

Økonomisk uvidenhed er et demokratisk problem, udtalte en fransk professor i økonomi i går til Ugebrevet A4. Jean-Pierre Boisivon mener, at befolkningen ikke fatter et klap af de økonomiske aspekter ved socialpolitik, pensionssystemer, sundhedsbudgetter, moms, skattetryk, hvilket giver rig mulighed for fordomme og politisk manipulation.
Det har han meget ret i.
Og dog forstår de fleste mennesker godt de mest basale økonomiske sammenhænge i et samfund, fordi det er simpel sund fornuft og i øvrigt indlejret i vores kultur og religion:
Det økonomiske dilettanteri har andre rødder, nemlig i den heftige moraliseren som præger vores offentlige liv. Man spørger ikke, hvad der er råd til eller hvem der skal betale, men fokuserer ensidigt på det moralske berettigede. Man diskuterer sociale rettigheder uden at tænke på, hvordan de skal indfries. Man lader følelser af indignation være politisk bestemmende.
Så det store problem er ikke hr. og fru Hansens indsigt i økonomi, for den fejler ikke noget. Den kender de alt for godt.
Problemet er den selvretfærdighed, der opstår i politik, hvor man diskuterer behov og krav uden at spørge til betalingen. Det største problem i moderne politik er troen på en salvelse, siger den amerikanske samfundstænker Thomas Sowell. Altså at nogle mener sig indviet til med særlig moralsk indsigt eller forargelse at bestemme, hvordan samfundets økonomi skal reguleres.
At tage patent på det gode er det største økonomiske problem. For det skaber tabuer, der blokerer for en sund økonomisk ordning af tingene.
Her må vi desværre også meddrage medierne som en delagtig skurk. Medierne burde i reportager om samfundsmangler altid inddrage en økonomisk betragtning: hvem skal betale og hvad vil det samfundsøkonomisk betyde på landsplan, hvis en konkret – og naturligvis altid alarmerende – lidelse skal lindres.
Det er så nemt at sætte spot på og fremvise et medmenneske, der ikke har det godt. Og det er så nemt at spørge en politiker, hvad hun vil gøre ved det. Og svaret er mere forudsigeligt end en solformørkelse. Den politiker, der kan udvise mest empati for åben skærm, vinder på sagen.
Men denne moraliseren skaber tabuiseringer og helligheder, der forhindrer den økonomiseren med ressourcerne, der er til alles fordel. Og her komme religionen ind, for det ligger jo stadig dybt i vores kultur, at det hellige ikke skal findes som en politik eller et program. Da David blev salvet, gik det galt for ham, fordi han troede sig berettiget til at hundse med undersåtterne. Det er Jesu forkyndelse af, at det hellige ikke er af denne verden, der blev vestlig kulturkristendom. De politiske frelsesreligioner, der gjorde racen eller klassen hellig og postulerede andres skyld og konspiration, sejrede kun midlertidigt i det 20. århundrede og er i dag – heldigvis – passé.
Så jeg tror alligevel ikke, Jean-Pierre Boisivon har helt ret. Problemet ligger et andet sted: i offentligheden og medierne.
Danskerne ved basalt godt, at livet er en kamp og at skylden og ansvaret er dit eget. Og så at goderne ikke som stegte duer kommer flyvende ned på tallerknen, som den konservative landsretssagfører Kristian Mogensen altid sagde.
I virkeligheden står moral og etik jo i vejen for at opbygge CEPOS’ idealsamfund. Og derfor er det så dælens træls med alle de mennesker, der har behov for hjælp. Det gør det unødigt svært at afvikle velfærdssamfundet.
Upassende ? Klag over indlæg
@Birger F, Randers
Det må være befriende, så let at kunne inddele verden i sort - mennesker i gode og onde. Desværre kommer det til at gøre nas, når din forargelsestænkning først har sikret at alle de mest ressource-stærke enten er flyttet til udlandet eller har gjort sig selv svage. Hvem tror du det går ud over? Og hvem straffes yderligere når den demografiske udvikling fører til et stadigt stigende pres på offentlige ydelser samtidig med at antallet af arbejdsdygtige falder.
