

Dr. jur. og forhenværende justitsminister samt medlem af Folketinget for Socialdemokratiet 1973-1994 Ole Espersen har for nylig rundet et skarpt hjørne og er blevet 75 år. I den anledning er der skrevet portrætter i flere af landets aviser. Det nævnes, at PET advarede imod, at han blev justitsminister i 1981. Det nævnes også, at han har kritiseret den nuværende VK-regerings udlændingepolitik.
Hvad ingen nævner, er, at Ole Espersen spillede en særdeles central rolle, da Folketinget i 1983 vedtog den udlændingelov, der blotlagde landets grænser for alverden. Ole Espersen har i mere end et kvart århundrede stået for en uforsonlig udlændingepolitisk kurs, og derfor kan det tænkes at have været katastrofalt, at det netop var ham - i øvrigt sammen med Torben Lund fra Socialdemokratiet, også langt til venstre, når det gælder udlændingepolitik - der skulle overbevise den socialdemokratiske folketingsgruppe om, at Hans Gammeltoft-Hansens mindretalsudkast til ny udlændingelov også skulle blive lov.
Det kan være nødvendigt at rekapitulere partiernes stilling op til behandlingen af forslag til ny udlændingelov i 1983. VS (Venstresocialisterne), SF og Det radikale Venstre ville stemme for en hvilken som helst liberalisering. De tre partier havde ingen bremseklodser overhovedet. Venstre, konservative, CD og Kristeligt Folkeparti (firkløverregeringen) foretrak flertallets udkast. Dette flertal bestående af embedsmænd og repræsentanter for politiet indstillede, at udlændingeloven blev liberaliseret, men kun i moderat grad. Var flertallets forslag blevet lov, havde Danmark ikke stået med de enorme problemer, der i dag er tale om. Indstrømningen fra tredjeverdenslande ville efter al sandsynlighed have ligget på mindre end en femtedel, end tilfældet blev. Endelig var Fremskridtspartiet modstander af liberalisering overhovedet.
Socialdemokratiets afgørende rolle
Den parlamentariske virkelighed i 1983 var den, at Det radikale Venstre var tungen på vægtskålen, men ikke i alle spørgsmål. Når det gjaldt forsvaret og indtil 1982 også forholdet til NATO, så kunne Socialdemokratiet, Venstre og de konservative enes om at føre en ansvarlig politik. De tre partier havde tilsammen et stort flertal i folketingssalen, og på den måde kunne de værste excesser undgås.
Men det betød så også, at Socialdemokratiet var det afgørende parti, når det drejede sig om en eventuelt ny udlændingelov. Holdt partiet ikke sammen med V og K i dette afgørende spørgsmål, så var vejen banet for en uansvarlig lov, der principielt åbnede Danmark op for alverden.
Og så er vi nået til fødselaren. Gennem en række citater af Ole Espersen vil jeg demonstrere, at Socialdemokratiet på en meget vigtig post var repræsenteret af en mand, der politisk ligger så langt til venstre for det almindelige flertal i befolkningen, så man undres for ikke at sige rystes. Det siger sig selv, at alle medlemmer af Folketinget, der i 1983 stemte for loven, bærer på et tungt ansvar. Men nogle bærer altså på et tungere ansvar end andre. Ole Espersen er helt oppe i det røde felt i så henseende.
Lidt citater
For at lægge ud med et paradoks udtalte Ole Espersen den 3. november 1977 i folketingssalen om den administrative udvisning af en mexicaner med terrorsympatier, at »Vi må samtidig erkende (…) at det er svært at forestille sig, at andre end landets justitsminister og regeringen træffer den endelige afgørelse«. Her har partiloyaliteten spillet en afgørende rolle. Herefter kom der andre boller på suppen.
Den 4. marts 1983 skrev Ole Espersen i dagbladet Aktuelt om udlændinges kriminalitet, at »Det kan give offentligheden det indtryk, at kriminalitet er vores væsentlige problem i forhold til indvandrere. Et sådant indtryk ville være helt forkert. Indvandrerne udgør tværtimod en gruppe, der er mere lovlydig end danske statsborgere i gennemsnit er det«. Først fra 1994 opgjordes kriminalitet efter nationalt oprindelsesland, hvorfor Ole Espersen ikke kunne ane, om han havde ret i sin påstand. Vi er blevet klogere siden hen.
Den 16. oktober 1984 sagde Ole Espersen fra Folketingets talerstol efter en ret dyster redegørelse af justitsminister Erik Ninn-Hansen (under hvem udlændingepolitikken sorterede), at »Jeg beklager dybt denne polemiske holdning og beskrivelsen af den ny lov, som om den skulle medføre uoverskuelige problemer og vanskeligheder«. I dag ved vi, at »den ny lov« medførte »uoverskuelige problemer og vanskeligheder«, men det kunne Ole Espersen ikke se, at den ville gøre.
Den 22. marts 1990 udtalte Ole Espersen i Folketinget om en folkeafstemning om udlændingepolitikken, at »Det var dog en utrolig ulækker idé, om vi her i landet skulle stemme om, hvorvidt vi skulle hjælpe mennesker eller ej, og opleve en valgkamp, hvor Fremskridtspartiet ville fremture med sin yderst ubehagelige og uhæderlige propaganda«. Udtalelsen er karakteristisk for den tankegang, at der er visse emner, som befolkningen ikke kan spørges om, jævnfør reaktionerne på resultatet af folkeafstemningen i Schweiz om et forbud mod minareter for nylig.
