Set fra sidelinjen (arkiv)

Det britiske imperium er genopstået

Englands imperialistiske dage er for længst passerede, men i klubfodbolden er nationen på den anden side af Nordsøen fortsat en stormagt, hvor solen tilsyneladende aldrig går ned. Ja, i virkeligheden er de fire store i engelsk fodbold, Arsenal, Liverpool, Manchester United og Chelsea en sådan magtfaktor ikke bare i Premier League, men også i Champions League, at de truer med at udvande det måske bedste fodboldshow på jorden.

Lad os lige få historikken på plads – Manchester United er regerende Champions League mester, sidste sæson nåede fire engelske hold kvartfinalen, og i år er Chelsea, Manchester United, Liverpool og Arsenal, nå ja… de samme fire avanceret til de sidste ottes fornemme selskab i Europa.

Måske er det mig. Måske har jeg bare ikke akklimatiseret mig i en globaliseret verden, hvor englænderne alligevel er i nationalt mindretal på deres egne fodboldhold, men den gentagne overrepræsentation af engelske hold virker altså forstyrrende på min rodfæstede opfattelse af en mesterholdsturnering…

Jeg mener… Liverpool og Manchester United mødes jo allerede på lørdag.

Testet uge efter uge

På den anden side vil vi jo ikke undvære de bedste hold og de bedste spillere i den fornemste klubturnering, og jeg må bare for andet år i træk konstatere, at de spiller i Premier League. Den engelske liga har manifesteret sig som den stærkeste i Europa, og selv om det får stå som en påstand, så er det min, at Premier League er stærkest både i toppen og bredden. Og måske er det derfor, at de engelske hold er så konkurrencedygtige på den europæiske scene. Fordi de bliver testet uge efter uge derhjemme. Måske.

Under alle omstændigheder er det op til klubfodbolden i Italien, der tabte alle tre direkte opgør med engelske hold i ottendedelsfinalerne, Spanien, som Real Madrid repræsenterede så tyndt, og Tyskland, hvis forhåbninger hviler så tungt på Bayern München, at udfordre den engelske dominans.

Det er faktisk tiltrængt.

Men vi er klar til kvartfinalerne. Med i lodtrækningsbowlen har vi Villarreal (Spanien), Porto (Portugal), Bayern München (Tyskland), Barcelona (Spanien), Chelsea, Manchester United, Liverpool og Arsenal (alle England), og når jeg nu plejer at agere spåmanden Merlin, så jeg forudsiger jeg følgende:

Villarreal og Porto kan ikke vinde turneringen, de er et niveau under de andre. Jeg tror ikke på Chelsea og Arsenal, jeg opfatter dem en halv pind svagere end Liverpool og Manchester United.

Liverpool er farligst

Og af de to tror jeg på baggrund af ottendedelsfinalerne, og fordi Liverpool er ved at blive hægtet af i det hjemlige mesterskab mest på netop dem. Dermed når jeg ad omveje frem til, at Barcelona er mit bud på en vinder af Champions League i år. Liverpool er farligste udfordrer og Bayern München en særdeles farlig outsider. Man skal ikke underkende tyskernes motivation for igen at placere tysk fodbold allerforrest i bussen. De er godt indebrændte dernede i sydtyskland, tror jeg.

Man kan også vælge det lette og sige:

Det bliver nok et engelsk hold, for imperiet er genopstået. I fodbold.