

Endnu et stykke bekendelseslitteratur fra fodboldens farverige verden er på vej til boghandlerne. Først flyttede David Nielsen grænserne i “Sorte Svin”, og nu ser det ud til, at Arek Onyszko sætter nye standarder, som man helst havde været fri for, i bogen “Fucking Polak”.
Jeg ser i hvert fald to problemer med biografierne, først og fremmest, at “afsløringerne” i bøgerne i højere grad er designet til at skabe en salgssucces, end de er udgivet med henblik på en dybere refleksion over egne handlinger, egne holdninger og eget liv.
Det andet problem er, at de nævnte biografier tegner et ekstremt billede af den professionelle fodboldverden og en professionel fodboldspillers tankeunivers, som bidrager til at portrættere miljøet som endimensionelt, reaktionært, ja endog primitivt.
Man må henvise til andre fodboldbiografier som Martin Jørgensens eller tidligere Morten Bruuns, der måske nok holder på flere hemmeligheder, men som er nødvendige, hvis man skal få en afbalanceret og mere nuanceret forståelse af dette meget elitære og mandsdominerede miljø.
Der kan ikke være mange spillere i FC Midtjylland eller i Danmark, som kan kende sig selv i de opsigtsvækkende, citerede passager og holdninger fra Arek Onyszko bog.
En sympatitilkendegivelse i forhold til Hells Angels er én ting, værre endnu er de nedladende og diskriminerende beskrivelser af homoseksuelle, som Onyszko lægger navn til. Er vi virkelig ikke kommet længere…
Ærlighed og ytringsfrihed er to ord, der kan dukke op i debatten om, hvad og hvor meget man kan skrive i en bog, men hvis begreberne bruges til at retfærdiggøre ovennævnte, er de misbrugt.
Det er ganske enkelt et nummer for ærligt fra en mand, der er en offentlig person og et muligt forbillede for unge fodboldspillere, at lægge homoseksuelle for had, og javist, Arek Onyszko har ytringsfrihed, og den er, ligesom for os andre, kun begrænset af lovgivningen. Blot skal man ikke forveksle Onyszkos ret til at skrive og sige, hvad han har lyst til, med, at det nødvendigvis er omkostningsfrit.
Ingen af os kan for eksempel sige, hvad der passer os om vores arbejdsplads med henvisning til ytringsfriheden, hvis det sagte er udtryk for illoyalitet eller udtrykker holdninger, som overskrider grænsen for, hvad virksomheden vil associeres med.
På den baggrund var det ikke alene rigtigt at fyre Arek Onyszko, det var også uundgåeligt. Jeg må dog sige, at FC Midtjyllands ord, om at klubben gav Onyszko en ekstra chance ved at ansætte ham efter dommen for hustruvold, klinger hult. Lad os indse det, inden Jens Ørgaard går i kloster: FC Midtjylland ansatte Onyszko, fordi de ville have en god målmand.
Set fra Sidelinjen bærer også udgiveren og medforfatteren til den kommende bog et ansvar. Jeg føler det ikke sådan meget magtpåliggende at forsvare Arek Onyszko, og hvis han virkeligt har ønsket at bruge sin platform som kendt fodboldspillere til at afsende dette budskab, må han stå på mål for konsekvenserne.
Men jeg håber, at medforfatter og udgiver tidligt i forløbet har advaret Arek Onyszko om, at hans ønske om at udgive en bog med det indhold formodentlig betyder, at han har spillet sin sidste fodboldkamp på højeste niveau i Danmark.
Ytringsfriheden gælder naturligvis også, når der er noget, vi ikke er enige i. Arek har ytret sig, og nu må han tage konsekvenserne af det, han har ytret. Længere er den sådan set ikke. Han bliver ikke straks deporteret til Sibirien, men han står til ansvar for loven, og hans ytringer har en konsekvens.
Der hersker beklageligvis den ganske udbredte misforståelse, at ytringsfriheden er en ret til - konsekvensløst - at give sine meninger om dette og hint til kende, uanset hvor rabiate de end måtte være.
Og nej, hans ytringer (her tænkes på de groft nedsættende ord om bøsser) er ikke farlige. De er ikke farlige, netop fordi der skrides ind og markeres en grænse. Havde man ikke gjort det - så ville ytringer af den karakter være endog særdeles farlige. Ikke som enkeltstående udsagn, naturligvis, men som led i et værdiskred, der tillod en stadig stigende grad af forhånelse af og foragt for homoseksuelle. Den slags leder til hadforbrydelser.
