

Det virkede på mig. Chicagos præsentation antog et helt andet liv, da først Michelle Obama og derefter hendes mand, præsident Barack Obama, stod for et personligt og følelsesbetonet indlæg i forsøget på at overbevise den internationale olympiske komités medlemmer om Chicago som den helt rette by til OL 2016.
Man havde svært ved at se Chicago tabe i øjeblikket, da Michelle Obama med patos i stemmen talte om sin faders sygdom, og da man hørte præsidenten tale om Chicago som sit hjem, stedet, hvor han mødte sin kone, og om byen som en etnisk smeltedigel for alle verdens folkeslag.
Så stærk er Barack Obamas karisma, endnu så usvækket af realpolitik, at man ikke kunne se ham tabe selv denne ultrakorte kampagne.
Men det kunne han. Det var alligevel ikke nok, ikke nær nok, til at overbevise IOC-medlemmerne om Chicagos berettigelse.
Selv om jeg lagde navn til en formodning om, at det netop ville blive Chicago, må man glæde sig over, at en præsidents beslutning om at deltage i Chicagos kampagne ikke i sig selv kunne påvirke IOC’s, skal vi sige, særlige demokratiske proces. At én faktor ikke var nok til at sætte mange andre ud af kraft.
Eller måske var Obamas indsats bare ikke helhjertet nok for IOC-medlemmer med en veludviklet selvopfattelse.
For Barack Obama er spørgsmålet så, om den fejlslagne indsats for hjembyen får negative politiske konsekvenser.
Alene den kendsgerning, at valget af Rio de Janeiro var udtryk for (forhåbentlig) ærligt demokrati, og at de olympiske lege dermed for første gang kommer til det sydamerikanske kontinent, er nok til at hylde valget.
Det bliver givetvis eksotisk og festligt i dette store sportsland og lad os være ærlige: Når det kommer dertil, har Rio de Janeiro, Brasilien, brasilianerne og Sydamerika formentlig mere at bruge et værtskab til end de andre kandidater.
Mange vil sidde med en fornemmelse af, at IOC-kongressen nu er slut, en stor del af det internationale presseopbud vil formodentlig rejse hjem, og de kendte og de magtfulde vil helt sikkert. Det er symptomatisk for IOC og for verdensidrætten, at fokus i vid udstrækning vil forsvinde med de kendte, men at væsentlige idrætspolitiske dagsordener står tilbage med lige så stor eller større betydning for den globale sport som kåringen af en OL by.
Det er for IOC den fortsatte kamp mod doping og for at forbedre sit image og ikke mindst for ad den vej at fastholde taget i ungdommen - både for at få dem ind i alverdens sportsklubber, men også i forhold til de unges interesse for selve de olympiske lege, som har bedre tag i ældre befolkningsgrupper.
I Danmark i almindelighed og i København i særdeleshed har vi i de seneste dage fået anskuelsesundervisning i, hvilken betydning global sport rent faktisk tillægges - kommercielt som politisk. Det turde være indlysende, at gammel tale om ikke at blande sport og politik sammen er en anakronisme al den stund, at alle kan se, at sport og politik er dybt integrerede størrelser.
Allerbedst illustreret ved Barack Obamas deltagelse - og sådan set også ved hans tales sammenstilling af USA’s rolle i verdenssamfundet, og den betydning OL i Chicago kan have for den.
Dermed er det også ubestrideligt, at IOC har reel magt til at påvirke såvel national som international politik - om end indirekte og først og fremmest funderet på en formidabel kommerciel betydning og selve legenes stærke image og brand. Derfor er det også værd at dvæle lidt ved kontrollen med IOC - eller manglen på sammen.
IOC er naturligvis ansvarlig over for national lovgivning, hvor organisationen opererer, men i bund og grund er IOC overladt til egenkontrol. Ingen myndighed føler sig særligt forpligtet til at holde øje med IOC, og det samme gælder for så vidt den frie presse i verdens demokratier.
Og når man har oplevet den tyngde og kender den historie, som IOC har, er det egentlig bekymrende.
Hvis man ser, hvordan centrum-venstre-journalister opfører sig og påvirker medielandskabet, så er de tydeligvis forført af Obamas karisma.
Men denne vekselvirkning mellem Obama og de henførte medier skaber helt urealistiske forestillinger hos begge parter om, hvad Obamas karisma kan udøve af mirakler. Det gør, at manden kaster sig ud i alskens tåbelige projekter, mens den henførte presse prøver at udskamme dem, der protesterer:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1233204.ece
En knastør, ukarismatisk politiker ville sikkert opnå langt større politiske resultater, men resultaterne ville ikke blive påskyndet af samtiden, fordi han ville have store dele af en fordømmende presse imod sig.
