

Sommeren er forbi, og landet er i krise, statsbudgettet i frit fald, og erhvervslivet i en kreditklemme. Parolen er at forbrugerne og deres købelyst skal sætte gang i hjulene igen. Men mon ikke der fortsat er nogen derude, der har brug for at slikke deres sår?
Jeg har i hvert fald lyst til at minde om, at der er fortsat er et enormt behov for at rydde op i den adfærd for låne- og investeringsrådgivning, almindelige forbrugere er blevet udsat for i deres bank.
Det er NU, vi skal skabe klare og gennemsigtige regler for rådgivning af private. Behovet er ikke nyt, men det er blevet tydeligt for enhver med finanskrisens alt for mange triste skæbner.
Vi har i Forbrugerrådet i ofte fremhævet behovet for flere uvildige rådgivere. Ligesom vi har peget på, at banker svigter kundernes tillid ved at kalde sine ansatte for “bankrådgivere” og samtidig med salgsmålinger og belønningsordninger tvinger sine ansatte til at sælge risikofyldte og komplekse produkter, som hverken sælger eller køber forstår. Konflikten mellem bankens og kundens interesser er stor, fordi banker tjener flest penge, når det lykkes at rådgive kunden til at tage en stor risiko.
Risikofyldte og uigennemsigtige finansielle produkter er solgt til ganske almindelige forbrugere uden særlige forudsætninger eller viden om investeringer. Da det gik galt, gik det derfor rigtigt galt. Tusindvis af kunder sidder nu tilbage med massive investeringstab, og klagerne hober sig op i pengeinstitutankenævnet.
Men I ankenævnet er det uendelig svært at få medhold i en sag om dårlig rådgivning. Der findes nemlig ingen lov, der direkte regulerer forholdet mellem bankens rådgivning og kunden, ligesom der ikke findes faste definitioner af ord som “risiko” og “garanti”. Typisk har kunden underskrevet bunker af papir, hvor der et sted står, at man har modtaget og forstået den rådgivning, man har modtaget. Og så kan bevisbyrden næsten ikke løftes.
Det bør naturligvis være bankens ansvar, at der ikke sælges komplekse finansielle højrisikoprodukter til private. Hvis man er ganske almindelig lønmodtager, kan det kun tilrådes at investere i forholdsvis enkle, gennemskuelig produkter som fx stats- og realkreditobligationer og aktier for den mere risikobetonede. Derudover bør der være klare krav til indholdet af de begreber, der bruges. Og endelig bør banken have bevisbyrden for hvilken rådgivning, der er givet.
En bedre forbrugerbeskyttelse kunne have mildnet krisen for alle. Lad os undgå en gentagelse af fortidens fejl. Vi har brug for en lov om finansiel rådgivning.
To parter i en samtale og to parter om en beslutning. Desværre fokuseres der her entydigt på den ene halvdel.
Thomas Rasmussen har helt ret i den viden enhver har fra den stråtækte skole. Eller rettere burde have….
Det er mandatorisk at modtage undervisning i religion og på gymnasiet om oldtidens grækenland. Det er ikke mandatorisk at modtage undervisning om økonomi. På noget som helst niveau.
Det er logik for burhøns at man ikke placerer alle sine æg i en kurv. Et gennemgående kodeord i enhver bog om investering der kan hentes gratis på de samfundsbetalte biblioteker er diversificering. Spredning af risiko.
Selvsagt jeg har uendeligt ondt af folk der har mistet alt/meget på f.eks. Roskilde Bank investeringer. Men jeg kan ikke genkende et billede hvor det udelukkende er sælgerens (du ved bankrådgiveren) ansvar at man har investeret hele sin opsparing i Roskilde Bank aktier.
Der findes ingen sikker investering - og slet ingen “gratis frokost”. Det er hvad alle der vil investere skal have i tankerne. En anden lille detalie er at man kun skal investere hvad man har råd til at miste….
Aktiver er ALTID risikable.
Ingen uvildig rådgiver (offentlig eller privat) kan fjerne det personlige ansvar.
Upassende ? Klag over indlæg
Helt enig i Thomas Rasmussen og Mikkel Østergaards betragtninger.
Jeg blev selv tilbudt forskellige investeringsmuligheder da gryden var rigtigt i kog, men da jeg ikke kunne gennemskue hvordan værdierne egentligt opstod, og det hele var sovset godt ind i “du får som minimum grundinvesteringen tilbagebetalt efter 5 år” så stod det klart for mig at der var noget lusk med i spillet.
Så : Nej Tak.
Flere offentligt ansatte der skal tørre røven på de fede danskere der ikke længere kan nå om til sprækken, endnu en gang : Nej Tak.
