Profil

Christine Christiansen trækker paralleller fra den klassiske musik og kulturlivet til tidens geniale og paradoksale tendenser: Symfonier og sociale medier, opera og iTunes, Vivaldi og violinbabes, dur-skalaer og datingsites.

Baggrund:
Christine Christiansen (f. 1977) er klassisk musikanmelder og kulturjournalist på Morgenavisen Jyllandsposten samt medlem af Dansk Musiker Forbunds Hovedbestyrelse. Hun anbefaler klassiske koncerter i DR P2's Kulturguiden og skriver for flere musikfagblade.

Hun har tidligere været musikanmelder på Dagbladet Information.


Andet:
Uddannet journalist med speciale i forholdet mellem kulturindustrien og kulturmedierne. Oprindeligt uddannet klassisk fløjtenist på musikkonservatoriet.

Sted:


Website:
Besøg


Grøndalsvej 3
8260 Viby J
Tlf: 87 38 38 38

Blogchef
Agnete Stoffregen

Blogredaktør
Tage Clausen

Internetredaktør
Jørgen Schultz-Nielsen

Ansv. redaktør
Jørn Mikkelsen

Udgiver
JP/Politikens Hus A/S

Kontakt jp.dk
Tip os - send pressemeddelelse

Netannoncer
Tlf: 33 30 80 06 eller
Tlf: 33 30 80 07

Hvis du vil vide mere
Blog om Morgenavisen
Jyllands-Posten

Tip      Print    RSS    Del    

Symfonista

Skrevet af Christine Christiansen

(Un)Valentin, elskovsarier og Ex in the City

Dato: d. 15.02.12, 11:56
Af: Christine Christiansen
Emner: , , ,

Så klingede årets Valentins Dag af. På de klassiske radiokanaler fejrede man kærlighedens fest den 14. februar ved at lade operahistoriens helt store, brusende elskovsarier strømme ud gennem mikrofonerne.
Blomsterhandlerne langede roser over disken til priser, der slog bunden ud af budgettet på selv den mest gavmilde. Og wellness-gavekort toppede igen som årets forkælelsesgave til den eneste ene.

Romantiske sejl sættes til
På Valentins Dag spænder vi de romantiske sejl til bristepunktet. Vi indhyller os i så megen durtonalitet, candyfloss og harmoni, at det tangerer tyk kliché. Kulørte blomster, spaophold og sødmefyldt klassisk musik symboliserer måden, vi materialiserer kærligheden på. Det så da også indbydende ud med de store opsatser i blomsterhandlernes vinduer. Og hvem kunne lade være at nynne med på Händels smukke ‘Ombra mai fu’ - i radioen?

Rødt chok og arier
Valentins Dag i Danmark anno 2012 er røde roser til chokpriser og amorøse arier i øregangene, målrettet segmentet af lykkelige par, der dyrker den amerikanske tradition. Det skal de selvfølgelig have lov til, men et eller andet sted virker al denne iscenesatte idyl bare meget, meget konventionel og en lille smule kedelig.

Sjovere Valentin ude i verden
Så var det sjovere at scrolle ned over udenlandske websites og se, hvordan opfindsomhed, humor og mod til at gå imod strømmen prægede Valentins-arrangementer uden for Danmarks grænser.
Et vue ud i verden viste, at Valentins Dag her har udviklet sig til en anderledes mangfoldig og multikoloreret størrelse. Man tænker nyt og skaber events, der ikke ekskluderer, men inddrager mange andre målgrupper end dem i den faste parforholdskategori.

Un-Valentine i New York
Un-Valentine hedder et arrangement, der finder sted i aften - den 15. februar - på New Yorker-caféen Queens Kickshaw. Som titlen antyder, er denne event renset for både rosenbuketter og romantiske arier. I stedet står to berømte DJ’s ved mixerpulten og spiller soulmusik hele natten. Forfatteren Beth Griffenhagen læser op af sin nye, minimalistiske bibel for singler - Haiku for the Single Girl. Der er konkurrencer, fest - og måske en mulighed for at møde den eneste ene for dem, der endnu ikke har opnået det.

