Slip friheden løs

Gud må også følge med tiden og acceptere, at vi mennesker selv må bestemme over vores kærlighedsliv.
Faktisk tror jeg ikke han blander sig, men der er nogle få mennesker, som altid vil have den helt rigtige mening om hvordan andre mennesker skal leve.

Upassende ? Klag over indlæg

Kære Henrik Gade Jensen

Da jeg må formode, at du har læst Claus Thomas Nielsens artikel om “Kampen mod virkeligheden”, må jeg i endnu højere grad, efter læsningen af din blogtekst, erkende, at CTN´s påpegning af at slaget er tabt, ikke var nogen underdrivelse.
Det kan af mange årsager gøre mig lidt trist til mode, men det menneskelige “fremskridt” får jo altid sit skålpund kød.
Aldous Huxleys “Fagre nye verden”, hvor ordene far og mor er blevet gjort obskøne har nok en fremtid for sig.
Trist, trist, trist!

Venlige hilsner

Søren Farup

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg kender to præster, som ikke nærer tvivl om, at homoseksuelles følelser for hinanden kan være dybe, men som alligevel gruer sig for, at de skal blive tvunget til at foretage vielser af homoseksuelle.

Den ene af disse præster er radikal og vil gerne give en velsignelse, og den anden er konservativ og ønsker det ikke, begge finder situationen unaturlig. Begge forudser desuden, at der kan opstå kiv og strid i sognet, hvad enten de giver sig eller ikke gør det. Jeg synes, at præster bør fritages for tvangsvielser.

Jeg har desuden diskuteret ritualet med flere homoseksuelle, der var forbløffende hårde i deres krav til andre og ikke ville give sig en tøddel på, at vielsesritualet skal være det samme for alle. De krævede således udstrakt tolerance af andre vedr. et meget sensibelt emne og nægtede samtidigt at se sagen fra anden side end deres egen. Forhåbentlig er det ikke den gængse holdning blandt homoseksuelle.

Nogle af disse homoseksuelle holdt stejlt på et krav om, at det nuværende vielsesritual også skal anvendes ved homoseksuelle bryllupper, hvorefter der opstår de situationer, at den ene part af et kommende mandlige ægtepar vil blive tilspurgt, om han vil have den kvinde, der står ved hans side til sin ægtehustru. Og en lesbisk skal på samme måde sige ja til at lade sig vi til en mand, der er en kvinde. Jeg finder, at dette vil være en latterliggørelse af ritualet.

Andre homoseksuelle stod stejlt på et krav om, at mænd og kvinder må finde sig i, at det nuværende vielsesritual skrottes fuldstændig til fordel for et helt kønsløst, hvor alt om mænd og kvinder er udeladt.

Hvor sørgeligt.

I fald kirken tillader homoseksuelle vielser, må den efter min mening udforme et nyt vielsesritual til homoseksuelle, medmindre man ønsker at tvinge de heteroseksuelle til enten at bruge et latterliggjort ritual eller et kønsløst, som de fleste vil finde har mistet sin mening. Så hellere nøjes med en tur på rådhuset.

I øvrigt tror jeg, at nogle politikeres stærke engagement i denne sag meget vel kan blive starten på Folkekirkens endeligt, socialdemokraterne vil næppe stoppe, førend kirke og stat er skilt ad, og derefter får vi de svenske tilstande, som selv forhenværende statsminister Göran Persson i dag beklager i sine memoirer, skønt han selv ver med til at gennemtvinge den ordning for få år siden. Vi behøver vel ikke at gentage naboernes fejltagelser, eller gør vi? Meget tyder i øjeblikket på det.

For få år siden var det en gængs talemåde, at danskerne ikke vil af med hverken deres folkekirkeordning eller deres monarki. Meget er siden sket, mange har ændret mening om de forhold, er blevet lede ved at høre om religion tidligt og silde og se kongehuset misbrugt som kulørt ugebladsstof.

Jeg forudser en række beslutninger, som gør landet til en ny slagmark for religioner og interne magtkampe mellem dem.

Man undervurderer mange menneskers følelser i dette anliggende, hvis man blot kører på med egne mærkesager. Personligt finder jeg det unødvendigt med et formelt giftermål, og jeg er også så træt af præsternes politiserende virksomhed, at jeg er parat til at melde mig ud af Folkekirken, hvilket jeg tror er helt almindeligt blandt os, der ikke er troende men alligevel ikke har villet melde os ud og derfor i årenes løb betalt mange penge til kirken, som vi kunne have sparet.

Faktisk under jeg efterhånden en del politiske præster og biskopper en fremtid, hvor de skal ud på blokvognen på dyreskuer etc. for at skaffe sig en menighed og løn.

Upassende ? Klag over indlæg

Egentlig er sagen ganske enkel: Staten og mange borgere ønsker åbenbart en offentlig kirke, som kan yde den service, som den til enhver tid herskende tidsånd lader kunderne ønske. Hertil er Folkekirken ganske anvendelig, idet den stort set allerede har gennemført processen med at definere sig som en servicekirke, der nok i et vist omfang bygger på Bibelen, men som vælger at fortolke skrifterne som det nu aktuelt måtte være politisk og kundemæssigt opportunt.
De mennesker, der bekender sig til den kristne tro på bibelsk grundlag, etablerer deres egne menigheder, hvor de kan praktisere deres religion på linie med andre religiøse samfund. Det står så enhver borger frit at praktisere den religion, man bbekender sig til i det, man kender under begrebet valgmeninghed, hvor det er menigheden ved den enkelte kirke, der bestemmer, hvordan tingene skal gå til og vælger sig en præst efter sit ønske.
Så længe der er nogen, der vil betale kontingent, kirkeskat, til den offentlige servicekirke, er det OK.
Men pålæg ikke andre at være med til at finansiere servicekirken. Der må være lighed for alle trossamfund.
I øvrigt undrer det mig lidt, omend jeg er ateist, at Henrik Gade Jensen som bl.a. mag. art i filosofi har så liden forståelse for, hvad den kristne kirke og religion er i egen forståelse, at han kan finde det i orden, at et tilfældigt parlament lovgiver om ting som de kristnes gud har forordnet eller tilkendegivet.
Men hele sagen illustrerer på sin vis det absurde i religionen; hvis den tilpasser sig verdens og menneskenes udvikling, kommer den til at stride mod sit eget gudgivne og gudinspirerede grundlag. Tilpasser den sig ikke, kommer den til at virke som noget, der er ubrugeligt i det reelt eksisterende samfund. Det er jo noget af det, vi kan se med Islam, der ikke kan forandres eller tilpasses, fordi den gud, Allah, der har givet grundlaget gennem Koranen, har bestemt, at den er evigt uforanderlig.
Som ateist er det lidt morsomt at stå på sidelinien og se alle de underlige kirkelige krumspring. Specielt bliver det skægt at se, hvilken udformning af vielsesritualet, servicekirken kommer frem til, når nu homoseksuelle skal vies kirkeligt. Dewt nytter jo ikke noget i ritualet at påstå, at gud skabte manden og kvinden for at de skulle blive ét kød. Hvad en formulering i retning af “Gud skabte manden og kvinden, og Folketinget besluttede at disse to køn kan indgå i et hvilket som helst gensidigt gensidigt forhold, afhængigt af deres seksualitet, indtil døden eller en myndighed skiller dem”. Værs’go - til fri afbenyttelse.
Og for god ordens skyld: Jeg har ikke det fjerneste imod homoseksuelle. Bare folk elseker hinanden - det er det vigtigste.

Upassende ? Klag over indlæg

Kære Far jensen

Ja, det går sandelig hurtigt i disse år.
Når virkeligheden igen banker døren, håber jeg, at vi outsidere i det mindste får en venlig tanke.

Venlige hilsner

Søren Farup

Upassende ? Klag over indlæg

Der skal slet ikke være brylluper i kirken,de kan foregå på rådhuset, hvorefter de personer der måtte have behov for det , kan blive velsignet af en præst . Konfirmation er en kunstig og ikke relevant konstruktion og burde også afskaffes.

Upassende ? Klag over indlæg

@ Maria Due “Men hvis man rykker tidspunktet for konfirmationen frem til det 18. år, vil antallet af kristne i dette land sandsynligvis styrtdykke”.
Nej, hvorfor tror du det? Der vil formentlig hverken blive flere eller færre kristne, men givetvis færre, der bliver konfirmeret. Til gengæld vil de, der bliver det, nok for størstedelens vedkommende være kristne.
Jeg har selv en pode, der vil konfirmeres. Det søde væsen proklamerer, at hverken hun eller hendes klassekammerater tror på “noget af det”, men konfirmeres vil de, for kjolens og festens skyld, og fordi det er da en hyggelig tradition.
Jeg tvivler på, at de kære små væsener (som er så langt fra at være voksne endnu) bliver for fem flade øre mere kristne af at blive konfirmeret. Da jeg fortalte min kære datter, at selvfølgelig måtte hun da blive konfirmeret, hvis det var det hun ville, men jeg at jeg til gengæld ville forlange, at hun så i forberedelsestiden gik til gudstjeneste om søndagen, fik jeg at vide, at det var da et fuldkommen urimeligt krav at stille; hvorfor i alverden skulle hun dog det? Hertil svarede jeg, at jeg da så sandelig gik ud fra, at når hun ville konfirmeres, var det ikke bare for kjole og fest, men fordi hun velsagtens også mente noget med det, sådan rent religiøst - hvorefter jeg fik far-altså-du-er-totalt-åndssvag-blikket.
Så meget for konfirmationen - og mon ikke min datter er mere reglen end undtagelsen på det punkt?

Upassende ? Klag over indlæg

@ Niels B. Larsen: Vi kan umuligt blive uenige her

Upassende ? Klag over indlæg

Hans Lembøl

Jeg vil ikke stille det helt så firkantet op, som du gør, men børn modnes jo i forskellige tempi.

Min morfar holdt på, at konfirmationen finder sted for tidligt, og han var noget af en kapacitet på det område. Da turen kom til mig, begyndte jeg at gøre modstand og mødte kun humoristiske bemærkninger fra mine forældre samt henvisninger til, at jeg ikke var den første rebel i familien.

En dag gik det helt galt, for da vi skulle til præst min veninde og jeg, lokkede jeg hende med til bageren og tog mig meget lang tid til at spise kager og stå og hænge udenfor butikken.

Halvdelen af tiden var gået, da vi dukkede op i palæet hos stiftsprovsten på Strandvejen. Han var en herre med en kolossalt pondus (også på landsbasis), jeg har i mit liv truffet få med så stærk udstråling. Min veninde, der er meget stolt over at være ætling af en svensk søhelt, krøb i skjul bag mig og har aldrig tilgivet sig selv for det.

Efter en pinefuld march gennem lokalet, undskyldte jeg, at vi kom for sent og fortalte, at vi havde været hos bageren. Det var ikke for at være fræk, men helt oplagt en provokation mod et menneske, som jeg følte var for magtfuld i forhold til mig.

Der var nogen, der gispede, og så skete det helt bemærkelsesværdige og lærerige, for netop som alle ventede, at et uvejr skulle bryde løs, fik jeg et mildt smil og en stille bemærkning om at sætte mig ned. Min veninde var på det tidspunkt blevet helt usynlig. Hun blev senere præstekone og bryder sig stadig ikke om at blive mindet om hin kagespisning.

Den store dag oprandt, og domkirken var stuvende fuld, da stiftsprovsten velsigende min veninde og mig med en hånd på hvert hoved, så at det kunne gå lidt hurtigere, og jeg undrede mig over, at han havde noget så almindeligt som en lyseblå skjorte inde i ærmerne. Han overrakte mig derefter et skriftssted, og slog dermed benene helt væk under mig, for det var hans yndlings skriftssted, som han ofte havde talt om, og vi havde ikke troet, at han ville give det fra sig.

Efter en stor fest og mange gaver spurgte en af gæsterne mig ved midnatstid, hvad der havde været det bedste ved min festdag, og jeg svarede, at “det var i kirken”.

En gang imellem går jeg ind i den og kikker mig omkring og nikker kærligt til stiftsprovstens portræt, der hænger i et sideværelse. Han var en flot mand, og jeg var tretten, sidst jeg så ham og blev slæbt til alters af mine forældre gennem Nordens længste skib. For havde jeg sagt A, måtte jeg også sige B. Det var sidste gang, jeg var til alters.

“Det er fuldbragt”, skrev denne kloge mand til mig.

Jeg har tidligere fortalt på Niels Lillelunds blog, hvordan citater efter årtiers glemsel har det med at dukke op i mit hoved, når nøden er størst, og hvordan jeg engang, da den var ekstra stor, pludselig klamrede mig til en linie i en islandsk saga, som havde ligget gemt i hovedet siden ottende klasse.

På en eller anden måde tror jeg, at konfirmationen sætter sig tilsvarende umærkelige spor hos mange børn, uden at de tænker over det. Mest er det måske et fælles kulturelt spor, men det er også et tilbud om en irrationel forklaring, når de ikke kan finde andre.

Da jeg arbejdede på hospitaler, førend jeg tog en ny uddannelse, fandt jeg ud af, at det ville være ondt af mig ikke at følge lidt med på folks tankerækker, når de var bange for at dø, for jeg havde intet bedre at give dem, end den “barnetro”, som de ofte talte om, og som jeg gerne skulle have delt. Man bliver ydmyg i sådan en situation.

