Profil

Henrik Gade Jensen vil med sin blog udstille og udfordre den indskrænkning danskernes frihed, som er en følge af flertallets velmenende hensigter.

Baggrund:
Henrik Gade Jensen er mag.art. i filosofi, projektleder ved tænketanken CEPOS, boganmelder ved Morgenavisen Jyllands-Posten og mangeårig bidragyder til den offentlige debat.

Andet:


Sted:
Midtsjælland

Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Slip friheden løs

Skrevet af Henrik Gade Jensen

Grundlovstrolden i æsken

Dato: d. 05.06.09, 15:01
Af: Henrik Gade Jensen
Emner:

Et mere eller mindre udtalt argument fra især den borgerlige side af det politiske spektrum for at stemme ja til tronfølgeloven på søndag er at få lukket grundlovsdebatten.

Det var også statsminister Anders Fogh Rasmussens motivation for fire år siden, da han i sin grundlovstale  foreslog at holde tronfølgelov og grundlovsændring adskilt ved kun at skulle stemme om det første. For så kunne tronfølgespørgsmålet ved en bestemt fødselskonstellation engang i fremtiden ikke bruges som argument for at få åbnet grundloven og dermed taget den op til fuld revision. Dengang var der protester fra venstresiden, for de så gerne en debat og en modernisering af grundloven.

Frygten for at få åbnet grundloven er forståelig. Der er i de sidste mange år nationalt og internationalt sket en voldsom inflation i rettigheder, og hvis grundlovspakken først åbnes, vil det være svært at holde ude. Det er næsten ikke til at forestille sig en grundlovsændring i Danmark uden, at der vil blive indskrevet en række velfærdsrettigheder for dyr, børn og naturreservater i et grundlovsudkast. Og det er liberale mennesker af gode grunde skeptiske overfor, fordi det vil give staten uforudsigelige økonomiske forpligtelser i fremtiden. Som Anders Fogh sagde for fire år siden, bliver der ikke flere jobs, mere velfærd, bedre boliger og et sundere miljø ved, at det står i grundloven, men kun ved at der føres en fornuftig politik.

Så trolden skal holdes i æsken, og det gøres ved at stemme søndag separat herom.

Men der er noget barokt ved især borgerliges frygt for at tage en grundlovsdiskussion i Danmark.

Nu har der været borgerlig regering siden 2001, der er ført kulturkamp mod venstrefløjen lige siden, og den gamle kulturradikalismes koryfæer fra Klaus Rifbjerg til Carsten Jensen lyder i dag som skingre lirekasser fra en fjern fortid. Hvorfor så frygte en grundlovsdebat?

Jeg mener personligt ikke, at der er særligt behov for en grundlovsændring, fordi den nuværende er OK, som jeg skrev her. Der er snarere behov for en præcision af, hvad forfatningen siger. Og skulle der ændres noget, burde den væsentligste ændring være en genindføring af et slags andetkammer for at få mere fornuft og moderation ind i den politiske proces. De 179 folketingsmedlemmer virker for ofte som siv i vinden, der blæser samme vej den ene dag og så en ny vej i morgen. Det viser debatten om tronfølgeloven måske også, hvor MF´ere der stemte for loven i tinget, nu står frem og vil stemme blankt. Havde den lov ikke også haft behov for en debat i et andetkammer af personligheder, der ikke læser meningsmålinger eller lammes af mantraer om lighed eller ligestilling? Et moderne andetkammer uden Landstingets forældede valgret burde høre med, hvis Grundloven skulle revideres.   

Uden en grundlovsdebat risikerer vi, at Grundloven bliver en antikvitet på Christiansborg, som alle hylder verbalt, og især når der kan holdes fri 5. juni, men som i praksis spiller en stadig mindre rolle.

Se nu bare, hvordan folketinget på sin egen hjemmeside informerer om grundloven. Om frihedsrettighederne i kapitel VIII står der: ”Desuden må nævnes, at den europæiske menneskerettighedskonvention er fastslået som gældende i Danmark ved lov af 29. april 1992 i stedet for grundlovens paragraffer herom (§ 71-80).”