Den 17. september 1995 slog Ole Espersen - der var udtrådt af Folketinget i 1994 og nu Østersø-rådets Kommissær for Menneskerettigheder - i Politiken til lyd for, at flygtningebegrebet blev udvidet, hvorefter væbnede konflikter og miljøkatastrofer generelt skulle kunne give adgang til asyl. Ole Espersen sagde, at »Verden er helt forandret, siden definitionen af flygtninge som personligt forfulgte blev formuleret for over 40 år siden i FN«. At en sådan udvidelse af asylbegrebet ville medføre, at talløse millioner fra tredjeverdenslande ville kunne kræve asyl og få det, interesserede ikke Ole Espersen. Men principperne var unægtelig høje.
Den 29. januar 2000 kunne Berlingske Tidende fortælle, at en EU-rapport havde rettet »Hård kritik af dansk debat om indvandrere«. Ole Espersen, der var bestyrelsesmedlem i det daværende »racismecenter« EUMC udtalte, at »Der er en kedelig tendens til, at medierne og nogle politikere fra stort set alle partier pepper hinanden op. Desværre har jeg et ret negativt billede af den debat, der bliver ført i Danmark for tiden«. Den type argument er unægtelig hørt både før og siden og dækker over en dyb foragt for, at et vigtigt, ja afgørende, politikemne overhovedet bliver diskuteret.
Den 2. marts 2000 fremsatte Venstres Birthe Rønn Hornbech forslag om, at enhver asylansøger skulle videresendes til en flygtningelejr i nærheden af det land, man var flygtet fra, og derfra søge asyl. Den 8. marts løj (ja, jeg skrev »løj«) Ole Espersen, idet han til Berlingske Tidende udtalte, at »Et forslag om, at man skulle nægte personer, der kommer til vor grænse, at søge asyl, vil være i strid med Genève-konventionen, og det vil i øvrigt være i strid med Dublin-konventionen, der netop er baseret på Genève-konventionen, hvor enhver skal have ret til at søge asyl ved enhver grænse«. Som juridisk professor må Ole Espersen have vidst, at han løj, idet Dublin-konventionens artikel 5 siger, at »Enhver medlemsstat bevarer muligheden for i medfør af sin nationale lovgivning at sende en asylansøger til et tredjeland under overholdelse af bestemmelserne i Geneve-konventionen, ændret ved New York-protokollen«.
Til lykke
Og sådan kunne jeg blive ved. Der findes mange flere citater af Ole Espersen i min bog Et delt folk om den danske udlændingedebat i perioden 1983-2008. Ligesom der findes mange flere citater af alle mulige politikere, universitetsfolk, journalister, forfattere og Gud ved hvem fra de eliter, der i udlændingedebatten aflagde sig enhver kritisk sans, og som lemminger efterabede hinanden.
Til lykke også til Ole Espersen da. Jeg synes ikke, der har været tale om nogen glorværdig karriere, hans indsats i at gøre Danmark til et blot beboet område taget i betragtning. Som så mange andre, der var rigt intellektuelt udstyret, har han brugt sine talenter i en abstrakt godheds tjeneste. En tjeneste, hvor det formentlig aldrig har slået Ole Espersen, at hans politik har haft omkostninger. Han har troet altid kun at gøre det gode, og så er han i stedet blevet en ikke uvæsentlig skikkelse, når man skal prøve at forstå, hvordan det var muligt, at det danske Folketing i 1983 vedtog en lov, der havde uoverskuelige konsekvenser for landet.
Der burde rejses en skamstøtte over ham og hans medløbere.
På den skulle stå: Disse forrædere solgte vort land.
Jeg giver gerne mit bidrag til en sådan.
Upassende ? Klag over indlæg
@ Morten:
Hvor kan man købe din bog?
Og er i øvrigt helt og aldeles enig i dine betragtninger. Naivt at tro, at vores ombudsmand fortryder noget ved den lov eller dens følger, men man har jo lov at håbe, selvom det ingen forskel vil gøre i dag. Ydermere har det jo været et gennemgående problem i stort set samtlige af de europæiske lande, og i sin tid har alle disse politikere være bannerførere for naivitet, hovmod og den i øvrigt fuldstændig naive tro, at alle andre har lyst til at efterleve vestens idealer og normer.
Upassende ? Klag over indlæg
@ Christian Jakobsen
Siden Morten ikke har svaret endnu så tillader jeg mig at gøre det
http://www.gad.dk/Et+delt+folk/bog/170591
Den kan også lånes på biblioteker. Det har jeg selv gjort, og jeg kan kun anbefale den. Det er en nøgtern og kritisk fremstilling af den førte politik.
Upassende ? Klag over indlæg
@ Hans N
Mange tak. Jeg vil forsøge at få fat i et eksemplar imorgen.
Upassende ? Klag over indlæg
Tja, hvad kan man sige - jeg kan huske at jeg som ung og venstreorienteret var imponeret af hans retorik og analytiske tankegang - senere fandt man så ud af at han og fløjen var hule i ryggen.
“Half the harm that is done in this world is due to people who want to feel important. They don’t mean to do harm — but the harm does not interest them. Or they do not see it, or they justify it because they are absorbed in the endless struggle to think well of themselves.”
T.S. Eliot in 1950
Upassende ? Klag over indlæg
Det er mig fortsat en gåde at Hans Gammeltoft-Hansen ikke selv mente sig - eller blev vurderet -inhabil i forbindelse med tamil-sagen.
Jeg mindes faktisk ikke engang at den diskussion var oppe i medierne.
Jeg husker dog stadig EB’s forside dagen da Ninn-Hansens datter døde af kræft.
Upassende ? Klag over indlæg
Hvis man tager samtlige udgifter man har haft i Danmark til uendelige integrationsprojekter, kontanthjælp, førtidspension mv. mv. mv., og i stedet havde brugt pengene i flygtningenes oprindelseslande så tror jeg bestemt vi havde haft en langt mere fornuftig situation i dag. Det er den misforståede godhed, der har kostet dette samfund så dyrt, det er den misforståede godhed at tillade ubegrænset asyl til alle der påstod de var i fare i eget hjemland. Vi snakker flere hundrede milliarder kroner, hvis ikke mere….