Derfor vil jeg ikke deltage i kirkens sekularisering til et politisk styret serviceorgan i en tid med stor uro på mange fronter. Kirken skal ikke være populistisk. Dens rolle er klar. Præsterne skal forkynde evangeliet rent og purt.

Jeg har netop læst, at biskoppen i Haderslev ikke mener, at en vielse af homoseksuelle kan kaldes et ægteskab, og st han vil have udarbejdet et særligt ritual. Sker det, vil jeg vædde på, at kampen går videre.

Upassende ? Klag over indlæg

@ Maria Due “Derfor vil jeg ikke deltage i kirkens sekularisering til et politisk styret serviceorgan i en tid med stor uro på mange fronter. Kirken skal ikke være populistisk. Dens rolle er klar. Præsterne skal forkynde evangeliet rent og purt.”

Din holdning respekterer jeg i meget høj grad, omend jeg jo ikke deler din tro. Men det glæder mig altid at møde mennesker, der har en seriøs holdning, kan begrunde den, og mener det alvorligt, de går ind for. Det er ikke hverdagskost i en forfladiget og forfladigende tid, hvor det for mange blot gælder om at følge moden og mene det, der er populært, og som ikke kan støde nogen.

Og så synes jeg, at det er en meget sød og rørende beretning, du giver om din “eskapade” hos bageren og hvad deraf fulgte

Upassende ? Klag over indlæg

Æhh, har jeg misforstået noget når jeg tror at kristendommen priser enlig stand?
Jeg forstår heller ikke det velsignelsesnoget. Det lyder mig lidt katolsk. Vil det sige at hvis man ikke bliver velsignet at så er man virkelig på røven?
Sikke da en magt velsignelsesudøverne så har.

Upassende ? Klag over indlæg

Man kan jo mene alt muligt om kristendommen, men den vestlige civilisation skylder den kristne kirke alt. Uden den ville vi have haft diktatur, kommunisme eller fundamentalisme, og hverken demokrati, velstand, humanisme eller friheds-rettigheder. De demokratiske idealer om individets værdi, tankens frihed og forskningens frihed som for alvor brød frem i 17-l800-tallet, havde længe ligget og simret, og kom efterhånden til fuld udfoldelse. Mange filosoffer, historikere, forfattere, sociologer og tænkere mener at kristendommens og det nye testamentes åndelige og etiske budskaber var forudsætningen for at det kunne lade sig gøre at opbygge den vestlige civilisation, hvor folkestyre, retssystemer, respekt for det enkelte menneske, (rig eller fattig) frihed til forskning og videnskab samt ytringsfrihed, tilsammen muliggjorde enorme sociale, teknologiske og industrielle fremskridt, som igen har skabt en velstand der overgår alt tidligere set i verdenshistorien.

Men meget går jo i glemmebogen, og mange goder betragtes i dag som rene selvfølgeligheder. Men det er de ikke, og der har jo flere gange været tilbagefald til det barbari og åndelige mørke som fanatiske ideologier plejer at føre med sig. Men både Hitlers og Stalins regimer og DDR forsvandt jo efter nogle årtier, mens kristendommen stadig er i verden efter over 2000 år. Og den katolske kirke medregnet, er der to eller tre milliarder kristne på verdensplan.

Man kan mene at folkekirken bør fjernes eller reduceres, man kan mene at nogle biskopper er latterlige og kun er blevet biskopper fordi de var gode venner med et bestemt politisk parti, og man kan mene at Gud er uden realitet, men man kan vanskeligt påstå, uden at være ignorant, at kirken og kristendommen er uden visdom, uden ånd, uden rige traditioner eller uden moralsk og kulturel betydning. Og som et værn mod
politiske, ideologiske og totalitære udskejelser er den heller ikke uden betydning. Det er sandt at der har været præster og biskopper som ikke levede op til deres egne budskaber og som svigtede deres ansvar groft, men i ethvert stort foretagende vil der være brådne kar. Svindlere og hyklere som misbruger sagen og formålet. Men alt i alt har kirken over lange tidsrum været en positiv og gavnlig og civilisations-bevarende faktor.

Ihvertfald endte gudløse, ateistiske samfund jo hver eneste gang i rædsel og elendighed. Det eneste gudløsheden og dyrkelsen af “mennesket” har haft at tilbyde, har i praksis været gangstervælde, ondskab, plyndring, trældom og massemord.

Og hvad Guds eksistens eller mulige ikke-eksistens angår, så tyder de enorme videnskabelige fremskridt mere og mere på, at ateismen er på gyngende grund. Mens indicierne for at Gud og Skaberen er en realitet, begynder at hobe sig op.

Det er klart at visse useriøse aviser og blade støtter kravet om at nedlægge folkekirken helt eller delvis. Sådan stiller man det ganske vist ikke op, nej, kirken skal i første omgang bare holde op med at “diskriminere” den ene procent af befolkningen som ønsker ægteskabet og kirken forvandlet til et modefænomen og en discountbutik, til et kræmmermarked og et cirkustelt. Alt dette gøgl vil, hvis det sejrer, være med til at nedbryde familiens enhed og kirkens omdømme. Men det ser man bort fra i de kirke- og kristendomsfjendske kredse.

I Sovjet-unionen slog man præster ihjel, forbød bibelen og sprængte kirker og klostre i luften. Men terror-regimet forsvandt, og de kristne bygger igen kirker og danner igen menigheder.

De som foragter kristendommen, gør det tit fordi de mener at der er ting i den som er usande og i strid med virkeligheden. Og på nogle punkter har de nok ret. Men hvis man nu opfatter kirken og troen som symbolske fænomener, og som udtryk for en længsel efter det ophøjede, det fuldkomne, det skønne, det evige og det guddommelige, kan man så ikke bære over med at der er nogle ting i bibelen, som det er svært at tro på, udfra en moderne tankegang. Vi mennesker er jo ikke fuldkomne, og selvfølgelig er der nogle bibelsteder og ritualer mv., man kan kritisere eller betvivle, men selvom der er disse “fejl”, behøver det jo ikke at betyde at Gud er fri fantasi og pure opspind. Som et symbol på en stræben efter det ophøjede og evige der er hævet over dagligdagens mateialisme og smålighed, bør kirken respekteres.

Ihvertfald har de totalitære, materialistiske og ateistiske ideologier ikke bragt meget godt med sig, og de er jo stort set uden sandhedsværdi.

Til ateisterne et godt råd:
Læs noget mere om astronomi, videnskab, filosofi og kristendom, eller betragt himlen en mørk og stjerneklar nat. Så vil I nok erkende at uden Gud er mennesket intet.