Folketinget har altså i 1992 vedtaget, at erstatte 10 paragraffer i Grundloven med anden lovgivning. Når nu alle børn i skolerne lærer, at Grundloven kun kan ændres ved folkeafstemning, virker en sådan formulering højst uheldig. Men resultatet af at holde trolden i æsken bliver, at Grundloven mere bliver et historisk aktstykke som Jyske Lov, mens folketinget til gengæld tiltager sig mere magt til at ”fastslå” ny lovgivning ”i stedet for” Grundloven.

Update (august 2009): Folketinget har ændret sin hjemmeside, så der ved linket i bloggen nu står: “Desuden må nævnes, at den europæiske menneskerettighedskonvention er fastslået som gældende i Danmark ved lov af 29.april 1992. Mange af menneskerettighedskonventionens regler går videre i beskyttelsen af menneskerettigheder, end den danske grundlov (§ 71-80) gør”.



Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
Thomas Danielsen, Karlslunde | Skrevet: 5. jun 09 kl. 15:55

Henrik G. Jensen: Det ville være interessant at høre noget mere om din idé med at (gen)indføre et andetkammer. Hvordan skulle det vælges og af hvem? Hvilke beføjelser skulle det have i forbindelse med lovgivningsprocessen? Skulle det kunne vælte en regering? Og så videre.

Jeg spørger som nysgerrig skeptiker. Et blog-indlæg herom kunne være interessant.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per Mouritzen, Præstø | Skrevet: 5. jun 09 kl. 17:09

Andet kamre bruges normalt kun, hvor der er tale om føderale stater. Altså stater, der består af flere delstater bundet sammen af en føderal regering. USA og Tyskland ligger lige for. Andet kammeret tjener så til repræsentation af delstaterne, mens førstekammeret (som det danske folketing) tjener til direkte, proportional repræstentation af befolkningen.
Hvorfor i alverden det skulle være nødvendigt med et andetkammer her i andedammen, kan jeg sgu ikke lige se.

Men joda. En grundlovsdiskussionen ville da så sandelig være på sin plads. Så kunne vi efterhånden få gjort op med statskirken, der er en fjollet anakronisme. Siden den Westphalske fred i 1600-tallet, sådan peu om peu, har Europa forsøgt at skille religion og stat. Det kunne være fedt, hvis også gamle DK kom i mål her.
Så, grundlovsdiskussion jo tak. Så vi kan afskaffe statskirken. Og Frederik og Mary.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Claus Dellgren, 3500 Værløse | Skrevet: 5. jun 09 kl. 19:19

Det er en god ide med et to-kammer system men ikke et “andetkammer”.

Hvorfor ikke have et; Folketing som nu og dertil en overbygning; “Deputer kammer” som ledes af Monarken… ;) og hvor denne også udvælger de deputerede fra en kreds af personer (ikke folkevalgte i rotation) med forskellige “specialer”, stillet til disposition af partierne i folketinget samt diverse organisationer? Deputer kammeret kan have funktion som en Ombudsmand men med flere beføjelser og uden mulighed for, at udskifte “Formanden” ;)

Upassende ? Klag over indlæg

 
Søren Jesper Smith, Frederiksberg | Skrevet: 5. jun 09 kl. 21:46

Henrik Gade Jensen; du peger på et problem i det danske folkestyre efter grundlovsændringen i 1953, hvor Landstinget blev afskaffet. Folketingsmedlemmerne kan kun tælle til 90. FT-medlemmerne tør ikke sige fra over for regeringens grundlovsbrud. Forslag: Et nyt “Landsting” med uafhængige jurister og repræsntanter fra arbejdsmarkedet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Claus Dellgren, 3500 Værløse | Skrevet: 5. jun 09 kl. 22:58

Det er en god ide med et to-kammer system men ikke et “andetkammer”.

