Torsdag 9. februar
A conto
Har du styr på økonomien?
Women my age
Bente Troense blogger om tidens udskejelser
Levinsen Live
Om kunst og kræmmere
Profil
Henrik Gade Jensen vil med sin blog udstille og udfordre den indskrænkning danskernes frihed, som er en følge af flertallets velmenende hensigter.
Baggrund:
Henrik Gade Jensen er mag.art. i filosofi, projektleder ved tænketanken CEPOS, boganmelder ved Morgenavisen Jyllands-Posten og mangeårig bidragyder til den offentlige debat.
Andet:
Sted:
Midtsjælland
Website:
Besøg
1. maj
aktivistiskudenrigspolitik krig
Anders Fogh Rasmussen
arkiver
bent jensen
Civilsamfund stat frivillige foreninger
dårlige konsekvenser
DDR
DDR Muren markedsøkonomi
DDR Stasi Arkiver Blüdnikow Bent Jensen
Det bedste er det gode fjende
fællesskab
folkekirken biskop barnedøbtesfællesskab
folkelighed skat DDR
frihed
gode hensigter
grundloven landstinget monarki
Grundloven liberal kulturpolitik grundlovsfædre
høflighed omgangsformer frihed
kafkask
Konspiration mod fællesskabet
licens DR TV2
lovreligion
mådehold
medier
mobning fagforeningstvang
Murens fald
næstekærlighed lovkyndig Peter Singer
nationen
Obama Afrika skyld
Obama ondskab relativisme Niebuhr Nobelpris
Oplysningen
ordentlighed konservatisme manerer
skat stauning skatteprotest
snabeldyr
socialistisk skizofreni
stå-alene-frem
statskirke kirkefondet Hørup
Statsstøtte
terror
Tocqueville
TV 2
tvang
tvangfritsamfund skat
Velmenende despoti
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38
Blogchef
Agnete Stoffregen
Blogredaktør
Tage Clausen
Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen
Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen
Udgiver
JP/Politikens Hus A/S
Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse
Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07
Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten
RSS
DelSlip friheden løs
Understrømmen
Dato: d. 31.12.09, 11:45
Af: Henrik Gade Jensen
Emner: Understrømmen stedfortræderkrig puslinglandet-der-hygger-sig-smug
Af: Henrik Gade Jensen
Emner: Understrømmen stedfortræderkrig puslinglandet-der-hygger-sig-smug
Puslingelandet, der hygger i smug, mens de store lande kæmper. Denne tegning - se linket - af Herluf Jensenius i Blæksprutten fra 1937 har stået som sindbillede på Danmarks internationale placering i 1900-tallet. Neutralitetspolitik og fodnoter prægede det sidste århundredes danske udenrigspolitik. Af hjertet forblev danskerne vist pacifister og neutralister, selvom vi formelt kom med i NATO i 1949 og dermed tilhørte den frie verden med demokrati og frihed. Det har langsomt ændret sig, og når der skal gøres status efter det første årti af det 21. århundrede, er der sket et skifte både i hjerterne og i den officielle politik. “Her er Liv og glade Dage, her gaar Solen aldrig ned”, lød teksten under Jensenius´ Blæksprutten-tegning. Det er ikke dansk mentalitet i det 21. århundrede.
Danmark har siden 2001 ført en aktivistisk udenrigspolitik med engagementer i Irak og Afghanistan og før da i Eks-Jugoslavien. Samtidig har den hjemlige danske debat inklusive karikaturtegninger også haft internationale virkninger og intet tyder på, at det vil aftage i mange år. Hverken debatten eller truslerne.
Det underlige, som jeg ikke rigtig kan finde nogen forklaring på, er at den danske politik med krigsindsats nyder så bred opbakning, når den havde været umulig for få årtier siden. Der dør hele tiden danske soldater i tjeneste i Afghanistan, men alligevel er der fortsat støtte til indsatsen. Både i befolkningen og i folketinget. Hvilket står i ret stor kontrast til vore europæiske nabolande, hvor villigheden til at engagere sig er ret beskeden. I Tyskland er der en stor debat om indsatsen og mange vil gerne trække de tyske soldater hjem. F.eks. opfordrede her til jul lederen af den tyske evangeliske kirke, Margit Kässmann, til at trække tyske tropper hjem og i stedet forsøge med civil konfliktløsning med talebannerne.
Hvorfor er Jensenius´ billede af puslingelandet historie og passé i dag? Det skyldes i hvert fald ingen historikerdebat, fordi blandt faghistorikere hyldes neutralitetspolitikken i store vendinger, som holdt Danmark udenfor verdenskrigene og som inspirerede Jensenius. Der har heller ikke været et stort pres i den offentlige debat for at sende danske tropper så langt væk i krig. Så hvorfor?
Det bliver gæt og gisninger, som vel er tilladte ved nytår, hvor der ses frem og tilbage, og her tror jeg, at der er sket en ret markant holdningsændring i understrømmen i det danske samfund de sidste 10-20 år. Et af symbolerne på den ændrede holdningsunderstrøm var de to parader for danske soldater, der foregik i 2009 i henholdsvis Holstebro og i København, og som bl.a. resulterede i en ny officiel flagdag. Krigen i Afghanistan ligesom indsatserne i Irak og Kosovo berører mange mennesker i det danske civilsamfund. Alle værnepligtige kan nu overveje, om de vil gøre tjeneste internationalt og ingen kan fortrænge faren og risikoen. Alle udsendte skal skrive testamente, hvis det værste skulle ske. Det involverer manges følelser og mange flere end kun de udsendte soldater. På en del kirkegårde rundt i landet findes der i dag grave for faldne danske soldater. Og igen involverer hver enkelt soldat hundreder og måske tusinder i det lokale samfund. Mange præster har gjort tjeneste som feltpræster, hvor de bl.a. døber granvoksne soldater i felten, for livets alvor presser sig på i den slags situationer.
Der er i den danske understrøm kommet en alvor ind, som der ikke var på samme måde førhen. Tiden er ved at løbe fra Soldaterkammerater-film og danske lystspil, som i mangel af bedre fyldte biograferne i 1960erne og 1970erne og 80erne. Jeg husker kun min barndoms og ungdoms danske film som store grin og intet andet. En lille lukket verden der i hyggelig afstand til den store verden kunne tillade sig at gøre sig lystige over alting. Dengang kunne dansk film ikke eksporteres bortset fra Olsenbanden til DDR, men det har ændret sig, bl.a. fordi virkeligheden er kommet tættere på, om man vil det eller ej. Afghanistan er langt væk, men indsatsen nyder opbakning som en stedfortræderkrig, der ikke kun angår afghanernes tilværelse og frihed fra Taleban, men også angår Danmarks fremtidige sikkerhed.
Danmark levede op gennem 1900-tallet en ekstraordinær fredelig undtagelsestilværelse, hvor selv Anden Verdenskrig aldrig rigtigt kom til at gøre ondt sammenlignet med andre lande. Det gik jo. København blev ikke bombet. Neutralismen og pacifismen blev siddende i hjerterne. Kun sønderjyderne til 1920, danske jøder under krigen og bornholmerne i 1945-46 nåede at smage på totalitær undertrykkelse.