Det lykkelige er så, at rigtig meget tyder på, at netop den mest nøgterne og avancerede videnskab/forskning alt i alt er på nippet til at bevise AT det er det usynlige som skaber det synlige, AT sjælelige kræfter findes, AT vi netop er her fordi universet uden iagttagere og bevidste tænkere kun ville være spild og meningsløshed, AT alt “stof” har en åndelig natur, AT Gud er en realitet og en overjordisk kraft som har skabt alt og som via naturlovene styrer alt, og AT Gud ved særlige lejligheder, via mirakler, demonstrerer at han ikke er ligeglad med det enkelte menneske.

Mirakler, ha, ha, ha, vil nogen fnyse, og de fleste mirakler er ganske rigtigt det rene opspind. Men der findes altså nogen som er ægte nok. Men man skal vel selv opleve et for at kunne tro på det. Og der sker så meget der er ondt og uretfærdigt, at man ikke kan bebrejde folk som har mistet troen på alt.

Men Gud har ingen forstand til at forstå eller udgrunde. Og der findes ingen som kan forklare rummets dybder, tidens evighed, galaxernes vandringer, atomets ufattelige kræfter og naturlovenes urokkelige stabilitet og præcision.
Men det at der er noget vi kun kan ane, men ikke forstå, beviser jo ikke noget om universets opståen eller inderste natur.

Det er jo også begrænset hvad man kan forklare en myre.

Men hvad enten man tror eller ej, og hvad enten man forstår eller ej, så lad dog folkekirken i fred og vis kristendommen og vor kulturarv en smule respekt.

Upassende ? Klag over indlæg

Far Jensen skriver om, at den vestlige civilisation skylder den kristne kirke alt. Men hvis man går tilbage til 1700- og 1800-tallet, eller for den sags skyld endnu længere tilbage, så kæmpede den kristne kirke oftest på magtens side (oftest kongens eller kejserens side) mod drømmene om f.eks. ”Frihed, Lighed og Broderskab”. Han lægger også meget vægt på, kristendommen har vist sit værd, alene på basis af sin alder.
Til dét vil jeg sige, at andre religioner jo også er ældgamle, uden at dét i sig selv gør dem særligt beundringsværdige. Desuden ville kristendommen ikke have overlevet mere end et par årtier, hvis ikke den allerede fra starten havde indrettet sig efter forholdene i de lande, hvor den vandt frem. Man plantede væsentlige helligdage på samme mærkedage som eksisterende ”hedninge”-religioners, men brugte endda hedenske navne i en ny betydning, man inddrog lokale traditioner og manipulerede med dem.
Hvad angår den katolske kirke, har den, uimodsagt, næsten helt op til vor tid, og i hvert fald i min levetid, støttet fascisme som styreform, også her i Europa.
Så bemærker jeg nogle absurde misforståelser omkring den principielt demokratiske struktur i Folkekirken. Biskopper kan slet ikke opnår deres stilling på grund af deres politiske ståsted. De vælger selv at stille op, der bliver en valgkamp med vælgermøder og diverse andre former for klassisk PR-virksomhed og menighedsrådene gennemfører derefter en valghandling, hvor flertallet afgør, hvem af kandidaterne, der skal være biskop. Denne proces er netop i disse dage i gang i Nordjylland.
At kalde Nazi-styret et rent ”gudløst” projekt er en sandhed med ret store modifikationer. Kristendommen blev for en stor del brugt til forsvar for de overgreb, der skete mod såvel jøder, sigøjnere som homoseksuelle. Derudover så var det gudløse element i de styreformer, som Far Jensen refererer til, ikke dét, der var basis for den undertrykkelse, der fandt sted.
Hvad angår beviser om ”Guds” eksistens, så kan det jo netop kun blive indicier, som til enhver tid kan diskuteres, og mange kristne vil vel også sige, at kristendommen ikke behøver at blive bevist, for så er det jo netop ikke en tro længere. Og dét, at man ikke kan forklare eksempelvis ”Big Bang”, er jo ikke i sig selv et bevis for guddommelig indblanding.
Og så er det også ren manipulation at skrive, at ”visse useriøse aviser og blade” ønsker at nedlægge folkekirken helt eller delvis. Det har i øvrigt på det seneste vist sig, at der blandt såvel præster som blandt folkekirkemedlemmer er flertal for at tillade ”homovielser”.
Derudover er det værd at huske, at selvom langt størstedelen af den danske befolkning er medlemmer af folkekirken, er det et forsvindende lille antal, der bruger kirken til andet end dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Og endnu færre deltager i det folkekirkelige demokrati omkring menighedsrådsvalg. Det typiske her i landet er fredsvalg, fordi der er så få, der er villige til at stille op ved menighedsrådsvalg, at det ikke giver mening at holde en egentlig valghandling. I stedet konstituerer de opstillede lister sig selv stille og roligt. Og selv i de sogne, hvor der reelt afholdes en valghandling, er stemmeprocenten typisk håbløst lav.
Så reelt set er det ikke dem, der er villige til at se på en vielsesordning, som involverer homoseksuelle parforhold, der udgør en lille procentdel, men dem, der kæmper imod.
De, der på teologisk basis forsvarer muligheden for folkekirkelig ligestilling mellem heteroseksuelle og homoseksuelle forhold, henviser med rette til, at der ikke er et eneste skriftsted, hvor Jesus ytrer sig negativt om homoseksuel identitet eller praksis. Man skal til obskure skriftsteder i Det Gamle Testamente og breve, (efter traditionen) skrevet af ”Skt.” Peter og Paulus, for at forsvare påstanden om, at Gud er imod homoseksuelle, skriftsteder, hvor man få linjer før eller efter ser synspunkter, som alle i dag er enige om er uddaterede.
Få vers før et af de skriftsteder, hvor sex mellem mænd fordømmes, hedder det f.eks., at det ikke er tilladt at have sex med en kvinde, mens hun har menstruation, for i den periode er hun uren.
Hvem skal afgøre, at skriftstedet om sex mellem mænd skal respekteres, men det andet om menstruerende kvinder skal betragtes som uddateret?

Upassende ? Klag over indlæg

Et ægteskab er pr. definition en forbindelse mellem en mand og en kvinde. Så enkelt er det.

Man kan definere andre former for “skabe”, og der vil næppe være en loppe, der gør af den grund. Personligt synes jeg, at partnerskab er et udmærket ord og kan ikke fostå, at man ikke kan stille sig tilfreds med det.

Eller rettere sagt kunne jeg godt tænke mig at få at vide, hvor mange det egentlig er, der ikke finder partnerskab og en eventuel velsignelse i en kirke “godt nok”?

At himle op om homofobi er igen, igen og igen et vulgært magtmisbrug.

