

Jeg fortsætter lidt i samme spor som sidst, nemlig med de udskældte slankekure, som af eksperter (og efterhånden de fleste amatør-forsøgspersoner) er dømt ude, fordi de ofte skuffer på flere måder. For det første fordi slankekuren bliver en periode af afholdenhed, forbud og konstant (lækker-)sult, og for det andet fordi der alt for ofte sker det, at de tabte kilo ryger på igen meget hurtigt.
Her er til gengæld en historie om vægttab, som kan inspirere nogle af jer, som har afprøvet både det ene og andet uden langvarig effekt, og måske har givet op:
En god kollega – lad os kalde hende Anne -, som over de sidste to-tre måneder er gået fra at være på den gode side af kraftig til slank, kom forleden vaklende ind i elevatoren, hvor jeg stod. Da jeg spurgte hende, om hun havde slået sig, svarede hun grinende, at det bare var hendes personlige træner, som var gået lidt for hårdt til hende dagen før.
Personlig træner. Det lyder lidt af Strandvejen, Sex & the City eller elitesportsfolk. Min kollega er ingen af delene. Hun bor i lejlighed på Amager, lever på en gennemsnitlig offentlig funktionærløn og hendes største sportslige udfoldelse har i mange år været, at hun brænder for den årlige Super Bowl-begivenhed – foran fjernsynet.
Anne fortalte, at hun for tre måneder siden besluttede, at nu skulle det være. Nu ville hun tage sig selv, sit helbred og sin forfængelighed alvorligt. Hun skrev derfor en kravspecifikation (til de læsere, som ikke kender udtrykket: En kravspecifikation bruges især i it-projekter. Kravspecifikationen er en liste over alle de krav man som kunde stiller til et kommende it-system. Når man har listet dem op, så inviterer man forskellige firmaer til at byde på opgaven og samtidig angive, i hvor høj grad de forventer at kunne leve op til kravspecifikationen.)
Annes kravspecifikation handlede ikke om et it-system. Den handlede om, hvad hun forventede af en personlig træner. Vægttab, gerne med varig effekt, var et af de overordnede krav, bedre kondition et andet. Gode samarbejdsevner i forbindelse med projektet vægtede også – Anne har mange års erfaring
med projekter, og hun var helt klar over, at hun skulle finde en person med gode sociale evner.
Hun havde tre personlige trænere til samtale. Den sidste lagde ud med et spørgsmål: ”Nu hvor du har skrevet ned, hvilke krav du stiller til mig, kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad jeg så kan forvente fra dig?” Hun valgte ham.
De blev enige om et forløb på 50 timer i første omgang. 300 kroner i timen. 15.000 kroner i alt. Opsparingen til sommerferien røg på bekostning af en omfattende livsstilsændring og et effektivt vægttab.
Den personlige træner lagde en kostplan helt renset for sukker med en væsentlig reduktion af brød og mælkeprodukter. Til gengæld kan Anne spise både store og hyppige måltider. Hun kan spise en stor omelet med skinke til morgenmad og fortsætte med masser af frugt, salater, kød og andet godt resten af dagen. Hun har faktisk ikke på noget tidspunkt gået rundt med tom mave og fantaseret om mad.
De 50 timer bliver brugt i træningscentret. Hver 3. uge har Anne fået et nyt program, som hun skal igennem 3 gange om ugen. Den første uge af hver periode er hendes personlige træner med til træningen for at justere programmet og for at opmuntre og coache.
Dét, som er så inspirerende ved Annes fortælling, er ikke så meget, at hun på tre måneder har tabt sig mere end forventet og er i rigtig god form nu. Det er derimod, at hun ikke har oplevet det som en periode med afsavn, men tværtimod er begejstret ved udsigten til fremover at skulle leve efter de kostråd, hun har fået.
Derudover er der noget rart og rigtigt ved tanken om at tænke forløbet som et fælles projekt, som Anne gjorde ved fra starten at se det som et samarbejde med den personlige træner. Man skal bare én gang høre den begejstrede entusiasme, hun omtaler sin træner med, for at forstå, at det har været alle pengene værd. Den personlige træner er ikke en forkælet detalje i projekt livsstilsomlægning, det er - i dette og mange andre tilfælde - et helt afgørende kriterie for at nå i mål.
Tjek hos dit lokale fitnesscenter, hvad de tilbyder af personlige trænere. Det kræver måske lidt omprioritering af månedsbudgettet, men der ud over er det svært at finde ulemperne!
ja, det lyder rigtigt godt.
Malurten i bægeret, hvad sker der så, når projektet er færdigt og veninden skal klare sig selv.
Man kunne frygte at det vil gå som i Livet er fedt. Alle tabte sig, så længe der var een der styrede for dem, men når de kom hjem og skulle klare styringen selv så gik det galt igen. Måske veninden skulle tage det med allerede nu.
Upassende ? Klag over indlæg
Pointen i historien er, at mange ikke magter at gennemføre et projekt på egen hånd. De er nødt til at have en psykolog, støttepædagog, coach, personlig træner, kald det, hvad du vil. Men det hjælper givetvis på motivationen, hvis det ikke er gratis.
