*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

fredag 22. august 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten blogs

Profil

Qvi desiderat pacem, praeparet bellum (Den, som ønsker fred, bør forberede sig på krig)

Baggrund:

Søren Espersen er uddannet journalist, født i Himmerland i 1953, og har siden 2005 været folketingsmand, valgt i Københavns Omegns Storkreds for Dansk Folkeparti.


Han er Folketingets 2. Næstformand, og sit partis udenrigspolitiske ordfører. Medlem af DFs Gruppebestyrelse og Hovedbestyrelse og sekretær for folketingsgruppen.

Andet:

Tildelt ”Raoul Wallenberg-Medaljen 2009”.

Ansvarshavende redaktør for Dansk Folkeblad 1997-2005.

Litterær produktion:
”Danmarks Fremtid – dit land, dit valg”, 2001 i samarbejde med Ulla Dahlerup og Anders Skjødt.

”Exit Nyrup”, 2002 – medforfatter (Henrik Qvortrup)

”Valdemar Rørdam – Nationalskjald og Landsforræder”, 2003.

”Israels Selvstændighedskrig – og de danske frivillige”, 2007.

Gift med Yvette Kim Fay Espersen, født i Chelsea, England.

Fem voksne børn: Ditte, Anders, Robin, Susie og Peter.

To børnebørn: Daniel og Mai.

Sted:

Website:

Besøg

Emneord:

Søren Espersen

Sig mig, Grønland - hvad gør I egentlig for Rigsfællesskabet…?

Dato: 3. september, 2012

Emner:

 

 

Efter mange års omgang med - og utallige forhandlinger med - grønlandske politikere såvel i Folketinget, i Selvstyrekommissionen, i udvalgsmøder og under private former - er det pludselig gået op for mig, at vi danske politikere vist nok aldrig én eneste gang fra grønlandsk side har fået spørgsmålet:

“Og hvad kan vi grønlændere så gøre for Danmark og for Rigsfællesskabet…?”

Ja, sørgeligt nok er det i virkeligheden en helt vanvittig tanke at drømme sig til, at en grønlandsk politiker overhovedet ville kunne formulere sådan en sætning.
Det ville bare ikke kunne lade sig gøre.

Derimod handler det fra grønlandsk side ene og alene om, hvad Danmark kan gøre for Grønland og for Rigsfællesskabet:

Hvornår får vi bedre sø-overvågning?
Hvornår sørger I for et ordentligt havmiljø?
Hvornår sørger I for i EU, at vi kan få lov at fiske alt det, vi har lyst til?
Hvornår får vi nye fængsler?
Hvornår investeres der i mere i udforskning af havbunden?
Hvornår bliver det lettere for patienter at komme til Rigshospitalet og Bispebjerg?
Hvornår investerer I i flere flådefartøjer til Grønland?
Hvornår gør Søværnet noget mere for os?
Hvornår får i ryddet op i Grønnedal og Thule?
Hvornår får vi flere bevillinger til Politi og Retsvæsen?
Hvornår gør I noget for at sikre sø-redningen, hvis et stort krydstogtsskib forulykker?
Hvornår begynder I at behandle grønlandske studerende i Danmark ordentligt?
Hvornår uddanner I flere grønlandske politibetjente?
Hvornår får I det ordnet sådan, at Grønland kan få Nordpolen…?
Hvornår får vi får vi erstatninger for ditten, hvornår får vi erstatninger for datten?
Hvornår, hvornår, hvornår….?

Og til alt dette - og mere - med en eddikesur tilføjelse:
“Det er utilstedeligt, at Danmark ikke kommer i gang!.”

Men midt i det hele sporer man en underliggende grønlandsk dagsorden, der lyder, at om ikke så længe, vil pengene fra de enorme natur-rigdomme - olie, uran, jern, guld - alligevel vælte ind i Selvstyrets kasser, og så kan man endelig under stor latter sejle kajakken væk fra Danmark. Så lad os frem til dette vidundelige øjeblik, hvor vi bliver det nye Saudi-Arabien, vride så meget som overhovedet muligt ud af det gamle moderland, som jo - set fra en grønlandsk politikers side - er så herligt kendetegnet af at være styret af en enestående flok af bund-naive politikere, som hele tiden bare giver los.

Men jeg må spørge mig selv: Er dette da virkelig det, der er de grønlandske politkeres plan? Agerer Danmark for tiden bare det godtroende springbræt for grønlandsk selvstændighed?
Vil Grønland være et selvstændigt land, når råstof-milliarderne begynder at rulle ind?
Og er det i dag alene pengene, der afgør, om vi er i et rigsfællesskab eller ej?