Upassende ? Klag over indlæg

@Maria Due

Hej kan man ikke få din kommentar til mit indlæg om kristendommens betydning for den vestlige civilisation… og svaret fra Jacob Olesen ?!!

Upassende ? Klag over indlæg

I et overilet forsøg på at bortforklare eller nedtone betydningen af, at den kristne kirke, (sammen med judaismen og islam) i helligskrifterne ikke har defineret en minimumsægteskabsalder og derfor accepterede barneægteskaber, havner en debattør i en latterlig anakronisme:

“Svenskerne blev imidlertid rasede over ægteskabet og valgte en ny konge, men senere viste Margrethe sig at være dygtig og snu som sin far og fik Kalmarunionen på plads. Inden da var hun blevet enke, og der er intet, som tyder på, at hun var et misbrugt barn. Tværtimod fik hun efter alt at dømme en klog opdragelse og oplæring dels i Danmark og dele i Norge.”

Begrebet “misbrugt barn” i seksuel forstand - faktisk i enhver forstand - hører vor tid til, men var aldeles ukendt før barndommen efter år 1700 i Vesten blev konstrueret som en særlig social kategori, hvor barnet blev opfattet som et aseksuelt væsen, der havde krav på omsorg og beskyttelse.

Selvfølgelig udviste den senere Margrethe den første ikke symptomer på at være “seksuelt misbrugt” efter at være blevet indviet i seksuallivets glæder da hun var omkring 10 år gammel. Lige så lidt som profeten Muhammads barnebrud udviste tegn på “seksuelt misbrug” efter at ægteskabet var blevet konsumeret i brudesengen da hun var ni år gammel.

Fælles for begge småpiger var, at de nød høj anseelse og respekt i de samfund de tilhørte - samfund som accepterede, sikkert ligefrem beundrede ældre mænds ægteskab og seksuelt samvær med pre pubertære piger, fordi der ikke fandtes religiøse love eller traditioner der anså dette for hverken syndigt, amoralsk eller kritisabelt.

Mandens høje status og respekt smittede så at sige af på barnebruden, så hvorfor skulle hun dog føle sig krænket på nogen måde?

Dyrkelsen af jomfruelighed er fællestræk i alle mandsdominerede samfund. Og fælles for begge disse barnebrude er også, at de i nutiden værdsættes højt og beundres for deres fremragende evner og statsmandskunst, selv om det sker i to meget forskellige kulturer.

Det samme synspunkt kan gøres gældende for så vidt angår grækernes forkærlighed for homoerotik og drengekærlighed i antikken. På den tid var grækernes ideale forhold ikke den seksuelle kærlighed mellem kønnene, men venskabet mellem mænd. Det var en græker, Platon, der først opfattede Eros som opadførende kraft, som dragning mod det åndelige, som noget oversanseligt, men han sammenknyttede sit lutrede Eros-begreb med mandens lidenskabelige tilbøjelighed for manden, ikke for kvinden. Til denne tilbøjelighed og ikke til den heteroseksuelle kærlighed bragte han det forløsningsmotiv i relation, som han havde opdaget, og deri ligger en bevidst devaluering af kærligheden mellem kønnene. Denne henviste Platon udtrykkelig til det nedre domæne hos “Afrodite pandemos” (den vulgære Afrodite), men deengekærligheden til “Afrodite ourania´s domæne (den himmelske Afrodite). Kun hun er “fri for udsvævelse”, og kun hun er meningsfyldt, fordi ynglingen i hende elsker det af naturen stærke, hårde og fornuftige. “De mand-elskende er de bedste blandt drengene, fordi de er de mandigste. De elsker det der ligner dem, ikke af skamløshed, men af mod og mandighed. De vil hos den anden vække det, der er smukt i sig selv.

Ligesom Platon går Xenofon i sin “Kallias gæstebud” ud fra, at drengekærligheden er en stor og ædel følelse, der uden sammenligning er mere ophøjet end den seksuelle kærlighed mellem kønnene. Grækerne elskede ikke ynglinge, fordi de anså disse for smukkere end kvinder, men de anså dem for smukkere, fordi trangen til det ensartede er dybt grundet i de appolinske grækeres harmonisk-statiske væsen.

Ganske vist indførte netop grækeren monogamiet og hævdede det med strenghed, men dette skyldtes hensyn til statens orden. Livsfællesskabets ideal: overvindelsen af ensomheden gennem et forbund mellem kønnene, stod ham ikke for øje. Ægteskabet var ikke andet end forplantningsform, hvorfor Platon ringeagtede det og Theognis sammenlignede det med kvægavl. I “Symposion” hedder det: “De ædleste blandt mændene tænker ikke af naturen på ægteskab og børneopdragelse, men tvinges dertil af loven. De selv ville være tilfredse med at leve uden ægteskab med hinanden.”

De psykiske skadevirkninger af seksuelle forhold mellem mindreårige og ældre mænd i vores samfund er skam både reelle og kan være dybt traumatiserende. Her kan man tale om “symptomer på at være seksuelt misbrugt.” Det seksuelt misbrugte barn reagerer ofte med skam og skyldfølelse når det qua omverdenens voldsomme og forfærdede reaktioner forstår, at det har overtrådt et ukrænkeligt socialt tabu. Hvad barnet måske blot oplevede som uskyldige og spændende lege med en venlig voksen der viste det opmærksomhed og ømhed, opfatter det qua forældrenes reaktion nu som noget frygteligt og utilgiveligt det har gjort sig skyldig i. Det er denne skyld- og skamfølelse der kan traumatisere barnet og ikke selve de seksuelle handlinger, som barnet meget vel kan have oplevet som behagelige, hvis der var tale om et “frivilligt” forhold.

Denne interne konflikt i barnet giver sig ofte udslag i, at barnet bliver forvirret, forsvarer overgrebsmanden og føler sig svigtet af dets forældre.

Som det ses er det samfundsparadigmet der definerer hvad der er normalt og afvigende. Uden en seksuel lavalder eller ægteskabsalder er begrebet “pædofili” meningsløst.

Homofili har derimod gennem tiderne været ensidigt fordømt i alle tre monoteistiske religioner til alle tider, selv om forfølgelsen af disse afvigere nogle gange har været mindre intens end til andre tider.

Der er næppe tvivl om, at den islamiske verden har udvist større tolerance over for homoseksualitet end Vesten har udvist.

Vi har tilstrækkeligt mange historiske og filologiske vidnesbyrd til at vise, at homoseksualitet var kendt i det førislamiske Arabien. Fra det syvende århundrede findes der et mere righoldigt materiale. De tidlige kaliffer straffede homoseksuelle temmelig strengt - med stening, brænding på bålet, udsmidning fra en minaret osv. Under abbasiderne synes der at have været mange homoseksuelle kaliffer samt den store Saladdin der tilmed var berømt for sin jihad mod de kristne korsfarere.