I dag er krigen og terroren blevet mere nærværende og opleves som en konkret trussel. Hver dag i et DSB-tog advares passagerne i højttalerne om uledsaget bagage - unødigt overdrevent synes jeg. For det paradoksale er, at der faktisk var mere terror i Danmark i 1980erne end i det sidste årti, som Bent Blüdnikow har dokumenteret i sin bog Bombeterror i København 1968-1990. Forskellen er, at terrorens sammenhæng er anderledes i dag tydeligst symboliseret ved 11/9 2001. Terroren i 1980erne blev ikke set som en trussel, men mere som et forbigående, marginalt fænomen. Der af også de danske myndigheders mindelige omgang med udenlandske terrorister. Man levede stadig i Jensenius´ verdensbillede: Kan vi ikke bare få det til at ske andre steder? I dag skrides der skrapt, og sikkert også for skrapt ind, overfor formodninger og hensigter.
I dag opleves konflikterne som mere nærværende, selvom de kun optræder glimtvist og molekylært, men de præger det danske civilsamfund mere end mange politikere og kommentatorer er klar over, tror jeg. Diplomater og forretningsfolk i udlandet mærker det tydeligt og deres præferencer harmonerer næppe helt med understrømmens eller den aktivistiske udenrigspolitiks. For Jensenius´ lille hyggelige skib sejler ikke længere under bekvemmelighedsflag, mens de øvrige europæiske lande mere præges af 1900-tallets danske neutralisme- og eftergivenheds-mentalitet. Og understrømmen accepterer tilsyneladende denne langsomme israelisering af Danmark, og som uden tvivl vil præge det næste årti langt mere end vi i dag er klar over.
Kommentarer
M Larsen, Karlslunde |
Jeg tror ikke vi skal så langt tilbage som til 1864 for at finde årsagen til Danmarks “aktivistiske” udenrigspolitik. Der er ulykker af langt nyere dato ved navn Anker Jørgensen, Lasse Budtz og Svend Auken som er rigelig forklaring. De gjorde det klart for moderate socialdemokrater i alle partier, at Danmarks storpolitiske tryghed er garanteret af USA og at det derfor er i Danmarks interesse at være en loyal allieret.
Upassende ? Klag over indlæg
Jonas Andersen, Århus |
Fint og tankevækkende indlæg. Tak for det.
Og godt nytår herfra.
Upassende ? Klag over indlæg
Elias Canetti, Horsens |
Hvor er det dog smukt i tråd med Sennels paranoide vås, omend -og det glæder mig - holdt i mere afdæmpede vendinger. Sennels indlæg blev mødt med krav om etnisk udrensning a la Rwanda.
Hold jer endelig ikke tilbage, I læsere af JP. I har det i jer, ved vi. Vi hvad I er lavet af.
Upassende ? Klag over indlæg
ulrik høgsbro, Valby |
1864-komplekset præger os stadigvæk. Indtil 1945 var parolen “Lad nu være med at tirre det store, dtærke Tyskland”. Dernæst var det “Lad nu være med at tirre det store, stærke Sovjetunionen”, nu er det blandt de tøgerseidenfadenoide og uffeellemannoide eftergivenhedspolitikere “Lad nu være med at tirre den store, stærke islamiske verden med jeres fjollede tegninger.”
Upassende ? Klag over indlæg
Thomas Rasmussen, Århus |
Ja, det er godt at det ikke længere er kujonerne og gammelkommunisterne fra den yderste venstrefløj som sætter dagsordenen! I dag lever vi op til vores ansvar som medlem af NATO og kan gå med oprejst pande på den internationale scene!
Upassende ? Klag over indlæg
Ole Iversen, Århus |
Livet er farligt, man dør af det.
Men vi er jo ikke holdt op med at gå uden for vores dør selv om at der dør mennesker i trafikken næsten hver dag, Der er utrolig mange der køre som om de boede i Cairo, og opføre lige som man gør der nede.
Og man skal tænke sig om hvor man går efter mørkets frembrud, så man ikke bliver stukket ned af en af “de unge”, ingen gang bedste mødre kan føle sig sikre mere.
Fra at være et lille smørhul, har årtiers laden stå til fra politikkernes side , gjort at vi på mange måder lever i en krigszone.
Og når blomsten af vores ungdom melder sig til at forsvare frihed lighed og broderskab, og er parat til at betale den ultimative pris, er jeg dem dybt taknemmelige. For i grund og bund er det dig og mig de forsvare.
Jeg ville bare ønske at dem der skal forsvare hjemmefronten, kunne tage sig sammen til at få fjernet den samling femte kolonne terrorister, vi brødføder her på dansk jord.
1000 tak til de danske piger og drenge der kæmper for mig og min familie i Afghanistan, jeg er jer dybt taknemmelig.
Upassende ? Klag over indlæg
Lars Hansen, Værløse |
Det er jo ikke rigtigt, at Danmarks mere aktivistiske eller rettere sagt militaristiske udenrigspolitik først begyndte i 2001. Danmark ydede også en stor indsats under og efter krigene på Balkan, og før da har vi i mange år været en stor bidragsyder til FN´s fredsbevarende operationer på bl.a. Cypern.
Og det er altsammen sket med både bred folkelig opbakning og opbakning fra et bredt flertal i Folketinget.
Det eneste, der har delt vandene, det er Danmarks deltagelse i invasionen af Irak i 2003 (et såkaldt “forebyggende angreb”), samt den efter manges mening unødvendige trang til at provokere diverse voldspsykopater i.f.m. tegningekrisen m.m.
Et flertal af danskerne mener ikke, at invasionen af Irak var nogen god idé, og en del danskere kan heller ikke rigtig se formålet med, nærmest bevidst at forsøge at tiltrække os Al Quidas opmærksomhed eller erklære åben krig imod 1½ milliard muslimer.
Men derimod er danskerne villige til - og har længe været det - at yde en indsats for at hjælpe andre mennesker rundt omkring i Verden, og herunder også i Afghanistan, så længe man tror på, at det rent faktisk nytter noget.
Og det har vi da god grund til at være stolte af, uanset om vi så stemmer til højre eller venstre side ved Folketingsvalgene.
Upassende ? Klag over indlæg
Evan Tvede, Ry |
Jeg kan kun støtte Ulrik Høgsbro. Hvorfor skal vi hele tiden give efter. ( Mere vil have mere ) Det har efter min mening aldrig ført til noget godt. Vi er et land i en ganske vist urolig verden ( men sådan har det altid været )og vi skal have lov til at hygge os. De problemer der er i verden skal løses ved diplomati. Der er blevet dræbt rigeligt med mennesker i krige indtil nu.
Upassende ? Klag over indlæg
Bent Larsen, 9541 |
“Hver dag i et DSB-tog advares passagerne i højttalerne om uledsaget bagage - unødigt overdrevent synes jeg.” Jaså, mon Gade Jensen også har den mening den dag han ligger smadret på krop og sjæl, på grund af en “parkeret” bombe? Den indstilling med “der sker nok ikke noget”, er der mange der har ændret opfattelse af. Vær ikke så blåøjet Gade Jensen. Det er kun et spørgsmål om tid før turen kommer til os.
Upassende ? Klag over indlæg
Thomas Mikkelsen, odense |
Ja jeg støtter Israel, og det er jeg stolt af. Som teenager havde jeg ganske vist en ækel og rotteagtig 68 lærer, det ville bilde mig ind, at pælestirotterne var de gode og israelernerne var de onde. Jeg havde nært troet på svinet.