Det er trist at se hvad uvidenhed, hysteri og nasseri gør ved Danmark.
Upassende ? Klag over indlæg
@michael m, kbh
Henrik Gade Jensen plæderer for at fjerne moral (eller moraliseren, som han bekvemt kalder det) fra det samfundsøkonomiske regnestykke. Det er en yderst betænkelighed og farlig øvelse.
Resten af dit vås giver ikke mening.
Upassende ? Klag over indlæg
Politikerne bør skoles i én ting: At spørge, “hvad vil det koste?” før de fremsætter forslag om dit og dat.
Og at undlade at stille forslag, hvis det - af borgerne, ikke politikerne - skønnes for dyrt.
Det er borgernes penge, politikerne smider om sig med. Ofte på den mest tåbelige vis.
Upassende ? Klag over indlæg
@Birger F, Randers
Nej han gør ikke. Han plæderer for at fjerne hysteri og tabuisering.
Politik bør handle om følelser OG fornuft.
Og at vi har en stadigt stigende hjerneflugt, at vores produktive elite er mindre ambitiøse end i andre lande, og at der er en yderst problematisk demografisk udvikling er muligvis vås i dine øre. Det ændrer bare ikke ved faktum.
Upassende ? Klag over indlæg
Meget spændende indlæg! Det er jo helt rigtigt, at det ikke er almuens økonomiske indsigt eller mangel på¨samme, der er problemet. Men held og lykke med at få de venstresnoede medier til at lave en mere lødig dækning af sager om økonomi…
Upassende ? Klag over indlæg
Endnu en gang en række påstande fra CEPOS uden skyggen af dokumentation. Idéen er såmænd rigtig nok, nemlig at den offentlige sektor i for høj grad fokuserer på hvad den moralsk set bør gøre, og nogle gange glemmer at tænke på, om det overhovedet er muligt og pengene værd. Bekæmpelsen af hashhandelen er et eksempel. Men hos CEPOS bliver det til, at dette fænomen er selve årsagen til problemerne med at holde offentlige udgifter i ro. Sandheden er, at de fleste offenlige udgifter bliver brugt særdeles fornuftigt: pensioner (MEGET stor udgift), sundhedsvæsen, uddannelse, veje osv. Det er typisk, at CEPOS interesserer sig mere for teoretiske overvejelser end for realiteterne i det danske samfund. Vi liberale må græmme os.
Upassende ? Klag over indlæg
Moral er godt - moralisering kan være skidt. Moralisering over den enkelte borger eller grupper af borgere eller borgerne som sådan har til formål at fremkalde skam og skyld og pålægge borgeren eller gruppen af borgere en bestemt adfærd.
Den, som moraliserer, sætter som regel sig selv over den eller de personer, der moraliseres overfor. Den adfærd, som ønskes hos borgeren eller gruppen af borgere, kan være rimelig og hensigtsmæssig eller det modsatte.
Men at opnå denne adfærd hos andre ved at skamme dem ud, lægge dem for had osv. er ikke værdigt. Det er ikke at respektere folks forskellighed og legitime interessemodsætninger, hvor det må være enhvers ret at forsvare egen interesse.
At bruge skam og moralisering som våben mod andre er kun berettiget mod personer, som bryder vedtagne love og normer. Ellers er det en uvederhæftig måde at argumentere på i et demokrati, omend metoden ganske ofte bruges.
Værst er det, når moralisering ikke er økonomisk rationel, men handler om at fratage borgere rettigheder eller at pålægge borgerne betaling for andres rettigheder i urimeligt omfang. Moralisering og vildledning om hvad der er den rette rationelle økonomiske sammenhæng går ofte hånd i hånd.