Hvad angår det muslimske Spanien i det 11. århundrede, beretter Henri Peres, at “sodomi forekom ved alle hoffer i kongeriget Taifas. Her er det tilstrækkeligt at nævne al-Mutamids kærlighedsaffærer med Ibn Ammar og med sin page Saif, eller al-Mutawakkils varme følelser for en yngling, eller Rafi al-Dawla, søn af al-Mutamin, der begærede et spædbarn, hvis navn vi ikke kender, eller al-Mutamin af Saragossa, der efterstræbte en af sine kristne pager.”

Homoseksualitet var almindelig i alle dele af samfundet, fra skolerne til de religiøse broderskaber. De tyrkiske bade (hammam´erne) der var dekoreret på den mest uislamiske måde med erotiske mosaikker, malerier eller statuer, var mødesteder for mange homoseksuelle. Mandlig prostitution var også almindelig i store byer. Ofte tilbød unge drenge sig til de rejsende i gæstgiverrierne.

Vores bedste bevis på homoseksualitetens udbredelse og almindelige accept kommer naturligvis fra digterne. Nogle af det arabiske sprogs største digtere har berømmet den homoseksuelle kærlighed, ofte i det mest åbenhjertige sprog, man kan forestille sig. Noget som var utænkeligt i den kristne kulturkreds. Her udmærker Abu Nuwas sig. Og her er et af de digte, der tilskrives ham i “Den duftende have”:

“Oh, glæden ved sodomi! Så vær dog sodomitter, I arabere.
Vend jer ikke bort fra det - for deri findes vidunderligt behag.
Tag en koket knøs med spytkrøller i panden
og rid ham som han står der som en gazelle
der stiller sig op for sin partner.
En knøs som alle kan se er behængt med sværd og bælte.
Ikke som jeres luder, der må gå med slør.

Hold jer til drenge med bløde ansigtstræk og gør jeres bedste for at bestige dem, for kvinder er djævelens ridedyr.”

Den duftende have indeholder også vers der priser den lesbiske kærlighed.

Hvad den sociologiske, psykologiske eller biologiske årsag til den fremherskende homoseksualitet i det muslimske samfund end var, er der ingen tvivl om, at den blev tolereret i en grad, men ikke kunne forestille sig i den kristne verden. Der har dog aldrig i den islamiske verden været gjort forsøg på at opnå anerkendelse af det homoseksuelle samliv så det fik samme status som ægteskab. Noget sådant udelukker Sharia og den fastlåste islamiske tradition ganske enkelt. Men så længe de homoseksuelle holder lav profil tolereres de i de fleste muslimske samfund, bortset fra lande som Iran og Saudi Arabien, der praktiserer en yderst streng version af Sharia og henretter homoseksuelle taget in flagrante.

Upassende ? Klag over indlæg

Jacob Olesen, Aalborg skrev:

”Far Jensen skriver om, at den vestlige civilisation skylder den kristne kirke alt. Men hvis man går tilbage til 1700- og 1800-tallet, eller for den sags skyld endnu længere tilbage, så kæmpede den kristne kirke oftest på magtens side (oftest kongens eller kejserens side) mod drømmene om f.eks. ”Frihed, Lighed og Broderskab”. Han lægger også meget vægt på, kristendommen har vist sit værd, alene på basis af sin alder.
Til dét vil jeg sige, at andre religioner jo også er ældgamle, uden at dét i sig selv gør dem særligt beundringsværdige. Desuden ville kristendommen ikke have overlevet mere end et par årtier, hvis ikke den allerede fra starten havde indrettet sig efter forholdene i de lande, hvor den vandt frem.”

I middelalderen var kirken i sig selv en overvældende magtfaktor, fordi den var så rig. Bl.a. pga. alle de gaver, penge og jord, som den fik skænket til gengæld for at bede for afdødes sjæle; dengang troede man jo på skærsilden og helvede. Som adelen kørte kirken tit og gerne rundt med kongerne, som til gengæld støttede sig til borgere og bønder. Det sidste har de senere historieløse generationer ikke lært i skolen. De tror, at enevældens konger var onde, men faktum er, at de var den lille mands ven ikke blot af ord men også i handling. Der var en udstrakt trafik med, at folk skrev til kongen for at opnå noget, fx at få omstødt en dom, og kongen gjorde det i mange tilfælde nærmest par automatik. Som enevældig konge skulle han kun stå til regnskab overfor Gud, men det var også rigeligt for en troende mand, og det var de.

Det må da være på sin plads at hævde, at kristendommen med sin trods alt langvarige overlevelsesevne har påvist sin værdi for mange mennesker, og/eller at mange mennesker til trods for kirkens mange svagheder i det det mindste ikke har fundet noget bedre alternativ. Det må være grunden til, at så mange her i landet stadig giver kristendommen en lillefinger i form af et dyrt medlemskab af den danske Folkekirke, hvor de sjældent kommer. Man skal være varsom med at undervurdere, hvad der ligger i den kendsgerning, det er trods alt mere end 80 pct. af den danske befolkning, der er medlemmer. Noget lignende gør sig i øvrigt gældende i fx Norge.

”Så bemærker jeg nogle absurde misforståelser omkring den principielt demokratiske struktur i Folkekirken. Biskopper kan slet ikke opnår deres stilling på grund af deres politiske ståsted. De vælger selv at stille op, der bliver en valgkamp med vælgermøder og diverse andre former for klassisk PR-virksomhed og menighedsrådene gennemfører derefter en valghandling, hvor flertallet afgør, hvem af kandidaterne, der skal være biskop.”

Tja, formelt burde der ikke være politik inde i billedet, men det er der ofte, og der er ingen tvivl om, at der her i landet er mange, som opstiller til menighedsråd af politiske grunde, fordi dette er en vej til indflydelse.

”At kalde Nazi-styret et rent ”gudløst” projekt er en sandhed med ret store modifikationer. Kristendommen blev for en stor del brugt til forsvar for de overgreb, der skete mod såvel jøder, sigøjnere som homoseksuelle. Derudover så var det gudløse element i de styreformer, som Far Jensen refererer til, ikke dét, der var basis for den undertrykkelse, der fandt sted.”

Jo, nazismen var gudløs i sin ideologi. For Hitler var det uden tvivl et endemål, at kirken langsomt skulle stækkes og helst udryddes. Men han havde brug for borgerskabet og dele af adelen, sidstnævnte var rigt repræsenteret i militæret, og derfor måtte han spille dobbeltspil, noget som eftertiden tit har overset. Hitler optrådte af samme grund ikke så sjældent som en kamæleon. Hans frygtelige syn på fx jøder fremgår imidlertid allerede af ”Mein Kampf”, dette manifest for hans nationalsocialistiske tankegods, der blev udformet, førend han kom til magten og måtte tækkes andre end socialister. Nietzsches teorier om overmennesket og at Gud er død, var særdeles levende hos Hitler, på sin vis var intelligentsiaens hyppige knæfald for Nietzsche en af hans forudsætninger. Det er heller ikke svært at argumentere for, at gudløsheden netop var et af de bærende træk hos de øvrige socialistiske ismer, det behøver vi vel ikke bruge tid på.