Upassende ? Klag over indlæg
Arek Onyszko - du er et primitivt menneske. Man bliver jo FLOV når man læser dine udtalelser. Jeg håber du bliver smidt ud af vores smukke land.
Upassende ? Klag over indlæg
Der er ikke tale om censur. Bogen udkom, og klubben var orienteret om indholdet. Klubbens begrundelse for at fyre ham´var, at klubbens spillere er rollemodeller for klubbens unge medlemmer, som de omgås mere end tilfældet er i de fleste andre topklubber.
Selvfølgelig kna man ikke have en rollemodel, der idealiserer en bikermafia som Hells Angels, som rollemodel, når et af formålene med klubarbejdet - udover det rent sportslige - er, at give unge sunde værdier, og holde dem ude af kriminalitet.
Jeg er mindre forarget over hans fordomsfulde holdninger til homoseksuelle mænd. Så længe han ikke opfordrer til vold, eller andre former for undertrykkende diskrimination, mod homoseksuelle mænd, burde hans skriblerier ikke være nok til at få ham fyret; så kunne man fyre en tredjedel af spillerne…
Upassende ? Klag over indlæg
Hov…
Klubben var netop ikke orienteret om indholdet; den var kun orienteret om, at han var i gang med at skrive bogen. Det var selvfølgelig de citerede sætninger, som fik klubben til at vurdere, at han ikke længere duede som rolemodel for klubbens unge spillere.
Upassende ? Klag over indlæg
Ytringsfrihed er ikke lig med ytringspligt. Når man bruger sin ytringsfrihed, må man tage de konsekvenser der følger med !
Upassende ? Klag over indlæg
Dagens Danmark er efterhånden blevet så åhhh politisk korrekt at det er kvalmende.
Jeg er da ikke enig med ham i sine syns-
punkter men hvad så ? lad ham dog mene hvad han vil.
Upassende ? Klag over indlæg
Altså, der er lige noget her der SKAL korrigeres her:
Der ER ytringsfrihed i Danmark!
Fordi man er prof spiller er man ikke automatisk rollemodel.
Stop det her med vi & vores, det er IKKE ”os” mod ham, det er den enkelte skribent.
Jeg er SÅ træt af de ”rigtige” meninger/politisk korrekthed, det er til at brække sig over.
Homoseksualitet ER unaturligt
HA har nogle fede motorcykler
Atomkraft er godt
Røde oksekøds bøffer smager godt HVER dag
Folk må skrive som de har lyst til
Osv osv osv
Upassende ? Klag over indlæg
jeg støtter hr. Onyszko og er helt enig med Kurt og Erik.
ytringsfrihed giver enhver ret til at ytre sig også selv om det er fodboldspillere, hjemløse eller politikere
Upassende ? Klag over indlæg
Der er ganske rigtigt ytringsfrihed i Danmark, men den er jo ikke grænseløs. Grænsen går netop der, hvor man begynder at genere andre mennesker. Det har intet med politisk korrekthed at gøre, men med almindelig anstændighed.
Hvem har lyst til eksempelvis at blive hængt ud som værende klam.
Lovgivningen er til for at beskytte diverse mindretal, det være sig religiøse, etniske eller seksuelle.
Når ovenstående sribent udtaler, at “homoseksualitet ER unaturligt”, så er det jo rigtigt for skribenten, men ikke for den homoseksuelle. Hvorfor er det så svært at lade den homoseksuelle i fred?
Upassende ? Klag over indlæg
Nu er det vel FCM og ingen andre, der bestemmer om Arek skal ses som rollemodel i deres firma. FCM har en helt masse interessenter, de skal tage hensyn til.
Arek må naturligvis sige og skrive lige, hvad han har lyst til, sålænge det holder sig inden for lovens rammer. Men at der kan opstå konsekvenser af det sagte er en lige så stor selvfølgelighed.
Derfor kan jeg ikke se, hvorfor Kurt Rasmussen er ved at brække sig over den “politiske korrekthed”. Arek siger, han hader bøsser godt kan lide HA osv. FCM vurderer, at de ikke kan have en mand rendende i deres virksomhed med de holdninger og de fritstiller ham. Så er der vel ikke så meget mere i det?
Upassende ? Klag over indlæg
Til Arek Onyszko!!
