Stop overforbrug

Nu er danskerne jo pålagt verdens højeste afgifter på forbrug og følgelig er danskernes forbrug relativt ekstremt lavt, opgjort af Danmarks Statistik.

Politikerne har altså ikke kunne løse bloggerens problem, men skabt et lavvækst samfund, der nu som eneste udvej må beskære og beskære og beslaglægge velfærd og velstand i en uendelighed de næste 10 år.

Statsstyret forbrug løser ej heller nogen forbrugsproblemer, idet det demotiverer den enkeltes arbejdskraft og derfor er statsgældskrisen opstået.

Upassende ? Klag over indlæg

Vi er i en transformation - i gang med et paradigmeskift, hvor vi forhåbentlig i flok vil sande, at måden vi anskuer vores sundhed på ikke er bæredygtig. Mange systemer smuldrer og nye skal bygges op. Og her mener jeg vi må bruge vores begavelse og tage ved lære af de fejl vi har begået og som har skabt de problemer vi har i dag. Som Einstein sagde: “Intet problem kan løses ud fra der hvor det blev skabt” - det må være en universal sandhed. Lige nu fungerer måden vi anskuer fødevarer, madspild, måltider og ernæring ikke. Hverken for mennesker, dyr, planter og jord. Jorden er i princippet vores guld - kvaliteten af den jord vi dyrker i er grundlaget for optimal næring. Derfor er madspild et grundlæggende essentielt problem, som vi ganske enkelt er nød til at gøre noget ved. I dag er det således, at vi kan finde tal på at helt op til 30-50% af alle verdens afgrøder aldrig når til et middagsbord. Samtidig producerer - og forurener - vi på livet løs - så effektivt at vi nu kan se konsekvenserne af brug af kemikalier, pesticider, kunstgødning, medicin, farve, parfume m.m.m. - kun for at kunne skabe en utrolig mængde mad, der er så billigt at vi føler at vi kan tillade os at smide det ud. Eller bare brænde det af fordi afgrøden ikke lige passede i størrelsen til kassen til containeren, til lasbilen, til supermarkedet. Listen er lang. Og årsagerne er mange. Kort sagt en uhensigtsmæssig dårlig fungerende løsning, der på sigt vil undergrave menneskets egen overlevelsespotentiale. Lad os tænke i helheder. Lad os tænke i ærlig bæredygtighed. Lad os tænke i behov i stedet for grådighed og sløseri. Lad os være gode forbrugere. Lad os gøre os umage. Udfordringerne er mange: Hvordan får vi folk til at ændre adfærd. Det er nøjagtig samme mekanisme som at vi ikke kan rumme en dybtfølt medlidenhed med de millioner af mennesker der sulter (ellers ville vi nok agere her efter): Vi kan ikke rigtig forholde os til bærdygtighedsproblematikken. Det er for komplekst. For langt væk. For ugennemsigtigt. For upræcist ift hvad lille jeg kan gøre. Og følelsen af “Hvad hjælper det denne verden, at jeg bruger flere penge på økologi eller ikke smider lidt mad ud her og der”. Vi skal have nogle stærke leadere, der kan skabe gennemskuelighed og få folk overbevist om at være en god forbruger. Vi skal skabe rammerne for at være gode forbrugere både privat, på arbejde, i det offentlige rum. Vi skal øge folks viden hvor de færdes. Og vi skal hjælpe dem med at se sammenhængen mellem deres “lille” indsats - som i virkeligheden er mega stor - og så det globale barometer. Det skal bare helst ske nogenlunde parallelt på samme tid world wide. Her er virkningen effektfuld.

Upassende ? Klag over indlæg

Det, som Selina Juul er inde på, sikkert helt uden at vide det, er de mennesker, der grundet deres opvækst med reklamepåvirkninger, fra de dårligt kunne gå, er blevet indkodet den ubevidsthed, at de ikke er noget i sig selv. Men køber de det rette, så bliver de et rigtigt menneske.

Nu hjælper det ikke at tale til folks bevidsthed. For de er jo ikke af den grund kontrollerende det ubevidste. Det er jo derfor det er ubevidst. Det er derfor heller ikke en tilfældighed, at reklamerne er målrettet det ubevidste. For selv om forbrugeren måske nok kan se det vanvittige i tingene, så betvinger det ubevidste trods det, alligevel den indoktrineret forbrugeradfærd igennem.

“Hamsterhjulet” kan på den måde godt beskrive problematikken, for så vidt hamsteren heller ikke er bevidst om sine handlinger. Den reflekterer bare på det ubevidste. Det gør de primitive forbrugerorganismer også.

De ligner mennesker. Men tænkende mennesker er de bestemt ikke.

Upassende ? Klag over indlæg

Jeg har ikke skrevet ovennævnte indlæg, fordi jeg aldrig selv har købt for meget mad ind, aldrig har smidt mad ud, som kunne være anvendt i tide og lign., slet ikke, men ellers står jeg ved det, jeg har skrevet. Alle, der er interesseret i det, kan lære at blive bedre til at begrænse køb-og-smid-bare-væk mentaliteten, planlægge indkøb for at begrænse madspild, osv.

Upassende ? Klag over indlæg

Selina Juul
..ingen tvivl om at du brænder for det her, men…

Citat fra dit indlæg: ”
“hvor de unge er nødt til at være med på forbrugersamfundets seneste trends og imponere klassekammeraterne med de nyeste iPhones”

Det var netop Iphones som Mette Frederiksen brugte som eksempel på det at være fattig…..da hun “kickstartede” fattigsdomsdebatten for et par år siden.