Ex in the City
Også Italien er fremme på singlebeatet den 15. februar med festivitas forskellige steder i storbyerne. Damebladene kom op med kreative ideer til, hvordan man kan fejre San Valentino uden en partner. Og to dage op til San Valentino fandt et morsomt loppemarked sted i Milano: Ex in the City hed det, og her kunne man komme og afhænde alle de ekskæreste-klenodier, man havde samlet til huse gennem tiderne. De ting, der gør ejeren trist og ripper op i minderne om alt det, der var engang, og som ikke længere er, kan måske komme en anden til gode, lød filosofien hos de opfindsomme kvinder bag dette noget utraditionelle marked.

Oplagt at udvikle
Historikeren og journalisten Ea Ørum har forsket i kærlighedens historie. Hun er slet ikke i tvivl om, at Valentins Dag har et meget større potentiale i dag end det, der udnyttes - både kulturelt og kommercielt. For som hun siger:

“Det er oplagt at udvikle dagen profilmæssigt, da der i singlesegmentet findes en ny købegruppe. De bruger penge på singleferier, singleboliger, singlemad og dating. Der er altså penge i dem - også fordi de kun har dem selv at bruge pengene på. Hvordan konceptet skal fungere - altså hvem der skal købe til hvem - det er jeg meget spændt på, men markedet er jo altid kreativt.”

Ud af boksen
Så hvad afholder danske koncertarrangører og eventskabere fra at give Valentin en makeover med nye toner og et mere alsidigt og opfindsomt indhold? Konceptet kunne som i udlandet bredes ud og gøres mere mangfoldigt og farverigt herhjemme. For lige som inden for al anden kunst og kultur - så batter det på den lange bane at hæve mainstream-overliggeren og tænke ud af boksen. At turde træde i nye retninger, frem for kun at trisse de steder, hvor græsset for længst er nedtrådt og allerede en kende vissent.

Det er, når kunsten og kulturen får kant, at den for alvor bliver interessant.



Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
Jakob Byager Evenrud, 2827 Hunndalen | Skrevet: 16. feb 12 kl. 1:09 am

Hvad nu ?! Det haster ! Eller gør det virkelig ? Jeg har som normalt tømt postkassen for alt det unormale og vendt tilbage til det jordiske. Jeg er ved godt mod og siger til mig selv;” Jakob ! Der er intet som en sød ven ! En der venter , en ligesom dig ! ” Såadan holder jeg modet ved lige i det kolde ,norske isøde,sådan går uger og måneder. Der skal alligevel ske noget! Hvad med noget særskilt i forbindelse med den 12 februar ! En overraskelse ! Jubiiiiiiii!!
Jeg er overbevist om at retro -spøgelset lever;sådan som i -96 eller var det året bagefter…det ene overgik det andet og kærlighed,stoffer og sur nedbør pøste ned fra oven som padder og sneglehuse. Måske er jeg slet ikke modig?! Hvordan skal den engang tabte kærlighed genvindes ? Vil den på ægte og ukrenkelig vis genopstå og manifistere sig blant de søgende sjæler ? Jeg er i ferd med at gå lidt kold på det seje mammut-kød,kæben er ved at blive lidt indbidt og de engang så fristende slætte-amazoner er måske “solgt” , til fordel for evolutionen ; udbygning af togtunneller , måske. Jeg kan kun se at to spørgsmål er i færd med at udkrystaliseres :
a ) Der er lys i tunnellen , sjansen byder sig om det næste hjørne - eller -
b) Sulten kan ta til Bloksberg ! Jeg er god nok som jeg er og den forbandet kolde “transsibirske metamorfose-jernbane-vogn” vil alligevel fortsætte sin ustoppelige hensynsløse framfærd… McDonalds og Valentines er mer end nok for at kunne trives lige på den bittelille plet hvor jeg befinder mig lige nu,uafhengig af al verdens kærlighedsindustri og violincapricer for bratsch.
De to udsagn eller spørgsmål vil kunne give svar!
Jeg tror alligevel at den forsvundne kærlighed er fuldstændigt…væk. Hvertfald sker der for lidt lige nu til at noget som helst skal hindre mig i at putte mig under en hvid ,tyk dyne af sne og forsvinde ind i søvnens rige…hvorvidt det skal koste extra at downloade noget interaktivt Valentinesnusk for at kunne falde i søvn; noget med røde hjerter og confekt og haredun ? Ehhh…? Drøm sødt ?!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jakob Byager Evenrud, 2827 Hunndalen | Skrevet: 16. feb 12 kl. 1:13 am

/www.facebook.com/pages/Classical-Music-Humor/207019572653107?sk=wall
En ligeså fantastisk sjov lenke jeg lige fandt på min vens væg; umuligt at lade være - Klik løs !

