

Det overraskede ikke mig, da det for nylig blev dokumenteret, at mange kunstnere og kulturarbejdere lider af selvcensur. Ugebrevet A4 fandt, at af 654 forfattere, billedkunstnere, museumsledere og galleriejere mente 47 %, at ytringsfriheden var i fare og hver ottende undlod at udføre den kunst, som de ellers gerne ville.
Positivt sagt: Kunstnere er på mange måder mere sensible mennesker end andre og reagerer derfor mere på fornemmelser og strømninger end det sker på blogge og bodegaer, hvor holdninger udbasuneres i deres rå primitivitet.
Mindre pænt sagt: kunstnere har for det meste tilpasset sig de herskende magtforhold og vidst, hvem de skulle forbinde sig med, og hvad de skulle mene for at være en del af kliken.
Jeg hælder mest til den sidste forklaring, i hvert fald for de flestes vedkommende. Og det er jo intet nyt. Peter Rindal, som mere end nogen anden person lagde sig ud med kunstmiljøet i 1960erne med sit angreb på Statens Kunstfond (men ikke på kunst som sådan), udtalte i et interview engang: ”Utallige kunstnere fortalte mig i fortrolighed, at de var ganske enige i mine synspunkter, blot kunne de ikke tillade sig at sige det offentligt for så ville de blive udstødt. De ville selvfølgelig også gerne have nogle af pengene, når de nu alligevel var der” (Information 8. maj 1973).
Der var også selvcensur i 1960erne. For sådan reagerede kunstnere i 1960ernes Danmark, da staten kastede en fed luns ud til kulturarbejderne. I dag er de vel ikke meget anderledes, hvad Ugebrevet A4´s undersøgelse viste.
I dagens Information kan man læse om forfatteren Lars Olsen, der har skrevet en række væsentlige og meget omtalte debatbøger indenfor de sidste år, bl.a. Det delte Danmark.
Men da han i efteråret 2008 søgte om et arbejdslegat på 100.000 kroner fra biblioteksafgiftspuljen under Statens Kunstråd til sin netop udkomne bog, Eliternes triumf, fik han nej.
Som det omtales i Information: ”Lars Olsen var målløs, og blev endnu mere overrasket, da det gik op for ham, hvem Litteraturudvalget i stedet havde fundet værdige til at modtage støtten, der både gives til skøn- og faglitterære forfattere: Carsten Jensen, Henrik Nordbrandt, Niels Barfoed, Pia Tafdrup, Thomas Boberg, Christina Hesselholdt, Morten Søndergaard, Ida Jessen, Mette Moestrup m.fl. »Listen var spækket med folk fra parnasset, der allerede har modtaget masser af offentlige støttemidler,« siger Lars Olsen, der mener at kunne se et mønster i fordelingen af de mange millioner. ”
Lars Olsen mener, at der er ”en høj grad af indspisthed i det her miljø, og at det spiller en rolle for, hvem der får støtte, og hvem der ikke får.”
Det er han næppe den første, der erfarer. Og næppe heller den sidste.
Og jeg ville tilføje: kan det være anderledes? Når et statsligt udvalg skal fordele midler, må det vel altid ske ud fra de præferencer, som udvalgets medlemmer har. Offentlig kunst- og kulturstøtte til praktiserende kunstnere vil altid være mafiøs og sekterisk: hvem der kender hvem og har de rigtige meninger. Der findes ikke objektive eller neutrale kriterier på øjeblikkets gode kunst.
Det samme ville være tilfældet, hvis sko- eller avis- eller bilproduktionen skulle statsligt styres. Så skulle en minister eller et ministerielt udvalg tage stilling til, hvilke sko, aviser og biler, der skulle have støtte. Og så ville der nok være stor overensstemmelse mellem udvalgets anbefalinger og summen af medlemmernes private præferencer. Måske ville der kun blive sandaler at gå i?
Heldigvis er der enighed om at overlade sko-, avis- og bilproduktionen til markedet, så det bliver summen af forbrugernes præferencer, der bestemmer, hvad og hvor meget der skal produceres af sko, aviser og biler. For på markedet fungerer det direkte demokrati: borgernes valg virker ret direkte ind på producenterne.
Vi mangler blot samme villighed til at lade borgerne selv bestemme, hvilke skøn- og faglitterære forfattere, de vil støtte og læse.
Og så er jeg i øvrigt på linje med Rindal ikke fanatisk imod al offentlig kulturstøtte, for principielt mener jeg godt, at Det kgl. Teater og visse museer kan støttes, hvor det drejer sig om kulturarv og tradition. Men når det gælder kulturfronten, morgendagens romaner og debatbøger, bør demokratiet virke så direkte som muligt, dvs. gennem markedet. Ellers får vi den indspisthed, som i virkeligheden er med til at stivne og blokere dansk kultur.