Først som voksen læste jeg Koestler, Gurion og Dayan, og lærte den sande historie at kende.
Upassende ? Klag over indlæg
Lars Vangslev, 4060 Kirke Såby |
Betydningen af, at det er engelsk, som nu er det dominerende fremmedsprog blandt danskere og dermed også engelsk kultur, og ikke mere tysk, som det var før 1980, skal ikke overses. Den jævne dansker føler sig mere tilknyttet til de engelsk talende lande og dermed til USA og Storbritannien end til Tyskland, som ses som en fjern verdensdel langt borte. Man hjælper naturligvis sine venner og står last og brast med dem, når de beder om hjælp til at løse presserende problemer. Derfor bakker man også op om indsatsen i Afghanistan, for det er Danmark, som hjæper sine allierede venner USA og Storbritanien. Venstrefløjen i dansk politik, som sværmer for det tyske og franske, har ikke fattet skiftet og konsekvenserne, ja de har kun ringeagt til overs for den almindelige danskers orientering mod den engelsk talende verden (Tøger Seidenfaden som det bedste eksempel på venstrefløjen). For den jævne dansker, som selvfølgelig bakker op om de danske soldater i Afghanistan og deres respektindgydende og rosværdige indsats, er det USA, som er den tætte nabo, mens det er Tyskland, som er en fjern handelspartner. Derfor er der heller ingen modsætning mellem den almindelige danskers opbakning til den militære indsats i Afghanistan i NATO regi og mistænksomme attitude overfor alt, hvad der kommer fra det tysk-fransk styrede EU.
Ønsker tyskerne at stikke halen mellem benene, svigte deres allierede og liste hjem til Tyskland i nattens mulm og mørke, så lad dem gøre det. Mens danske soldater er i kamp hver dag med fjenden, dangerer tyske soldater den, som om de var på ferie.
Upassende ? Klag over indlæg
Karin Bennedsen, Esbjerg |
Den lidt forslidte frase: man skal vælge sine kampe med omhu, kunne Fogh Rasmussen og VKO med fordel have lyttet til, inden man på et smalt flertal valgte at gå med i den ulovlige angrebskrig mod Irak, alene for at introducere den nye aktivistiske udenrigspolitik, som Fogh lancerede for at markere sin foragt for samarbejdspolitikken under besættelsen, som i parentes bemærket havde fuld opbakning hos vælgerne, og for fodnoteperioden under Schlüter.
Krigen på Balkan var også uden FN-mandat, men da det var en krig, der skulle stoppe folkemord og etnisk udrensning, var den ikke ulovlig - heller ikke folkeretligt.
Danmark har siden 2. verdenskrig deltaget i mange fredsbevarende FN-missioner, bl.a. i Gaza og på Cypern, og det er en deltagelse, vi har haft ære af.
Den samme ære vil vi ikke få for vores rolle som Georges W. Bushs logrende skødehund.
Det er på tide, at vi igen tænker over, hvilke krige vi skal vælge at deltage i, og om indsatsen i Afghanistan har nogen mening mere, eller vi bare venter på at finde den rette undskyldning, som i Irak, til at trække vores soldater hjem.
Er der stadig god mening i, at unge mænd bliver dræbt og lemlæstet i Afghanistan, eller er deres ofre bare en pris, der betales, fordi nogle politikere ikke vil tabe ansigt ved at indrømme, at indsatsen er formålsløs?
Upassende ? Klag over indlæg
Carsten H., 5800 |
Efter Murens Fald skete der et markant og bemærkelsesværdigt gennembrud på den danske venstrefløj: Det lykkedes den daværende socialdemokratiske forsvarsminister Hans Hækkerup at få vendt “krigsmodstanden” på venstrefløjen (bortset de mest forhærdede betonhoveder) og dermed få trukket Danmark endeligt ud af 1864-traumet ved at få danske styrker placeret i fredsskabende og -bevarende operationer i udlandet. Og dér har de siden gjort et stort og uegennyttigt arbejde for verdensfredens opretholdelse - fremfor at lurepasse og hygge sig i den plet i solen, som Danmark er.
Man kan undre sig over, at Socialdemokratiet så kort tid efter folk som “Smukke Kjeld” Olesen og Lasse Budtz og alle deres fodnoter og alt deres væsen vendte 180 grader, men det skal ses i sammenhæng med at tiden var løbet fra 68-ungdomsoprøret med dens Vietnamkrigsmodstand og halløj. Man kan så have større sympati for hippie-generationen end yuppie-generationen, men det ændrer ikke på kendsgerningen at historiens store pendul ganske enkelt svingede hen over midten igen.
Upassende ? Klag over indlæg
JAN AAGE JEPPESEN, Almunecar |
@Karin Bennedsen, Esbjerg
Inkonsistenserne i Bennedsens kommentar læner sig op ad hinanden.
Grunden til VKOs støtte til “den ulovlige” angrebskrig mod Irak skyldtes alene Foghs ønske om at introducere en aktivistisk dansk udenrigspolitik, må vi forstå, mens grunden til den klart ulovlige bombning af Serberne i NATO regie – uden noget som helst FN mandat - alligevel ikke var ulovlig, fordi den skulle standse folkedrab og etnisk udrensning.
Så er det man må spørge, hvad grunden da var til, at SR-regeringen i 1998 efter opfordring fra præsident Clinton sagde ja til dansk deltagelse i en angrebskrig mod Irak på et endnu svagere folkeretligt mandat end i 2003? Og som sagde ja til terrorbombning af serberne i 1999 uden overhovedet at blande FN´s Sikkerhedsråd ind i sagen?
Var det i virkeligheden SR der i 1998 introducerede en ny pro amerikansk aktivistisk dansk sikkerhedspolitik, eller var der blot tale om den sædvanlige principløshed og opportunisme, den der også lå bag fodnotepolitikken. Eller vrøvler Bennedsen?
I følge Bennedsen er ulovlige krige alligevel lovlige, hvis der er tale om at forhindre folkedrab og etnisk udrensning. Som bekendt blev Saddam Hussein dømt for “forbrydelser mod menneskeheden”. Terrorregimet begik systematisk etnisk udrensning og folkedrab på egen befolkning, bl.a. ved anvendelse af kemiske masseødelæggelsesvåben mod kurderne i nord, mens “sumparaberne” i syd helt bevidst fik ødelagt deres eksistensgrundlag.
Det væsentligste kriterium når Bennedsen skal bedømme lovligheden af krige synes at være hvilken politisk farve regeringerne i Washington og København tilfældigvis har når beslutningen træffes.
Når det drejer sig om legitime selvforsvarskrige med FN mandat, som krigen i Afghanistan, så er argumentet for at trække danske soldater ud, at indsatsen er både meningsløs og formålsløs og alene skyldes, at nogle politikere forsøger at undgå at tabe ansigt ved at benægte dette faktum.
Det må vel være præsident Obama hun tænker på, idet han kaldte krigen i Afghanistan for en nødvendig krig, (war of necessity), mens irakkrigen blev betegnet som en ikke-nødvendig krig (war of choice).
Med disse inkonsistente udmeldinger markerer Bennedsen, at hun tilhører det hendøende segment af befolkningen, der hellere vil hygge sig i smug, mens de store lande kæmper, hvis altså krigen ikke lige drejer sig om at forsvare islamiske interesser.
