Set fra sidelinjen (arkiv)

Ret fantastiske Wozniacki

Måske er jeg sådan et slags offer for ”det lille lands kulturarv”. I hvert fald har jeg hele tiden fulgt Caroline Wozniackis rejse mod tennistoppen med et lille privat forbehold.

En dansk kvinde blandt de fem-ti bedste tennisspillere i verden? Kan det virkelig passe? Kan det virkelig holde? Jeg ville godt lige se det, før jeg troede det.

I dag - senest bekræftet af Caroline Wozniackis femte WTA-titel hentet på græs i Eastbourne - tillader jeg mig den flothed at mene, at det ikke er et spørgsmål om, men om hvornår Caroline Wozniacki vinder en Grand Slam-turnering. Jeg er mere usikker på, om hun en dag bliver nummer et i verden, men hun har de egenskaber, der skal til for at sætte syv sejre sammen på den største scene mod de bedste.

Først og fremmest har Caroline Wozniacki vist, at hun kan forvandle sit talent til sejre. Lyder det banalt? Måske, men jeg skulle hilse og sige, at verdens parcelhuskvarterer er fyldt med idrætsfolk, der var verdensmestre til træning. Caroline Wozniacki kan også blive det i kamp, hun krakelerer ikke i afgørende øjeblikke. Jeg kunne anføre, at hende flugtspil er for dårligt - især i baghåndssiden - og at hun mangler at kunne lægge et større tryk med forhånden.

Det kan formodentlig forbedres, og tilbage står under alle omstændigheder, at hun fremtræder mentalt stærk på banen, at hun er åbenlyst dedikeret til at nå sine mål, og at hun har den opbakning fra familien, som i de værste tilfælde kan være destruktiv, men som i dette tilfælde sikrer hende tryghed i de unge år på WTA Touren. Om Piotr Wozniacki også over tid er den rette til at føre sin datter til det yderste af hendes potentiale, er det ene spørgsmål.

Det andet er, om han og datteren kan indse det, hvis det ikke er tilfældet. Indtil videre har konstellationen vist sig som den helt rigtige, og om Caroline Wozniacki kan man sige, at hun er ret fantastisk også uden for banen. Hun siger ikke så meget, men hun siger det rigtige, når hun optræder ved officielle lejligheder, og hun fremstår nok sine 18 år alderssvarende, men også ukrukket, smilende og sympatisk. På den baggrund kan Caroline Wozniacki også blive en længe savnet dynamo for Dansk Tennis Forbund, der gennem mange år har sloges med medlemstilbagegang og ikke har evnet at fremstå som et synligt, progressivt og iderigt forbund.

Jeg kunne også ønske, at Caroline Wozniackis succes kunne være anledningen til, at gode kræfter inden for sports- og underholdningsindustrien satte sig for at skabe en WTA-turnering i Danmark. Sportsmanageren Ole Frederiksen har vist, at det kunne lade sig gøre i en årrække med mindre danske profiler på herresiden i Copenhagen Open, så hvorfor ikke igen - måske i en form for samarbejde med Parken Sport & Entertainment. Eller med udgangspunkt i de turneringer, som allerede findes på lavere plan.

Jeg tror, at Caroline Wozniacki allerede nu kan trække et betydeligt publikum i Danmark. Tænk, om hun så også vandt Wimbledon…

(Tidligere kommentarer til dette indlæg er gået tabt på grund af et servernedbrud. Vi beklager. Redaktionen)