Set fra en sauna

CEPOS, velfærdsstaten og konspirationsteorier

Der er ikke noget som konspirationsteorier.

En god konspirationsteori kan få smilet frem os hos alle og kan gøre en god dag en lille smule bedre.

I weekenden var det så CEPOS, der stod fadder til en ny konspirationsteori, hvor det endnu engang stod klart, at den såkaldte tænketank ikke er andet end en interesseorganisation for dem, der ikke vil betale skat.

I et interview i Politiken fortalte CEPOS’s cheføkonom, Mads Lundby Hansen, at vi i Danmark har en “magtfuld koalition”, der “sidder tungt på meningsdannelsen og magten.”

Denne koalition skulle ifølge cheføkonomen består af to ud af tre danske vælgere, som lever af “offentlige kasser og har en særlig interesse i at få så gode og høje ydelser som muligt.”

Nu skal man selvfølgelig ikke lægge for meget i titler, når de gælder CEPOS, hvor der er gået inflation i chef- og direktørtitler i en sådan grad, at man får helt ondt af de få stakkels ansatte i interesseorganisationen, der ikke er begunstiget med en sådan fin titel. Men man burde vel kunne forvente en smule mere af en cheføkonom.

For der er tale om ren spekulation fra ende til anden, hvor hele præmissen er forfejlet og baseret på ønsketænkning eller gætteri.

Lad ligge, at man vist skal befinde sig så langt ude på neoliberalismens højrefløj, at man får Liberal Alliance til at ligne de rene socialdemokrater, når Mads Lundby Hansen helt oprigtig mener, at offentlige ansatte - dvs. alt fra biskopper og læger til pædagoger og folkelærere - er på overførselsindkomster.

Og lad ligge, at cheføkonomen åbenbart mener, at studerende på SU ligger samfundet til last, og ikke, som de fleste nok vil mene, repræsenterer en fornuftigt investering i fremtiden.

Nej, problemet er selvfølgelig, at der intet belæg er for at hævde, at folkeskolelærere eller sygeplejerskere skulle være interesserede i, at kontanthjælpsmodtagere får en højere ydelse, ligesom det er helt hen i vejret at påstå, at dagpengemodtagere skulle være interesserede i, at folkepensionen blev sat op.

Og virkeligheden viser da også, hvor galt afmarcheret CEPOS-økonomen er. For hvor 75% af folkeskolelærerne sætter krydset til venstre for midten, viste en meningsmåling i Politiken, at flertallet af danskere på kontanthjælp, dagpenge, efterløn m.m. faktisk stemmer borgerligt, med næsten to ud af tre pensionister, der sætter deres kryds til højre for midten.

Det slår dog ikke cheføkonomen ud af kurs. Og selv om han i interviewet konfronteres med disse tal, fastholder han, at alt fra departementschefer og biskopper over enlige mødre på kontakthjælp til pædagoger med lilla bleer samlet set udgår en “magtfuld koalition,” som har sat sig solidt på både “meningsdannelsen og magten”.

At velfærdsstaten kun eksisterer, fordi dem, der interesserede i dens opretholdelse, bliver bestukket af den, står det selvfølgelig enhver frit for at mene.

Men det kunne måske skyldes, at danskerne generelt ikke er interesserede i, at folkeskolen skal privatiseres, at vi skal til at betale kolossale beløb hver gang vi skal til lægen eller på sygehuset eller at børnepasningen lægges i hænderne på multinationale selskaber

Nej, når man begynder at mistænkeliggøre det, som de fleste af os opfatter som ganske selvfølgeligt, og tillægger almenheden suspekte motiver, har vi for længst bevæget os over i sammensværgelsernes verden. Vi behøver blot at tænke på de såkaldte birthers i USA, der trods almen fornuft og kilometervis af beviser på det modsatte, stædigt fastholder, at præsident Obama skam er født i Kenya, for nu blot at nævne et enkelt eksempel.

Det er dog interessant, at Mads Lundby Hansen er af den opfattelse, at korrelationen mellem dem, der betaler ens løn, og så ens holdning til velfærdsstaten, er så entydig, at han vælger at fundere hele sin teori ud fra dette. For det fører nemlig til spørgsmålet om, hvem der betaler cheføkonomens løn og altså på samme måde præger hans kritik af velfærdsstaten?

Det ved vi ikke, udover at det selvfølgelig er CEPOS, der betaler hans løn. Men hvor CEPOS får deres penge fra har vi ingen indsigt i, da foreninger og private fonde ikke har pligt til at offentliggøre den form for information.

Vi kan selvfølgelig gætte. Og hvis vi følger cheføkonomens egen ræsonnement - at ens holdning til velfærdsstaten bestemmes af, hvem der betaler ens løn - så er er der nok tale om nogen, der vil have privatiseret hele den offentlige sektor så de selv bliver fri for at betale skat.

Og således er CEPOS måske slet ikke den uafhængige liberale tænketank som de ellers selv fremturer med, at de er. I så fald ville det i hvert fald ikke være første gang, at CEPOS lod pengene, og ikke fakta, bestemme konklusionerne.

Mest af alt viser cheføkonomen og hans seneste konspirationsteori dog endnu engang, hvorfor der er al mulig grund til ikke at tage CEPOS - denne interesseorganisation for dem, der ikke vil betale skat - seriøst.