”Og så er det også ren manipulation at skrive, at ”visse useriøse aviser og blade” ønsker at nedlægge folkekirken helt eller delvis. Det har i øvrigt på det seneste vist sig, at der blandt såvel præster som blandt folkekirkemedlemmer er flertal for at tillade ”homovielser”.

Nuvel, Politiken hører efter min mening ikke mere til blandt de stuerene medier, men førhen gjorde den, og var da altid i opposition til religion, det er jo netop en del af avisens arv fra Brandestiden.

Hvor ved du fra, at et flertal af den danske befolkning går ind for ”homovielser”? Man har spurgt en forsvindende lille del af befolkningen om deres holdning, men man har ikke i samme åndedrag redegjort for de nærmere forhold endsige konsekvenserne af det. Jeg går ud fra, at du henviser til en af de sædvanlige overfladiske meningsmålinger, der skal tages med et stort gran salt. Jeg ved det, for jeg har selv en gang været tæt på det miljø, der laver disse undersøgelser og sågar udarbejdet spørgeskemaer og ledet gruppediskussioner for at finde ud af, hvor folk stod. Man bliver meget overrasket, når man opdager, hvor forskelligt forskellige mennesker kan opfatte det samme spørgsmål, skønt man selv synes, at det er tindrende klart og entydigt formuleret.

”Derudover er det værd at huske, at selvom langt størstedelen af den danske befolkning er medlemmer af folkekirken, er det et forsvindende lille antal, der bruger kirken til andet end dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.”

Det er vel i sig selv også en del, men du overser ganske, at kirken udfører et fantastisk stort psykosocialt arbejde. Det kalder den sjæleomsorg.. Kirken tilbyder et social netværke, og mange præster overgår socialrådgivere og psykologer i dygtighed, når det gælder at hjælpe folk igennem en krise. Præster er nemlig tit særdeles dygtige samtalepartnere, der kan argumentere om eksistens i videste forstand, og om samtalen kommer ind på tro afhænger af sognebarnets ønske, desuden er det gratis og stor ventetid er der sikkert ikke for at få hjælp. Skal du til en psykolog kan du være skrevet op i månedsvis og må betale en mindre formue, desuden er mange af dem er sandt at sige ikke pengene værd.

I det hele taget skal kirkens sociale engagement gennem tiderne ikke forklejnes. Efter reformationen i 1536, opdagede det danske samfund pludselig, at det med klostrenes nedlæggelse stod på bar bund vedr. påtrængende opgaver, fx havde de taget sig af de syge og ofte også af forældreløse og fattige, var desuden centre for viden, urtemedicin og meget andet afhængigt af ordenen.

”og endnu færre deltager i det folkekirkelige demokrati omkring menighedsrådsvalg. Det typiske her i landet er fredsvalg, fordi der er så få, der er villige til at stille op ved menighedsrådsvalg, at det ikke giver mening at holde en egentlig valghandling. I stedet konstituerer de opstillede lister sig selv stille og roligt. Og selv i de sogne, hvor der reelt afholdes en valghandling, er stemmeprocenten typisk håbløst lav.
Så reelt set er det ikke dem, der er villige til at se på en vielsesordning, som involverer homoseksuelle parforhold, der udgør en lille procentdel, men dem, der kæmper imod.”

Jeg kan ikke få øje på logikken i den sammenhæng.

”Hvem skal afgøre, at skriftstedet om sex mellem mænd skal respekteres, men det andet om menstruerende kvinder skal betragtes som uddateret? ”

Det var virkelig en besynderlig sammenstilling og næppe til nogen hjælp i den givne situation.

Efter min mening må det overlades til teologer at bestemme, hvad Folkekirken kan og vil foretage sig på det kristne grundlag. Hvis kirken i alle forhold blot flytter sig med politiske mærkesager, skrider dens religiøse grundlag og erstattes af et Emma Gad grundlag for det politisk korrekte sekulære samfund.

Dermed er Folkekirken returneret til middelalderens afladshandel, og det synes at være ganske på linie med nærværende avis’ holdning, hvis det er den, der kan læses ud af dagens leder, hvor skatteborgernes pekuniære bidrag til kirken gøres til det afgørende for, hvad Folkekirken skal tro og mene. Man mærker X-Factor mentalitetens tiltagende styrke.

Efter min mening har biskop Kjeld Holm længe arbejdet for den socialdemokratiske idé om at adskille stat og kirke og dermed lægge op til et kirkemarked, hvor alverdens gøgl kan få bedre fæste. Så vidt jeg ved, påstår han selv noget andet, men i så fald er han meget kortsynet og har jo også kun få år tilbage i tjenesten. De unge præster burde derimod kunne forstå, at de har alt at vinde ved at styrke respekten omkring Folkekirken i stedet for at tilslutte sig populistisk argumentation.

.

Upassende ? Klag over indlæg

Far Jensen. Du har ret i, at bibelen indeholder mange åndelige karakterdannende eksempler. Det mest centrale er de ti bud. Dem opfatter jeg nærmest som påbudstavler i trafikken. Disse overholdes ikke altid, men vi ved godt de er der og hvad de betyder. Så længe vi er vidende om at de er der, og at det ikke er helt rigtigt, når vi ikke overholder dem er det ikke helt slemt. Kommer vi så langt ud at vi slet ikke har dem i tankerne, står det virkelig slemt til. Så ødelægger vi vort eget liv og andres.

Der er menge andet godt kulturberigende i bibelen. Men også mange røverhistorier.

Imidlertid er vi ved at overdrive vores kristne ligegyldighed i visse henseende. For eksempel når vi tillader en præst i København, med tilslutning fra formanden fra menighedsrådet, at invitere flygtninge ind og bo i kirken. Disse flygtninge betegner kirkens menighed og præsten med som vantro. Iøvrigt var det imod landets love. Hvis denne præst virkelig følte sig så drevet af sin næstekærlighed, at han ville hjælpe disse mennesker, kunne han gøre det privat og med egne midler. Han har på ingen måde ret til at misbruge kirken på denne måde. At biskoppen siden viser sig så vattet, at der ingen konsekvenser får for præsten, viser blot hvor lidt respekt selv præster har for kirken og dens menighed. Flere af menigheden meldte sig efterfølgende ud og står formentlig i dag uden tilknytning til en kirke. Se det er præsterne og biskoppernes ansvar, men det ved de ikke vel?