Upassende ? Klag over indlæg
@ Christian Jakobsen, kbh | Skrevet: 4. jan 10 kl. 22:29
Uofficielle overslag taler, med et slag på tasken, om 150-200 mia./år.
Upassende ? Klag over indlæg
Tak for et fabelagtigt indlæg.
Det burde være tvangslæsning for alle med stemmeret.
Hvis socialdemokraterne i dag ønsker at fremstå troværdige omkring deres udlændingepolitik så burde de f.eks. Helle T. og Henrik Sass åbent erklære sig flove over Espersen m.fl. vanvids gerninger og de enorme ulykker de har medført landet.
Ole Espersen er formentligt ligeglad. Det har givetvis været et vigtigt identitetsprojekt for ham, og han har fået spændende og vellønnede arbejdsopgaver, magt, ære og anerkendelse. Hvad der så sker bagefter er ligegyldigt. Han er så gammel så han dør før de virkeligt alvorlige problemer sætter ind. Og han ved det.
Upassende ? Klag over indlæg
Udlændingeloven blev vedtaget i 1983, og da havde vi en borgelig regering - Schlutter var statsminister - og så spørger jeg den rablende rabiate højrefløjspolitiker Morten Uhrskov Jensen,
hvordan en sådan lov kunne blive vedtaget - hvorfor tillod Schlutter det - det er vel ham, der skulle fremlægge lovforslag - så det er altså hans ansvar,
at det kom til afstemning. Man kan da ikke tillade sig at kritiserer de andre partier for en sådan lov - alle ved jo, hvad Schlytter burde have gjort. Hvorfor gjorde han ikke det?? Jeg synes,at det er fantastisk, at du kan finde på at skrive et sådant indlæg om ting, der ligger 27 år tilbage i tiden - tror du ikke, folk kan huske det? Du får da hængt Ole Espersen ud - men hvad opnår du ved det - han er en gammel mand uden politisk indflydelse. Hvor mange flygtninge og indvandrer kom egentlig til landet fra 1983 til 1991,da Poul Nurup tiltrådte - det hører vi aldrig noget til.
Upassende ? Klag over indlæg
Fantastisk Artikel
af
Morten Uhrskov Jensen: http://s3.amazonaws.com/readers/healthmad/2008/07/22/230263_6.jpg
Upassende ? Klag over indlæg
I disse tider mener socialdemokratiet, at det ikke er pænt at moppe.
DE har ikke bestilt andet i snart 25 år.
Og hvem mopper de så? Jo danskere som ikke sætter pris på muslimernes volden og hærgen.
Ingen tillykke herfra, så stort er mit lykke overskud heller ikke.
Takket være fødselaren.
Upassende ? Klag over indlæg
@ Paw - er det din søn? han ser sød ud.
Upassende ? Klag over indlæg
Når baggrunden for ændringen af udlændingeloven var Preben Wilhjelms protester over udvisningen af en meksikansk terrorist, så er det klart at resultatet blev at terrorister fik asyl i Danmark.
Firkløverregeringen var dog selv ansvarlig for udlændingeloven fra 1983. Den kunne bare have begravet denne udlændingelovskommision i en syltekrukke, som ministeriet Anker Jørgensen havde gjort i årevis inden da. Da justitsministeriets repræsentanter udgjorde flertallet i kommisionen kunne man have udskudt arbejdet i det uendelige, eller mere ærligt opløst kommisionen.
Det farlige S-R-SF-flertal repræsenteret ved Bernhard Baunsgaard, Ole Espersen og Ebba Strange sikrede så at det blev Dansk Flygtningehjælps formand Hans Gammeltoft Hansen, som fik sin vilje på Danmarks bekostning. Gammeltoft var hamrende inhabil under tamilsagen som dokumenteret i bogen af Bjørn Svensson: “Ombudsmanden under anklage”
Upassende ? Klag over indlæg
Altså, Morten: Du var i 1983 betydeligt mere “invandrervenlig” end selv Ole Espersen. Det kan være at han har skiftet opfattelse. Det er ikke fair at gå efter personen på den måde…
Upassende ? Klag over indlæg
Ja, alle gammelkommunisterne fra venstrefløjen har et stort ansvar for den håbløse situation som landet er havnet i!!
Upassende ? Klag over indlæg
Thomas Rasmussen.
Du glemte at nævne Det “Radigale” Venstre men også partier som Venstre og Det Konservative Folkeparti bærer et stort ansvar på deres skuldre. Man er jo ikke overrasket over at Det “Radigale” Venstre og Socialdemokraterne bærer ved til bålet, men at de borgerlige gør fælles front med ovennævnte partier, i skøn samdrægtighed med den yderste venstrefløj, ja der sidder man tilbage som “almindelig” borger, med en flov smag i munden, når “ridderne af den gyldne ordstrøm” fører udansk virksomhed.
Navne som Birthe Weiss, Dorthe Bennedsen, Anita Bay Bundegaard, Marianne Jelved, Kirsten Lee, Elsebeth Gerner Nielsen, Mimi Jakobsen, Margrethe Auken samt ikke mindst “broder nr.1″ Hans Gammeltoft Hansen.
De har i den grad ført udansk virksomhed, og burde i samlet trop indstilles til Corfitz Ulfeldt-prisen.
Et fjeld kan sprænges og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, der ikke vil det selv.
Upassende ? Klag over indlæg
Ja, det er beklageligt at den daværende Schlüter-regering ikke blot lod sig stemme ned på dette spørgsmål. Men med til historien hører at udlændingeloven blev vedtaget før fodnoteperioden begyndte, hvor det nærmest blev en formsag at regeringen kom i mindretal. Man ønskede ganske enkelt ikke at komme i mindretal pga. et, på daværede tidspunkt, så ubetydeligt spørgsmål.
