Set fra sidelinjen (arkiv)

Håndboldgate?

Jeg kender dem ikke, men Martin Gjeding og Mads Hansen er hædersmænd.

I hvert fald har de to topdommere med stort mod og integritet optrådt på en måde, som tjener dem selv og dansk håndbold til ære i forbindelse med den sag om forsøg på bestikkelse, som Morgenavisen Jyllands-Posten afslørede tirsdag. Til gengæld er de to dommere også ret alene om at kunne tage ære af den sag.

Man efterlades i chok over, at to af verdens bedste dommere kan indberette forsøg på bestikkelse i forbindelse med en afgørende landskamp, uden at det bliver en sag hos de relevante myndigheder - i dette tilfælde det europæiske håndboldforbund (EHF) og det danske ditto (DHF).

Hvem, der har bremset sagen og hvorfor, bliver nu, forstår jeg, genstand for en undersøgelse i EHF, og sammenslutningen af de største europæiske klubber har netop spillet ud med konkrete forslag til at komme dårligdommene til livs. Og tak for det. Men jeg kan konstatere, at formanden for dommerudvalget under DHF, Ole F. Petersen, allerede har diskvalificeret sig selv med følgende udtalelse til Jyllands-Posten:

»Jeg har ikke betragtet dette som nogen alvorlig sag. Der er jo ikke grund til at rapportere noget videre, når Mads og Martin sagde nej til tilbuddet.«

Det er sgu da morsomt! Om end jeg tror, at ledelsen i DHF, formand Per Rasmussen og direktør Morten Stig Christensen, har svært ved at se komikken. Og jeg har svært ved at forestille mig, at Ole F. Petersen er formand for dommerudvalget yderligere to på hinanden følgende mandage. Spørgsmålet er vel, om han når at gå selv.

Det er en klassisk journalistisk tænkemåde, at den store historie ikke ligger hos manden, der snyder, men derimod hos systemet, der oppebærer en kultur, som gør det muligt.

Det underliggende og meget større spørgsmål er naturligvis, hvad sådan en sag dækker over. I Tyskland - den måske “væsentligste” håndboldnation - undersøges THW Kiel, og to topdommere er suspenderet i en bestikkelsessag. Nu kommer så denne historie med to danske topdommere som positive hovedrolleindehavere. Og hvis man har lagt ørerne til vandrørene i håndboldmiljøet, vil man have hørt mange rygter og vandrende historier om farverige forsøg på at påvirke resultatet af en kamp uden for banen.

Kan de være sande? Hvor galt står det til med bestikkelse i håndboldverdenen? Har vi at gøre med et korrumperet system, der vækker mindelser om dopingsituationen i cykelsporten op til Festina-skandalen i 1998?

Det kan man have en begrundet frygt for, og jeg ser, at Morten Stig Christensen deler en lignende frygt.

Jeg tror på, at andre topfolk i DHF ikke kendte til sagen - hvis de gjorde, måtte de gå - og jeg tror, at Morten Stig Christensen som tidligere topspiller og chef i TV 2 har pondus til at påvirke det betændte politiske miljø i europæisk håndbold, som de verserende sager blotlægger. Det ville klæde DHF at gå forrest i en uforsonlig og kompromisløs kamp for at komme snyderi til livs.

Et par danske dommere har vist vejen.

De har handlet på trods af en viden om, at deres indberetning ikke nødvendigvis var særlig populær, og de ønsker ikke at udtale sig i sagen, fordi de frygter, at det får negative konsekvenser for deres dommervirke.

Men det holder vi her på avisen øje med, om det gør.

Det ville klæde DHF at gå forrest i en uforsonlig og kompromisløs kamp for at komme snyderi til livs.”