At homoseksuelle ikke kan blive viet efter samme ritual, som heteroseksuelle kan beskrives sådan:

Kirkens budskab handler om kærlighed. Det handler alene om kærlighed mellem gud og mennesket. Kærlighed mellem “kønnene” blander gud sig kun i, ved at give visse adfærdsregler. Grunden til at kirken vier kone og mand, er alene af hensyn til kommende børn, som er kommende guds skabninger.

Gud elsker alle mennesker i al vores forskellighed. Også homoseksuelle, men de må ikke være misundelige på deres næste eller tage noget fra dem, som er deres. Heller ikke deres vielsesritual.

Vi er meget ovre i et samfund, hvor alt er lige meget. DET GØR IKKE NOGET. Vi forstår og tilgiver næsten alt. Forbrydere anses af mange for spændende mennesker. Nå ja, man kan da godt være lidt nysgerrig efter, at udforske hvad et sådant menneske egentlig indeholder, men de får en så overdreven opmærksomhed fra især tv, som var de helte og ikke sølle mennesker, som ikke magtede at leve et rimeligt liv. Ofrene derimod lades i alene og ofres ikke synderlig opmærksomhed.

Jeg vil lige understrege at præsterne og biskopperne har ansvar for deres menighed, og at medlemmerne behandles på rimelig måde. De har ikke ansvar for at nogle indvandrere med en anden og fjendtlig religion ikke kan få ophold her i landet. Og de har ikke ret til misbruge vore kirker, som opholdssted for vantro.

Disse overvejelser er baggrunden for at jeg har besluttet mig for at udmelde mig af folkekirken

Upassende ? Klag over indlæg

Far Jensen.

Ja, og jeg har skrevet to lange indlæg, der forhåbenlig vises på et tidspunkt. Måske er det længden, der får spamfilteret til at sluge dem. Hos den kurdiske SF’er har mine indlæg ligget indefrosset i over en uge. De var ellers venllige nok, men det har jeg siden fortrudt.

Upassende ? Klag over indlæg

@Gunni Sørensen

Til mit foregående svar vil jeg lige tilføje, at fejlen eller skylden vel ikke så meget ligger hos folkekirken, som hos visse medier. Der ved at spille præster, menigheder og borgere ud mod hinanden, skaber konflikter og problemer som ikke ville være der, hvis disse medier ikke havde så travlt med deres intriger og opsøgning af enkeltpersoner eller smågrupper med særstandpunkter som så blæses op til noget stort, og næsten altid i en ateistisk eller kirkefjendsk forståelsesramme.

Disse mediers ateisme, som nok igen udspringer af alle de videnskabs-misforståelser som skolebørn og journalist-elever og TV-seere mfl. er blevet fodret med i tidens løb, er nok medvirkende til at både kirken og hele samfundet er udsat for undergravning og destabilisering.

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg orker ikke at læse alle komentarene (har læst nogle) lige nu.

Jeg vil dog komme med nogle bud på hvad jeg har om folkekirken. Det kan ikke være kirkens opgave at vie homoseksuele, kirken er statens ejendom og derfor har vi en kirke minister, præster skal ikke tvinges til at vie menesker af det samme køn, det har vi rådhuset til, jeg og min kone tror på gud men er gift på rådhuset og jeg glemmer aldrig at borgmesteren holdt en pragtfuld tale for os (og ja vi er en mand og en kvinde altså ganske almindelige mennsker)

Det kan heller ikke være statens ret til at finansere abort for mine penge med mindre at moren er i livsfare, det skal moren-faren selv betale for.

Upassende ? Klag over indlæg

Far Jensen

Tak. Du er selv en god sparringpartner, og det har jeg sat stor pris på. Nej, du behøver ikke at tilføje noget, men jeg vil gerne runde af med en sand lille historie.

Pga. sin mors svigtende helbred voksede en af mine farbrødre op hos familie på landet og kom til at tale en jysk dialekt. Da han selv blev far, trak det ud med at få sønnen døbt, og det mente hans grundtvigianske mor var upassende. Hun var selv blevet hjemmedøbt, fordi der fra gammel tid florerede en myte om, at børn ikke kom i himlen, hvis de døde udøbte, og den videregav hun til sin søn. Min jordbundne farbror kvitterede med en enkelt sætning, der siden blev noget af et mantra i vores familie:

“Hvis Vorherre ikk vil ha’ så’en en bette knajt, så gi’r a ikke møj for Vorherre.”

Lad os håbe, at kirken lever op til tilliden også i den aktuelle situation og på en måde, der ikke sårer nogen.

Upassende ? Klag over indlæg

Hmm, Det der med at separere stat og kirker får mig til at tænke på en gammel vittighed.

En Rabbi, Katolsk præst, og en protestantisk præst, stod og talte om hvordan de delte kirkens penge mellem stat og deres egne lønninger.

Protestanten sage han tegnede en linje på jorden smed alle pengene op i luften, og hvad der landede på højre side, var til guds arbejde, hvad der landede på venstre side var til hans løn.

Den katolske præst sage han tegnede en cirkel, alt hvad der landede inde i cirkelen gik til guds arbejde, resten var hans løn.

Rabbinerne kiggede lidt, og sage, jeg smider alle pengene op i luften, hvad gud vil havde, gud beholder!.

En god vittighed, der er ingen grund til at kirken skal financeres gennem staten, da reelt fordelsbehandler man en religion over alle de andre, drop financeringen via skatten, og reducere skatten, således at kirker, og andre religioner kan indkræve pengene direkte fra deres troende. Det er den mest retfærdige og korrekte måde frem, derefter nedlæg kirke ministeriet - som burde medføre en rimlig besparelse i staten.

Når staten og kirken er separeret så kan kirken gøre hvad de vil, og staten hvad de vil, og ej de to skal blandes, så kan kirken nægte at ægte hvem de vil, men staten kan stadivæk borgerlige vie de som ønsker at indgå et papir forhold.

Ændre kirke skatten til at være vedligeholdelse af historiske bygninger, men lad det forblive frivilligt.

Upassende ? Klag over indlæg

Før i tiden var præsten og til nød degnen for det meste den/de eneste i sognene på landet, der havde en formel boglig uddannelse. Det blev derfor dem, staten henvendte sig til med sine skriftlige bekendtgørelser og krav, som præsten derefter havde at rette sig efter og eventuelt videregive fra prædikestolen.

Et af kravene var ansvaret for den civile registrering, som stadig sorterer under kirkekontorerne. Registreringen udgør en ikke ringe arbejdsbyrde, som kirken ikke får betaling for fra staten. Regnskabet er i det hele taget ikke så skævt, som mange forsøger at gøre det til.

Upassende ? Klag over indlæg