Upassende ? Klag over indlæg
Enig, hvis det er noget Obama ikke har så er det da karisma.
Han taler som en maskine uden nogen form for personligt engagement.
Upassende ? Klag over indlæg
Som sportsredaktør kunne det måske være en ide, at sætte fokus på rimeligheden i, at underholdningsindustrien har omdannet OL, fra at være fair kappestrid med sjæl og sundhed i centrum, til en arena for en identitetshungrende ungdom, der ønsker en ultimativ selv-iscenesættelses platform.
Upassende ? Klag over indlæg
Det mest spændende ved Obama er jo alene at se om de danske mediers unuancerede verdensbillede kan holde embedsperioden ud.
8 år med Bush hvor alt hvad han gjorde og sagde var noget lort. Og nu 4 med Obama hvor alt hvad han siger, gør ( og har på ) er det rigtige.
Når Bush lavede noget lort havde han ‘åbenlyse’ alternativer, der ikke blev udnyttet. Og når Obama fejler skyldes det ‘realpolitik’.
Enerverende, forudsigelig og ligegyldig dansk journalistik.
Upassende ? Klag over indlæg
Forskellige forklaringer på hvorfor Obama IKKE fik De Olympiske Lege til Chicago i 2016
Fordi..:
… døde mennesker ikke kan stemme ved IOC afstemninger..!
… præsidenten blev distraheret af sit 25min. lange møde med General McChrystal
… Israel stadig bygger på Vestbredden
… INGEN præsident ville ha’ været istand til at få ‘legene til Chicago..!
… der er for få “kloge latina dommere” i IOC panelet..!
… IOC er en flok RACISTER..!
… Det er George W Bush’s skyld.
Upassende ? Klag over indlæg
Det er fagfolk som skal afgøre, hvor OL skal hen og fagfolk skal have teknisk-nørdede argumenter fra nørder, ikke en (ellers fremragende) følelsesbetonet tale fra en lægkvinde.
…og på trods af at jeg aldrig har støttet Obama, så må jeg da lige modsige Svend fra Haslev: Manden har tonsvis af karisma, og er det mest charmerende og sympatiske der er trådt ind i Det Hvide Hus i min livstid.
Er han så den bedste poltiker? Nope, den giver jeg til Bill Clinton (8 år med fred og økonomisk fremgang, som Bush først fik endelig destrueret i de sidste måneder af hans anden embedsperiode).
Upassende ? Klag over indlæg
Obama og hustru holdt de helt forkerte taler. Det er da godt at vide, at konens afdøde bestefar ville være stolt over OL i Chicago, men offerroller sælger nu bedst til offerne selv.
Med 2 latino lande, som selvfølgeligt har aftalt på forhånd, at man stemmer på hinanden, der havde Chicago og Japan ingen chancer. Hvordan kunne man i øvrigt tro, at Japan kunne finde på at stemme for USA. Godt nok er Japanerne gode venner med USA, men ikke alle på østen elsker USA eller har glemt Hiroshima og Nagasaki.
Derfor røg USA ud i første runde. USA havde ikke en jordisk chance for at hente OL 2016.
Upassende ? Klag over indlæg
Obamas karisma, hvis man da overhovedet kan kalde det karisma, er udelukkende begrænset til evnen at aflire en forberedt tale. Her er han god, men absolut ikke unik. Tony Blair, Bill Clinton, og Arnold Schwarzenegger er alle nulevende personer der rutinemæssigt udklasser Obama på en talerstol, hvilket ikke mindst skyldes en langt mere nuanceret mimik. Bemærk hvordan Obamas ansigtsudtryk forbliver stort set uændret, og i øvrigt meget sjældent udmønter sig i smil eller anden varme (man kan dog sagtens være en karismatisk gnavpot, hvilket andre fremragende talere som Martin Luther King Jr, Adolph Hitler, og Winston Churchill er gode eksempler på)
Hvis der er nogle der har et videoklip hvor Obama udviser noget der blot minder om karisma – når altså telepropteren er slukket – vil jeg meget gerne se det. I fotosessionen med Lars Lykke Rasmussen var det i hvert fald ikke skyggen af karisma.
For så vidt Obama for nogle fremstår unik, skyldes det vist mere at politikergerningen, især i Europa, efterhånden mere er en profession, noget man uddanner sig til, end et kald.
Upassende ? Klag over indlæg
[...] Jyllands-Posten: Quel est le meilleur et le pire des USA? Chicago a changé les standards des JO Écrivez à Obama Le charisme d’Obama n’était pas assez [...]
