

Udsalgssæsonen er sat ind, og kvinder med vilde øjne og målrettet gang kan iagttages i de mange butikker. Men hvad skal man egentlig gå efter, og hvordan undgår man at begå fejlkøb, hvor man bliver fristet, blot fordi det er billigt?
Mit bedste råd er at forberede sig inden man tager af sted: Lav en liste over ting du måske har set på før, men ikke ville give fuld pris for eller generelle ting du mangler, såsom frakke, støvler eller kjole. Tænk også på forhånd over hvor mange penge du vil bruge, så det ikke løber helt løbsk.
Jeg har fundet mange gode basis varer på udsalg, fx. cashmere strik, t-shirts, toppe o.lign. der kan holde i mange sæsoner, da de ikke er så modeprægede. Jeans kan også være en god ting at finde på udsalg, hvis de store stakke ikke virker alt for afskrækkende.
Normalt sørger jeg for at købe vinter overtøj og støvler, når det lander i butikkerne i løbet af efteråret, da det hurtigt kan blive udsolgt i de rette størrelser. Men frister det med en ekstra frakke eller et par støvler er der også god mulighed for at få det med store besparelser her på udsalget.
Jeg afholder mig fra at købe de meget sæson betonede varer, da de som regel ikke holder interessen længe, og snart kommer en ny sæson med nye tendenser man hellere vil afprøve. Her kan man dog være lidt på forkant, hvis man noterer sig nogle af de kommende tendenser og finder noget tilsvarene på udsalg. Fx. er der en del pastelfarver til foråret, bl.a. pudderrosa som vi allerede har set et par sæsoner, så det kunne jeg sagtens finde på at købe nu på udsalg.
Jeg har kigget lidt rundt på nettet efter nogle gode køb, hvor der kan være mange penge at spare, og som kunne være gode bud på det, jeg vil gå efter under udsalget.

Annapurna cashmere cardigan før: 2620,- nu: 1011,- Miu Miu støvler før: 3600,- nu: 1800,- By Malene Birger tanktop før: 299,- nu: 199,- Stella McCartney kjole før: 5000,- nu: 1490,- YSL arbmånd før: 1300,- nu: 800,- Sort Topshop frakke før: 950,- nu: 450,-
Annonce: