I sidste uge fik jeg en jule-cd med posten. På coveret stikker en kirke sit hvide tårn op over et snelandskab, og et par korpiger i englekostumer flokkes udenfor. “Jul i Skagen - Skagen har Engelyd” hedder skiven, hvor opera-sangsolisterne Jens-Christian Wandt og Ditte Højgaard Andersen sammen med kor, orgel og instrumentalister fortolker en flok af julens salmer.
En nyskrevet julesang fra Skagen og en indadvendt, poetisk salme med titlen “Når juletåren falder” med tekst af sognepræst og debattør Kathrine Lilleør springer i ørerne mellem de ældre kendinge.
Skagen er ikke kun sollys og sommerliv - her hersker en særlig stemning ved juletid, begrunder sangeren Jens-Christian Wandt cd’ens tilblivelse i den himmelblå booklet.

Folkekirkens fantastiske julesangskat
Skiven spreder varme indeni. Salmerne, som synges af tændte stemmer med velklingende instrumental underlægning, formidler ikke bare Skagens juleånd - de er essensen af hele folkekirkens fantastiske julesangskat.
En sangskat, kirken burde lægge sig langt mere i selen for at formidle til alle i en tid, hvor et rekordstort antal danskere kvier sig ved at betale kirkeskatten.
Omkring 20.000 mennesker har meldt sig ud af folkekirken - bare i år. Hjemmesiden Ingenkirkeskat.dk slår sågar mønt på at ordne det praktiske papirarbejde for folkekirkens dissidenter.

Krise, homo-vielser og abstrakte fællesskaber
Berlingske satte den 8. december 2012 fokus på sagen. Fagfolk og politikere oplistede tre hovedgrunde til, at folk flygter i hobetal fra folkekirken:
Når krisen kradser, vil mange frigøre kirkeskattekronerne og bruge dem på andre ting. Den uklare og langstrakte debat om homo-vielser tidligere på året fik mange til at så tvivl om kirkens rummelighed. Hertil kommer en stigende fremmedfølelse over for de store folkelige fællesskaber, som kirken symboliserer - og som mange mener, er for abstrakte og ude af trit med tiden.
Artiklens case - en 34-årig fyr - begrundede sin flugt fra folkekirken sådan her:
“Jeg brugte kirken, når jeg var hjemme på Falster juleaftensdag og gik i kirke. En god tradition, hvor jeg fik set mine gamle venner. Det var, hvad folkekirken handlede om for mig.”
Fyren tilføjede, at de sparede kirkeskattekroner skal bruges “på andre i mit netværk” - uden at præcisere, hvad det reelt dækker over.

Mange med what’s-in-it-for-me-mentalitet
Fyren havde tydeligvis ikke øre for orgelbrus, lyriske salmemelodier, almengyldige salmetekster fra vore største poeters hænder og den indre ro, der falder over én, når man sidder dér på bænken og synger salmer sammen med alle de andre.
Hans udsagn matcher tiden what’s-in-it-for-me-mentalitet. Det er nærmest blevet smart at skilte med, at man har meldt sig ud af folkekirken. Mange kræver et målbart personligt udbytte ved at være medlem. At komme derind og opnå følelsen af fællesskab ved at synge de velskrevne salmer med suset fra orgelet og et engageret kor eller en kirkesanger er da hver kirkeskattekrone værd.

Stem sind og ører ind på julens toner
Det vrimler med stemningsfulde julemusikalske seancer i landets kirker, både i tiden op til jul og i selve julen. Kor, organister og indkøbte gæsteinstrumentalister oplever årets travleste årstid i øjeblikket.
Før du dropper folkekirken - så prøv at stemme sind og ører ind på de ekspressive juletoner. Sæt dig ned, syng med eller lyt - og bliv beriget af salmerne. Og overvej så lige en ekstra gang, om ikke kirken er kronerne værd. Især for musikken.