Svarer grønlandske politikere bekræftende på det sidste spørgsmål, mener jeg, at vi står i en helt ny situation, som vi som danske politikere må og skal forholde os til.

Forleden var der i Politiken et fint interview med Færøernes lagmand, Kaj-Leo Johannesen, som meget fornuftigt pegede på, at danske ministre, når samtalen kommer på Rigsfællesskabets udvikling, har det med, nærmest besværgende, at sige til færinger og grønlændere: “Åhr, dét må I selv finde ud af…”

Underforstået: Danske politikere har ingen holdning selv. Det hele omkring Rigsfællesskabet er noget, I grønlændere og færinger må finde ud af. Det, I finder frem til, går vi ind for! I bestemmer det i Torshavn og i Godthåb. Vil I have selvstændighed, så får I da selvfølgelig det! Vil I vente med selvstændigheden, så er det da også helt OK med os!

Og hvor må det dog være sød musik i ørerne på de grønlændere, som næsten ikke kan vente til den dag, hvor de arrogant kan vende Danmark ryggen.
Og hvor må det dog modsat være frustrerende, ja næsten sørgeligt, for de grønlændere, som er varme tilhængere af Rigsfællesskabet, at høre på disse intetsigende, diplomatiske svar.

For der udtrykkes jo i virkeligheden total ligegyldighed, når danske ministre og andre politikere svarer sådan - samt i øvrigt en god portion latterlig “White-Man’s-Burden” og kravlen på knæ af ren og skær frygt for at komme til at lyde “koloniherre-agtig”.

Nej, vi har sandelig da ikke nogen mening om jeres uafhængighed! Det var jo vore grumme forfædre, som, uden indbydelse, kom sejlende derop til jer i 1721, og påtvang jer kristendommen - med alt, hvad deraf fulgte af dårligdom. Så vi må da her 300 år senere gøre den nødvendige afbigt. Så alt, hvad I herefter finder på, går vi fremover ind for.

Ja, er det mon i det hele taget ikke netop på denne måde, grønlænderne forstår konceptet Rigsfællesskabet?

Og er grønlandske politikere i virkeligheden allerede i deres indædte grønlandiserings-bestræbelser blevet så foragtende i forholdet til Danmark, at det er dem aldeles ligegyldigt, om det i fremtiden er Dannebrog, der vajer på inspektionsskibene - eller om det er Stars-and-Stripes?

Det er de vitale spørgsmål, grønlandske politikere nu må komme ud af busken og svare på, hvis vi overhovedet skal komme videre med Rigsfællesskabet.

Tilsvarende er der også bunker af spørgsmål, som danske politikere må stille i forhold til Rigsfællesskabet (men som de ikke tør stille…), hvis de hævder at ville varetage danske interesser. Her må man til gengæld beundre de grønlandske politikere for ved Selvstyreaftalen at have varetaget grønlandske interesser. Eller har de…?

For er det i virkeligheden i Grønlands interesse at blive et selvstændigt land - eller tjener de grønlandske politikere det grønlandske folks interesser ved at forblive i Rigsfællesskabet? Ja, svaret på det spørgsmål er ikke et pengespørgsmål, men beror alene på, om vi danskere og grønlændere overhovedet ønsker at blive sammen eller ej. Og her må såvel danske som grønlandske gøre deres stilling klar.

Og ønsker man reelt fra grønlandsk side at bevare Rigsfællesskabet så brændende som man fra dansk side ønsker det, er det altså afgørende nødvendigt, at grønlandske politikere begynder at stille spørgsmålet: “Og hvad kan vi grønlændere så gøre for Danmark og for Rigsfællesskabet…?”

Med venlig hilsen
Søren Espersen

 

 

 

Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her

Seneste kommentarer

Walter Steffen Nielsen: Det jeg Læs mere
Walter Nielsen skriver
30.04.14 12:04
Hasse Gårde-Askmose "Personer med mere eller mindre fanatiske holdninger vil nok altid blive beskyldt for "skjulte dagsordener". Som nok alligevel Læs mere
Ja bagklogskabens ulidelige klare lyse er klart..eller er det? Personer med mere eller mindre fanatiske holdninger vil nok altid blive beskyldt for Læs mere
Walter Nielsen skriver
29.04.14 17:14
Henrik Ilskov-Jensen Læs mere
Til Hase Gårde-Askmose og Walter Steffen Nielsen: Jeg "kommer op i det røde felt" fordi jeg - som Walter Steffen Nielsen så træffende skriver - Læs mere

Arkiv