Det var den type danskere, som “sad på plankeværket” og støttede samarbejdspolitikken indtil 29. august 1943, hvorefter de blev “frihedskæmpere”, fordi enhver idiot på det tidspunkt kunne se, at Tyskland ville tabe krigen.
Det var “hvad skal det nytte”-folket, en samling af blåøjede pacifister og neutralister som heldigvis repræsenterer en mentalitet der hører forrige århundrede til.
Upassende ? Klag over indlæg
Elis Mogensen, Odder |
-> Karen Bennedsen
” - inden man på et smalt flertal valgte at gå med i den ulovlige angrebskrig - ”
I henhold til hvilken paragraf i hvilken lov var denne beslutning ulovlig?
Har du foretaget en politianmeldelse af Anders Fogh Rasmussen for denne “ulovlige” beslutning?
Hvorfor har du ikke det?
Upassende ? Klag over indlæg
Karl Ove Jepsen, Løgumkloster |
Danmark har efter sigende altid været en “krejler”-nation, der i øvrigt meget klogt og dygtigt udenrigspolitisk altid har handlet ud fra, hvad der bedst kunne betale sig.
Det gør sig også gældende mht. deltagelsen i krigene i Irak og Afghanistan, hvor man for en forholdsvis beskeden pris dels har skaffet sig betydelig “kredit” hos verdens eneste militære supermagt USA, dels har opnået stor indflydelse i forholdet mellem USA og EU. Og endelig har man fundet en mission for et forsvar, som ingen vil undvære, men et forsvar, der efter murens fald havde svært ved at dokumentere sin berettigelse.
Upassende ? Klag over indlæg
Bjørn Holmskjold, Skanderborg |
JAN AAGE JEPPESEN, Almunecar
“Grunden til VKOs støtte til “den ulovlige” angrebskrig mod Irak skyldtes alene Foghs ønske om at introducere en aktivistisk dansk udenrigspolitik….”
Foghs ønske var ene og alene at få den stilling, som han har nu. Så enkelt er det og så let gennemskuelig er han…..
Udpluk fra bogen: ”Fogh. Historien om en statsminister”
Et rædselsregime
Første embedsmand: Den første viser vej ind til sit kontor. Han er ikke længere embedsmand, men stadig ansat af staten, og det har han tænkt sig at blive ved med i nogle år endnu. Derfor vil han være anonym. Ligesom i øvrigt alle de andre embedsmænd, der udtaler sig om Anders Fogh Rasmussen.
“Jeg har principielt ikke noget imod at optræde med navn, men lige det her må ikke kunne spores tilbage til mig.
“Det bliver ikke pænt, det jeg har at sige om Anders Fogh Rasmussen, det gør det ikke”, siger han, da han sat sig til rette ved mødebordet.
Han har forberedt sig, det er tydeligt, for ordene kommer uden pauser, og hans sprog er billedrigt og flydende. Ikke som talesprog normalt er, fyldt med ufuldendte eller usammenhængende sætninger. Det virker lidt, som om han holder en tale, han har ventet på at holde i 15 år.
“Da han blev minister, optrådt han nok som det dummeste svin i nyere tid. Han har en plovfure af lig bag sig. Han var helt nådesløs og skabte et rent rædselsregime. Han gjorde sig så forhadt med sine holdninger til skattesystemet og embedsværket. Han havde en karakteristik af folk som uduelige. I hans verden var skatteministeriet en socialdemokratisk blodsugningsmaskine inficeret af Robin Hood-typer, der ikke ville rette en skude, som havde sejlet den samme vej i 40 år.
Han glemte, at han var administrativ chef for 15.000 ansatte og så udelukkende sig selv som politisk magtmenneske, der skulle omvende systemet. Der svarer til at være chef i DSB og så nedlægge togskinnerne og sige, at folk skulle tage flyet i stedet for.
Han var uhørt brutal, og jeg følte mig sikker på, at han havde en følelsesmæssig blokering. Han var en stenmand, der slet ikke ville tale følelser. Så grænseløs ambitiøs, at intet måtte komme i vejen for ham. Vi var så bange for ham alle sammen, vi syntes, han var uhyggelig. Det var en gennemgribende og gennemført angst.
Det var måden, han førte sine handlinger ud i livet på. Der var intet forsonende over det. Han kendte ikke til den der bemærkning: “Jeg ved godt, at du er træt og har arbejdet meget, men kunne du ikke lige…”.
Han undergravede embedsmændenes autoritet med sine vanvittige fejljagning. Systemet var angst. Og når han så selv begår den største fejl, så bliver han dolket. Det er sådan, det er.
I sagen om den kreative bogføring blev det en politisk afgørelse, hvor oppositionen sagde, at de ikke længere havde tillid til ham, og så måtte han gå af. Men embedsmændene kunne have gjort mere, end de gjorde, for at redde ham i den sag. Jeg er ikke i tvivl om, at den rapport, der var resultatet af kommissionsdomstolens arbejde, sagtens kunne have været mindre belastende for ham, end den blev, uden at de havde været nødt til at lyve. Det burde ikke have været en sag, der fælder en minister. Når han blev fældet alligevel, var det, fordi han gennem fem år havde terroriseret ministeriet.
Men det er indviklet med Fogh, får når man lærte ham at kende, var han jo ikke noget dumt svin, tværtimod. Og modsat hvad de fleste tror, så har han en forrygende humor. Meget skarp, elegant og selvironisk. Mit indtryk af ham i dag er lidt blandet, men det er kun, fordi jeg ved, hvad jeg ved fra skatteministertiden. I dag kan jeg faktisk godt lide ham, men jeg kan alligevel ikke udviske billedet af ham fra dengang. Det var et sand terrorregime, et rædselsregime”.
Hver en stavelse bliver udtalt i “rædselsregime”. Hans tale er slut.
Anden embedsmand: “Et rædselsregime, kaldte han det et rædselsregime?”
Embedsmand nummer to holder en kort pause, da han har gentaget en tidligere kollegas beskrivelse. Han kigger et øjeblik ud af vinduet, lige nok til at nå at registrere, at blæsten har givet Østersøens bølger skum på toppen, og så vender han igen blikket ind i stuen.
“Ja, Det vat det. Et rædselsregime”, siger han så.
“Han overtog jo efter Foighel, som var meget jovial og altid bakkede os embedsmænd op. Anders Fogh Rasmussen var den diametrale modsætning. Han syntes jo, at vi embedsmænd per definition var nogle idioter, og han hundsede med os. Anders Fogh Rasmussen havde en meget ideologisk holdning til embedsmandsapparatet, og vi var ikke i tvivl om, at han var ude på at manifestere sig politisk. Han var en mand, der ville noget, en meget krævende minister, perfektionistisk og til tider hysterisk. Han blev stiktosset, hvis man ikke mødte op til møder med ham. Også selvom man havde en legitim grund til ikke at komme.
Som udgangspunkt var vi alle sammen meget engagerede folk, men min entusiasme for området faldt hurtigt. Der blev skabt et rædselsfuldt klima, men det betød samtidig, at det sociale fik en vis opblomstring. Vi opfandt simpelthen et slagord, der hed: ‘Nu skal vi satse på det rige indre liv’. Vi begyndte at besøge hinanden rundt omkring på kontorerne og fik etableret noget, der lignede en fredagsbar
.
