Så er den rygende pistol ankommet, i hvert fald for USA´s vedkommende. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange det er blevet hævdet af politikere og eksperter, at allerede 2. generation - født og opvokset i modtagerlandet - ville klare sig glimrende. Da så det viste sig at være forkert, blev det sine steder fashionabelt at påstå, at 3. generation i hvert fald ville rykke på uddannelserne og på arbejdsmarkedet. Det kunne være svært helt at afvise vrøvlet af den enkle grund, at der ikke eksisterede særligt mange brugbare tal.

Sådanne tal har jeg nu fundet for første gang. Tallene er blevet bearbejdet af “Center for Immigration Studies”, en konservativ organisation, der uden at knytte sig politisk ønsker at reducere indvandringen til USA.

Data stammer fra “American Community Survey” og “Current Population Survey”, der begge hører under U.S. Census Bureau, hvad der svarer til Danmarks Statistik. Kildematerialet er således af høj kvalitet.

Resultaterne

I afsnittet Hispanics by Generation findes en række tal, der underbygger en af de bærende teser i min bog Indvandringens pris - på vej mod et fattigere Danmark. Min tese er den enkle, at 2. generation - født og opvokset i modtagerlandet - er normsættende for, hvordan de følgende generationer vil klare sig. Det er helt logisk, at det bør forholde sig sådan, al den stund efterkommerne, 2. generation, har haft alle muligheder for at klare sig så godt, som de nu kan.

Men tilbage til resultaterne, først i figur 8: Her sammenlignes fire grupper. Indvandrer-hispanics, 2. generation hispanics, 3. og mere generation hispanics og ikke-hispanics indfødte. Bemærk i øvrigt, at ikke-hispanics inkluderer de sorte amerikanere, der klarer sig dårligst af alle, og som derfor trækker denne gruppes gennemsnit ned. De relativt få asiater trækker omvendt gennemsnittet for denne gruppe op. Alligevel ser det således ud for de fire kategorier i forhold til f.eks. andelen, der lever i fattigdom: 26, 17, 19 og 11 procent. I fattigdom eller tæt på: 56, 41, 42 og 28 procent. Uden sundhedsforsikring: 50, 30, 24 og 15 procent. Og modtagere af velfærdsydelser: 51, 38, 41 og 22 procent.

Bemærk, at for flere af tallene klarer 3. genreration hispanics sig en smule dårligere end 2. generation hispanics.

Figur 9

Her ser det umiddelbart lidt bedre ud for 3. generation af hispanics. Der er tale om dem i alderen 18 år og op. Den gennemsnitlige løn for de fire grupper hedder ca. 26.000, 31.000, 34.000 og 44.000 dollars om året. Tælles også dem med over 18, der ikke arbejder, bliver tallene sådan her: 20.000, 23.000, 26.000 og 37.000 dollars, sådan ca. Det ser altså ud til, at 3. generation hispanics klarer sig lidt bedre end 2. generation hispanics. Er der håb?

Ak nej, tabel 26

I figur 9 er der ikke taget højde for, at gennemsnitsalderen for 2. generation hispanics og 3. generation hispanics er betydeligt lavere end for den indfødte befolkning. Da de indfødte amerikanere har en relativt større andel af ældre, trækker det deres gennemsnit ned. Ser man nemlig i stedet på forskellige aldersgrupper, ændres billedet betydeligt. Nu er det sådan, at i alle aldersgrupper på nær de 55-59 årige tjener 2. generation hispanics faktisk lidt mere end 3. generation hispanics. Så heller ikke her er der hjælp at hente for dem, der tror, at 3. generation nok skal vende bøtten.

Er det mon 4. generation, de håber på?

Ingen gode grunde og kun gode grunde

Der findes ingen gode grunde for at lade den ikke-vestlige masseindvandring fortsætte. Ingen kulturelle, ingen religiøse og altså heller ingen økonomiske.

Der findes kun gode grunde til at standse masseindvandringen fra ikke-vestlige lande. Lutter gode grunde.

Det må ikke være sjovt at være fortaler for fortsat masseindvandring.