Jeg synes det er helt i orden at du skriver en bog og har de meninger du har. Problemet er bare at du bor i dette land hvor moral er godt og dobbelt moral er dobbelt så godt. Og til FCM…….tænk at I først henter denne gode målmand til klubben og derefter smider ham på porten fordi presset bliver for stort.?? Burde I ikke ha´tænkt over det INDEN??
Nu falder journalisterne over hinanden for at slagte denne mand. Føj siger jeg bare….og lad så være med at tale om ytringsfrihed!!!
Upassende ? Klag over indlæg
Det er vejen til helvede for et samfund, hvis der ikke er grænser for, hvad vi siger (må sige) om hinanden.
Det har intet med dobbeltmoral at gøre.
Upassende ? Klag over indlæg
Hans katolske baggrund kan ikke retfærdiggøre hans ytringer. Kristendommen nærer ikke had til nogen. (Elsk i øvrigt din næste som dig selv.) Homoseksuelle udgør da heller ikke noget problem - homoseksualitet er ikke meningen med livet efter kristen opfattelse, men der er aldrig tale om fordømmelse af et mennesker pga hans eller hendes seksuelle orientering. Onyszkos had til homoseksuelle (blandt andre!) må stå for hans egen regning. Jeg er i øvrigt også vokset op i en katolsk familie. Jeg hader ikke homoseksuelle.
Upassende ? Klag over indlæg
Ytringsfriheden betyder vel at man er fri til at sig hvad man vil. Det betyder ikke, at man IKKE kommer til at stå til regnskab for hvad man har sagt. Det siger vel sig selv der følger et vist ansvar med.
Uden at have læst bogen anden i citatform, syntes jeg det er lidt komisk at han nu brokker sig over at de svage danske mænd handler oven på hans provokationer.
Upassende ? Klag over indlæg
Danmark er ikke mere frit end andre lande, så smut du bare hjem!
Upassende ? Klag over indlæg
jan michaelsen siger at kristendommen ikke bærer had til nogle…..øhhh hvor var du i historietimerne….bland andet fik de engelske korsriddere bøllebank indtil flere gange fordi de ville omvende tyrkerne til kristendommen og slog alt ihjel de kunne komme til.
Upassende ? Klag over indlæg
Jamen selvfølgelig har du ytringsfrihed. Fejlen ved dig er at du tror din ret til ytringsfrihed giver andre pligt til tie, bøje og samtykke med dig!
Upassende ? Klag over indlæg
Mht til den katolske kirke og homoseksualitet, såh….
Mht at hade bøsser: Er det ok at lægge en helt befolkningsgruppe for had fordi man synes det er unaturligt? Eksempelvis: “..hader polakker fordi de er et primitivt folkefærd..” eller ..”hader fodboldspillere fordi de er enøjede og selvcentrerede”… Hvad bliver det næste?
Upassende ? Klag over indlæg
Sådan er det i DK, Arak!
Du må - som Jyllandsposten gjorde det via de berömte tegninger med bomben i hatten - gerne mistänkeliggöre og lägge en hel befolkningsgruppe/religion for had. Helt OK! Når bare de er arabere - så hygger vi os og föler os rigtigt dygtige og modige. Den lille, ubetydelige danske nation får en kick; selvtilliden vokser - verden kom bare an..
Men skrive/sige at homosex er äkelt og klamt; da falder alting sammen og det bliver hverken Frem eller tilbage men op i r…n med dig og UD!
Du ramte lige i plet, da du talte om dansk dobbeltmoral. AAV! Og TAK!
Upassende ? Klag over indlæg
Hurra… hurra…
endelig en Mand der tör staa frem og sige sin
ärlige mening, og saa bagefter staa ved den.
Det er efterhaanden ved at blive en mangelvare her
i Kongeriget.
Op med hovedet Arek, du er sgu et Mandfolk.
Upassende ? Klag over indlæg
Onyszko er åbenbart ikke den eneste drama queen i denne debat. JP’s læserskare er fuld af dem, kan man se på denne side. Offentligheden har irettesat en person som meget offentligt og med fuldt overlæg ytrede nogle primitive og hadefulde holdninger og straks bliver der tudet over at vi ikke har ytringsfrihed. Det er jo netop det vi har. Onyszko bliver ikke dømt efter den kontroversielle racismeparagraf, primært fordi han ikke opfordrede andre til vold eller had. Og ytringsfriheden rækker åbenbart også til at vi andre kan kalde Onyszko det han er: en åndsamøbe.