Upassende ? Klag over indlæg
Min kone er bankansat, så jeg kender udmærket Mikkel Østergaards synspunkt.
Jeg har imidlertid selv set eksempler som jeg vil nævne.
I ca. 2005 havde vi i firmaet besøg af en “pensionsrådgiver”.
En kollega, som på dette tidspunkt var 58 år, blev rådet til at vælge en aktiebaseret pulje. Jeg kunne jo ikke tillade mig at blande mig i dette, men sagde dengang: “Dette er ikke fornuftig - manden går måske på efterløn om 2 år og alle ved, at aktier kræver længere åremål”.
I 2006 blev vi tilbudt et møde i banken med en person som skulle fortælle om vore muligheder for evt. efterløn. Hele mødet gik på hvor dumt vi bar os ad med at have friværdi stående til ingen nytte. Godt vi ikke lyttede til hendes råd.
Men jeg har desværre ingen patentopskrift på hvordan man styrer dette.
En ting er jeg dog sikker på (i bagklogskabens lys): Hvis man havde forbudt afdragsfrie lån - forbudt rentetilpasningslån (dvs. kun fast forrentede lån) - sat regler for person lig rådighedsbeløb ved køb af fast ejendom, så havde vi nok ikke faldet så dybt - idet ejendomspriserne ikke var galloperet så vildt.
Upassende ? Klag over indlæg
Det er vel tilladt for den enkelte bankkunde at tænke sig om og bruge noget så gammeldags som “fornuften”. Selv verdens superinvestor nr. 1 Warren Buffet fra USA udtaler noget så simpelt som “hvis jeg ikke forstår produktet, så investerer jeg ikke i det”. Det gælder vel i høj grad også for bankers udbud af strukturerede produkter, som er strikket sammen af bankens højtbetalte specialister, men som den enkelte kunderådgiver typisk ikke forstår til bunds. Hvordan i alverden skal kunden så kunne sige at vedkommende forstår produktet. Det eneste “livrem og seler” produkt er en god gammeldags bankkonto eller korte stats- eller realkreditobligationer - alt andet indebærer form for risiko. Selv bankens strukturerede produkter med hovedstolsgaranti ved udløb har også en pris hvis gevinsten ikke udløses - nemlig en nulforrentning i investeringsperioden. Den gamle morale gælder stadig: Man får som investor simpelthen ikke noget forærende på de finansielle markeder. Husk det.
Upassende ? Klag over indlæg
Man skal huske på, at jo mere regulering man gennemtvinger, jo flere administrative byrder påfører man bankerne, hvilket gør at
1. serviceydelserne og rådgivningen bliver dyrere for ALLE kunder
2. visse serviceydelser vil ikke blive udbudt, da bankens risiko simpelthen bliver for stor
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg ser tydeligt at alle i ovenstående kan gennemskue at holde sig fra noget man ikke forstår og at man ikke bør placere alle sine penge i et firma. Men jeg fornemmer også at i mangler evnen til at sætte jer ind i andre folks forhold.
Det er ikke alle som har nogen form for økonomisk skoling, som et af indlæggene også påpeger, og en evt akademisk uddannelse giver ikke nødvendigtvis evner til at gennemskue sælgerens (bankrådgiver vel ganske rammene, de rådgiver jo til bankens fordel)argumenter og forblommet tale. Jeg vil mene at 70-80% af kunderne stadig tror at de får en individuel rådgivning, baseret på deres forhold. Og at de derud over, ikke for at fornærme nogle, ikke har de analytiske evner til at gennemskue produktet.
En af de store ‘fejl’ er vel at ‘almendelige’ menesker uden nogen form for proffesionel viden/kundskaber bliver præsenteret for temmelige avancerede produkter, som det selv for professionelle kan være svært at gennemskue på 15 minutter, som bliver præsenteret på en måde som ikke kan kaldes neutral.
Det må heller ikke glemmes at der jo ikke er tale om en handel/samtale mellem 2 ligeværdige parter, da det må forudsættes at, når der er tale om privat kunder, ‘know-how’ ( i mangel af bedrer ord) er placeret hos sælger
Upassende ? Klag over indlæg
Ja bankerne kan sikkert blive bedre, og det kan groenthandlerne ogsaa. Vi er imidlertid naesten alle tvunget til at gaa til groenthandleren eller supermarkedet og faa noget at spise, men hvorfor skal vi vaere tvunget til saa meget bank?
Jeg synens det er maerkeligt at man skal laane penge til at betale skat - registreringsafgift - naar man koeber en bil, naar staten i stedet kunne opkraeve et mere overkommeligt beloeb i loebende CO2 eller vaegtafgift.