Men man var blåøjet, nogle dog mere end andre. Hvis regeringens forslag var kommet igennem, så havde det betydet at man administrativt KUNNE havde tildelt defacto flygtningestatus eller familiesammenføring. Men istedet blev der indført et RETSKRAV, hvilke i realiteten betød at indvandringen ikke længere kunne reguleres. Som følge deraf så man at indvandringen steg voldsomt fra lovens vedtagelse og fremefter. Fra små 1200 til 8-10.000 om året.
Desuden passer det jo ikke at ingen forsøgte at gøre noget for a begrænse udviklingen, regeringen faldt jo på dette spørgsmål.
Upassende ? Klag over indlæg
Godt indlæg af M.U.J. Det vigtigste spørgsmål er nu: Hvor har vi nutidens naivister? Og hvordan forhindrer vi, at de får magt som de har agt, således at vi endnu kan nå at beskytte vores land mod den fuldstændige ødelæggelse?
En del af nutidens naivister kender vi allerede fra deres offentlige optræden, men hvad med de mange, vi ikke kender, og som er ligeså ivrige som “kendisserne” for at undergrave vores demokratiske safundsorden?
Upassende ? Klag over indlæg
Der er noget Morten Uhrskov Jensen helt har misforstået. Man behøver aldeles ikke være “rigt intellektuelt udstyret” for at blive professor i jura. Til en sådan præstation kræves først og fremmest flid. Det “rige intellektuelle udstyr” ville ikke mindst netop her snarere være en hæmsko! Nej! Forholdet er det enkle, som ligger lige for, at Ole Espersen med samt det folketingsflertal der vedtog flygtningelovene i 1983, ALLE var en flok middelmådigheder med begrænset horisont, dømmekraft og indsigt, hvilket netop viser sig ved, at den efterfølgende udvikling og de problemer, den har affødt, er kommet helt bag på dem. De anede ikke hvad de gjorde, og hvilke konsekvenser det på langt sigt ville få, da de vedtog flygtningelovene i 1983. Til sin tid skal danskerne nok vide, at rejse dem alle en velfortjent skamstøtte.
Upassende ? Klag over indlæg
@S.C. Tychsen, København
Enig.
Vi savner rigtige, intelektuelle fremskridtsfolk som Kresten Poulsgaard, der mente, at Danmark var for lille et sprogområde til at have sin egen kongelige ballet!
De har vel meldt sig ind i DF efter det komiske opgør på Fremskridtspartiets årsmøde.
Upassende ? Klag over indlæg
Desværre vil typer som Hans Gammeltoft Hansen og Ole Espersen aldrig blive stillet til ansvar for deres gerninger. I løbet de kommende år vil problemerne med denne massive indvandring fra de muslimnske først for alvor begynde at ramme andre grupper end lige den Danske underklasse, og til når de først rammer middelklassen er jeg ikke i tvivl om, at denne vil stille krav om et opgør med dem der var de ansvarlige. Til den tid vil de ansvarlige desværre enten være døde eller dybt senile, hvilket gør de ikke vil blive stillet til ansvar for deres totalt uansvarlige udlændingepolitik.
Upassende ? Klag over indlæg
I et demokrati hvor flertallet bestemmer efter skiftende opfattelser af tingenes tilstand, skal der meget sjældent rejses skamstøtter, eller stilles nogen op ad en mur. Det skulle da lige være dem, der har sådanne ønsker.
Upassende ? Klag over indlæg
@Jens Espersen, Søborg
“Men med til historien hører at udlændingeloven blev vedtaget før fodnoteperioden begyndte, hvor det nærmest blev en formsag at regeringen kom i mindretal.”
Det er ikke helt rigitgt. Den første ‘fodnote’ kom et par måneder efter Firekløverregeringen var trådt til. Det skete i efteråret 1982, hvor Socialdemokratiet lige pludselig via dagsorden pålagde regeringen, at Danmark ikke skulle betale de penge til NATO man havde forpligtet sig i forbindelse med bygningen af infra-strukturen til de 572 mellemdistance-raketter. Men ellers har du ret i dit indlæg.
Upassende ? Klag over indlæg
@Hans Hansen
“I et demokrati hvor flertallet bestemmer efter skiftende opfattelser af tingenes tilstand, skal der meget sjældent rejses skamstøtter, eller stilles nogen op ad en mur. Det skulle da lige være dem, der har sådanne ønsker. ”
Det er ikke altid korrekt, for der er faktisk historisk fortilfælde for at selv demokratier kan bruge ex post facto love dvs. straffelove med tilbagevirkende kraft. Det skete efter besættelsen, og værd er det at bemærke, at Folketinget aldrig ved nogen grundlovsændring har frasagt sig muligheden for at indføre ex post facto love.
Jeg finder personligt at ex post facto love er en krænkelse af helt grundlæggende retstatsprincipper, og jeg kan ikke forestille mig, hvordan noget retsopgør kunne gennemføres uden ex post facto love.
Men at rejse en skamstøtte for Ole Espersen, Gammeltoft Hansen og de øvrige landsskadelige menneskerettighedsglobalister er helt berettiget og ville ikke krænke nogle retsstatsprincipper. De har forvoldt Danmark større skade på lang sigt end den tyske besættelse gjorde på fem år.
På den anden side kunne politikken ikke være gennemført så effektivt uden folkelig accept. Og her bliver det vanskeligt, for uden at være helt sikker, vil jeg tillade mig at formode, at flertallet af aktive debattører en gang har været mere eller mindre humanistiske i deres orientering i udlændingepolitikken.