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Jensen, Lyngby | Skrevet: 16. feb 12 kl. 7:23 am

Christine,

Nu begynder det at gå tilbage igen med din blog. Hvad er det du vil have mig, læseren og evt. kommentatoren, til at forholde mig til? Det virker ikke, som om det er klassisk musik du tænker på, men at du snarere vil udtrykke din holdning til, at forbrugersamfundet er noget skidt.

Det har du muligvis ret i, men det har ikke noget med klassisk musik at gøre, i hvert fald ikke sådan som du stiller problematikken op.

Kom igen…nu var du endelig på rette spor, og så får vi dette smidt i hovedet.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Christine Christiansen, 2000 | Skrevet: 16. feb 12 kl. 12:18 pm

Kære Jens

Tak for din aktivitet her på bloggen.

Vedr. din kritik - så skriver jeg i spalten ude til venstre, at jeg på bloggen vil “trække paralleller fra den klassiske musik og kulturlivet til tidens geniale og paradoksale tendenser.” Det er det, jeg forsøger ift. Valentins Dag.

Det har fra starten været min ambition og bloggens præmis at sætte den klassiske musik ind i en overordnet samfundsmæssig og kulturel kontekst.
I det aktuelle indlæg slår jeg til lyd for, at man i DK tænker mere kreativt frem for kun kommercielt ift. en dag som Valentins Dag, der rummer mange muligheder. Det synes jeg egentlig, fremgår ret klart af teksten.
Jeg har grundlæggende ikke noget at udsætte på forbrugersamfundet, men frem for at lade det kommercielle element stå alene, kan det sagtens gøres mere mangfoldigt i koblingen med kultur.

Hvis du ser på de ensembler inden for fx ny kompositionsmusik, der har succes i DK - Athelas Sinfonietta som det mest markante flagskib - så formår de netop at sætte deres koncerter og andre kunstneriske projekter ind i en samfundsmæssig sammenhæng, der gør dem relevante og får dem til at ramme og røre rigtig mange mennesker.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Jensen, Lyngby | Skrevet: 16. feb 12 kl. 7:18 pm

Christine,

God pointe mht. Athelas Sinfonietta. Det var flere af den slags sammenligninger og eksempler som jeg efterlyste.

Nu er Skt. Valentinsdag et relativt nyindført påfund i Danmark, da folk i detailhandelsbranchen og blomsterbutikkernes sammenslutning opdagede, at - hovsa! - her var der en mulighed til at øge deres salg i en ellers ret død periode.

I USA har de vidst dette i decennier (idet Englænderne har haft et nært forhold til Skt. Valentin siden middelalderen, jf. f.eks. Chaucers Parliament of the Fowls og Tales of Good Women).

Jeg vil anbefale dig og danske kulturadministratorer til at skue henover “the pond” hvad angår gode ideer som kulturorganisationer kan bruge Skt. Valentinsdag til, for i USA har især orkestre, men også andre musikensenmbler, udviklet Skt. Valentinsdags programlægning og tilhørende aktiviteter til en kunst.

Jeg har desværre ikke tid til en længere afhandling derom lige nu, men lad mig kort nævne et par eksempler. Mange orkestre planlægger deres repertoire, så “kærlighed” er et væsentligt tema i deres koncerter omkring d. 14. februar. Seriøse programmer som har kærlighed som tema inkluderer alt fra gamle travere som Tchaikovskijs Romeo og Julie, til Szymanowskis Pieśni miłosne Hafiza (Op. 26 versionen). Mange andre orkestre afholder særlige Valentine’s Day pop koncerter, der giver kærlighedstematikken hele armen på en måde, som er tilgængelig og tiltrækkende for et bredt publikum.