Så hvad er problemet? FCM er i hvert fald i deres gode ret til at fyre ham, og jeg er faktisk ret overrasket over at de ikke kan sagsøge ham for kontraktbrud. Hvis deres spillerkontrakter ikke indeholder klausuler om at bringe klubben i miskredit, så er de fandme nogle uduelige bønder. Professionelle fodboldspillere er offentlige personer og der følger altså visse forpligtelser med.
At andre debattører her ikke forstår “ramaskriget” kan jeg kun trække på skulderen ad. Racisme er vel efterhånden på langsom tilbagetogt i Danmark men traditionelt følger homofobi nogle år efter, så sålænge DF er over spærregrænsen skal man ikke forvente sig alverden af de åh så åbensindede danskere.
Upassende ? Klag over indlæg
I have no idea whether Onyszko has any future in Danish football, but the Danes have the reputation of a courteous and tolerant people, so I would imagine that probably he doesn’t.
I am absolutely delighted that he has been rejected by both Midtjylland and Frem. The man’s opinions not only make his a bad role model for young people, the expression of them has no place at all in a civilised society.
He is entitled to his personal prejudices, but the publication of them is in direct conflict with section 266 b (1) of Straffeloven (the Danish Criminal Code) and I am pleased to see that his book has been referred to the police.
Upassende ? Klag over indlæg
Vi har al den ytringsfrihed i Danmark, som vi kan ønske os, og måske mere til. Er du i tvivl? Udgivelsen “Fucking Polak” besvarer vist det spørgsmål. Det kan altså lade sig gøre at udstille sig selv og få ens tanker på tryk i lille Danmark, uanset hvor afstumpede og primitive de end måtte være. Men! Man står til ansvar for sine udtalelser og man må tage konsekvensen af dem. I nogle meget sjældne tilfælde er de enda ulovlige, f.eks. racistiske udtalelser eller tilsvining af navngivne personer. Uanset om de er lovlige eller ej, står man til ansvar for sine udtalelser, og vil man stå inde for dem, må man tage konsekvenserne. En af konsekvenserne kan være, at andre ikke vil være i stue eller klub med en, ikke vil handle i hans butik eller deltage i en fest, hvor han er tilstede, mv. Det afgør den enkelte nu engang med sig selv. Når det drejer sig om forretning, - og det er jo det professional fodbold er, - så må ejeren se på, om det kan skade hans virksomhed at have en ansat, der offentligt taler nedsættende om homoseksuelle og hylder voldelige kriminelle sammenslutninger. Hvad angår klubfodbold er det så lige den rollemodel, som vi ønsker for vore børn og unge? Det eneste den gode Onyszko kunne finde på, da det gik op for ham, at hans ytringer havde konsekvenser var at trække racisme kortet. Klamt eller hvad?
Upassende ? Klag over indlæg
Øh hvad er det lige problemet er med de udtalelser manden har omkring bøsser. Hvor mange hetero seksuelle mænd synes det er en dejlig og interessant ting at få en penis i anus. Hvor mange heteroseksuelle mænd synes det er smukt at kigge på to mænd, der kysser hinanden. Hvor mange heteroseksuelle mænd har ikke mindst en gang i deres liv brugt ordet bøsse som skældsord.
Det er ikke Arek Onyzko der er en skidt karl, men alle jer der ikke tør stå ved hvad i tænker og siger, men som opfører jer dobbeltmoralske, ved at have nogenlunde de samme tanker som ham, men være så bange for at ytre dem at i bare tier stille eller sviner manden til.
Med hensyn til hans udtalelser om hells angels, så forklarer han jo at det er det maskuline univers de er en del af som han blandt andet kan lide og ikke at de sælger stoffer eller er kriminelle. Det burde da være forståeligt nok, når hovedparten af de danske mænd efterhånden er ved at overtage alle de feminine sider kvinderne har. Kig på de forskellige danske datingsider og man vil finde ud af at en stor del af kvinderne på de sider i deres profiler, søger “Mand med stort M” eller “en rigtig mand”.
Så er det vel forståeligt at Onyzko, som bliver betegnet som primitiv og som på banen var en vilmand ser op til rockerkulturen, hvor en mand er en mand og ikke en pivskid, der skal til psykolg efter at hans marsvin er død.