Kan man bebrejde Ole Espersen at han udnyttede den humanisme, som allerede var fremherskende konsensus i befolkningen? Ligger primæransvaret ikke hos det befolkningsflertal, der holdt liv i centrumvenstre?
Mange af os har haft holdninger, som vi idag skammer os over.
Upassende ? Klag over indlæg
Har højrefløjen slet ikke nogle gennemførlige fremtidsvisioner, siden den så manisk fokuserer på fortiden og drømmer om, hvordan samfundet kunne være, hvis man for 26 år siden havde haft Glistrup som enevældig diktator i Danmark?
Kom dog videre og se tilværelsen i øjnene!
Upassende ? Klag over indlæg
En stor del af ansvaret ligger også hos Schlüter der var for “anstændig” til at tage konsekvensen af Tamilsagen og tage et valg med flygtningepolitikken som hovedemne.
Hvis Schlüter havde udskrevet valg efter “Tamilsagen” og resultatet havde været en udlændingepolitik som den nuværende ville Gellerupparken, Vollsmose, Tingbjerg og Mjølnerparken blot have været adresser.
Upassende ? Klag over indlæg
@Morten Uhrskov Jensen
Jeg ved ikke om du kan huske det, men sidste år foreslog jeg her på din JP-blog, at vi lavede en ‘happening’ når Gammeltoft-Hansen gik på pension. Ideen var, at når Gammeltoft-Hansen gik af, og fik en masse rosende ord med på vejen ved sin afskeds-receprtion, så skulle vi lave en demonstration udenfor, (på Christainsborg Slotsplads), hvor vi rejste en skamstøtte (lavet af pap) for Gammeltoft Hansen. Bare som en modvægt til alle de rosende ord han givetvis vil få til sin afskedsreception indenfor Christiansborgs tykke mure. Du var dengang positiv overfor ideen, og jeg mener stadig det ville være en fin ide at gennemføre ensådan demonstration.
Upassende ? Klag over indlæg
@Jens Hansen, Gentofte
“…hvor vi rejste en skamstøtte (lavet af pap)..”.
I må da have andet at lave, end at udstille jeres paphoveder.
Upassende ? Klag over indlæg
@Per Hansen
Jeg skriver jo også netop, at der meget sjældent skal rejses skamstøtter - ikke at der aldrig skal.
Verden var anderledes dengang. Folkestemningen var anderledes. Meningsdannelsen var anderledes.
Alt dette skal med i regnestykket, når der uddeles skamstøtter. Måske vi hellere skulle rejse en skamstøtte over det danske folk, og nu vi er i gang kunne vi samtidig rejse en for danskernes vattede finden-sig-i Hitlers besættelse af Danmark. Og om 20 år skal vi måske rejse endnu en for den internationale skam, DF bringer over Danmarks hoved.
Det er alt for let at være bagklog.
Upassende ? Klag over indlæg
Hans Hansen, Farum
“Folkestemningen var anderledes. Meningsdannelsen var anderledes.”
Det er helt forkert at Folkestemningen var anderledes. Der er gennem årene siden 1983-loven blevet lavet adskellige meningsmålinger, og ikke en eneste af dem har vist et flertal for den ekstremt liberale udlændingepolitik 1983-loven var et udtryk for. Det var også derfor, at alle centrum-venstre politkerne med Ole Espersen i spidsen var imod en Folkeafstemning. Alle disse gut-menschen vidste de ville tabe en sådan med et stort brag.
Du har derimod ret i at meningsdannelsen var anderledes end den er idag. Dengang kom kritikere af den førte udlændingepolitk næsten aldrig til orde, og hver gang nogen vovede at sætte bare det mindste spørgsmålstegn ved den førte udlændingepolitk, så for hele den meningsdannende elite over dem med beskyldninger om ‘rascisme’.
Dette har ændret sig en smule efter 2001-valget, selvom halal-hippierne stadig er i massivt flertal når det drejer sig om at komme til orde i masse-medierne. Men uanset hvad så er følgerne af den katastrofale udlændingelov af 1983 irreversible, og som sådan har denne lov -og den deraf følgende muslimske masseindvandring- gjort betydeligt mere uoprettelig skade end de 5 års besættelse under WWII. Vore børnebørn kommer til at hade os for at have påført dem dette.
Upassende ? Klag over indlæg
Dengang var det vist kun Glistrup, der talte om “muhammedanere”. De fleste andre tænkte vel på indvandrere som folk fra fattige kår og folk i nød. At mange af os sidenhen er blevet klogere er vel en formildende omstændighed, omend det gjorte ikke lader sig omgøre. Men at der idag stadig er folk, som ikke ser realiteterne i øjnene, er tilgængæld utilgiveligt!
Upassende ? Klag over indlæg
@Jens Hansen
Ja, nu skal jeg ikke være den, der påstår at være glad, endsige ligeglad, med den muslimske indvandring. Det ER en fejltagelse, men om man også i begyndelsen af 80′erne burde kunne indse dette, er jeg mindre overbevist om.
Generelt er den kulturelle faktor stærkt undervurderet. Veluddannede folk har den underlige holdning, at kultur er en hyldevare, hvilket altså overalt viser sig forkert. I evolutionspsykologien kaldes kultur ofte for “second nature”, hvilket er et forsøg på at udtrykke, at menneskets manglende adfærdsinstinkter skal fyldes op af den stedlige kultur, ellers aner vi ikke, hvordan vi skal være mennesker netop der, hvor vi kommer til verden. Dette vel at mærke på en sådan måde, at når vi først er blevet mennesker af tid og sted, er det ganske vanskeligt at aflære senere i livet.
Derfor er det ganske naturligt, at der kæmpes bravt om den kulturelle dagsorden - det gælder jo det mentale hjerteblod. Derfor er det ögså naturligt, at der breder sig en folkelig modstand uanset, hvad eliten mener om det. Men det er også naturligt, at kulturfremmede ikke “omvendes” til vesterlændinge på en studs; man må regne med, at den slags sker i generationsspring. Det viser al erfaring.