Den dag, han gik af, blev der sagt ’skidegodt’ undt på gangene. Jeg husker den dag meget tydeligt.
Tredje embedsmand: “Et rædselsregime? Jamen, det var det da, for folk var jo rædselsslagne for ham.”
Den tredje embedsmand siger det midt i en frokost, der består af en portion salat.
“Det gik ikke fantastisk godt. Vi andre vænnede os til ham, men dem, der ikke kom så tit hos ham - de så bare nogle svar på nogle sager og hørte historier om hans vilde temperament.”
Embedsmanden holder en pause, mens han tygger af munden.
“Han var så hidsig. Total barnlig. Stod og stampede i gulvet og råbte: “Jeg vil ikke. Jeg vil ikke”. Frygt var grunden til, at der overhovedet blev en sag om kreativ bogføring. De turde simpelthen ikke fortælle ham, at budgettet var overskredet. Der er ingen voksne mennesker, der synes, det er sjovt at blive skældt ud, som om man var fem år gammel. På det menneskelige plan forstår jeg godt, at de ikke turde sige det til ham.
Men han var en rigtig god minister for ministeriet. Både i forhold til forgængeren og efterfølgeren, for han havde respekt i regeringen. Men altså forfærdelig som chef. Han manglede banale ledelsesmæssige kompetencer, og det var egentlig synd, at han ikke fik nogle kurser. Han vidste ikke, hvad det vil sige at være chef. Du får jo ikke det optimale ud af folk ved brug af envejskommunikation. Det andet tager længere tid, men man får nogle bedre løsninger ud af at høre andre.
Men - som sagt - vi andre vænnede os til ham, så jeg har også en masse godt at sige om ham. Når man var med ham på tjenesterejser, var han faktisk sød. Den sidste aften, han sad som minister, vidste han godt, at løbet var kørt, og der var han utrolig hyggelig. Der var han festlig og afslappet, og man sad og tænkte: Hvorfor har han ikke været sådan noget før?”
Upassende ? Klag over indlæg
Maria Due, Århus |
Historikeren Uffe Østergaard er en af dem, der har søsat teorien om et traume fra 1864, men den tror jeg ikke på, og mon ikke den er inspireret af hans tilknytning til grænselandet.
Østergaard og jeg er ganske vist begge gamle nok til at have oplevet morgensang i skolen og årlige afsyngninger af sange om den nationale katastrofe - “Slumre sødt i Slesvigs jord”, “Påskeklokken kimed’ mildt” osv. - men de unge ved gennemgående meget lidt om De slesviske krige eller slet intet.
Den 9. april er tungere lastet som symbol, men igen er der mange unge, som blev sendt ud af skolen med et sort hul, der hvor den historiske viden burde have været, og det var virkelig et stort og ulykkeligt svigt.
Jeg tror, at nutidens langt tættere kommunikationsmuligheder, fx internettet, har haft stor betydning for vore dages engagement i omverdenen og i politik. Desuden har unge danskere altid søgt udenlands for eventyrets skyld, og det indrømmer soldaterne i Irak og Afghanistan jo er gældende også for dem, selv om de har flere grunde.
Men når dette er skrevet, synes jeg ikke, at jeg selv nogensinde har oplevet den lalleglade Jensenius hygge. Måske fordi jeg er datter af en virksomhedsejer med høj moral og ganske mange ansatte, som der af og til skulle kæmpes hårdt for at holde i arbejde. Og som man desuden påtog sig et socialt ansvar overfor. Christiansborg var ganske vist langt væk, men der var meget andet, der var tæt på og alvorligt nok.
Selv om Jensenius havde fat i noget, der gjaldt for mange, var der jo også et andet Danmark. Det er jeg trods alt ikke gammel nok til at have oplevet, men jeg ved da for eksempel, at min og min families tilværelse aldrig har mindet om den, der beskrives i danske film, og jeg kan godt forstå, at udlændinge undrer sig over dem og sommetider tror, at danskerne er ukristeligt enfoldige for ikke at sige dumme.
Så at sige hele den danske filmindustri synes bygget over nogle socialdemokratiske dogmer om, hvordan en rigtig dansker skal være eller desværre er. Det gælder i det hele taget bredt indenfor dansk kunst og kultur.
Der ligger en stolthed i at tage et ansvar, og jeg mener, at vores lidenhed og en ganske stor udadvendthed i erhvervslivet har lært os meget om at se længere end til vores egen næstetip. I det hele taget de geopolitiske forhold fra arilds tid.
Bortset fra den periode først i det 20. årh., hvor Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre historie var stærkt dominerende i mange forhold, byder vor historie på masser af eksempler på udenlandske engagementer, man kan med stor ret mene, at de var afgørende for vor hverdag.
Tesen om at små landes små befolkninger er mindre internationalt indstillet end store landes store befolkninger er ikke nødvendigvis rigtig. Det er i mange tilfælde omvendt, og jeg bliver fx irriteret, når jeg erfarer på en populist som Naser Khader i sit oplæg til foredragsvirksomhed slynger en frase som denne ud, der vidner om stor uvidenhed om både dansk historie og danske forhold i det helet taget:
“Danmark er bygget på og af en lille stamme, som aldrig helt har accepteret, at stammen ikke kan isolere sig selv fra omverdenen ”
http://www.athenas.dk/naser-khader-foredrag-integration-politik-vaerdier.htm
Upassende ? Klag over indlæg
kaj hansen, horsens |
Anne Sofie Kraghs bog er ikke værd at bruge tid på den skøjter let og elegant hen over væsentlige emner og så dyrker den næsten manisk de ting der kan understøtte forfatterens forudintagede holdning om manden.
Hvordan kan man skrive en biografi om AFR og så ikke engang interviewe hans bedste ven gennem årene - hos ham er der noget at hente og ikke hos det cafe latte folk Anne Sofie Kragh ynder at tale med.
Upassende ? Klag over indlæg
Jesper Skade, Cap d´Antibes |
Det er enkelt, Henrik, befolkningen er mere aktivistisk end politikere og kommentatorer som så, se minaretafstemningen i Schweiz - vi vil ikke islamisme, al-Queda, talibanerne, Hamas m.v. - hvis blot Folketinget turde spørge os…
Vi er trætte af EL, Tøger Seidenfaden, DR2, Deadline, Helle T-S., Søren Pind og hans verbal-notat om Tibet, med de holdninger havde Vesten tabt anden verdenskrig, og overgivet sig til Hitler/Stalin ikke-angrebspagten…
Vi er Modstandsbevægelsens forlængede arm, hvor mange politikere og kommentatorer lagde krop til modstandskampen…
Upassende ? Klag over indlæg
Karin Bennedsen, Esbjerg |
Længe leve det danske demokrati og ytringsfrihed, som tillader mennesker som Jesper Skade og Marie Due at fremkomme med deres ekstremistiske synspunkter, der indirekte opfordrer til (væbnet?) modstandskamp.
Men hvis man ser på PET-kommissionens afsløringer af, hvem, der var registreret hos PET, kunne jeg da godt få den mistanke, at et par af debattørerne her, vil være på listen over dem, PET holder øje med.
Upassende ? Klag over indlæg
stig andersen, KBH. N |
Det kunne jo være at såkaldte filosoffer som henrik G. Jensen, der sidder i deres elfenbenstårne og spiller smarte, skulle bevæge sig lidt ud i virkeligheden. så kunne det være de bedre forstod, hvorfor befolkningen bakker massivt op om indsatsen mod terror.
