Symfonista

Hvad nu ?! Det haster ! Eller gør det virkelig ? Jeg har som normalt tømt postkassen for alt det unormale og vendt tilbage til det jordiske. Jeg er ved godt mod og siger til mig selv;” Jakob ! Der er intet som en sød ven ! En der venter , en ligesom dig ! ” Såadan holder jeg modet ved lige i det kolde ,norske isøde,sådan går uger og måneder. Der skal alligevel ske noget! Hvad med noget særskilt i forbindelse med den 12 februar ! En overraskelse ! Jubiiiiiiii!!
Jeg er overbevist om at retro -spøgelset lever;sådan som i -96 eller var det året bagefter…det ene overgik det andet og kærlighed,stoffer og sur nedbør pøste ned fra oven som padder og sneglehuse. Måske er jeg slet ikke modig?! Hvordan skal den engang tabte kærlighed genvindes ? Vil den på ægte og ukrenkelig vis genopstå og manifistere sig blant de søgende sjæler ? Jeg er i ferd med at gå lidt kold på det seje mammut-kød,kæben er ved at blive lidt indbidt og de engang så fristende slætte-amazoner er måske “solgt” , til fordel for evolutionen ; udbygning af togtunneller , måske. Jeg kan kun se at to spørgsmål er i færd med at udkrystaliseres :
a ) Der er lys i tunnellen , sjansen byder sig om det næste hjørne - eller -
b) Sulten kan ta til Bloksberg ! Jeg er god nok som jeg er og den forbandet kolde “transsibirske metamorfose-jernbane-vogn” vil alligevel fortsætte sin ustoppelige hensynsløse framfærd… McDonalds og Valentines er mer end nok for at kunne trives lige på den bittelille plet hvor jeg befinder mig lige nu,uafhengig af al verdens kærlighedsindustri og violincapricer for bratsch.
De to udsagn eller spørgsmål vil kunne give svar!
Jeg tror alligevel at den forsvundne kærlighed er fuldstændigt…væk. Hvertfald sker der for lidt lige nu til at noget som helst skal hindre mig i at putte mig under en hvid ,tyk dyne af sne og forsvinde ind i søvnens rige…hvorvidt det skal koste extra at downloade noget interaktivt Valentinesnusk for at kunne falde i søvn; noget med røde hjerter og confekt og haredun ? Ehhh…? Drøm sødt ?!

Upassende ? Klag over indlæg

Christine,

Nu begynder det at gå tilbage igen med din blog. Hvad er det du vil have mig, læseren og evt. kommentatoren, til at forholde mig til? Det virker ikke, som om det er klassisk musik du tænker på, men at du snarere vil udtrykke din holdning til, at forbrugersamfundet er noget skidt.

Det har du muligvis ret i, men det har ikke noget med klassisk musik at gøre, i hvert fald ikke sådan som du stiller problematikken op.

Kom igen…nu var du endelig på rette spor, og så får vi dette smidt i hovedet.

Upassende ? Klag over indlæg

Christine,

God pointe mht. Athelas Sinfonietta. Det var flere af den slags sammenligninger og eksempler som jeg efterlyste.

Nu er Skt. Valentinsdag et relativt nyindført påfund i Danmark, da folk i detailhandelsbranchen og blomsterbutikkernes sammenslutning opdagede, at - hovsa! - her var der en mulighed til at øge deres salg i en ellers ret død periode.

I USA har de vidst dette i decennier (idet Englænderne har haft et nært forhold til Skt. Valentin siden middelalderen, jf. f.eks. Chaucers Parliament of the Fowls og Tales of Good Women).

Jeg vil anbefale dig og danske kulturadministratorer til at skue henover “the pond” hvad angår gode ideer som kulturorganisationer kan bruge Skt. Valentinsdag til, for i USA har især orkestre, men også andre musikensenmbler, udviklet Skt. Valentinsdags programlægning og tilhørende aktiviteter til en kunst.

Jeg har desværre ikke tid til en længere afhandling derom lige nu, men lad mig kort nævne et par eksempler. Mange orkestre planlægger deres repertoire, så “kærlighed” er et væsentligt tema i deres koncerter omkring d. 14. februar. Seriøse programmer som har kærlighed som tema inkluderer alt fra gamle travere som Tchaikovskijs Romeo og Julie, til Szymanowskis Pieśni miłosne Hafiza (Op. 26 versionen). Mange andre orkestre afholder særlige Valentine’s Day pop koncerter, der giver kærlighedstematikken hele armen på en måde, som er tilgængelig og tiltrækkende for et bredt publikum.

Derudover er der en hel del orkestre, især i storbyerne, som forlængst har indført en “single seating section,” hvor enlige af begge køn kan bestille biletter i en sektion, hvor de ved de er omgivet af andre singles. Den slags “klubber” har ofte pausebar og reception efterfølgnde koncerten i særlige værelser, så de kan bruge hele aftenen til at “mingle” (puha…alle disse engelske udtryk; man skulle tro jeg var født i provinsen). Single sektioner er dog som regel ikke noget der kun finder sted på Skt. Valentinsdag, men et arrangement som løber sæsonen rundt.

Danske orkestre og musikensembler burde tage til USA og studere de mange eksempler på smart markedsføring lidt mere indgående for at finde inspiration til deres egne kreative initiativer. Så hvad kreativ tænkning i Danmark angår er vi helt enige.

Tak for dit svar,

Mvh.,

Jens

Upassende ? Klag over indlæg

Kaere Jens Jensen skriver:

“Det virker ikke, som om det er klassisk musik du tænker på, men at du snarere vil udtrykke din holdning til, at forbrugersamfundet er noget skidt.
Det har du muligvis ret i, men det har ikke noget med klassisk musik at gøre, i hvert fald ikke sådan som du stiller problematikken op.”

Dette er jeg helt uenig i. Man faar meget daarligere lyd ud af ens musikoplevelse naar hoerende denne paa cd eller vaerre, mp3 filer. Lyden kan goeres bedre via Asus essence one, til 3.500 kr. men alligevel er det stadig ikke optimalt. Dette er produkter af forbrugersamfundet.

Jeg arbejder pt. paa en loesning der koster ca. 100 kr., der kan sammenlignes med Asus essence one!

Upassende ? Klag over indlæg