Upassende ? Klag over indlæg
Karin Bennedsen, Esbjerg | Skrevet: 5. jan 10 kl. 10:58
“Kom dog videre og se tilværelsen i øjnene!”
—
sig det til kurt Westergaard! (og sig det til politiet i helsingør). de vil helt sikkert forstå dig.
desuden, var det hvad du havde at skrive/sige bennedsen? jeg syntes bare der mangler noget!
kodeord: oraklet, bennedsen!
Upassende ? Klag over indlæg
Et velfærdssamfund med den fordelingspolitik vi har i DK tillader ikke at et stor gruppe ikke deltager i arbejdsmarkedet. Der er afgjort store dele af indvandrerne der arbejder og betaler skat, men antallet af eksempelvis indvandrerkvinder, der er på førtidspension er eksploderet i senere år, hvor det førhen var kontanthjælpen der flittigt blev uddelt.
Det kan vel ikke undre, at en kvinde, der ikke taler dansk efter 20 års ophold i landet ikke kan få et arbejde, hun ønsker formentlig heller ikke et. I et ultraliberalt samfund kunne det være fint nok, men ikke i et land som DK, hvor andre må se sine skattekroner gå til forsørgelse af andre, der ikke vil arbejde. At folk som Karin Bennedsen har det helt fint med det, hænger evt. sammen med at Bennedsens eget eksistensgrundlag er sikret af staten, eller med andre ord, andre der arbejder for at hun kan få mad på bordet.
Kig i øvrigt på økonomien i sverige - og se om, deres velfærdssamfund er presset.
Upassende ? Klag over indlæg
Udlændingeloven havde været genial, hvis den var blevet koblet sammen med en total revision af forsørger-samfundet, således at det ikke ville have været muligt for alle disse nye danskere at leve hele og halve liv med moar-staten i ryggen og Pakistan hjemme i dagligstuen.
Men som tingene formede sig, så vil 1983 stå som det år, hvor Danmark tog et helt forkert sporskifte. Det bliver spændende at se, om vi kan (eller nærmere vil) komme tilbage på hovedsporet. Det kræver, at der er en række ministre og meningsdannere, der begynder at tage disse ting ganske alvorligt lige nu og her.
Upassende ? Klag over indlæg
@ Morten Uhrskov Jensen
”For at lægge ud med et paradoks udtalte Ole Espersen den 3. november 1977 i folketingssalen om den administrative udvisning af en mexicaner med terrorsympatier, at »Vi må samtidig erkende (…) at det er svært at forestille sig, at andre end landets justitsminister og regeringen træffer den endelige afgørelse«. Her har partiloyaliteten spillet en afgørende rolle. Herefter kom der andre boller på suppen.”
Da de færreste kender de hårrejsende detaljer i Mexikaner-sagen og heller ikke ved, at den blev den direkte årsag til igangsætningen af det omfattende udvalgsarbejde, som fører frem til den nye udlændingelov i 1983, følger neddenfor en gennemgang af sagen.
“Den 1.4.1977 bliver en ung mexicaner, Jamie Martinez, fængslet og sigtet for ulovlig efterretningsvirksomhed og forstyrrelse af samfundsordenen (straffelovens paragraffer 108 og 114). Han har på det tidspunkt opholdt sig i Danmark i 7 år og har gennem flere år boet i et bofællesskab med 4-5 unge danskere og arbejder som pædagogmedhjælper i en børnehave.
PET, hvis efterforskning danner grundlag for sigtelserne, er inspireret af den svenske efterretningstjeneste, som står bag tilsvarende sigtelser imod Martinez´ ældre broder, der er bosat i Sverige, og som Martinez jævnligt har besøgt og løbende har kommunikeret med både i breve og telefonisk. I Sverige omfatter sigtelserne også et par af broderens bekendte. I Danmark bliver der ud over Martiniz rejst sigtelse mod fem unge danskere.
Sagen vækker betydelig opsigt i Danmrk, dels fordi spion-sager er uhyre sjældne, dels fordi Martiniz´ kolleger og bofælder meget kraftigt tager til orde imod sigtelserne, som de finder fuldstændig usandsynlige. Det konkrete grundlag for sigtelserne er naturligvis hemmelige, men visse ting bliver kendt, bl.a. fordi politiet lader nogle af indicierne sive til pressen, og fordi der er foretaget ransagning og afhøring af bofællesskabet.
Når man sammenholder de forskellige udlægninger, tager PET´s materiale sig ikke alt for overbevisende ud, f.eks.:
Ved anholdelsen af brødrene i Oslo lufthavn har politiet afhørt dem om, hvorfor de på et kort har streget forskellige flyruter ind med rødt. Det viser sig at være SAS´s almindelige kort med indtegnede ruter trykt i rødt.
PET angiver ved ransagningen at have fundet ”en bombelignende genstand”. Bofællerne oplyser, at den pågældende genstand er en metal-feltflaske, og at ejermanden i øvrigt ikke er Martinez, men en af de andre beboere, som er spejder.
PET omtaler i ransagningsrapporten nogle ”affyringsaggregater”. Bofællerne oplyser, at der er tale om en slags simple nødblus, som kan købes i ethvert spejder,agasin, som anvendes f.eks. ved bjergbestigning, og som i øvrigt ikke er Martinez´.
I et beslaglagt brev til broderen har Martinez fortalt, at han nu har fundet et sted, hvor han kan få sorte bønner. Det bliver af PET opfattet som et kodeord for sprængstoffer. Sorte bønner er en mexikansk nationalret.