Se danmark anno 2010… et land med store problemer med utilpassene mellemøstlige indvandrere . Et land der er blevet lagt for had af millioner af muslimer verden over på grund af nogle tegninger. Et land truet af fanatiske islamister, som ønsker død og terror over os.
Er det så underligt at befolkningen støtter kampen mod terror ???
Upassende ? Klag over indlæg
Maria Due, Århus |
Karin Bennedsken skreve:
“Længe leve det danske demokrati og ytringsfrihed, som tillader mennesker som Jesper Skade og Marie Due at fremkomme med deres ekstremistiske synspunkter, der indirekte opfordrer til (væbnet?) modstandskamp.”
Det falder åbenbart ikke Karin Bennedsen ind, at pennen af mange - blant andre mig - betragtes som det stærkeste våben i modstandskampen.
Men hvorfor spilder hun så sin tid på Blogs?
Om jeg er registreret hos PET, ved jeg ikke, men PET skal være inderligt velkommen til at at kigge mig efter i sømmene, hvis Karin Bennedsen virkelig kan hidse PET op til det.
På den anden side forventer jeg af PET, at man bruger sin tid på en mere kløgtig måde, og alt hvad jeg har skrevet, ligger jo åbent på nettet og er ikke nogen hemmelighed.
Upassende ? Klag over indlæg
Niels B. Larsen, 9230 Svenstrup J |
@ Marie Due
Jeg vil også umiddelbart tro at PET har mere travlt med at kigge folk fra Mellemøsten over skulderen end os, som blot ønsker at forsvare landet mod barbariet og barbarerne sydfra.
Upassende ? Klag over indlæg
Bjørn Holmskjold, Skanderborg |
kaj hansen, horsens
”Anne Sofie Kraghs bog er ikke værd at bruge tid på den skøjter let og elegant hen over væsentlige emner og så dyrker den næsten manisk de ting der kan understøtte forfatterens forudindtagede holdning om manden.”
Bogen kan bruges som grundbog indenfor psykologien i forståelse af den karakterafvigende personlighedstypes udvikling og adfærdsmæssige konsekvenser. Så det er bestemt ikke en bog, der skal skøjtes let henover. Den er så rammende, at pågældendes far fik øje på sig selv:
Avisen.dk
Statsminister Anders Fogh Rasmussens far brød sammen i et tv-interview og erkendte at han har opdraget sine sønner for strengt.
Da Anders Fogh Rasmussen i 1960′erne voksede op på en gård i Hviddinglund mellem Viborg og Randers var hverdagen ikke altid nem.
Det erkender hans far, Knud Rasmussen, i et tv-interview med Tv MidtVest ifølge B.T.
Om morgenen skulle de tre sønner malke før skoletid. Om eftermiddagen skulle sønnerne arbejde i marken, og når først dyrene var fodret og lektierne læst, fik de tre sønner lov til at lege og være børn.
Det var absolut hårdt arbejde, og det gik ud over drengene, vi havde tre drenge, og mig selv. Jeg havde det nok ikke alt for godt med mig selv. De følte nok, at de var spændt lovlig hårdt for, siger Knud Rasmussen i interviewet og tager hånden op foran ansigtet og græder.
Sønnerne Anders, Peter og Jørgen blev strengt opdraget til ydmyghed, høflighed og hårdt arbejde.
Det er som om, man er blevet bebrejdet, at det var for hårdt. Det kan jeg godt se. Sammenlignet med i dag, var det også for hårdt, De har haft mange pligter, siger Knud Rasmussen
Opdragelsesmetoderne lader til at have sat sine spor hos statsministeren, der tidligere har fortalt om sin hårde opvækst.
- Man har ingen frihed, hvis ikke man passer tingene. Det er de blevet indpodet fra helt små af, siger Knud til Tv MidtVest.
Upassende ? Klag over indlæg
Jens Larsen, Vildbjerg |
@ Henrik Gade jensen
Hvad mener du med:
“Og understrømmen accepterer tilsyneladende denne langsomme ISRAELISERING af Danmark, og som uden tvivl vil præge det næste årti langt mere end vi i dag er klar over”?
Forstår jeg dig ret mener du vel “at være omringet af fjender”, og hvis det er det du mener hvorfor skriver du det så ikke.
Men at sammenligne Danmark med Israel er, mener jeg, på alle måder forkert og useriøst.
Vi har levet her siden arilds tid, og vore forfædre har forsvaret os mod alt og alle i vor nærhed (bortset fra vor usle indsats får og i starten af 2′ verdenskrig) siden.
Og det understrømmen, incl jeg, ser og gør nu er at se en ny fare invadere os, og som vi må og skal forsvare os mod.
Israe er, hvis jeg husker min historie ret ca det modsatte. De forlod deres land og forsøger nu, efter århundreder at få det tilbage. Skal iøvrigt afholde mig fra yderligere kommentare om det emne.
Og jeg forstår heller ikke hvordan du kan mene at vi ingen “historie debat” har haft.
For var det ikke nettop det vi havde startende med AFG udtalelser om politikernes indsats under den sidste krig, og hans “aldrig igen”?
Jeg er helt med på at historikere og resten af parnasset blev taget på sengen og kom med det sædvanlige vrøvl, men understråmmen, vi naive idioter, forstod det, fattede det, og var enige.
Upassende ? Klag over indlæg
Jens Larsen, Vildbjerg |
@ Bjørn H,
Er du i en eksistentiel krise siden du nu mener at en opdragelse kan være for hård? jeg mener, i tidliger indlæg har du ment at vi var på vj mod afgrunden fordi vi opdragede vore børn for slattent.
Og at ungerne skulle lære at vise respekt, med prygl om nødigt.
Eller er du alligevel radikal på den Vestager’ske måde, så’en lidt op og ned, som vinden nu blæser?
Og nej jeg har ikke drukket, eller røget noget euforiserende
Upassende ? Klag over indlæg
tommy nagel, 5953 Tranekær |
Inden vi erklærede Irak krig, var det en almindelig opfattelse blandt danskere at Danmark naturligvis ikke sendte soldater i krig i andre lande.
Tilsyneladende er det glemt af de fleste hvordan vi kom i krig. I lang tid lød det fra regeringen og statsministeren at vi var nødt til at opretholde presset på Sadam Husain da vi ellers gik hans ærinde. Vi fik at vide at Sadam Husain rådede over masseødelæggelsesvåben og at han havde forbindelse til Al-Qaeda; tilsammen en farlig sammenblanding. Og da vi så opretholdt presset på Sadam Husain, hændte det pludselig en dag at vi var i krig.
Jeg synes ikke at det kan opfattes anderledes end at vi bliv manipuleret med løgn og bedrag.
Jeg mener at det kan være nødvendigt med militær magt; men løgn og bedrag i et demokrati? Jeg har ikke hørt nogen fra regeringspartierne og dansk folkeparti der har beklaget. De kommer i stedet for med tågede forklaringer om hvorfor det alligevel var i orden. Altså at manipulationen var i orden.
Upassende ? Klag over indlæg
JAN AAGE JEPPESEN, Almunecar |
@tommy nagel, 5953 Tranekær
“Inden vi erklærede Irak krig, var det en almindelig opfattelse blandt danskere at Danmark naturligvis ikke sendte soldater i krig i andre lande.