Derudover er der en hel del orkestre, især i storbyerne, som forlængst har indført en “single seating section,” hvor enlige af begge køn kan bestille biletter i en sektion, hvor de ved de er omgivet af andre singles. Den slags “klubber” har ofte pausebar og reception efterfølgnde koncerten i særlige værelser, så de kan bruge hele aftenen til at “mingle” (puha…alle disse engelske udtryk; man skulle tro jeg var født i provinsen). Single sektioner er dog som regel ikke noget der kun finder sted på Skt. Valentinsdag, men et arrangement som løber sæsonen rundt.

Danske orkestre og musikensembler burde tage til USA og studere de mange eksempler på smart markedsføring lidt mere indgående for at finde inspiration til deres egne kreative initiativer. Så hvad kreativ tænkning i Danmark angår er vi helt enige.

Tak for dit svar,

Mvh.,

Jens

Upassende ? Klag over indlæg

 
Birgit Christiansen, Holstebro | Skrevet: 17. feb 12 kl. 9:52 pm

Som bekendt er Valentins dag et af de amerikanske tiltag,som de handlende gennem de seneste år har prøvet også at få indført i Europa og dermed også i Danmark. Man har indtryk af, at det særlig er blomster og chokolade, det drejer sig om. Men også indenfor mange andre områder er der bud efter kunder. Selv er jeg i besiddelse af en pakke toiletpapir med røde hjerter lavet specielt i dagens anledning.
Det er nok især i de store byer, man prøver at fange folks opmærksomhed. At arrangementerne især henvender sig til allerede etablerede par kan undre lidt, da skikken oprindelig gik ud på at både gifte og ugifte kunne deltage i lodtrækningen om at blive “Valentine” og dermed forpligtet til at give en gave. Der må derfor være alle muligheder for også at inddrage singler i dagens “festligheder”, som det også nævnes , at man gør i andre lande. Så der er rige muligheder for opfindsomme sjæle til at komme med nye ideer til, hvordan man kan få singlerne i tale. Der er et helt år til det.

Upassende ? Klag over indlæg

 
Carsten Nielsen, Viborg | Skrevet: 18. feb 12 kl. 6:17 pm

Kaere Jens Jensen skriver:

“Det virker ikke, som om det er klassisk musik du tænker på, men at du snarere vil udtrykke din holdning til, at forbrugersamfundet er noget skidt.
Det har du muligvis ret i, men det har ikke noget med klassisk musik at gøre, i hvert fald ikke sådan som du stiller problematikken op.”

Dette er jeg helt uenig i. Man faar meget daarligere lyd ud af ens musikoplevelse naar hoerende denne paa cd eller vaerre, mp3 filer. Lyden kan goeres bedre via Asus essence one, til 3.500 kr. men alligevel er det stadig ikke optimalt. Dette er produkter af forbrugersamfundet.

Jeg arbejder pt. paa en loesning der koster ca. 100 kr., der kan sammenlignes med Asus essence one!

Upassende ? Klag over indlæg

 
Jens Jensen, Lyngby | Skrevet: 19. feb 12 kl. 1:07 am

Carsten Nielsen, Viborg

Salaam…salaam….

*Dybe buk med panden til gulvet på mine knæ*

Upassende ? Klag over indlæg

 

Annonce:





Jakob Evenrud skriver
15.05.12 18:03
Gerd Winther Sex og samliv - en privat ting ..forelskelse...stærke kræfter i spil. Sexproblemer alle har ...På kollisjonskurs , men lever som bror Læs mere
Erik Vetter skriver
12.05.12 14:19
Søren Stender skriver
11.05.12 18:12
haha fedt nyt ord "Tsunami-orgasmer" - kan vi få en nærmere beskrivelse :-) god Læs mere
Henrik Kejser skriver
11.05.12 15:59
fin artikel om skønheden (ihvertfald den mulige) i alle musikgenrer...(sandsynligvis undtaget den ørenedbrydende skolelærer Dixieland-jazz som Læs mere
@ Erling E. Rasmussen - ja, det gør naturligvis en stor forskel, og det er vigtigt og af kæmpe betydning, at komponisternes livshistorier bliver Læs mere


Arkiv
Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Jyllands-Posten. Jyllands-Posten har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere
Jyllands-Posten, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/