Når forældre ikke har råd til at give deres børn den sidste nye Iphones bliver de mobbet…etc etc…i den retorik som gjorde at EB gav hende kaldenavnet “Skrigeskinken”

…fattigsdomsdebatten kører på højeste gear nu….og så kommer du med dette inlæg..forunderligt^^

Upassende ? Klag over indlæg

Tak for dit indlæg Selina Juul. Vi må organisere os og være medvirkende til at genoprette dette blinde overforbrug, hvor vi alle bliver tabere også miliøet
Økonomerne taler om vækst i procenter og vi måler lykke på danskere, men hvilke værdier er det baceret på? Vi må kræve af politikerne ,at de stiller ønsker til økonomerne om, at de også skal måle en bæredygtig vækst, og ikke blind overforbrug.
Vi må også stille de ønsker til universiteterne der uddanner økonomerne. Den økonomiske krise vi har, er jo også baceret på et ikke bæredygtigt overforbrug.

Upassende ? Klag over indlæg

Unge mennesker har altid være bange for at blive smidt ud af flokken, det ligger i vores gener, vi ved godt vi klarer os bedst sammen med andre. Derfor er skolebørn, specielt i de større klasser forbavsende ens klædt på, og stilen bestemmes af alfahunnen og alfahannen. Ren Darwin. Når man bliver ældre og får lidt mere selvtillid vokser man fra det. Problemet er at en hel genereration åbenbart aldrig vokser fra det, dem som en anden blogger kalder kængurugenerationen, eller Bøv’erne BØrneVoksne.

Du skulle kigge lidt på emballageindustrien Selina. Her er der virkeligt noget at tage fat på, og endda noget vi kan gøre noget ved, i stedet for at prøve at ændre på at man i Afrika konsekvent føder flere børn end man kan forsørge. Det er der ikke noget nyt i, Afrika har altid været elendighed.

Det er jo lidt dumt, at man forhandler juice i papkartoner med aluminiums beklædning indeni, når det er mere end svært at skille det ad bagefter, og at vi derefter bare brænder pap, plastic og aluminium af i forbrændingsanlæggene. Mig bekendt er der kun et sted i verden man kan skille det ad, det er en fabrik i Brasilien, og det er dyrt. Emballagen til mælkeprodukter er heller ikke for smart. For det første er den relativt tung, man kan ikke se hvor meget der er tilbage, den er bøvlet at lukke op, og dum at hælde af. Når yogurt kartonen er “tom”, er der cirka 5% tilbage, man ikke kan få ud.

Hvorfor bruger vi plastic, lavet af olie, mange steder hvor man lige så godt kunne bruge papir eller rene naturmaterialer? Hvorfor får man ting pakket ind i plast, som butikken pakker ind en gang plast mere, hvorefter vi lægger det i en plastpose og bærer det hjem? Nu har jeg droppet plastposen forlængst og bruger stofposer, men der bruges stadig mange millioner plastposer om året, og det er en rigtigt dyr skraldespand.

Jeg købte et sæt blæk til min farveprinter i sidste uge. Det er dyrere end kaviar, og derfor har jeg også en sort/hvid laserprinter til det grove. Den klarer 30.000 tryk på en genfyldelig beholder, der sidst (2008) kostede en tusse. Jeg har en mere, for den er sikkert udgået - planlagt forældet, inden jeg skal bruge den næste.

De små plastbeholdere med blæk var pakket ind i aluminiumsfolie, der var pakket ind i krympeplast, der var næsten umulig at få lukket op. De 6 papæsker med blæk var så samlet pakket ind i en anden papæske, der igen var pakket ind i bobleplast. Der var så svøbt et karton med et flot billede af indholdet udenom, og derefter var det hele lagt i en beholder af hård plast. Da jeg gik spurgte ekspedienten om han skulle pakke den ind. Det var nok ikke nødvendigt, emballagen kunne holde til en tur ud i rummet, og tilbage igen. Det var i øvrigt svært at få fat på for “det er jo en gammel printer” fik jeg at vide, den er knap 3 år. Jeg kunne næsten købe en ny for det samme, og smide et stk. fejlfri printer på lossepladsen.

Henne på tankstationen køber vi vand med sprit i, helt unødvendigt farvet flot blåt hvorefter det kaldes sprinklervæske, i plastbeholdere der efter tømning ikke fejler andet, end at der ikke er mere af indholdet i. Det smider man så en et pallebur opstillet til formålet, og tror de så genfyldes. Nix - de brændes af. Det brokkede mange sig over, og nogle tankstationer opstillede så standere, hvor man kunne tanke sprinklervæske, markedsført som miljøhensyn. Uheldigvis var prisen den samme, så folk fortsatte med at købe det i dunke. Man kan i øvrigt selv lave det til omkring 1 krone literen om vinteren, og en femøre literen om sommeren (to skvæt opvaskemiddel og lidt citron til 10 liter).

Meget af det emballage vi bruger kan holde 100 år efter varen er væk, og det er jo kun smart hvis man genbruger det. Det gør man ikke, man smider det væk, og laver noget nyt. Det idelle er jo, at emballagen enten kan holde præcist lige så længe som varen, kan bortskaffes uden miljø problemer, eller genbruges. Her ligger en milliard eller fem til et par unge mennesker med hovedet skruet rigtigt på, bedre end at stjæle Windows fra Apple.

Men det kræver at man fjerner sig fra “det er så synd for Afrika” syndromet.

Upassende ? Klag over indlæg