*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

torsdag 23. oktober 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten blogs

Profil

Qvi desiderat pacem, praeparet bellum (Den, som ønsker fred, bør forberede sig på krig)

Baggrund:

Søren Espersen er uddannet journalist, født i Himmerland i 1953, og har siden 2005 været folketingsmand, valgt i Københavns Omegns Storkreds for Dansk Folkeparti.


Han er Folketingets 2. Næstformand, og sit partis udenrigspolitiske ordfører. Medlem af DFs Gruppebestyrelse og Hovedbestyrelse og sekretær for folketingsgruppen.

Andet:

Tildelt ”Raoul Wallenberg-Medaljen 2009”.

Ansvarshavende redaktør for Dansk Folkeblad 1997-2005.

Litterær produktion:
”Danmarks Fremtid – dit land, dit valg”, 2001 i samarbejde med Ulla Dahlerup og Anders Skjødt.

”Exit Nyrup”, 2002 – medforfatter (Henrik Qvortrup)

”Valdemar Rørdam – Nationalskjald og Landsforræder”, 2003.

”Israels Selvstændighedskrig – og de danske frivillige”, 2007.

Gift med Yvette Kim Fay Espersen, født i Chelsea, England.

Fem voksne børn: Ditte, Anders, Robin, Susie og Peter.

To børnebørn: Daniel og Mai.

Sted:

Website:

Besøg

Emneord:

Søren Espersen

Jeg er så træt af alle løgnene om Israel…

Dato: 18. maj, 2012

Emner:

 

 

Jeg er ofte inviteret ud på gymnasier, hvor både lærere og elever jo får sådan et ganske særligt masochistisk gys ved at se og møde sådan en som mig - selve indbegrebet af dansk politisk ondskab….! Det er selvfølgelig fremmedpolitikken, man i ganske særlig grad ønsker at lade sig forarge af, men det næststørste tema på danske gymnasier er faktisk Mellemøsten. Forholdet mellem israelere og arabere, mellem jøder og muslimer.

Og gang på gang har det slået mig, at selv i en situation, hvor interessen for mellemøst-konflikten er glødende stor, så kender, stort set, hverken lærere eller elever den historiske baggrund.

Det begynder faktisk at blive lidt trivielt og lidt foruroligende, når jeg for 17. gang på 17 forskellige gymnasier af godt begavede og tydeligvis velformulerende gymnasieelever er blevet belært om at:

“Efter at jøderne havde været igennem Holocaust, så var alle de vestlige lande, specielt England og USA så flove over det, der var sket, at de - af ren medlidenhed - sørgede for - fra forskellige destinationer at etablere en luftbro til Palæstina. Her fløj så en hel masse amerikanske og engelske og tyske og polske jøder af sted. Og da de kom derned, jagede de med krudt og kanoner og andre moderne våben, godt hjulpet af englænderne og amerikanerne, alle palæstinenserne ud af deres huse - og sendte dem i flygtningelejre, hvor de så har siddet siden.”

Hold op, hvor er det dog jammerligt at høre på….!
Og hvor er jeg bare så træt af alle disse infame løgne om Israel.

Jeg har derfor lavet en “Israel/Arabien facts-liste”, som jeg altid tager med i et passende antal kopier. Nu sætter jeg den så også på min blog. God fornøjelse!

