demokrati hvor alle der del af magten ikke er på valg. - og som en gang om året prædker sin moral som i et andet kaste samfundet

Dronningen taler om Rådhuset mener Deres Kongeligehøjhed - de Rådhuste “Kommuner” - som fx Holbæk kommune mfl der ikke magter sit ansvar - der skære hjælpen ned til det halve “til en svært Sclero syg kvinde - som bad om lidt mere hjælp på “Rådhuste” - da hendes ælder mand ikke magtede mere

Eller tænker Dronningen mon på - den spastisk lammede lille dreng der nu skal smides ud af Danmark “fordi” staten ikke mener han har et alvorligt handicap og er syg - for hele verden skal ikke tro de kan komme her og gå på “Rådhuste” “OG PAKERE ALLE DERES PROBLMER”

Eller tænker Deres kongelige højhed på de mange børn på bo-steder og hos plejefamilier - som “rådhusene” har svigtet tilsynet med - osv osv

Kongehuste og staten bruger de svage i vort samfundet til at legitimere løgnen,om den fantastiske velfærdsstaten - dem der nu må holde for “og skal blive væk fra Rådhuste” så det godt vi har en dronning der har set lyste

Der sket et uhyggeligt normskred som åbenbart er nået helt ind i Konge Huset, men det du og i der har jeres på det tørrer - det i vel helt ligegade med

“BARE DER ET YNDIGT LAND SÅ PYT MED AT DET LÆNGE” SIDEN

Upassende ? Klag over indlæg

 

Annonce:





Kaj Hansen skriver
23.05.12 07:37
Jamen er det ikke utroligt med en håndbevægelse forærer hun en halv milliard væk og herhjemme slåes man om bevare skoler etc men de bliver Læs mere
Kaj Hansen skriver
23.05.12 07:34
hmm..uden håndtaske hvad var hun Læs mere
Vi lukker bare nogen skoler eller sætter nogen afgifter op. De dumme danskere fortjener sgu ikke at ha det så godt. Desuden skal Helle bare videre Læs mere
Torben Andersen skriver
22.05.12 20:11
Kære Morten; Det var PH, som forsøgte at beskrive kulturradikalismen som omfattende "frisind og tolerance". Hvad han glemte var, at Læs mere
Thomas Lindvang skriver
22.05.12 10:14
Du skulle have stoppet dit skriveri efter "selvfølgelig er der de mange løftebrud, men derudover..." For det er jo essensen af denne regering. Læs mere


Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/