Hvorfor ikke have et; Folketing som nu og dertil en overbygning; “Deputer kammer” som ledes af Monarken… og hvor denne også udvælger de deputerede fra en kreds af personer (ikke folkevalgte i rotation) med forskellige “specialer”, stillet til disposition af partierne i folketinget samt diverse organisationer? Deputer kammeret kan have funktion som en Ombudsmand men med flere beføjelser og uden mulighed for, at udskifte “Formanden”

NB. undskyld for dobbelposteringen… Due to; awaiting..

Upassende ? Klag over indlæg

 
Casper | Borgerligbums.wordpress.com, Kbh K | Skrevet: 6. jun 09 kl. 07:12

>> Kronik: 18 grunde til nej til tronfølgeloven
>> http://borgerligbums.wordpress.com/kronik

Man kunne også overveje et tokammersystem med 1) underhus udtrukket ved lodtrækning af befolkningen, dog således at kun dem der har anmeldt sin interesse kan udtrækkes; 2) valgt overhus med partier, som det nuværende folketing, men mindre. Afstemningerne i det “folkelige” underhus skulle være hemmelige, og dette skulle være det centrale kammer. Overhuset har mulighed for at blokere love, hvis der skulle opstå noget ufornuftigt, men har ellers ikke nogen dentral funktion. Det kan således nøjes med at træde sammen ca. 3 dage hver måned, og medlemmerne behøver ikke fuld løn.

Det system kunne da næppe være værre end nu? Folkeafstemninger ville blive overflødige. Politikerlede ville være fortid.

Har fået ideen fra Belgien, hvor det politiske system er i alvorlig krise og har brug for en helt ny start: Een Verkozen Parlement Is Overbodig en Schadelijk http://www.brusselsjournal.com/node/3930

Upassende ? Klag over indlæg

 
Maria Due, Århus | Skrevet: 6. jun 09 kl. 18:45

Så vidt jeg har forstået, vil Folketinget blive et temmelig ubetydeligt andetkammer uden endelig bemyndigelse i det øjeblik, Lissabontraktaten træder i funktion. Samtidig vil Grundloven tabe sin betydning.

Jeg synes, at det er fortvivlende, og selv om jeg i mange år har hørt til Venstres kernevælgere, er jeg rasende på partiet. For på trods af hvad vores “statsmand”, den hektiske sociale klatremus hr. Fogh har påstået om den ting, lader det til, at han bl.a. egenhændigt med sin underskrift har overgivet så meget suverænitet til EU og ikke mindst EF-domstolen, at sidstnævnte i realiteten kan overtrumfe Folketinget og Grundloven i alle forhold.

Det var et statskup, der afskaffede demokratiet, og det gik jo forholdsvis smertefrit. Fogh fremstod stærkt og blev belønnet derefter, da han snød befolkningen i det obsternasige lille land for den lovede folkeafstemning Hvis nogen mener at kunne argumentere imod dette tab af suverænitet, er jeg lutter øjne og ører.

Jeg vil meget gerne tro på, at der findes en masse sund fornuft og god vilje i den danske befolkning, men jeg mener også, at en kulturel deroute og mental proletarisering er sat på skinner og bevidst bidrager til en sløvhed og ligegyldighed, som giver sig til kende i en masse forhold; kendisdyrkelsen og den sladder- og glomentalitet, der har så kronede dage, er oplagte eksempel at påpege.

Se nu blot til Morten Løkkegaard, der for kort tid siden end ikke var medlem af Venstre og bl.a. fik tiden til at gå med at blogge om konspirationsteorier for åndspygmæer, noget med at amerikanerne selv iscenesatte 11. september osv. og osv. osv. af ubegavet bavl. Løkkegaard synes i dag på vej som sikker vinder af en plads i EU-parlamentet for landets største parti. Det under jeg ham ikke.

En nypresset dyr habit og gelé i håret, kendt fra tv og den er hjemme hos X-faktor segmentet, der pt. fyldes med sladder og underlødigheder fra alle medier.