Ukendskabet til spansk, herunder spansk slangm bevirker i øvrigt, at kælenavne bliver opfattet som dæknavne og slangord som kodebetegnelser.
Man konstaterer, at Martinez har modtaget en strøm af pengeforsendelser. Det viser sig at bero på en simpel fejloversættelse, hvor ”breve” er oversat til ”checks”.
Det vækker en del uro, da det kommer frem, at Regeringens Sikkerhedsudvalg har besluttet, at Martinez skal udvises fra Danmark uden at få sin sag prøvet ved retten. Beslutningen bliver indklaget til Folketingets Ombudsmand, som blot kan konstatere, at den ikke er i strid med den gældende udlændingelov. (Den i 1977 gældende lov gav ikke udlændinge nogen form for beskyttelse mod vilkårlig udvisning, lige gyldigt hvor længe de havde opholdt sig i Danmark. Det blev først ændret med udlændingeloven af 1983). Ombudsmanden gentager sin tidligere opfordring til at skabe større retssikkerhed for udlændinge.
Det viser sig, at såvel Sikkerhedsudvalget som ombudsmanden på de ovenfor nævnte punkter har fået forelagt politiets oprindelige fortolkning af ”bevislighederne”, uden oplysning om de korrektioner, som er fremkommet bl.a. gennem afhøring af bofællerne. Offentligheden får ikke kendskab til andre, mere overbevisende indicier.
Udvisningen er planlagt at finde sted den 26.5. Repræsentanter for RV, KrF, RF, SF, DKP og VS får justitsminister Orla Møller til at udsætte udvisningen. Den bliver imidlertid gennemført den 19.8 – under skærpede omstændigheder: Martinez, som stadig hævder at være helt uskyldig, er forståelig nok nervøs ved at blive sendt til Mexico stemplet som spion og som aktiv for en undergravende gruppe. Oprindelig fik han løfte om, at han ville blive sat uledsaget på et fly, og at han selv kunne vælge bestemmelsessted, blot det pågældende land ville modtage ham. Nu bliver han ledsaget af to danske politifolk helt til Mexico, hvis regering i forvejen var orienteret om hans ankomst. Desuden udsender den danske regering en pressemeddelelse, hvis sigte er at retfærdiggøre udvisningen over for den danske opinion, men som har den meget betænkelige sideeffekt, at den forbinder Martinez med international terrorisme.
Amnesty International efterlyser ham efter udvisningen i mere end 20 lande for at undersøge, om han som følge af denne behandling har lidt overlast. Uden resultat.
Hele dette handlingsforløb fører til, at de førnævnte partier (undtagen KrF, som finder det udsigtsløst at gøre mere i den konkrete sag) rejser sagen i Folketinget gennem en forespørgsel til justitsministeren. Debatten finder sted 3.11. Orla Møller er i mellemtiden trådt tilbage og som justitsminister erstattet af Erling Jensen (SD), og den 10.10. har rigsadvokaten besluttet at opgive tiltalerejsning mod de fem medsigtede – uden dog at meddele dette til den mexikanske regering.
Det centrale i kritikken bliver nok kortest formuleret af Kristeligt Folkepartis ordfører, Jens Møller: ”Personer, der har fast bopæl i Danmark, og som anklages for en alvorlig forbrydelse, må have ret til at få deres sag prøvet ved en dansk domstol, inden udvisning finder sted. Det er således for mig uacceptabelt, at en person de facto dømmes af den udøvende magt, der således optræder både som anklagerog som dommer.”
Forespørgerne understreger alle, at de ikke har taget stilling til, om Martinez er skyldig eller ej, men at de finder det højst kritisabelt, at han ikke har fået mulighed for at få sin sag prøvet ved domstolene, og at man oven i købet ved udvisningen stempler ham som terrorist. Ebba Strange (SF) kan dog ikke undlade at kommentere ”bevislighederne”:
”De beviser, som er kommet til offentlighedens kendskab, er så svage, at det hos mig rejser mistanke om, at udvisningen bl.a. skulle tjene til at skjule, at det materiale, som PET havde samlet sammen gennem et halvt år, og som medførte fire en halv måneds fænmgselsisolation for Martinez, var så svagt, at det ville falde fra hinanden ved en retssag.”
Andre ordførere understreger, at man jo ikke kan udelukke, at Regeringens Sikkerhedsudvalg har haft dokumentation for sigtelserne, som man af gode grunde har været afskåret fra at delagtiggøre offentligheden i. Men det forhold, at man har opgivet at rejse tiltale mod de fem medsigtede, og siær det, at både Regeringens Sikkerhedsudvalg og Ombudsmanden har taget stilling på grundlag af politiets forestillinger (vedr. ”bombelignende genstand” og ”sorte bønner” m.v.) UDEN de korrektioner, som afhøringerne allerede på det tidspunkt havde givet anledning til, virker ikke betryggende. Hvorfor skulle den slags overdrivelser, fordrejninger og udeladelser præsenteres for de nævnte instanser, hvis man havde haft nogle mere solide anklager, bliver der spurgt.
Der kommer ikke noget direkte ud af forespørgselsdebatten, men ”mexicaner-sagen” er den direkte årsag til, at Orla Møller, før han fratræder som justitsminister den 1.10.1977, igangsætter det omfattende udvalgsarbejde, som fører frem til den nye udlændingelov i 1983.
Den svenske del af sagen, som var starten på det hele, sluttede også med udvisning uden domstolsprøvelse. Jeg kender ikke selve sagens detaljer, men i svensk presse blev det betegnet som et justitsmord..”
(Citeret fra ”Demokratiets Vogtere – 50 års bestræbelser på kontrol med efterretningstjenesten” af Preben Wilhjelm, udgivet 1999).