Israel-Arabien facts-liste

* Jerusalem er nævnt 622 gange i den jødiske bibel, Toraen, men ikke én eneste gang i Koranen.
* Der har til alle tider boet jøder i Hebron, Safad og Jerusalem.
* Allerede for 172 år siden, i 1840, var jøderne i flertal i Jerusalem.
* I året 1900 boede 35.000 jøder i Jerusalem, 15.000 kristne og 8.000 muslimer.
* Tel-Aviv blev grundlagt i 1909.
* Ved 2. Verdenskrigs begyndelse boede der 500.000 jøder i det daværende britiske mandatområde.
* Briterne førte en benhård, uforsonlig kamp mod jøderne helt op til den dato, de forlod landet, den 15. maj 1948.
* FN besluttede i 1947 at dele det britiske mandatområde, Palæstina, i en jødisk stat og en ny arabisk stat. De arabiske stater afviste planen, og angreb Israel militært.
* 850.000 jøder måtte fra 1948 og frem flygte fra arabiske lande til Israel. Alle disse er blevet fuldt integrerede, og statsborgere i Israel. 650.000 arabere måtte i 1948 flygte fra Israel til diverse arabiske lande. De blev stuvet sammen i lejre, og blev aldrig integrerede.
* Betegnelsen “palæstinensere” blev op til 2. verdenskrig brugt som betegnelse for de jøder, der boede i det britiske mandatområde. Som benævnelse på arabere, blev det ikke brugt før i slutningen af 1950erne. Tidligere brugtes kun “jøder” og “arabere”
* 1,5 mio. arabiske muslimer er statsborgere i Israel, og er repræsenteret i Israels Parlament. I hele Mellemøsten er det i virkeligheden kun disse 1,5 mio. arabere, som har oplevet “Det Arabiske Forår”. 
* Israel indfører hver uge mere end 1.200 lastvognsladninger med forsyninger til Gaza, svarende til 25.000 tons pr. uge.
* Hvert år gives der ca. 180.000 tilladelser til palæstinensere til at passere ind i Israel for at modtage - gratis - medicinsk behandling.
* Hver uge indfører israelerne. 3 mio. liter brændstof til Gaza.
* Ugentligt indfører israelerne til befolkningen i Gaza mindst 15 vognladninger cement, mindst 70 vognladninger andet byggemateriale,mindst 50 vognladninger landbrugsmaskinel, mindst 150 vognladninger nødvendige humanitære produkter samt mindst 500 vognladninger fødevareprodukter.
* I Gaza er der fem-stjernede, internationale hoteller, splinternye svømmestadions med internationale mål - og alle de varer og førsteklasses fødevarer, som man overhovedet bare kunne drømme om i samtlige andre arabiske lande. Levestandarden i Gaza er således blandt de højeste i den arabiske verden.
* Siden Israel frivilligt overgav Gaza til araberne, har Hamas skudt mere end 10.000 raketter ind i Israel. Alene i byen Sderot må børnene her dagligt krybe i ly i beskyttelsesrummene.
* Både arabisk og hebraisk er officielle sprog i Israel.
* Man kan på blot 3 timer gå fra Vestbredden til Middelhavet…
* De arabiske lande, som ligger omkring Israel, har et areal, som er 640 gange så stort som Israel… Alligevel kræver araberne “land for fred…”!
* Der er IKKE fastsat en grænse mellem det eventuelle nye land, Palæstina - og Israel. En sådan grænse bliver først fastsat i forbindelse med fredsslutningen mellem Israel og de arabiske lande.
* Da der ingen fastlagte grænser er, er der følgelig ej heller “ulovlige bosættelser”…
* Israels regering har accepteret en to-statsløsning, og er parat til, uden forhåndsbetingelser, øjeblikkelig at indlede forhandlinger herom med Det Palæstinensiske Selvstyre. Men Selvstyret har sagt nej, med mindre en lang række krav først opfyldes. Derfor er fredsprocessen gået helt i stå.

Med venlig hilsen
Søren Espersen

##

 

 

 

Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her

Seneste kommentarer

Walter Steffen Nielsen: Det jeg Læs mere
Walter Nielsen skriver
30.04.14 12:04
Hasse Gårde-Askmose "Personer med mere eller mindre fanatiske holdninger vil nok altid blive beskyldt for "skjulte dagsordener". Som nok alligevel Læs mere
Ja bagklogskabens ulidelige klare lyse er klart..eller er det? Personer med mere eller mindre fanatiske holdninger vil nok altid blive beskyldt for Læs mere
Walter Nielsen skriver
29.04.14 17:14
Henrik Ilskov-Jensen Læs mere
Til Hase Gårde-Askmose og Walter Steffen Nielsen: Jeg "kommer op i det røde felt" fordi jeg - som Walter Steffen Nielsen så træffende skriver - Læs mere

Arkiv