Jeg er netop startet på “EUs Charter. Menneskerettighedserklæring eller Forfatning for Europas Forenede Stater”, der kommenteres af Jens-Peter Bonde og Erling Olsen. Denne lille udgivelse er fra 2002. Olsen virker begejstret for en idé, som han tydeligt nok finder storslået, men er ellers noget diffus.

Bonde holdning er som bekendt anderledes,og han er klar og letforståelig at læse. Et sted undlader han dog at uddybe, og det er der, hvor han skriver, at Højesteret i princippet skulle kunne overtrumfe EF-domstolen.

Bonde var allerede i 2000 i stand til at underbygge sin argumentation om, at EF-domstolen i realiteten kan overtrumfe alt andet. Hvorfor kommer det så bag på vore politikere i dag?

Som det er nu, kan vi vist ikke engang melde os ud af EU, uden at de øvrige medlemmer tillader det.

Hvor er den suverænitet, vi angiveligt skulle have tilbage? Burde vi ikke stille tidligere justitsminister og statsminister og ikke mindst departementschef i Justitsministeriet Michael Lunn det spørgsmål og kræve et svar?

Vi kunne godt have behov for et andet kammer af vise landsfædre og -mødre, et senat, men de skal i hvert fald ikke hentes fra den sædvanlige tåbelige flok fra tvs og de kulørte blades pseudoverden endsige de nuværende politikere, der mere og mere fremstår i et latterligt lys.

Kan vi mon blive enige om, at vi har et stort behov for at få redet de aller væsentligste statslige tråde ud? At vi i øjeblikket befinder os i en gråzone, hvor vi er blevet dulmet med tom snak og “skånet” for de afgørende politiske sandheder?

Lone Nørgaard og Torben Hansen får endelig stukket hul på en af bylderne i dagens kronik her i JP, men hallo, hallo, hvad de skriver, har bloggerne jo endevendt i flere år, mens alle øvrige medier tav. Det er ganske uanstændigt, hvad vi har været og er udsat for.

Upassende ? Klag over indlæg

 
jenni christensen, udland | Skrevet: 6. jun 09 kl. 19:01

Maria Due, Århus | Skrevet: 6. jun 09 kl. 18:45.
@
Der er ministeransvalighedsloven, som Fogh i høj grad aspirerer til - set igennem mine briller.
Og det er vel normalt, at tiltag, der er grundet/bundet i svig, er ugyldige - annulleres.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Maria Due, Århus | Skrevet: 6. jun 09 kl. 19:07

Rettelse. Den bog, som jeg henviser til, er fra 2000.

Det er muligt, Jenni Christensen, at du har ret, men jeg ved ikke noget om det.

Upassende ? Klag over indlæg

 
jenni christensen, udland | Skrevet: 6. jun 09 kl. 19:10

Maria Due. Er du 8000?

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per Hagemann, Rudkøbing | Skrevet: 6. jun 09 kl. 20:31

I 1972 gav befolkningen uden at vide det tilladelse til at EF-retten kom til at stå over den danske grundlov. I propagandaen for et ja blev det påstået at Rom-traktaten kun betød overførsel af suverænitet i nærmere bestemt omfang, men virkeligheden med EF-domstolens retsglidende afgørelser var en anden.

I 1992 blev befolkningen slet ikke spurgt, da folketinget vedtog at den europæiske menneskeretskonvention skulle indarbejdes i dansk lovgivning. Problemet med denne konvention er ikke så meget at dens frihedsrettigheder træder i stedet for grundlovens §71-80, men at den tildeler alt for mange rettigheder. F.eks. siges det i en af tillægsprotokollerne at udlændinge ikke må deporteres, noget som hurtigt kan blive nødvendigt i tilfælde af et koordineret magtovertagelsesforsøg fra muhamedansk side.

