*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

tirsdag 30. december 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten blogs

Profil

Fra sit ståsted som dansker og vesterlænding skriver Morten Uhrskov Jensen om emner, der berører den vestlige kulturkreds og dens muligheder for fortsat at hævde sig som en selvstændig civilisation.

Baggrund:

Morten Uhrskov Jensen er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos.

Andet:

Forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias)

Morten Uhrskov er desuden landsformand for Dansk Samling:

http://www.dksamling.dk/

Sted:

Sorø

Website:

Besøg

Morten Uhrskov Jensen

Sveriges kurs mod bunden

Dato: 4. december, 2013

Emner:

 

 

Sverige har besluttet sig for at bryde sammen. Sveriges indvandringspolitik er af en anden verden, og konsekvenserne udebliver da heller ikke. Den seneste PISA-undersøgelse er netop blevet offentliggjort. Den viser, at svenske grundskoler siden år 2000 er faldet konstant i læsning, i 2003, i 2006, i 2009 og særligt denne gang i 2012. (side 93)

Der er nedgang i alle de tre discipliner, som måles i PISA. Nedgang i læsning, nedgang i naturvidenskab og nedgang i matematik, som denne gang var i fokus. (side 5)

Det ser nu sådan ud, at Sverige er såkaldt “below average”, under gennemsnit, i alle de tre nævnte discipliner i forhold til gennemsnittet i OECD. Samtidig ligger Sverige over gennemsnittet for andelen af dem, der klarer sig særlig dårligt i matematik. OECD-gennemsnittet er på 23,1 procent, mens Sverige ligger med 27,1 procent. Til sammenligning har Danmark 16,8 procent.

Helt det samme mønster gentager sig i læsning, når Sverige sammenlignes med de øvrige nordiske lande. 22,8 procent af skolebørn i Sverige er meget ringe læsere, en kraftig stigning siden 2009, hvor det var 17,5 procent. (side 95)

Bevares, Island er også faldet, ligesom Finland er faldet. Sverige kan i øvrigt fortsat prale med flere meget gode læsere i forhold til Danmark, 6,9 mod 5,5 procent, men tendensen er entydig: Sverige går ned og atter ned.

Forklaringer

Der er med al sandsynlighed tale om en kombination af to årsager. Den ene hedder, at antallet af private skoler i Sverige (som ikke er målt her i PISA) er vokset voldsomt de seneste 20 år. Det er helt rimeligt at tro, at det i gennemsnit er de bedst begavede børn, der i kraft af deres forældre har fjernet sig fra det offentlige skolevæsen i Sverige. Det kan de have gjort af en række grunde, men man er naiv, hvis man tror, at den etniske, kulturelle og religiøse forandring af Sverige ikke spiller nogen rolle.

Resultatet bliver naturligvis, at Sverige bliver et stadig mere polariseret samfund, hvor den velstillede middelklasse hytter sig og sine, mens en vis herre kan tage de etniske svenskere, som lades tilbage i en stadig mere multietnisk skole.

Den anden årsag til den svenske grundskoles deroute skyldes selvsagt Sveriges vanvittige udlændingepolitik, som for alvor begynder at kræve sin pris. Når man lader alverden komme til sig fra stater, der er mere eller mindre fejlslagne, må det nødvendigvis få følelige konsekvenser. Det kan man forvisse sig om ved at læse PISA-undersøgelsen fra 2009. Her kan man finde, at ikke-vestlige efterkommere i 30 procent af tilfældene reelt ikke kunne læse efter endt skolegang. For svenske unge lå tallet på 14 procent. (side 34)

Det synes ofte at blive glemt, at den egentlige årsag til, at mange lande i denne verden er lidet velfungerende, skyldes disse landes indbyggere, ikke magiske udefrakommende kræfter. Hvis et land fungerer dårligt, og mange af landets indbyggere derfor søger andre steder hen, er forklaringen i de fleste tilfælde den, at indbyggerne selv, som de er flest, ikke har været i stand til at bidrage positivt til landets udvikling. Der findes undtagelser herfra, javist, men hovedreglen er som beskrevet her.

Sverige vil komme til at betale en meget høj pris for sit eksperiment med at tillade voldsom indvandring fra dysfunktionelle stater. Vi ser det allerede, f.eks. i den seneste PISA-undersøgelse.

Modtagelsen i Sverige

Man må lade det officielle Sverige gennem dets talerør Aftonbladet, Sveriges største avis, at de godt selv kan se, at den er gal. Og nå nej, det kan de så selvfølgelig ikke alligevel. “Forklaringen” på miseren lyder sådan her:

“Det är väldigt tydligt att det beror på den mindre likvärdiga skolan. Det här är det höga pris som Sverige fått betala för det fria skolvalet.”

Man ved ikke, om man skal grine eller græde. Officielle svenskere kan bare ikke få sig selv til at sige, hvad det er for en elefant, der befinder sig i lokalet.

 

 

 

Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her

Seneste kommentarer

Vi har enbart galenpannor som sitter på våra tidningsredaktioner stora vänner av vänsterpolitik, och regerande folk är lika galna bara släpper Læs mere
MU - ganske enig - flot indlæg. Ja, naturligvis, holder den Økonomiske Krise ALDRIG op nu især - da de Vesteuropæiske lande er godt i gang med Læs mere
Ole Burde skriver
28.04.14 19:52
Henrik Ilskov siger at dem som prøvede at kaste mistanken mod Hedegård lider af ''mangel på skam i livet'' , men faktisk er det langt værre Læs mere
Henning Petersen skriver
28.04.14 17:27
Henrik Ilskov-J. - Nej, de der sår tvivl om ægtheden i attentatet mod Lars Hedegaard, eksempelvis en Torben Moesgaard, venstrefløjsere, radigale, Læs mere
Djosos Krost skriver
28.04.14 09:12
Der er ingen tvivl om at vi går den vej. vi er jo på vej mod afgrunden! Ellers ville der jo være stor snak om at vi måske skulle holde en pause Læs mere

Arkiv

april 2014  (8)

marts 2014  (10)

februar 2014  (9)

januar 2014  (10)

december 2013  (8)

november 2013  (10)

oktober 2013  (9)

september 2013  (10)

august 2013  (9)

juli 2013  (6)

juni 2013  (7)

maj 2013  (10)