Også kan vi i samme omgang også give DR og licensen samme omgang!
Upassende ? Klag over indlæg
Det var også denne indspisthed, som Jens Galschiøtt talte om i et P1 debatprogram for 3 uger siden. Han mente, at indspistheden i grunden var en større trussel mod kunsternes ytringsfrihed end islamismen.
Det har han så formentlig ret i - men mon kunstnerne er villige til at gøre om med denne trussel mod deres ytringsfrihed - og altså afskaffe statens kunstfond og den kulturstøtte, der formidles igennem den?
For uanset hvordan man end vender og drejer det, så vil enhver form for statslig styret kulturstøtte i sidste ende dreje sig om at have de rigtige forbindelser og de rigtige meninger, uanset hvordan man end strukturerer denne kunststøtte. Der vil altid skulle sidde nogle mennesker inde i midten og dømme kunstnere og kunstværker inde eller ude.
Med mindre kunsterne ønsker at begive sig ud i den rene og skære lodtrækning ved tildeling af midler? Det kunne måske være en løsning - men mon kunsterne er med på den?
Jeg tvivler - så indtil videre må konklusionen være, at kunstnere generelt foretrækker indspist, økonomisk støttet kunst frem for den frie, grænseløse kunst på markedsvilkår.
Upassende ? Klag over indlæg
Man kunne jo fremhæve at kunstnere, som af en eller anden grund har fået statens livsforsørgelse, ikke skal kunne modtage ligater fra offentlig financierede fonde.
Hvad private fonde financiere skal vi ikke blande os i, men et legat skal vel kun kunne gives en gang til en eller anden kunstner, under forudsætning for at vedkomne vil præcentere sit projekt.
Personligt mener jeg også Licensen skal financieres under kulturministeriet og igen over alm-skat.
Upassende ? Klag over indlæg
Citat: “Men når det gælder kulturfronten, morgendagens romaner og debatbøger, bør demokratiet virke så direkte som muligt, dvs. gennem markedet. Ellers får vi den indspisthed, som i virkeligheden er med til at stivne og blokere dansk kultur.”
Måske, men nu lever vi altså i Danmark, og det danske samfund er sammensat på en særlig måde, og når landbruget (ligesom så mange andre erhverv) modtager støtte, så er det naturligt at også litteraturen (og kulturen generelt) modtager støtte.
Upassende ? Klag over indlæg
Som sædvanlig et velskrevet og tankevækkende indlæg fra HGJ. Der er jo heller ingen tvivl om at pengene kunne fordeles på en mere retfærdig måde, f. eks. er det ikke rimeligt, hvis man bliver tildelt en høj livsvarig ydelse for at have været politisk korrekt og for at have leflet for den herskende klasse. På den anden side er det jo forståeligt og menneskeligt hvis man foretrækker at hjælpe sine “egne”, sine kammerater og meningsfæller. Men det åbenlyse pampervælde er selvfølgelig ikke noget smukt syn. Og en regering i et demokratisk land burde jo kunne sørge for at borgernes penge ikke ødes bort på overdrevne og årtier lange støtte-ordninger, som måske blot ender som hængekøjer for de udvalgte. Bortset fra det er jeg noget i tvivl om at kunsten i bred almindelighed har nogen videre betydning for samfundsudviklingen, medmindre vi taler om store og kritiske forfattere og andre, som direkte og af et ærligt hjerte engagerer sig i ting som demokrati, retfærdighed, frihed, social velfærd og ægte humanisme etc. Abstrakte malerier og underholdningsromaner og vulgær provokation for provokationens egen skyld bringer vel næppe samfundet fremad? Hvad sammenspisthed angår, så har HGJ i fat i noget, men den sammenspisthed man kan finde i politiske cirkler er nok et langt større samfunds-problem.
Bortset fra det, burde det så ikke være muligt for læserne af disse blogs, at sætte deres egne emner i gang? Eller er det ikke muligt af tekniske årsager? Det kunne ellers være rart hvis man selv kunne vælge en dagsorden eller en aktuel sag, i det mindste af og til. Og så ville det være fint, hvis det blev angivet et tal for hvor mange der har været inde at se de forskellige debat-indlæg.
Upassende ? Klag over indlæg
Den uskønne sammenblanding af demokrati og marked du slutter af med er både forkert, kedelig og alt for udbredt blandt borgerlige debattører. Fejlen er ganske simpel: Hvis markedet skulle være demokratisk forudsætter det, at alle har lige mange penge. Et af de første principper i demokratiet er netop, at hver persons stemme tæller lige meget. Det er på ingen måde tilfældet i et ureguleret marked.
Upassende ? Klag over indlæg
Fremragende klumme. Enig punkt for punkt.