Og hvorfor skal den store gruppe af boligejere/pensionsopsparere hele tiden foretage ny transaktioner paa de finansielle markeder?
Hvis man undlod at goere pensionsopsparing “obligatorisk” via overenskomster/skatteincitamenter, og lod folk selv om de vil investere et evt. overskud i de arbejdsfoere aar, i deres boern, bolig eller i finansmarkederne, saa havde man da en chance for at klare sig uden saa meget bank - hvis man hellere vil det.
Upassende ? Klag over indlæg
@Jens Præst Hansen
Jeg fornemmer lidt du mangler evnen til at sætte dig i andre menneskers sted. Folk er også på herres mark når de er hos automekanikeren, køber fladskærm eller er hos Advokat. Hvor er forskellen? Vil du også have et rådgivningslovkompleks i de tilfælde?
Upassende ? Klag over indlæg
Prøv at lade folk tænke selv og lære at tage ansvar for deres beslutninger, i stedet for altid at regulere røven ud af bukserne. Lovfabrikken sprøjter rigeligt med gylle i forvejen, tak.
Upassende ? Klag over indlæg
Rådgivning fra cand scient pol’er og folketingskandidater for Radikale Venstre er nok de sidste mennesker i verden, som jeg ville modtage endsige lytte til rådgivning fra.
Upassende ? Klag over indlæg
Jeg mener ligeledes, vi må stå sammen og forsvare bankernes ret til at stjæle folks penge. Hvis man har arbejdet og tjent penge og måske har genereret et lille overskud, man kunne investere i noget, bør man kunne regne ud, at en bankrådgiver ikke rådgiver om bankforretninger. Man kan lytte til ham, men selvom man selv er fx bager, tømrer eller lærer, bør man kunne se, hvornår han har ret, hvornår han selv ikke ved, hvad han taler om, og hvornår han stjæler ens penge. Det er ligesom, når man med sin skolelærdom, et lækkert ordforråd, der inkluderer flødeskumskagen ’mandatorisk’, og netadgang, går ned og fortæller lægen om lægevidenskab, advokaten om jura, og arkitekten, hvordan man bygger huse. Vi har ikke brug for uddannelser og eksperter, når vi har Google. Der er jo noget, der hedder personligt ansvar. Det personlige ansvar gælder dog kun dig; ikke banken. Banken har intet ansvar.
Ser du, banker har ret til at massevoldtage samfundet i en rus af lallende inkompetence og grådighed. Begrebet ’risiko’ er kun ét, du skal kende; ikke banken. Banken har en meget fordelagtig samfundsposition og gunstige vilkår. Du kan fx ikke ikke have en bank. Du kan kun dårligt købe et hus eller en bil uden en bank eller lignende institution. Banken kan konstruere en situation, hvor de ansvarlige har optioner og bonusordninger, som kan oppustes til urealistiske højder via selvmorderiske investeringer. Når det går galt, er det ikke bankens skyld. Det er USA’s fejl og/eller socialdemokraternes fejl. Og i alle tilfælde er det DIN fejl. Det er jo mandatorisk at sætte sig ind i tingene og ikke li’som få tørret røv, ikke? Det er i særdeleshed din fejl, hvis du er offentligt ansat. Du kan bare lade være med at rende rundt med hovedet under armen. Få dig et rigtigt job …. fx i en bank. Optionerne kan indløses, bonusserne hæves, og så er der dømt hjælpepakke! Det er nemlig samfundets ansvar at holde urentable forretninger i live og belønne forbrydere. Hvis banker fejler deres primære opgave, er det ikke deres, men dit ansvar, og dig der skal bløde. Læg her mærke til, at hvis du på bankens opfordring foretager en katastrofal investering, er det dit ansvar, og du bøder for det, men hvis banken foretager en katastrofal investering, er det dit ansvar, og du bøder for det. Du forventes at være inde i bankforretninger. Det behøver bankerne ikke. Læg også mærke til, at når krisen, bankerne forårsagede, slår hul i statskassen, og de ekspansive finanslove, lempelser af kreditlovgivningen (så bl.a. bankerne kunne tjene flere penge) og ufinansierede skattelettelser gør ondt, er det ikke regeringens fejl. Økonomiministeren var på jagt og kan ikke klandres, mens statsministeren ligeledes går fri, for selvom alverdens økonomer advarede ham, var det jo immervæk alle økonomiske lærebøger, der skulle skrives om. Det er i øvrigt dig og dine børn, der kommer til at betale. Finansministeren siger, at du bruger dit Dankort for lidt, så se at komme i gang. Risikostyring, tæring efter næring og ansvarlighed er noget, du bør leve efter. Banker og økonomisk ansvarlige ministre behøver ikke. Det er de hævet over. Og hvis nogen anfægter bankernes ret til at voldtage samfundet eller stjæle dine penge med inkompetent rådgivning med egen vinding for øje, står nyttige idioter klar herinde til at fortælle dig, at … du gættede det … det er din fejl. Vi må stå sammen om at beskytte forbryderne!
