*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
fredag 1. august 2014
Jyllands-Posten Jyllands-Posten blogs

Profil

Qvi desiderat pacem, praeparet bellum (Den, som ønsker fred, bør forberede sig på krig)

Baggrund:

Søren Espersen er uddannet journalist, født i Himmerland i 1953, og har siden 2005 været folketingsmand, valgt i Københavns Omegns Storkreds for Dansk Folkeparti.


Han er Folketingets 2. Næstformand, og sit partis udenrigspolitiske ordfører. Medlem af DFs Gruppebestyrelse og Hovedbestyrelse og sekretær for folketingsgruppen.

Andet:

Tildelt ”Raoul Wallenberg-Medaljen 2009”.

Ansvarshavende redaktør for Dansk Folkeblad 1997-2005.

Litterær produktion:
”Danmarks Fremtid – dit land, dit valg”, 2001 i samarbejde med Ulla Dahlerup og Anders Skjødt.

”Exit Nyrup”, 2002 – medforfatter (Henrik Qvortrup)

”Valdemar Rørdam – Nationalskjald og Landsforræder”, 2003.

”Israels Selvstændighedskrig – og de danske frivillige”, 2007.

Gift med Yvette Kim Fay Espersen, født i Chelsea, England.

Fem voksne børn: Ditte, Anders, Robin, Susie og Peter.

To børnebørn: Daniel og Mai.

Sted:

Website:

Besøg

Emneord:

Søren Espersen

Hvem er mon værst: Mubarak eller Mursi…?

Dato: 17. december, 2012

Emner:

 

 

Med Det Arabiske Forår blev en række førende danske politikere i 2011 lige med ét - og som ved et trylleslag - glødende modstandere af Ægyptens præsident, Hosni Mubarak. Det havde de ellers ikke været de foregående 30 år. Men nu skældte de og smældte de mod Mubarak - Mogens Lykketoft, Uffe Ellemann-Jensen, Holger K. Nielsen, Villy Søvndal og mange andre. Ja, de kunne næsten ikke finde ord for, hvor forargede de var over ham - og hvor gale, de var på ham.

Bemærkelsesværdigt nok, når man så - via arkiv-opslag - har kunnet konstatere, at ingen af disse nye, danske diktator-modstandere på noget tidspunkt før Det Arabiske Forår havde rettet den allermindste kritik af Mubarak.

Men ej heller fra skiftende danske regeringer, fra Norden eller fra EU eller fra NATO eller fra FN blev der én eneste gang igennem 30 lange år rettet nogensomhelst kritik eller fordømmelse af præsident Mubarak og hans regime. Ikke én eneste gang!

De har sikkert bekvemt glemt det, alle disse førende politikere, men jeg har ikke: Sagen er jo, at de ved en hver given lejlighed netop fremhævede Ægypten som et af de “moderate” blandt de arabiske lande. Gang på gang i udenrigspolitiske debatter i DR, på TV2, på CNN, på BBC, blev det nævnt, at de såkaldte Magreb-lande - langs Middelhavets sydkyster, heriblandt Ægypten - var fornuftige moderate arabiske lande, som man kunne “do business with…”

Jamen, sådan var det… Sådan SÅ man altså på Ægypten - helt op til Det Arabiske Forår. I den vestlige verden var Mubaraks Ægypten anerkendt som et solidt, tillidsvækkende styre, som overholdt indgåede aftaler - jo ikke mindst fredsaftalen med Israel. Mubarak forhandlede i 2009 våbenhvilen mellem Israel og Hamas igennem Mubarak blev i det hele taget af alle - ikke mindst af skiftende danske regeringer - set som den mægtigste og vigtigste mægler mellem Vesten og den islamisme verden, og Mubarak var eksempelvis under Tegningkrisen en udglattende faktor. Landet var igennem 30 år USA og NATO en fornuftig samarbejdspartner; en varm støtte til kampen mod terrorismen.

Indenrigs kunne kvinder frit gøre karriere, og fik år efter år flere og flere rettigheder. Borgerne kunne frit rejse ud og ind af landet, som var særdeles åbent for turisme, og ikke mindst danske turister strømmede til på Nil-krydstogter, for at se de umådelige arkæologiske herligheder eller for at nyde den internationale stemning i Sharm el-Sheikh.

Og velstanden? Ja - selv midt i den internationale finanskrise præsterede Ægypten årlige vækstrater på mellem fire og syv procent (…!), og havde udsigt til yderligere, stigende vækst. Bankerne i landet syntes helt uberørte af den internationale finanskrise, og trygheden medførte store udenlandske investeringer i landet, og betydeligt potentiale for danske eksportvirksomheder: vækstmuligheder i landbrug, byggeri og anlæg og tekstil. Inflationsfald fra 18 procent i 2008 til 10 procent i 2009. Præsident Mubaraks politik var roligt rullende økonomisk reformproces med stigende markedsliberaliseringer samt forbedrede diplomatiske og handelsmæssige relationer med Vesten.

Ja, kammerater… sådan var Ægypten før Det Arabiske Forår, fejede hen over landet, og åbnede mulighed for, at de uhyggelige fanatikere i Det Muslimske Broderskab og Salafisterne helt legalt og ved hjælp af frie valg - som tidligere med succes prøvet i Tyskland i 1933 - kunne sætte sig på magten og indføre diktatur.

Hvordan vil det så gå i Ægypten. Ja, det er jo risikabelt at spå, men her er et bud:

Landet vil langsomt lukke sig for omverdenen. Økonomien vil gradvist styre mod den ørkesløshed og elendighed, som altid kendetegner islamistiske lande. Uddannelsesniveauet vil styrtdykke. Det store kristne mindretal vil blive hetzet i stor stil - de af dem, som kan rejse væk, vil rejse. Fredsaftalen med Israel vil vakle, - islamisterne er allerede Hamas’s bedste ven. Og Vesten vil miste en god og trofast ven. Med indførelse af sharialoven vil Ægypten gå fra asken og til ilden, og Amnesty International får nok at se til, når jammer-skrigene fra de arme ægyptere slår ud over grænserne.

Om der er nogen, der savner Mubarak….?? Nej, det tror jeg såmænd ikke. I hvert fald ikke alle disse triste, langskæggede mænd og tildækkede kvinder. Men hvad med de moderne, ordentlige ægyptere - af den gode vestlige kaliber, der var med til at starte oprøret? Hvilken diktator mon de egentlig finder værst: Den verdslige Mubarak eller den islamistiske Mursi….?

##

 

 

 

Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her

Seneste kommentarer

Walter Steffen Nielsen: Det jeg Læs mere
Walter Nielsen skriver
30.04.14 12:04
Hasse Gårde-Askmose "Personer med mere eller mindre fanatiske holdninger vil nok altid blive beskyldt for "skjulte dagsordener". Som nok alligevel Læs mere
Ja bagklogskabens ulidelige klare lyse er klart..eller er det? Personer med mere eller mindre fanatiske holdninger vil nok altid blive beskyldt for Læs mere
Walter Nielsen skriver
29.04.14 17:14
Henrik Ilskov-Jensen Læs mere
Til Hase Gårde-Askmose og Walter Steffen Nielsen: Jeg "kommer op i det røde felt" fordi jeg - som Walter Steffen Nielsen så træffende skriver - Læs mere

Arkiv