Upassende ? Klag over indlæg
Socialismen degenererer til nedrakning af folk med høj indtægt. Det kaldes “moral”. Læs her Jacob Bræstrup: http://www.180grader.dk/klumme/Skattemyterne_hersker.php
“Det nuværende system er således i særdeleshed indrettet, så de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Og sådan vil det fortsat være, selv hvis man afskaffer mellem- og topskatten. De 20 procent højestlønnede ville nu ikke længere betale 50 procent af den samlede indkomstskat - men ca. 47 procent.”
Upassende ? Klag over indlæg
Og så én gang til for de hellige antikapitalister: Når venstrefløjen har skudt eller udvist “de rige”, forsvinder halvdelen af statens provenu. Så er der turbo på danskernes vej til cubanske eller nordkoreanske tilstande. Hvordan går det med moralen der?
Upassende ? Klag over indlæg
Det er ganske betegnende, at Birger F, Randers kun henviser til, at “mennesker har brug for hjælp”. Tidligere var der mere schwung over en venstrefløj, der troede, at “arbejderklassen” kan gøre det meget bedre end de fede, cigarrygende kapitalistsvin ved “selv” at overtage produktionsapparatet. I dag er kedeldragterne og drømmen om revolutionære fabrikskomiteer pist væk. EL, SF og SD leverer kun fortærskede jeremiader om “de svage”.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg er bange for at Henrik Gade Jensens (HGJ) betragtninger drukner i ren idealisme. Hvor i alverden skulle folk dog kende hans “basale økonomiske sammenhænge” fra. Har de skuet dem i en højere verden?
—
Når der blandt andet er økonomisk diletanteri (og forsvarspolitisk, og socialpolitisk, og undervisningspolitisk osv.), så skyldes det jo netop at folk tror, at de som Holberske Henrik’er og Pernill’er med fornuften kan regne det hele ud.
Der er intet behov for at undersøge virkeligheden - det går bedre uden, synes at være ideen - og det skal nok passe, at dette “intet over, og intet ved siden af den almindelige fornuft” strider mod den almindelige moral.
For den almindelige moral siger blot, at om det vi ikke har undersøgt, kan vi intet vide, og at sætningen “intet over, og intet ved siden af den almindelige fornuft” i virkeligheden skal lyde: - “intet over, og intet ved siden af menneskets indbildningskraft”.
Men jeg tror HGJ skal hæfte sig mere ved denne Humeske iagttagelse, for en af de ting vi har svært ved at undersøge er fremtiden.
Vi kan studere fortiden sønder og sammen, og udlede love og hvad ved jeg, men om de også er sande i morgen får vi aldrig svar på før det er for sent.
Når man derfor som HGJ undrer sig over det danske samfunds indretning, så skal man måske derfor netop erindre at det er valgt under usikkerhed. usikkerhed af at folk ikke kender deres fremtid - ikke ved om de bliver tiggere eller milliardærer.
Ved man førs,t at man er blevet megarig, så er det en smal sag at mene, at samfundet skal indrettes så man ikke betaler skat, og man er ligeglad med, at det betyder at man selv skal have en permanent bemandet skadestue i baghaven og 300 mand med bazookaer og Stingermisiler til at patruljere rundt på den 17ha store pigtrådsindhegnede ejendom. Logik for bæltedyr.
Problemet er at vi handler under usikkerhed (eller uvidenhedens slør med en Rawlsk term), og det vi prioriterer højest ikke er os selv, men vores børn - det vi sætter høøjere end os selv.
Dem ved vi ikke hvordan det vil gå, og derfor vælger vi at indrette samfundet så det udgør den bedste forsikring for dem, hvis de klarer sig som gennemsnittet (På det Jævne på det Jævne), eller som Jens Vejmand, men naturligvis ikke sådan (for nogen skal jo betale)at de støttes, hvis der er som stalten adellus.
Egentlig mener jeg at HGJ’s analyse fejler både på det historiske og systematiske plan - primært fordi han ikke forstår det som velfærdsstaten er rammen om og et værn imod, og fordi han forbigår, at vi historisk fik ideen til velfærdsstaten for at bremse udvandringen og overbevise folk om at det var sikrere at føde børn i Danmark end i det fremmede.