Fordelen ved den europæiske menneskeretskonvention frem for regler i EU er at Europarådet og dens domstol i Strassbourg ikke har ordentlige magtmidler bag sig. Opsigelsesvarslet på menneskeretskonventionen er begrænset til et halvt år, mens de fleste andre ratificerede konventioner kræver et års opsigelse.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jimmi Kristensen, frederiksberg | Skrevet: 7. jun 09 kl. 01:33

Vi skal bare have en forfatningsdomstol, og så skal politikkerne respektere de få rettigheder borgeren har ifølge den eksisterende, det gør de bare så langt fra, ejendomretten krænkes dagligt, boligen ligeså, og brevhemmelighed er ikke eksisterende når elektronisk kommunikation og telefonsamtaler logges og gemmes.
Der er mange flere eksempler, der ville få den grundlovgivende forsamling til at rotere i deres grave.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Snaphanen » Jørn Utzon: Vandtårn 1952 , | Skrevet: 7. jun 09 kl. 02:48

[...] ikke undre mig at jeg stemmer ja, for at ikke at blive vand på de Radikales mølle. Man kan også, som Henrik Gade Jensen, stole på at det borgerlige  Danmark forbliver så stærkt, at vi roligt kan revidere [...]

Upassende ? Klag over indlæg

 
Søren Jesper Smith, Frederiksberg | Skrevet: 16. sep 10 kl. 22:17

Danmarks grundlov er den vigtigste lov i Danmark. Ingen må bryde den, hverken borgere, folketingsmedlemmer eller regeringsmedlemmer. I relation til EU er der ingen tvivl. Grundloven og Højesterets fortolkning og anvendelse af den er øverste retsinstans i Danmark. Det glemmer de folketingspolitikere, der kun kan tælle til 90.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Søren Jesper Smith, Frederiksberg | Skrevet: 24. jan 11 kl. 19:19

Per Hagemann, Rudkøbing. Ja. Der skete noget i 1992, da den europæiske menneskeretskonvention blev implementeret som en del af dansk ret. Konvention kan nu, som dansk lovgivning bruges af borgerne. Det er positivt for dem, der har brug for den. Forfatningsretligt er det betænkeligt. Det er en overset vej mod EFS (Europas Forenede Stater).
Et forsigtigt ps til Henrik Gade Jensen. Hold grundlovsdebatten i gang, og du bor vist i Emilsgave i Viby Sjælland.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Per Hagemann, Rudkøbing | Skrevet: 26. jan 11 kl. 09:38

Det er et ret gammelt emne at tage op igen, men jeg mener ikke det er et forfatningsretligt problem at man indarbejdede Den Europæiske Menneskeretskonvention i densk ret. Kun et praktisk problem.

Vi kan til enhver tid beslutte at opløse EMRKs fortrinsret og efter et halvt år helt afratificere konventionen.

Det er et større problem at EU med Lissabon-traktaten har overtaget det inkompetente organ Europarådets menneskerettigheder. Vi kan dog også bare udmelde os af EU, hvis vi ikke længere ønsker at EU-retten skal bestemme forud for danske retsregler, herunder grundloven.

Upassende ? Klag over indlæg

 

Annonce:





Jacob Selchau skriver
18.04.12 17:33
I virkeligheden er der masser af videnskabelig forskning, der viser at solidaritet, venlighed og selvopofrelse (eller hvad man nu vælger at kalde Læs mere
Jeg vil snarere tolke det som at vi holder hinanden oppe og lader vi folk gå for sig selv, så mangler de den samhørighed der kan holde moralen Læs mere
Poul Købke skriver
16.04.12 16:01
På den dag hvor Breivik skal for retten læses overskriften:"Mennesker er født onde." Og helt automatisk vil een så sige, ja det er de da. Læs mere
Carsten Halvorsen skriver
16.04.12 12:59
Jan Aage Jeppesen Moral er en "konstruktion" eller en fortolkning, som jeg vælger at kalde det, på lijke med arvesynden. Derfor eksisterer det Læs mere
Michael Jensen skriver
16.04.12 12:43
Mener du ikke "drakoniske straffe" Henrik? Læs mere


Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/