Upassende ? Klag over indlæg
Når præsidenten for en så stor nation kan finde tid til at drage til en by i et hjørne af Europa for at anbefale “the windy city” som hjemsted for et sportsarrangement, får han sig selv karakteriseret som en fis i en hornlygte.
Upassende ? Klag over indlæg
OK. jeg tror det er første gang i historien en Amerikansk præsident viser direkte interesse (så åbenlyst) for andet end krige og konfrontation, lad os dog hylde det, det er da nye toner, som vil være til gavn for os alle, det er befriende og skaber et håb om en bedre verden, for os alle. Men så hjælper det jo ikke meget, at vi på ægte Dansk, søger den sædvanlige laveste fællesnævner, Obama viser tilsyneladende vilje til at ændre, det havde jo været meget nemt for ham at sige nej, og ingen ville have undret sig det mindste, OL eller ej er han måske det største håb for verden i meget lang tid, så lad os se det positive, hvad angår værtsskabet for OL er det godt det kommer i Sydamerika, de fortjener den opmærksomhed det giver, godt gået Rio!!
Upassende ? Klag over indlæg
p Hansen;
Du har ret: havde tidligere amerikanske præsidenters dog blot interesseret sig for olympiske lege, Co2 udslip, æde burgere, spille basketball, og deltage i diverse talkshow i stedet for at nedkæmpe tyskerne i to verdenskrige, holde russerne stangen under den kolde krig, rydde op på Balkan, fjerne Saddam af to omgange, og bekæmpe islamistisk terrorisme, ville verden helt sikkert være et bedre sted at leve i dag.
Du er en idiot og et historieløst fjols. Men tak fordi du gad lege med.
Upassende ? Klag over indlæg
Michael Hansen: Amerikanerne nedkæmpede ikke tyskerne i ww2, det gjorde russerne. Den kolde krig var en form for statsstyret verdensterrorisme, Nato’s indblanding på Balkan (Kosovo) var det som fik krigen til at ekspandere, Saddam slog ikke halvt så mange ihjel som amerikanerne selv, og hvis de skulle have fjernet ham skulle de have gjort det med det samme, ikke først tirre tyren og så lade ham terrorisere sin befolkning i 10 år inden de kom igen. Og hvad islamistisk terrorisme angår, skabes den løbende i takt med amerikanernes forsøg på at lege politikorps og fortælle mindreværdige folkeslag hvordan de bør tænke, føle og agere. Men bortset fra dette har du sikkert ret i alt
Upassende ? Klag over indlæg
Obamafamilien er dejlige mennesker, men deres kampagne til fordel for OL i Chicago var sentimental og overfladisk. Jeg er glad for at de ikke vandt, selv om det giver de amerikanske neocons håneretten i lang tid fremover. Men måske får de så travlt med at håne, at de glemmer at fortælle løgne og obstruere Obamas lovende politik, ikke mindst på den internationale scene.
Og først og fremmest under jeg Brasilien denne triumf! Det var sandelig på tide at også Sydamerika kom med i verdenssamfundet.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg har sjældent set så malplacerde taler. Der var ikk etale om et konvent for Demokraterne men et møde i en international organisation. Det var pinligt, og det er også pinligt at se den danske presse sluge det sludder råt.
Heldigvis var IOC klogere.
Han må da gerne komme forbi Danmark, men husk lige at tage hensyn til os danskere. Det betyder også, at der skal tages hensyn til danske borgere, så drop afspærringerne og lukning af luftrum og accepter, at de danske myndigheder kan godt håndtere det selv.
Heldigt at USA ikke fik de lege. Håber at Rio får ryddet op i kriminaliteten, for så vil jeg derned i 2016
Upassende ? Klag over indlæg
Nu kommer det frem at mange af de samme Chicago nøglepersonner i Obamas præsidentkampagne var med i Chicagos OL kommité, og at de havde finansielle interesse (gennem deres ejendomsfirmaer) i at få legene til Chicago. bl. a. Valery Jarret og Dan Axelrod. Læs og se mere på engelsk på: http://www.larouchepac.com
Upassende ? Klag over indlæg
En artikel med detailer i det ovenovernævnte er: larouchepac.com/node/11979
Upassende ? Klag over indlæg
Fantastisk, at OL bliver afholdt i Rio!!
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
De gode nyheder er så, at en eller anden lille by i Guatamala snart får tilsendt en gratis container fyldt med CHICAGO 2016 T-shirts CHICAGO 2016 T-shirts
Upassende ? Klag over indlæg