Upassende ? Klag over indlæg
Det lyder rigtigt. Jeg selv har en tilsvarende historie, jeg blev blot gift :oD
Jeg kan takke fruentimmeret for mange ting, også de manglende ca. 20 kg.
Hun har fået grønt lys til at mobbe mig når jeg ikke får taget mig sammen til at løbe - efter 10 år er det STADIGVÆK ikke lykkedes mig at komme til at løbe helt frivilligt/naturligt/automatisk, selvom det er dejligt at komme afsted når endelig det sker.
Det er nemlig rigtigt som Ole Madsen skrev ovenfor, at mange - undertegnede inklusive - ikke på egen hånd magter at gennemføre en livsstilsændring, men når man har en træner/coach/…kone! til at skubbe lidt bagpå, så går det lettere.
Venlig hislen Thomas P. fra Emdrup
Upassende ? Klag over indlæg
Det er rigtig flot og jeg har selv prøvet noget af det samme, dog med en diætist osv. osv.
Men får vi ikke hele tiden at vide, at de overvægtige kommer fra den nederste del af samfundet, hvis det holder stik, hvor skulle de så lige stampe 15.000 kr op henne,til sådan en livsstilsændring. Mange har jo næsten ikke til dagligdagen og så kommer en personlig træner nok ikke lige i forreste række på budgettet.
Men en rigtig god ting for de velstillede, som har overskuddet og pengene.
Upassende ? Klag over indlæg
Livet er ikke let - selv når det går lige ud, gør man klogt i at holde en psykolog i den ene hånd og en socialrådgiver i den anden. En personlig coach må også betragtes som standard. Hvis man skal i gang med noget så grænseoverskridende som at tabe sig, er der klart brug for specialiseret bistand, hvad enten det nu er i den grove afdeling - her tænker jeg på BS/McDonald typer - eller af mere civiliseret tilsnit. Venindens tilstand i elevatoren tyder på, at hun har fundet en i den grove afdeling.
Men målet helliger jo midlet. Som en anden debattør skriver, er prisen på de 15.000 givetvis en stærkt motiverende faktor. Måske kunne man fremme folks motivation til at tabe sig ved at indføre en generel vægtafgift. En sådan vil enten give en velkommen skatteindtægt eller medføre en forbedring af sundhedstilstanden. Forslaget vil gøre personlige trænere overflødige, hvis den økonomiske gulerod viser sig at være nok til at få folk til at tabe sig. Derved kunne de personlige trænere frigøres til mere produktivt arbejde.
Upassende ? Klag over indlæg
Hvis man har betalt 15.000 kr. for en mental støtte-rygrad i 50 timer til hjælp til fysisk træning, men ingen psykologhjælp ved siden af, så er det da sikkert og vist at dén rygrad forsvinder igen, når de 50 timer er overstået. Og så er det tilbage til at være fed.
Fede mennesker har brug for én af følgende ting: Psykologhjælp eller en gigantisk lussing.
Jeg er så træt af, at Danmarks skattekroner går til gastric bypasses, fordi folk skal putte alt muligt lo rt i hovedet.
Upassende ? Klag over indlæg
Individuel behandling løser ikke det massive problem med mange overvægtige. Der er sikkert mange der tager sig sammen og taber sig, men de fleste tager på igen. Samtidigt kommer der flere overvægtige til, og det vil fortsætte så længe det usunde er så let tilgængeligt overalt i samfundet.
Her er en kommentar til en artikel i information om den verdensomspændende fedmeepidemi. Artiklen er også her i JP. Dog uden mulighed for at kommentere:
Der står at fedmeepidemien giver statskasserne pengeproblemer.
Når der indføres afgifter på usunde ting, protesterer de der producerer og sælger de usunde fødevarer og nydelsesmidler. Det hævdes at være erhvervsfjendsk.
De der er imod afgifter mener at de fede skal tage sig sammen og leve sundere, men hvis de gjorde det ville der jo heller ikke blive solgt nær så meget af det usunde.
Det er ikke til at komme udenom at en del af samfundsøkonomien beror på produktion og salg af usunde fødevarer og nydelsesmidler.
Man kan ikke have en god folkesundhed og samtidigt opretholde den industri der lever af en masse menneskers overforbrug af usunde fødevarer og nydelsesmidler.
Valget står mellem at beholde skatteindtægter og arbedspladser, og få øgede udgifter til behandling og øverførselsindkomster til de der bliver syge af overvægten, eller at mange lever sundere hvorved der går arbejsdpladser og skatteintægter tabt, fordi der ikke sælges så meget af det usunde.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Well, resultatet taler jo for sig selv. Tillykke til veninden med det!
Så skal der nok være en masse der mener at 15.000 er for meget at betale.. men er hun tilfreds, og har det motiveret hende - er det da ikke galt! Når vi ellers ser hvad folk blæser af på at blive underholdt i sofaen foran de sidst nye 50″ 3D templer, og for de nyeste Iphones m.m., er pengene bedre brugt på et bedre liv.
Well Done!
Upassende ? Klag over indlæg