Tilsyneladende er det glemt af de fleste hvordan vi kom i krig.”
Hukommelsen blandt vælgerne er ganske rigtigt kort, så lad mig genopfriske den. Som jeg dokumenterede ovenfor så var det SR-regeringen der i 1998 lagde grunden til aktiv dansk deltagelse i den krig mod Irak som USA og dets koalisionspartnere besluttede og bragte til udførelse fem år senere.
Her er det officielle grundlag for SR-regeringens beslutning om at stille danske militære styrker til rådighed for et angreb på Irak i 1998:
“Skriftlig fremsættelse (17. februar 1998)
Udenrigsministeren (Niels Helveg Petersen):
Herved tillader jeg mig for det høje Ting at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om et dansk militært bidrag til en multinational indsats i Mellemøsten.
(Beslutningsforslag nr. B 114).
Folketinget meddeler sit samtykke til et dansk militært bidrag til en multinational indsats i Mellemøsten. Det danske militære bidrag skal medvirke til at sikre Iraks efterlevelse af sine forpligtelser i henhold til FN’s sikkerhedsrådsresolution 687 af 3. april 1991.
Danmark har modtaget en amerikansk anmodning om støtte i form af et militært bidrag til at bringe Irak til at efterleve sine forpligtelser i henhold til FN’s resolutioner. Den amerikanske anmodning omhandler et skib (korvet eller minestryger) eller et fly (C-130).
Regeringen har med henblik på at imødekomme den amerikanske anmodning undersøgt Danmarks muligheder for at bidrage militært til indsatsen. Det er regeringens hensigt at bidrage med et C-130 fly til løsning af transportopgaver.
Regeringen finder, at det er vigtigt, at Danmark indgår i den kreds af lande, der lægger et maksimalt politisk pres på Irak for at få landet til at leve op til sine forpligtelser. Dette sker bedst ved, at der i FN fortsat udfoldes ihærdige anstrengelser på at opnå en forhandlingsløsning, samt ved at man fra dansk side imødekommer den amerikanske anmodning.
Et dansk bidrag til indsatsen er i klar forlængelse af dansk politik, hvad angår masseødelæggelsesvåben. Det må forhindres, at Irak udvikler eller opretholder sin kapacitet, hvad angår kemiske, biologiske og nukleare våben, samt missiler.
Sikkerhedsrådets resolution 687 om våbenhvilen efter Golfkrigen gør våbenhvilen betinget af, at Irak overholder en række krav på masseødelæggelsesvåbenområdet. FN’s våbeninspektører i UNSCOM (United Nations Special Commission) har ifølge resolutionen ubegrænset adgang til at inspicere alle områder, de måtte ønske. Irak har i løbet af det seneste år systematisk i en lang række tilfælde hindret våbeninspektørerne i at udfylde deres mandat.
Resolution 687 bekræfter den fortsatte gyldighed af resolution 678 af 29. november 1991. Resolution 678, som gav mandat til angrebet på Irak i 1991, bemyndigede i henhold til FN-Pagtens kapitel VII disse lande til at anvende alle nødvendige midler til at genoprette international fred og sikkerhed i området.
På basis af oplysningerne om udviklingen i situationen finder regeringen, at Iraks obstruktion af UNSCOM’s virke har en så grov og vedvarende karakter og udgør så væsentligt et brud på betingelserne i våbenhvilen, at det ud fra en helhedsvurdering af den lange række af allerede vedtagne resolutioner er velbegrundet, at det internationale samfund om nødvendigt svarer igen med militære magtmidler, således som resolution 678 giver bemyndigelse til, såfremt det ikke viser sig muligt at tilvejebringe en forhandlingsløsning.
Regeringen noterer, at denne opfattelse deles af en kreds af lande.
En række lande har tilsluttet sig det amerikanske initiativ og har tilkendegivet vilje til at indgå i en multinational indsats med henblik på at bidrage til at få Irak til at leve op til resolution 687.
Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til beslutningsforslaget, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.”
“Jeg synes ikke at det kan opfattes anderledes end at vi bliv manipuleret med løgn og bedrag.
Jeg mener at det kan være nødvendigt med militær magt; men løgn og bedrag i et demokrati? Jeg har ikke hørt nogen fra regeringspartierne og dansk folkeparti der har beklaget. De kommer i stedet for med tågede forklaringer om hvorfor det alligevel var i orden. Altså at manipulationen var i orden.”
Faktisk har jeg heller ikke hørt at Socialdemokratiet eller De radikale har beklaget, at de var parate til allerede i 1998 at bidrage med danske militære styrker til et angreb på Irak.
Vel at mærke på et folkeretligt grundlag som var langt svagere i 1998 end det var i 2003.
Folkeretseksperterne i Justitsministeriets lovkontor vurdere sagen således i 2003:
“Sammenfattende er det vurderingen, at der - i den foreliggende situation - med resolution 1441 for så vidt foreligger et klarere og mere opdateret juridisk grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler over for Irak med henblik på at fjerne Iraks kapacitet til at opbygge og anvende masseødelæggelsesvåben, end tilfældet var, da den daværende regering i februar 1998 fremlagde beslutningsforslaget (B 114) om dansk deltagelse i en militære indsats over for Irak.
Den daværende regering - og et bredt flertal i Folketinget - fandt dengang, at Sikkerhedsrådets Irak-resolutioner fra 1990 og 1991 (nr. 678 og 687) udgjorde et tilstrækkeligt juridisk grundlag for en militær aktion.”
Ingen er blevet manipuleret med løgn eller bedrag, men fordi Saddam Husseins handlinger siden våbenhvilen i 1991 var konsistente med, at han ikke havde tilintetgjort de masseødelæggelsesvåben som man vidste regimet besad ved angrebet på Kuwait, og i øvrigt ikke levede op til våbenhvilevilkårene, og udgjorde en trussel mod sikkerheden og stabiliteten i regionen, så var der både i 1998 og endnu stærkere i 2003 et folkeretligt grundlag for en militær aktion.
FN´s Sikkerhedsråd er et politisk organ og ikke en international domstol. Der kan således ikke umiddelbart sættes lighedstegn mellem politiske uoverensstemmelser og juridiske.
Der findes intet internationalt juridisk organ der kan afgøre om det folkeretlige grundlag for beslutningen om at anvende militær magt over for Irak i 2003 var i orden eller ej. Den beslutning er overladt til de enkelte landes regeringer og også her er det i sidste instans en politisk beslutning.
Upassende ? Klag over indlæg
Michael Unna, Højbjerg |
Vi hyggede os i smug, fordi vi var en kræmmernation der hvor det kunne betale sig. 1 verdenskrig var et godt eksemble på det (Gullachbaronerne). Det er både på godt og ondt. Godt når vi kan tjene penge på andres konflikter og behov under konflikterne. Ondt når vi selv sælger ud af vores frihedrettigheder, for at tøjle og stryge regimer med hårene. Før i tiden fik man f.eks et politisk magasin som “Åndehullet” lukket, fordi det irriterede Hitlerregimet. Idag har man leflet for Saudi Arabien og Iran på kommunalt og erhversmæssig sammenhæng.