Upassende ? Klag over indlæg
Mikkel christensen til stats minister..seriøst du har jo fuldstændigt ret..
Upassende ? Klag over indlæg
Camilla overgås kun af Henrik Ørholst i letkøbte blogspots. JP, det kan I gøre bedre. Hvornår får vi nogle ordentlige bloggere - af samme kaliber som Mishra?
Upassende ? Klag over indlæg
Seriøst så mener jeg Mikkel Christensen har sniffet for meget mel…
Upassende ? Klag over indlæg
Hold dog op for en tynd kop te. Lad os håbe, at Camilla bliver valgt til folketinget, så vi slipper for disse tynde blog-spots.
Upassende ? Klag over indlæg
[...] I sin blog på JP kræver Forbrugerrådets Camilla Hersom “Lov om finansiel rådgivning nu!”. [...]
Upassende ? Klag over indlæg
Hvis bankerne ønsker at lade deres medarbejdere være under fuldt rådgiveransvar, så lad tingene være som de er nu. Hvis ikke, så tving dem til at fjerne (til tider misvisende) titel fra deres medarbejdere.
Upassende ? Klag over indlæg
Mikkel Christensen beskriver, omend satirisk, virkeligheden ganske rammende. Og Kasper Pedersen beskriver løsningen meget præcist. Tænk, hvis bankrådgivere havde reelt ansvar. I dag er udsigten til at “vinde” over en bank i pengeinstitutankenævnet nærmest lig nul, fordi bankerne “som sådan” ikke mener, at de har noget ansvar for deres rådgivning. Tænk, hvis ingenører sagde sådan. Tænk, hvis revisorer sagde sådan. Tænk, hvis advokater sagde sådan. Og tænk, hvis der var bare en flig af fairness til i bankverdenen. Ville flere mennesker spare mere op, hvis indlånsrenterne var bare tilnærmelsesvis lig med udlånsrenterne? Jeg forstår ikke, at vi som borgere finder os i det. Prøv at fortæl en barn på fire år, at hvis du skal passe på hendes slikpose i en halv time, så skal du have halvdelen af den. Men hvis hun skal passe på din, så får hun kun ét skipperskrå. Hun ville omgående protestere. Men borgerne i hele verden acceptere en komplet urimelig attitude fra deres banker. Jeg kan kun sige: Skift til Andelskassen Merkur - her og nu. Jeg var SÅ glad over endelig at blive fri for åndssvage breve om, at jeg skulle låne til dit og dat og lægge dit og dat om og investere i dit og dat. Merkur har ingen aktionærer, så der er ingen, der partout skal skovle MINE penge ind - i min egen bank. Og faktisk var jeg glad for en dag at få et nej til et lån med den begrundelse, at det var dårligt for min økonomi. Eller som bankmanden sagde: “Vi går ind for bæredygtighed. Og en sund økonomi handler jo også om bæredygtighed.” Måske var det derfor, at Merkurs bankdirektør - under bankpakke to-forhandlingerne - var ude og sige, at han højst kunne se et behov for cirka 1 milliard. Resten ville ryge lige i de store bankers lommer. Og hvad skete der? Den eneste løsning er, at flere og flere kunder vælger mere og mere bæredygtige banker med en regulær holdning til etik.
Upassende ? Klag over indlæg
Annonce:
Ja, alt er nemmere at se i bagklogskabens klare lys. Det er helt sikkert at mange af disse bankers rådgivning i mange tilfælde har været useriøs og elendig men samtidig så ved bankens kunder (eller burde vide) at der er en risiko ved næsten alle former for finansiel investering. Og nu vil denne offentligt ansatte, Camilla Hersom, ansætte nogle “uvildige” (formentligt offentligt ansatte)rådgivere til at rådgive private! Hun har jo selv givet svaret: Hvis man ikke er villig til at tage en risiko så nøjes med at købe stats- og realkreditobligationer. Det ved ethvert menneske som kun har gået i den stråtækte skole! I landet med verdens højeste skattetryk og verdens fhv. dyreste offentlige sektor har vi ikke brug for endnu flere offentligt ansatte som render rundt med hovedet under armen og ikke ved hvad de skal lave!
Upassende ? Klag over indlæg