Morten Uhrskov Jensen har givetvis ret i, at det er partiloyaliteten og beskyttelsen af en socialdemokratisk justitsminister, der driver Ole Espersen til at skide højt og flot på en udlændings retssikkerhed i 1977.
Senere kom der ganske rigtigt andre boller på Espersens suppe, men da var hans parti kommet i opposition og det alternative politiske flertal etablerede sig for at gennemføre EF´s pro islamiske udlændingepolitik aftalt med araberne i 1973/74 og implementeret i form af konkrete forslag og anbefalinger på Hamburg Symposiet i 1983.
Ud over titlen forhenværende justitsminister, kunne man overveje, at kalde den opportunistiske medløber Espersen for forhenværende justitsmorder.
Upassende ? Klag over indlæg
Uf en gang klamt vås at blive udsat for en tidlig tirsdag morgen, hvor Poul Friis med Vendelbo på besøg begræd de stakkels terroristers kranke skæbne ved deres eventuelle hjemsendelse. Også indringerne var tilpasset dette helt igennem afstumpede program. I øvrigt er denne mands programmer efter min mening altid en gang tyndt sjask, og jeg hører ham kun, når jeg ikke kan blive fri.
Hvorfor ikke kort og godt opsige de landsskadelige konventioner? Hvorfor er disse forbryderes velfærd vigtigere end deres ofres liv? Jeg fatter ikke, vi kan blive ved med den samme sang.
Upassende ? Klag over indlæg
Jan Aage Jeppesen
Du skriver ikke om hvilke forhold der forårsager, at PET i det hele taget har fået øje på denne mexicaner.
Noget må der have været for ellers anvender PET ( og FET) sgu ikke deres tid på folk !
Upassende ? Klag over indlæg
@Vivi Andersen, 5500 Middelfart | Skrevet: 7. jan 10 kl. 02:16
Det fremgår da ellers tydeligt af teksten at inspirationen kommer fra det svenske sikkerhedspoliti der havde anholdt broderen, som også blev udvist uden at få prøvet sin sag ved domstolene. Ingen af de medsigtede svenskere eller danskere er blevet dømt for noget som helst - sagerne mod dem blev opgivet af anklagemyndigheden:
“PET, hvis efterforskning danner grundlag for sigtelserne, er inspireret af den svenske efterretningstjeneste, som står bag tilsvarende sigtelser imod Martinez´ ældre broder, der er bosat i Sverige, og som Martinez jævnligt har besøgt og løbende har kommunikeret med både i breve og telefonisk. I Sverige omfatter sigtelserne også et par af broderens bekendte. I Danmark bliver der ud over Martiniz rejst sigtelse mod fem unge danskere.”
Upassende ? Klag over indlæg
Hvornår går det egentlig op for vores middelmådige beslutningstagere, at Danmark er blevet et “helle” for muslimske terroister. Her kan de få et velfortjent pusterum og formentlig også platte sig til sociale ydelser, inden de bliver sendt i kamp igen for den muslimske sag. Bliver man så fanget et eller andet eksotisk sted, så bruger man det sædvanlige kneb nemlig fornægtelsen, og den danske udenrigstjeneste og PET står på spring for at få “charmetrolden” hjem.Første klasse service bliver ydet, og en rimelig bolig bliver fremskaffet ved hjemkomst. Blødsødenhed og åbenlys uvidenhed i at sætte sig ind i tingene, er åbenbart et adelsmærke for de fleste politikere.
Når der hæver sig kritiske røster over den førte politik, så får vi at vide, at vi er bundet af den og den konvention, traktat eller forfatning,og at vi skal tænke på vores “internationale omdømme” eller hvad de nu disker op med, noget de færreste vel var klar over, ud over nogle få embedsmænd på Slotsholmen.
Vores såkaldte “internationale forpligtelser” er jo ikke begreber, der har nogen form for objektiv målrettethed, men som i høj grad er underlagt personlige præferencer. Man har med andre ord, uden at spørge befolkningen, indskrænket og tvangsbundet sin egen frihed i og med, at man efter anden verdenskrig har tilsluttet sig dit og dat, og det har ikke ligefrem været til gavn for Danmark, der konstant skal stå med åbne arme og “byde velkommen” til endnu en familie, der ikke agter at klare sig selv.
I DR 1 den 27. januar 2005 udtalte Marianne Jelved:”Jeg vægter at overholde internationale konventioner højere, end om der kommer 4.000 eller 10.000 til landet” og hun fortsatte “-her må komme dem der vil.”
Her har vi de “radigale” i en nøddeskal.De politikere der har været årsag til denne redelighed, burde stå frem og tage et ansvar, og f.eks. bekende at de tog fejl, men de er tavse som graven.
Vi kan konstatere, at det på ingen måde er en “fredens relogion” som vores politiske ringvrag har inviteret til landet. Vi kan koldt konstatere, at det kun er muslimer, der bekræfter deres tro ved at sprænge bomber, så sagesløse mennesker bliver dræbt samt nedbrænder kristne kirker og andre landes ambassader.
Selv om ikke alle muslimer måske er terroister, så er alle terroister muslimer.
ET FJELD KAN SPRÆNGES OG TVINGES KAN EN ELV, MEN ALDRIG KAN ET FOLK FORGÅ, DER IKKE VIL DET SELV.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Det er ganske rigtig set. Ole Espersen har virkelig spillet “god” på befolkningens bekostning.
Bedrevidende,arrogant og nedladende har han punket danskerne, hvis de var det mindste skeptiske overfor hans globale kærlighed til alle jordens folk.
Som en af de skyldige arkitekter bag den katastrofale flygtningelov fra 1983 skulle han have rejst en skamstøtte.
Desværre kan frelste typer som ham ikke indse/indrømme deres fatale fejltagelser, så herfra skal der IKKE lyde et til lykke, men et “Skam dig”
Upassende ? Klag over indlæg