Da Muhammedbillederne kom blev lavet var en stor del af os uforstående over at mange muslimer blev sure, “for her har vi jo ytringsfrihed”. Det er sjovt at når Arek Onyzko skriver en bog med de udtalelser han kommer med, så skal han grilles over en sagte ild, selvom det er hans egne meninger han kommer med. I modsætning til David Nielsen som nærmest har snydt ved at ville tabe en kamp med vilje, så har Arek Onyzko ikke gjort noget ulovligt.
Upassende ? Klag over indlæg
Hold nu kæft med den trættende og irrellevante snak om ytringsfrihed. Der er jo for pokker ikke nogen, der er imod ytringsfriheden, eller som har betvivlet Onyszkos RET til at udgive bogen.
Man kan diskutere om han fortjener at blive gennemhejlet i pressen på grund af sine holdninger. Alt efter overbevisning kan man mene, at det er rart med en tør skære gennem den politiske korrekthed, og rent faktisk ytre hvad mange tænker omkring homoseksualitet eller udtrykke beundring for macho-broderskabet i HA. Eller man kan mene, at det er afstumpede og usympatiske holninger. Personligt hælder jeg nok til det sidste.
Hvad der derimod IKKE kan diskuteres er, at manden er et fjols set ud fra en praktisk pragmatisk vurdering omkring sine egne karrieremuligheder. Han har ikke forstået, at man som professionel fodboldspiller repræsenterer en moderne virksomhed, der har hensyn og forpligtigelser overfor sponsorer, aktionærer og et massepublikum.
Man kan altså mene hvad man vil om mandens holdninger. Men jeg mener ikke, at man kan anfægte at manden har misforstået sin rolle som professionel idrætsudøver. Og det er ikke noget med, at man skal være en eller anden form for udefineret moralsk korrekt “rollemodel”, men at der simpelthen er grænser for hvilken holdninger man kan gøre sig til talsmand for i pressen, hvis det strider for meget mod ens arbejdsgivers helt legitime forretningsinteresser. Det har intet at gøre med, om FCM er “dobbeltmoralske” eller sippede - de skal varetage nogle aktionærers interesse, og det er i de i deres gode ret til.
Og sagen har absolut INTET med ytringsfrihed at gøre. Ingen forfægter mandens RET til at begå karrieremæssigt selvmord. Det eneste man sådan set kan diskutere er, om man er enig med nogle af de holdninger han giver udtryk for, eller ej.
Upassende ? Klag over indlæg
Før idrætsfolk skriver deres ‘erindringer’, burde de læse den heldigvis endnu levende fodboldlandsholdsspiller Carl Aage Præsts ‘En Skorpes Eventyr’. Her er der nemlig tale om et begavet menneskes heldige forsøg på at bidrage til litteraturen, ikke kun på at lokke husarerne ind ved appel til menneskers laveste instinkter.
Upassende ? Klag over indlæg
Godt skrevet af ali A, Århus den 7/11. Der er gået selvsving i hysteriet. Onyzko siger blot, hvad han mener, og ikke hvad alle andre skal mene.
Upassende ? Klag over indlæg
Godt indlæg af ali A, Århus denn 7/11. Der er gået selvsving i hysteriet. Onyzko siger blot hvad han mener og IKKE hvad andre skal mene.
Upassende ? Klag over indlæg
Men for FCM er det åbenbart ikke et problem med en rollemodel der slår sin kone…bare han ikke også har homofibi!? Man undrer sig…
Upassende ? Klag over indlæg
Det er utroligt, at vi bruger så meget energi på sportsudøvere - deres meninger - og private forhold. Hvis man vil se sport er man tvangsindlagt til at høre på fuldstædig ligegyldige “eksperter”. Det er derfor mit forbrug af sportsudsendelser - er reduseret til et minimum. Hvis disse “eksperter” gerne vil sige noget der er relevant, så burde det ligge, i en blok for sig selv, så man kan fravælge alt det tomgangssnak.
Der bliver også udført andre former for sport end fodbold.
Hvor tit ser vi roning - svømning - handicapsport!
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Ytringsfriheden gælder vel også når det er noget vi ikke er enige i. Ellers er ytringsfriheden en tom floskel.
I øvrigt har jeg svært ved at se det rimelige i at man kun må spille fodbold, hvis man har de politisk korrekte meninger.
I øvrigt er hans holdninger primitive, men IKKE farlige. For primitive til at kunne provokere mig.
Upassende ? Klag over indlæg