@Børge Bendtsen
Kunststøtte er, efter din egen målestok, så udemokratisk som det næsten kan blive. Det er jo borgerskabet, der konsumerer finkulturen, ikke Den store Uvaskede. Et sæde i Det kgl. Teater er, så vidt jeg husker, subsidieret med omkring 400 kr. per forestilling. Hvis vi skulle stemme om det, er jeg ret sikker på at hovedparten af kunststøttemidlerne ville blive tildelt Blockbuster.
Upassende ? Klag over indlæg
Kunststøtten bør fjernes. Hvad betinger at nogle få udvalgte fag skal subsidieres?
Lad kunstnerne virke i et frit marked. Kan de svømme, så OK. Går de til bunds er det fordi ingen vil savne dem.
Og fjern så licensen!
Upassende ? Klag over indlæg
@Niels B. Larsen
Hørt! Og fyr hele bundtet af parasitter, der p.t. regerer på Kunstakademiet.
Med enkelte undtagelser er der ingen af de ‘kunstnere’ der i dag udgår fra bemeldte institution, der har det fjerneste kvidder af en anelse om tegning, maleri, farvelære, centralperspektiv, anatomi etc. Måske det hænger sammen med, at der stilles præcis nul krav til deres tekniske kompetencer, ligesom der ikke kræves deltagelse i egentlige kurser.
Resultatet er, at moderne danske billedkunstnere ikke er i stand til at bruge mennesker i deres værker, med mindre der karrikeres eller bruges fotomontage. Og da alle derfor maler abstrakt, er der heller ikke noget der hedder dybde, ligesom moderne billedkunstnere er ude af stand til at fortælle en historie, da de jo ikke kan male noget, der bare tilnærmelsesvist ligner et hvirveldyr, endsige et menneske.
Holdningen synes at være, at dilletanteri er roden til alt godt. Det svarer til at man på Musikkonservatoriet havde den holdning, at det var hæmmende for kreativiteten at lære noder eller at kunne spille på et musikinstrument.
Upassende ? Klag over indlæg
Det kan jo ikke undre nogen, at de velbjergede kunstnere bliver forgyldt af et system der længst har spillet fallit. Den livsvarrige støtte gives bl.a. til danskerhadere som Rifbjerg og div. udlodninger fra Statens Kunstfond går til f.eks. en landflygtig danskerhader som Carsten Jensen. De kulturradikale hygger sig med at give støtte til hinanden. Den ene tjeneste er den anden værd og den almindelige skatteyder betaler! Den socialdemokratisme der er kendetegnet ved nepotisme og pamperi, trives også fint på det kulturelle område.
Upassende ? Klag over indlæg
Ovre på Levinsens blog er angrebene på Statens Kustfond også i gang, så jeg blev inspireret til at tjekke efter, hvor indspiste de forkælede kunstnere var. Og rigtig mange af dem har ganske rigtigt en klar politisk slagside - de støtter den borgerlige regering, bekæmper islam, går ind for krig mm. Som Henrik Gade Jensen skriver, så ser det ud til at påvirke visse kulturarbejderes holdninger, at de er afhængige af fede lunser fra staten.
Kulturarbejdere på offentlig forsørgelse er fx:
Farshad Kholghi
Helle Merete Brix
Henrik Nordbrandt
Jens-Martin Eriksen
Kåre Bluitgen
Kai Birger Sørlander
Kasper Støvring
Katrine Lilleør
Kristian Bang Foss
Kristian Ditlev Jensen
Lars Hedegaard
Mogens Rukov
Preben Major Sørensen
Ralf Pittelkow
Søren Ulrik Thomsen
- fortsæt selv listen via kunst.dk.
Tilsammen haler de millioner op af statskassen til deres små projekter. De fleste af dem høster så meget hjælp fra de offentlige kasser, at det langt overstiger det ti-dobbelte af Klaus Rifbjergs livsvarig årsydelse. Også andre af de såkaldte “røde” modtager kunststøtte fra Staten Kunstfond. Selv om samtlige medlemmer af fonden er beskikket af borgerlige kulturministre. ser det ud til, at pengene uddeles temmelig bredt, og uden megen selvcensur…
Upassende ? Klag over indlæg
Før i tiden, da kunst skulle kunne bære sig selv, da var der tale om kunst. Nu er det kunstigt, det er udstillende før udstillinger, det skal bæres af støtte og se kunstens værdi, LORT!
Direkte forkasteligt og smagløst.
Det er som folk på overførselsindkomster, deres liv smuldrer mellem hænderne på dem og de løber evigt lalleglade rundt.
Upassende ? Klag over indlæg
Uuuuppppsss, de er jo på overførselsindkomster…
“Kunsten at kunne”, den mestrer de ikke.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Hvis Lars Olsen virkelig var ‘målløs’ over den indspisthed der hersker i Dansk kulutrliv, så ved jeg ikke hvilken planet han lige er droppet ned fra??
Upassende ? Klag over indlæg