Upassende ? Klag over indlæg
Michael Unna, Højbjerg |
Det skal også siges at vi igennem de sidste 300 år, især fordi vi også satsede på Napolion, mistede omfang og magt temmelig drastrisk, så derfor ønskede vi i vores lidenhed neutralitet, imens vi også udviklede en stærk national identitet, fordi vi nok regnede med at blive løbet over ende af Preussen (især efter tabet af Sønderjylland i 1864). På den baggrudn opstod nationalromantikken.
Upassende ? Klag over indlæg
tommy nagel, 5953 Tranekær |
Hej JAN AAGE JEPPESEN, ALMUNECAR
Munecar? Er det på månen?
Du lyder som en jøde der skal forklare hvorfor det var rimeligt at de napsede palæstinensernes land.
Og som Fogh da han forklarede at det i virkeligheden slet ikke var pga Sadam Husains masseødelæggelsesvåben og forbindelser til Al Qaeda vi havde angrebet Irak. For der kunne han godt nok lægge folketingsforlaget frem; og ganske rigtigt; det viste sig at vi slet ikke havde læst det med småt. Det vidste vi almindelige borgere jo slet ikke noget om; vi troede alle (ALLE) at det masseødelæggelsesvåben og Al Qaeda der var grunden. Så der havde han/regeringen og Dansk Folkeparti jo snørret os grundigt. Næh, jeg anfægter ikke lovligheden. Lovligheden i Danmark er o.k., her er jeg enig i det sidste afsnit. Lovligheden afgøres i Danmark.
Det jeg anfægter er måden det skete på. Vi blev igennem lang tid overøst med alverdens-CIA fremstillet materiale som danske medier ukritisk viderebragte, og som regeringen brugte som begrundelse for at vi alle skulle stå sammen for at lægge maksimalt pres på Sadam Husain, og hvis vi brød rækken, så gik vi Sadam Husains ærinde.
Bøjet i NEON: Alle almindelige danskere troede at det var Sadam Husains forbindelser til Al Qaeda samt hans besiddelse af masseødelæggelsesvåben, at vi erklærede Irak krig.
Og det var nødvendigt, for ellers var vi aldrig gået med til det!
MANIPULATION. Demokratiets værste fjende.
Dit indlæg: Aha, du mener at der var andre end regeringen og Dansk Folkeparti der ville have kunnet finde på det samme. Muligvis, muligvis ikke; vi ved ikke hvad det kunne have udviklet sig til. Temaet er var dog slet ikke manipulation, og står derfor ikke i relation til mit indlæg.
Resten af dit indlæg handler kort om at regeringen og Dansk folkeparti (I modstrid med F.N., I MODSTRID med F.N.) anså betingelserne for overtrådt. Det er altså latterligt at henvise til F.N.resolutioner for så at sige at de er overtrådt når F.N. siger noget andet.
Nåh, du mener at Sadam Husain alligevel havde masseødelæggelsesvåben!? Helt ærligt, du må have deponetet din fornuft hos regeringen eller dansk folkeparti. Man siger godt nok at ene gør stræk; men lige nøjagtigt her mener jeg ikke at det er klogt at stå helt alene med sit synspunkt!
Hilsen tommy
Upassende ? Klag over indlæg
tommy nagel, 5953 Tranekær |
Hej Thomas Mikkelsen, Odense.
Prøv at læse en bog der ikke er skrevet af terrorister.
Hilsen tommy
Upassende ? Klag over indlæg
P Larsen, Århus |
@ Maria Due … ikke godt, at Naser Khader tror og siger sligt om Danmark:
“Danmark er bygget på og af en lille stamme, som aldrig helt har accepteret, at stammen ikke kan isolere sig selv fra omverdenen ””
Tak for info.
Upassende ? Klag over indlæg
T. Nielsen, Kellerup |
Tak til Henrik Gade Jensen for en præcis og skarp gennemgang af Danmarks stilling i nyere udenrigspolitisk sammenhæng.
Synd at en del af kommentarerne kommer fra den faste garde af Fogh-hadere, der åbenbart stadig har svært ved at forlige sig med, at venstrefløjen og de radikale pacifister blev fravristet deres næsten 100-årige magtmonopol.
Hvor rønnebærrene dog er sure.
Vi andre kan så fortsat glæde os over, at vi med Fogh fik en statsminister og regeringskoalition, der endelig formåede at se fremad. Jeg tror på, at det fortsætter under Lars Lykke.
Upassende ? Klag over indlæg
tommy nagel, 5953 Tranekær |
T.Nielsen, Kellerup.
Det kan godt være at det fortsætter under Lars Lykke. Billedet af Lars Lykke i Talibans klædedragt bevæbnet med et maskingevær og omgivet af talibankrigere skal man jo nok tage som et udtryk for at han ønskede at se fremad. Jeg har hørt at Bjørn Holmstrøm har billedet af ham hængende derhjemme, og at han stemmer på ham selv om han jo er imod demokratiet.
Upassende ? Klag over indlæg
Skriv en kommentar [Regler]
Annonce:
Hey, I was tnyrig to find because of my young daughters bad behaviour. Do you know any or maybe for a young
Læs mere
I modsætning til HGJ, så tror jeg ikke på, at "vi" er blevet spor klogere siden besættelsestiden.
Hvis vore politikere var det, så ville de
Læs mere
[...] kilder: Sappho, Jyllands-Posten, Jyllands-Posten,
Læs mere
Hartogsveld.Ja det er også det der undrer mig.Men det kunne vel have noget at gøre med at staten så grumme gerne -helst så snigende som muligt-
Læs mere
Prima blogindlæg, der står præcis det, det drejer sig om
En stor tak til Henrik Gade
Læs mere
Seneste blogs
19.01 Bed og køb kanoner
14.01 1000 års monarker
11.01 Træk sofaen ud
28.12 Findes der frihed for moral?
24.11 Sohns drypvise opgør med kommunismen
14.01 1000 års monarker
11.01 Træk sofaen ud
28.12 Findes der frihed for moral?
24.11 Sohns drypvise opgør med kommunismen
Arkiv
januar 2012 (3)
december 2011 (1)
november 2011 (3)
oktober 2011 (2)
september 2011 (2)
august 2011 (2)
juli 2011 (2)
juni 2011 (4)
maj 2011 (4)
april 2011 (2)
marts 2011 (4)
februar 2011 (3)
december 2011 (1)
november 2011 (3)
oktober 2011 (2)
september 2011 (2)
august 2011 (2)
juli 2011 (2)
juni 2011 (4)
maj 2011 (4)
april 2011 (2)
marts 2011 (4)
februar 2011 (3)
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.
Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/
Godt indlæg. Jeg tror understrømmen er forårsaget af, at vi danskere ikke længere er plaget af traumet fra 1864. Den begivenhed indledte en periode, hvor vi var på udslettelsens rand, som strakte sig over store del af det 20. århundrede. Først kom truslen fra Tyskland og siden fra Sovjet. Det traume plagede os helt frem til det sidste årti i det 20. århundrede. Det plager os ikke længere, og derfor tør vi i højere grad stå ved hvad vi tror på. Det er på paradoksalvis Nato og EU-samarbejdet, som har givet os den tillid og det internationale samarbejde er derfor efter min opfattelse årsag til, at vi danskere i langt højere grad tør være os selv bekendt og stikke næsen frem i internationale sammenhænge.
Upassende ? Klag over indlæg