

Det er med stor spænding, at jeg kaster mig ud i mit første indlæg som modeblogger her på Jyllands Posten. Indholdet vil nok adskille sig fra de tungere JP blogs ved at være letfordøjeligt og meget visuelt orienteret, men jeg håber I vil tage godt imod det. Jeg vil især henvende mig til det kvindelige publikum, da det er her min erfaring inden for mode ligger.
Jeg har tænkt mig at dele ud af shoppetips, styling ideer og modenyheder, som jeg finder interessante. Jeg håber at få en masse feedback, så jeg kan spore mig ind på, hvad I kan lide at læse om, og fordi kommentarerne holder en blog interessant og levende.
Jeg har altid beskæftiget mig med mode og er nu ansat hos PR bureauet Pro-Tempore som PR/Media Manager. I øjeblikket holder vi pressedage, hvor moderedaktører og stylister kommer og ser de nye forårskollektioner. Magasinerne er så langt fremme i deres produktion, at de på nuværende tidspunkt er ved at færdiggøre januar numrene. Derfor kommer der denne forskydning, hvor vi andre knap nok har fundet vinterfrakken frem, mens magasinerne mentalt er rykket videre til næste sæson. Men bare rolig, jeg skal nok holde indholdet aktuelt og brugbart.
Min arbejdsplads…
Iført “arbejdstøj” bestående af Noir blazer, vintage Princeton University t-shirt, Veromoda jeans og Surface to Air støvler
Sig mig lige en ting, hvad i alverden bilder I jer ind? At I overhovedet vil beskæftige jer med skrive en kommentar, viser jo at bare at bloggen har ramt et eller andet hos jer. Hvis man ikke har noget pænt at sige, skal man holde sin mund, og det gælder da helt bestemt for jer! Hvorfor I har et behov for at nedgøre, provokere og såre et andet menneske på baggrund af en modeblog, er udenfor min fatteevne, men man kan jo spørge sig selv hvorfor I overhovedet overvejer at bruge tid på det? I har jo da været fristet så meget at I har været forbi og læse den…. Men det er jo også meget nemmere at “se godt ud selv”, ved at nedgøre andre. Så kan man jo bare blive hvor man er, og for jeres vedkommende er det da vist et helt andet sted end de fleste.
Marie Louise, jeg synes du gør det rigtig godt og der må jo være nogle intelligente mennesker på Jp, der åbenbart mener det samme. Godt, der er noget for os alle at læse her, udover stupide kommentarer fra nogle mennesker, der tydeligvis ikke har ret meget at gå op i. Det er ærgeligt at få sådan en start, men der vil altid være nogle, ikke?
Upassende ? Klag over indlæg
Lækkert, jeg glæder mig. Synes tøjdesign er spændende og sætter det i kategori med kunsthåndværk.
Jeg frekventerer selv en knald dygtig kvinde, som syr mit tøj lige efter mit hoved. Det koster lidt, indrømmet, men smukt tøj og lækker make-up er da bestemt med til at højne ens livskvalitet.
Så da jeg alligevel besøger JP’s politiske blogge, vil jeg kikke ind hos dig engang imellem.
mvh.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg læste eet af de nedladne kommentarer som nu ser ud til at være fjernet (godt). Jeg bryder mig ikke om at en ny blogger bliver modtaget med grimme og dumme kommentarer. Jeg synes du ser nydelig ud og ønsker dig kun det bedste. Jeg vil kigge ind og se hvad der kommer, sjovt for mig da jeg ikke bor i DK og ikke ser hvordan man går klædt der.
Velkommen og alt godt til dig og denne blog, politik og problemer skulle helst ikke overtage vores liv fuldstændigt, dejligt med noget helt andet, tak for det.
Upassende ? Klag over indlæg
Følger bloggen styleintuition.dk men glæder mig til at følge med her på JP, held & lykke med jobbet;o)
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg synes, at det er rigtig forfriskende med et anderledes, mere kreativt og æstetisk orienteret islæt til JP bloggen, så jeg vil personligt sige tusind tak til dig, Marie, for at bidrage til mangfoldigheden. Jeg er i hvertfald allerede fan!
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg har fulgt din blok i flere måneder og er vild med den. Så jeg siger bare tillykke med du nu er på Jp også. Det er et friskt pust at læse om mode her også, så det glæder jeg mig til.
Upassende ? Klag over indlæg
velkommen til JP Maria.
Hovsa hvor kan man få fat i den t-shirt henne ?
Minder mig om min tid i Aarhus Tigers (Amr.fodbold klub).
Upassende ? Klag over indlæg
Hej Maria Louise Rasmussen,
Vi er to 15-årige piger fra Det Kongelige Teaters Balletskole.
Nu er det blevet tid til 9. klasses projektopgave, og vi har valgt emnet: Moden i det 20. århundrede. Vi kan rigtig godt lide din blog, og tænkte at du vil være den helt rette at spørge!
Vi vil høre, om du har lyst til at besvare nogle af vores spørgsmål?
Mvh, Camilla Forchammer og Juliette Schaufuss
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Ja, det ser faktisk lidt spøjst ud, at din nye blog sådan er presset ind mellem Nicolai Sennels og Mikael Jalving.
Pænt billede.
Upassende ? Klag over indlæg