Upassende ? Klag over indlæg
@Torben Snarup Hansen
Det kan da godt være, at midterpartierne og venstrefløjen (men også den nazistiske propaganda - for at narrer fjende i Aalborg) historisk har valgt at skildre kapitalister som svin i jackét med hatte så høje som kakkelovnsrør og cigarer så store som hundelorte (eller ansigt som en hajfisk med finne på ryggen, hvis de var boligudlejere).
Men arbejderklassen har aldrig overtaget produktionsmidlerne noget sted i verden. I Østblokken var der ingen arbejderklasse. Rusland var et feudalsamfund, og den revolutionære ”klasse” der overtog zarvældet var intelligente bønder, der ikke kunne andet end at forsætte zarvældets industripolitik og hårde kurs mod politiske afvigere.
Da kapitalisterne og nazisterne (den kapitalistiske reaktion mod kommunismen) så dette, videreførte man naturligvis gennem Nato nazisternes hidtidige inddæmningspolitik overfor bondediktaturet i Sovjet.
Karl Marx (og marxisme) havde intet at gøre med den russiske revolution, og Marx’ tanke er forsat, at arbejderne på et tidspunkt, når kapitalismen er udviklet til sit modsætningsfyldte højdepunkt overtager produktionsmidlerne og indfører den modsætningsfri kommunisme. Er man kommunist (eller rettere ortodoks marxist), så melder man sig inde i Cepos, og slås der for at fremme kapitalismen mest muligt, så den kan tage livet af sig selv, og vi andre kan komme videre.
Upassende ? Klag over indlæg
Der bruges i Danmark enorme milliardbeløb hvert år på vildt fremmede, og os uvedkommende mennesker. Send de fremmede hjem, så er de økonomiske problemer løst.
Upassende ? Klag over indlæg
Nis Weirauch
- Hvor vil du sendes hen. Har du en stamme på en anden planet du tilhører?
Upassende ? Klag over indlæg
Fri konkurrence på alle punkter i samfundet giver som udgangspunkt det optimale økonomiske resultat. Det er straks mere indviklet, når man med moralske argumenter griber ind i de frie markeder.
Kina er i endnu højere grad end Danmark præget af en moraliserende belæring i medierne, men moralen i Kina er nærmest modsat af den danske. I den kunfutsianske moral opdrages befolkningen til at vise samfundssind og i øvrigt overlade beslutningerne til de højest rangerede. I Danmark opdrages vi derimod til krævementalitet og despekt for autoriteter.
Mon ikke det bedste ville være at opdrage til samfundssind kombineret med despekt for autoriteter?
Upassende ? Klag over indlæg
Nu roder du.
“Fri konkurrence på alle punkter i samfundet giver som udgangspunkt det optimale økonomiske resultat” Ja. men kun i forhold til de præferencer der har den største tegnebog.
At den største tegnebog skal have fleste stemmer, er et moralsk tvivlsomt argument.
Det frie marked er jo ikke spor frit. Det er her de store drenge slås, og her de små bliver kørt over.
Upassende ? Klag over indlæg
PS.:
Informationerne er heller ikke symetriak fordelt på de frie markeder, ligesom der ikke fuld gennemsigtighed. At et marked er frit betyder, at der er fri adgang til det for udbydere og sælgere. Særligt sælgere gør alt hvad de kan for at holde andre sælgere ude, og forsøger at skabe kunstige “barriers to entry”.
Kan nogen fortælle mig om en monopolist, der kæmper for der skal komme flere udbydere på hans marked?
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Man glemmer også at før 1970 (kommunalreformen) var megen af velfærdsdanmark bygget på foreningsdanmark, hvor tusinder og tusinder uden den store betaling var engageret i alle sider af samfundslivet. Efter 1970 skulle alt betales.
Upassende ? Klag over indlæg